Let The Game Begin 6!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 nov. 2015
  • Opdateret: 1 jan. 2016
  • Status: Færdig
Det er 6 måneder siden vi sidst hørte noget fra Maddie og Justin, som nu er tilbage i et helt nyt liv med deres 7 årig søn Liam og deres 6 måneder gamle datter, Mikayla. Justin er i studiet og laver en masse arbejde, som tager en del af hans tid, hvilket gør at Maddie må tage sig af ungerne derhjemme. Som Justins kone savner hun ham meget derhjemme, men som hans manager er hun også selv skyld i, at Justin arbejder meget. Maddie prøver virkelig at gå på kompromis med sig selv, så det ikke ender med skænderier om Justins fravær derhjemme. Og så har Justin fået en ny og rigtig god ven ved navn Joey, som han for første gang tager med sig hjem.. Men hvad sker der, når Justin får af vide, at Joey og Maddie kender hinanden i forvejen og har en fortid sammen?. Kan Justin styre sin jalousi eller vil det påvirke ham så meget, at han dummer sig, så det får nogen seriøse konsekvenser for ham og Maddies liv sammen?. Vil dette blive begyndelsen på enden eller kan Justin virkelig styre sig?.

214Likes
1322Kommentarer
360028Visninger
AA

7. Hjemme I Vegas..

         

                             Location: I en lejet bil, Las Vegas. Dato: Fredag d. 27. August 2021, Kl. 17.41.

 

*Maddies Synsvinkel*

 

Okay!. Liam i midten på bagsædet. Toby i højre side i et barnesæde. Mikayla i et andet barnesæde i venstre side. Mig på passagersædet foran med 3 hunde på skødet og nede i fodenden og Em bag rettet!.. Man kunne sku roligt sige, at bilen var totalt proppet!.. Og så vores kufferter i bagagebægret, som heldigvis var stort nok til at indeholde alle vores ting.. Men okay. Ungernes tøj var jo pakket ned i min og Ems kufferter og så havde jeg lige en ekstra sportstaske med alt lige fra bleer til hundemad. Ja, jeg havde jo 2 unger og 3 hunde med, så alle vores ting kunne jo ikke være i min store kuffert alene. Det krævede lige en stor sportstaske ekstra, imens Em kunne nøjes med at have hende og Tobys ting i en stor kuffert.

Det var sku helt mærkeligt at være i Vegas igen. Faktisk havde jeg ikke været her siden vi var på Justins Breathe-tour, så at se byen igen var sku lidt mærkeligt. Men også virkelig dejligt på samme tid!.

’’Kan du kende stedet, Liam?’’ Spurgte jeg med et roligt smil og kiggede mig over skulderen, så jeg kunne se ham.

’’Ja.. Mc Donalds ligger lige derovre’’ Svarede Liam og pegede ud af sideruden i Tobys side og fik både Em og jeg til at grine svagt. Ja, det var sku ikke mærkeligt, at han selvfølgelig kunne huske hvor Mc Donalds lå, da det var alle børns yndlingsrestaurant.. Eller også var det bare fordi, at han kunne se det store M som lyste godt op, trods det at solen stadig var på himlen. Ja, vi var jo i sommertid, så solen gik sent ned.

’’Kan vi ikke spise på Mc Donalds idag, mor?’’ Spurgte Liam omme fra bagsædet.

’’Ikke idag, skat.. Mormor og morfar venter med mad derhjemme’’ Svarede jeg ham roligt og holdte mit blik ud af forruden.

’’Hvad så med imorgen?’’ Spurgte Liam videre.

’’Der holder vi jo mormors fødselsdag og der kommer nogen fra familien på besøg og skal spise med ude på en anden restaurant’’ Svarede jeg ham roligt og med en kærlig tone.

’’Hvad så med i overmorgen?’’ Fortsatte Liam og fik mig til at smile skævt imens jeg tog en dyb indånding.

’’Der skal vi jo hjem til LA igen, skat.. Vi må tage på Mc Donalds en anden gang, okay?’’ Svarede jeg ham roligt og kiggede mig lidt over skulderen og så, at Liam ikke smilede, men eller ikke virkede sur.. Nærmere lidt skuffet.

’’Øv’’ Mumlede han og kiggede ned i skødet på sig selv imens han pillede en fnullermand af sine små cowboybukser som han havde på. Jeg smilede bare svagt og vendte blikket frem igen imens jeg tog en dyb indånding og kort efter vendte blikket imod Em.

’’Så planen er, at du sætter os af hjemme ved mine forældre, og så tager du og Toby videre hjem til dine, og så ses vi imorgen til fødselsdagen?’’ Spurgte jeg hende kort og fik hende til at nikke svagt.

’’Yup.. Måske vi skulle stå tidligt op imorgen og komme ud og se lidt på byen med ungerne?.. Altså inden fødselsdagen?’’ Spurgte Em og fik mig til at kigge lidt tænksomt på hende, da hun spurgte på en lidt underlig måde.. Og jeg havde allerede en idé om hvorfor hun ville stå tidligt op og ud og se på byen..

’’Du har ikke fået købt den gave til min mor som du snakkede om, vel?’’ Spurgte jeg med et lille grin og fik hurtigt et skævt smil fra Em.

’’Nope, og jeg SKAL have en gave med til hende!’’ Sagde Em med et skævt smil og fik mig til at grine svagt.

’’Em, forhelved.. Du gør det hver gang. Du ordner altid alle dine egne ting i sidste øjeblik’’ Smågrinede jeg imens jeg kiggede frem for mig og satte min albue op ved sideruden og tog mig lidt til panden som jeg gned mig lidt i.

’’Amen, der har virkelig været meget med alle Chris’ planer, så jeg har ærlig talt slet ikke haft tid.. Det var et held at jeg overhovedet kunne finde tid til det her’’ Svarede Em ret ærligt og fik mig til at nikke kort.

’’Hvad med dig selv?. Har du ikke også haft meget at se til angående Justin?’’ Spurgte Em og kiggede kort spørgende på mig og vendte så blikket frem for sig igen.

’’Nææ.. Han er jo for det meste i studiet og mange af de ting han skal, kan han sagtens lave uden mig.. Det er efterhånden mere tid jeg bruger derhjemme end udenfor’’ Svarede jeg ærligt og med et svagt suk.

Sukket var nok også mest fordi, at samtalen faldt på Justin. Bare det at tænke på ham gav mig en virkelig ubehagelig knude i maven. Jeg havde det virkelig skidt med, at vi skiltes på den virkelig lortede måde, men hvem kunne jeg takke for det?.. Mig selv!. Fordi jeg skulle formulere mig så forkert i morges, så jeg fik det til at lyde som om, at jeg tvivlede på vores forhold og ville gå fra ham.. Det var jo slet ikke tilfældet eller meningen overhovedet.. Faktisk vidste jeg ikke engang hvad meningen med det var.. Jeg var bare sur og i morges virkede det som en virkelig god idé bare at give ham den kolde skulder, men efter hans reaktion, så fortrød jeg det virkelig!.. Jeg håbede virkelig, at tingene var faldet lidt til ro på søndag, når jeg kom hjem igen.. Måske vi for en gangs skyld kunne tale ordentligt sammen uden at lade det ende ud i skænderier og diskussioner!...

                                                                                              ~

                                     Location: Studiet, Hollywood. Dato: Fredag d. 27. August 2021, Kl. 19.49.

 

*Justins Synsvinkel*

 

Endnu engang i studiet.. Dog var det denne gang ikke mig der skulle indspille, men Chris..

Vi stod udenfor studiet og holdte en lille pause og udnyttede pausen til at spille lidt basket, da det på parkeringspladsen var sat et basket-net op og Chris havde en basketball inde i hans studie. Ja, godt nok lå mit studie også i Hollywood, men det var ikke det vi var i lige nu. Chris havde sit eget studie et lille stykke fra der hvor jeg havde mit faste studie.

Jeg stod sammen med Chris, Ryan, Alfredo og Nick Demoura og småsnakkede lidt imens vi på skift kastede bolden imod nettet. Desværre havde nogen paps opsporet os, så de stod henne ved det lille hegn, som skærmede parkeringspladsen arialer fra den offentlige vej.. Og desværre var hegnet på ingen måder højt og så var det lige til at kigge igennem, så papsene havde faktisk frit udsyn til os lige nu. Dog forsøgte vi så vidt muligt bare at ignorere dem. Ja, der skete alligevel ikke noget, som de ikke måtte få billeder af, så det var ikke fordi, at de kunne få billeder af nogen hemmeligt og noget der helst skulle holdes skjult.. Men det var da fucking irriterende at havde deres blikke og kameraer i nakken.. Det var sku ingen hemmelighed..

’’Ryan?.. Bolden’’ Sagde jeg kort imod Ryan som bare stod og dunkede bolden ned i jorden. Han dunkede den dog hurtigt over imod mig, så jeg fik den. Jeg vendte blikket op imod nettet og bukkede lidt i knæene og skød så bolden op imod nettet.. Dog ramte jeg kun bøjlen som nettet hang fast på, så bolden hurtigt røg væk fra nettet igen.

Alfredo som stod tættest på der hvor bolden fløj hen småløb efter den og fik hurtigt fat i den igen. Han vendte sig imod mig og jeg hintede kort med hånden, som tegn på, at jeg gerne ville have et forsøg igen.

Jeg fik bolden igen og dunkede den ned i jorden et par gange imens jeg gik rundt om mig selv og kort skænkede papsene et blik. Jeg smilede svagt og smørret og trak min hånd tilbage med bolden i og gjorde klar til at fyre bolden efter papsene.. Jeg gjorde det selvfølgelig ikke, men hold kæft, hvor havde jeg virkelig lyst!.. Måske man var heldig at smadre et af deres kameraer?.

’’Bieber, skyd den i nettet, bro. Come on, homie’’ Kaldte en af papsene. Okay, det kunne jeg da godt. Jeg vendte mig om imod drengene og nettet og skulle lige til at kaste bolden, da en af de andres paps stemmer fik min opmærksomhed.

’’Et skud, Justin.. Et skud’’

’’Hvis du rammer i, så skrider vi..’’ Lød det hurtigt fra en anden paps.

’’Hvad?’’ Spurgte jeg da jeg ærlig talt troede, at jeg hørte forkert!. Stod der en pap og sagde, at de skred, hvis jeg ramte i?. Ha!. Den nemmeste udfordring ever man!. Jeg var en haj til basket, så det var sku ikke et problem!.

’’Hvis du rammer i, så skrider vi..’’ Gentog paparazzoen og fik mig til at nikke kort.

’’Okay.. Ready?’’ Spurgte jeg højt og vendte mig imod nettet imens jeg bankede basketballen i jorden et par gange.

’’Go!’’ Råbte en af papsene i takt med, at jeg kastede bolden op imod nettet. Dog ramte jeg ikke.. Jeg ramte ikke engang nettet eller noget som helst andet på det opstillede mål!. WTF?!.

’’Pis’’ Mumlede jeg for mig selv.

’’Ohhhhhh!.. Hahahha, come on, bro!’’ Lød det grinende og råbene fra papsene imens Chris gik hen og tog bolden igen og jeg derefter satte et stort og falsk smil på læben for at skjule mit seriøse fuck up!.

’’Yo, J.. Et forsøg mere’’ Lød det fra Chris som hurtigt fik mig til at vende mig om og gribe bolden som han derefter kastede over til mig.

Jeg skød hurtigt bolden imod nettet igen, men endnu engang ramte jeg ingenting!. Ingenting overhovedet!.

’’Ohhhh!. Dobbelt no!’’ Lød det fra en af papsene imens jeg kunne høre svage klik fra deres kameraer.

Nick tog hurtigt bolden og kastede den over til mig igen og igen bankede jeg den en enkelt gang ned i jorden og gjorde klar til at skyde.

’’Jeg sætter penge på den her!..’’ Lød det fra en af papsene imens jeg skød og denne gang kun ramte selve bøjlen som nettet hang fast på.

’’Hvad sker der!’’ Brummede jeg undrende for mig selv og pustede tungt ud. 

’’Skal du have 4. forsøg?’’ Lød det smågrinende fra Alfredo, som fik mig til at smile skævt.

’’4. forsøg!’’ Sagde jeg med et skævt smil og bemærkede at Nick havde været ude og hente bolden, da den var fløjet et pænt stykke væk og længere ud på parkeringspladsen. Han kastede den til mig og jeg greb den hurtigt, men småløb over imod ham, da jeg ville forsøge at skyde derovre fra og lidt længere væk.. Ja, normalt var jeg bedst når jeg stod langt væk fra, så man kunne jo håbe, at det var fordi, at jeg stod for tæt på, at jeg ikke kunne ramme i det fucking net!.

Jeg skød bolden imod nettet, men igen ramte jeg ingenting.. God man!. Hvad fuck skete der man?..

’’Under pres, hva Biebs?’’ Lød det lettere flabet fra en af papsene, som straks fik min opmærksomhed.

’’Under pres’’  Gentog pappen da jeg kiggede på ham.

’’Jeg er ikke under pres.. Det er bare en dårlig bold’’ Forsvarede jeg mig med og kunne også godt selv gøre, at det var en stor omgang lort som jeg desperat bare fyrrede af.. Heldigvis virkede det ikke som om, at de hørte kommentaren med bolden, da ham pappen sagde et eller andet i takt med, at jeg sagde det med at bolden var dårlig.

Jeg vendte mig om imod drengene og kiggede hurtigt efter bolden som Nick stod med. Jeg løftede hånden som tegn på, at jeg ville have bolden og fik den også kort efter.

Jeg dunkede den hårdt ned i jorden og kastede den så imod nettet og ramte igen ikke!. Okay, nu opgav jeg sku snart... Bare lige 1 forsøg mere!.

Igen tog Nick bolden og kastede den hurtigt over til mig igen. Uden at banke bolden ned i jorden kastede jeg den bare op imod nettet og denne gang ramte jeg sku i!. Dog virkede det ikke som om, at papsene sådan rigtig bemærkede det, da de ikke sagde noget til det overhovedet eller gik deres vej.. Men nu beviste jeg lige, at jeg sagtens kunne, så hvorfor ikke gøre det igen?.

’’Her, Alfredo’’ Sagde jeg kort, da det var ham der havde bolden. Han kastede den over imod mig igen og jeg skød den op imod nettet, men denne gang ramte jeg igen kun bøjlen, så bolden hoppede en god længde væk fra os og hurtigt fik Alfredo til at småløbe efter den og hurtigt fange den.

’’Her’’ Sagde jeg hurtigt og fik hurtigt Alfredo til at kaste bolden over til mig. Jeg vendte mig imod nettet og skulle lige til at kaste den derop, da jeg stoppede mig selv. Jeg havde øvet mig meget med at kaste bolden i nettet med højre hånd imens jeg stod med siden til nettet og efter min egen mening så var det kast rigtig godt for mig.. Jeg ramte i hvert fald tit i, når jeg gjorde det.

’’Oh ohhh’’ Lød det fra en af papsene, da jeg kastede bolden op imens jeg stod på siden og den fløj imod nettet.

’’Ohhhhhh!’’ Udbrød alle papsene højt, da bolden ramte i nettet, hvilket fik mig til at smile svagt og ret lettet, da jeg endelig ramte det lort i og fik den reaktion som jeg havde regnet med!.

Jeg vendte mig tilfreds om imod papsene og pegede kækt på dem imens de stod og nikkede tilfredse og smilede skævt.

’’Okay, den der var god..’’ Lød det glad fra en af papsene imens jeg vendte mig om imod drengene som endelig også selv kunne få et par skud med bolden. Jeg vendte kort blikket imod papsene som blev hængende, hvilket de sådan set havde lovet ikke at gøre, hvis jeg ramte bolden i nettet. Måske skulle man give dem et lille hint?.

’’Alright?’’ Sagde jeg kort og lavede kort peacetegnet til dem.

’’Alright, vi smutter nu’’ Lød det fra den ene paps imens jeg vendte mig imod drengene og samlede mig lidt med dem i en lille bunke.

’’Endelig man’’ Pustede jeg lettere opgivende og fik korte små grin fra drengene.

’’Ja, du var sku ikke rigtig fokuseret, hva’’ Smågrinede Nick og klappede mig kort på skulderen imens jeg fnøs lidt af ham og rystede lettere opgivende på hovedet.

’’Men hvad så?.. Nu hvor jeg er single i en weekend, så kunne det altså være fedt, hvis der skete noget’’ Sagde Chris og kiggede spørgende rundt på os andre og fik mig til at nikke svagt, da jeg var ret så enig med ham. Selvfølgelig savnede jeg da min familie, trods mit og Maddies skænderi i morges, men nu hvor man endelig var helt alene hjemme og kun havde sig selv at tænke på, så kunne det sku være fedt at udnytte det lidt.

’’Hvad med fest hos mig imorgen?’’ Indskød jeg hurtigt og ret afklaret med at min meget hurtige idé ikke bare var en højsigende tanke, men derimod noget jeg virkelig mente.

’’Jeg er på’’ Svarede Ryan hurtigt og fik mig til at nikke med et skævt smil imens jeg kiggede rundt på de andre som også nikkede sig enige og også virkede til at være på.

’’Men det skal vel ikke kun være os?’’ Lød det fra Alfredo.

’’Nej nej.. Vi sender bare nogen sms’er rundt.. Tro mig.. Mine kontakter er altid friske på at feste’’ Lød det fra Nick som fik mig til at nikke svagt.

’’Godt så.. Vi invitere alle dem vi vil og så holder vi fest hos mig imorgen’’ Sagde jeg kort og lukkede den ligesom der. Ikke så meget snak!. Mere handling!.

’’Super.. Men skal vi ikke smutte ind igen.. Jeg har en sang at gøre færdig?’’ Spurgte Chris og bakkede lidt ud af den cirkel vi havde lavet imens vi snakkede. Jeg nikkede kort til ham og bakkede selv lidt tilbage imens de andre gjorde det samme.

’’Bare gå ind. Jeg kommer om lidt.. Jeg skal lige ringe og sige godnat til Liam’’ Sagde jeg kort og hev min mobil op af lommen og så, at klokken var blevet 20.06. Forhåbentlig sov han ikke endnu, så jeg kunne stadig godt nå at ringe til Maddie, så jeg kunne sige godnat til Liam...

                                                                                             ~

                      Location: Maddies forældres hus, Las Vegas. Dato: Fredag d. 27. August 2021, Kl. 20.00.

 

*Maddies Synsvinkel*

 

Jeg satte mig ned i sofaen med et tungt suk og pustede tungt ud efter at have været oppe og sige godnat til Liam. Min far sad i sofaen overfor og sendte mig et roligt smil, hvilket jeg straks gengældte imens jeg kiggede kort rundt.

’’Hvor er mor?’’ Spurgte jeg og kiggede spørgende på min far.

’’Hun var lige nød til at køre hen på kontoret. Der var nogen vigtige beskeder der var kommet ind, som hun var nød til at tage sig af.. Hun kan jo ikke rigtig gøre det imorgen, vel?’’ Svarede min far med et roligt smil og fik mig til at smile svagt imens jeg rystede på hovedet og lænede mig godt tilbage i den dejlig bløde sofa og lagde mine fødder op på bordet imens min ene fod var dækket med den støvle der.

’’Hvordan skete det der egentlig?’’ Spurgte min far roligt og pegede på min støvle.

’’Nåe det.. Jeg var en klods og faldt ned af trapperne, så jeg brækkede foden og anklen’’ Svarede jeg bare og gik bevidst udenom den detalje, at Justin og jeg var igang med at skændtes, da det skete.

’’Hvornår får du den af igen?’’ Spurgte min far roligt og afslappet.

’’Jeg regnede mig frem til omkring d. 20 september.. Jeg skal have den på i 6 uger i alt’’ Svarede jeg roligt og afslappet og fik min far til at nikke kort.

’’Hvordan går det ellers derhjemme?.. Kan i få hverdagen til at fungere?’’ Spurgte min far ret afslappet og tog en tår af sin kaffe som han havde i sin kop som hvilede i hans hånd på hans ene lår.

’’Ja, det går rigtig fint..’’ Svarede jeg bare selvom det måske ikke var 100% sandheden, men nu vidste jeg jo godt at Justin og min far ikke lige var de bedste venner og jeg ville helst ikke sætte Justin i endnu dårligere lys ved at sige, at vi skændtes hele tiden og han rigtig tit arbejdede.

Okay, ærligt, så syntes jeg, at min far havde ændret sig og var blevet virkelig god til at acceptere Justin igennem den tid jeg indtil videre havde været sammen med ham. Det var dog ikke lige hvad Justin mente, men han prøvede jo heller ikke engang at se det. Han fik det til at lyde som om, at min far bare havde stemplet Justin, men i virkeligheden prøvede Justin jo ikke engang selv at ændre på det. Jeg havde bare ikke hørt min far sige noget ondt om Justin længe, eller bare sige noget som hentydede til, at han ikke kunne lide Justin og derfor kunne jeg godt høre, at han var blevet bedre med tiden til at acceptere Justin.. Men som sagt, så lukkede Justin bare øjnene for det og havde besluttet sig for ikke at kunne lide min far uanset hvad min far så gjorde nu og i fremtiden.

’’Hvordan kan det så være, at Justin ikke er med herhjemme?’’ Spurgte min far afslappet og kiggede spørgende på mig.

’’Han ville gerne blive hjemme.. Han er jo igang med at lave et akustisk album, så det vil han gerne arbejde meget på, så det kan blive færdigt, så vi kan begynde at sætte en dato for hvornår det skal udgives’’ Svarede jeg bare selvom det igen nok ikke var helt sandheden. Men hvad skulle jeg ellers sige?.. At han ikke ville med fordi han ikke kunne fordrage min far?.. Ej, vel?.. Godt nok vidste min far det sikkert godt, men det var jo ikke noget man behøvede at tale om.. Måske var det lidt et tabu for mig?..

’’Arbejder han ikke ret meget?’’ Spurgte min far mig og kiggede spørgende på mig.

’’Lidt måske.. Hvorfor?’’ Spurgte jeg kort og kiggede spørgende på min far.

’’Nå, ikke for noget.. Jeg synes bare ikke at du virker sådan rigtig glad’’ Svarede han mig roligt og fik mig bare til at kigge lidt undrende på ham.

’’Jeg kender dig, pusling.. Jeg kan se, at du tænker virkelig meget på noget og det har du gjort siden du kom.. Du stirre meget tit ud i luften og det er første tegn på, at du tænker, og efter at dømme på dit ansigtsudtryk når du stirre, så er det ikke gode tanker’’ Sagde min far og fik mig til at synke en lille klump i halsen.

’’Men det kører fint, far.. Ingen problemer.. Jeg er bare lidt træt, og så savner jeg min mand’’ Svarede jeg og var måske igen ikke helt ærlig.. Men det der med at jeg savnede Justin.. Den var sku god nok, for det gjorde jeg virkelig!.

Min far skulle lige til at svare mig, da min mobil begyndte at ligge og vibrere på bordet. Jeg tog hurtigt benene ned fra bordet og var lidt forsigtig med min brækkede fod og greb så min mobil og så, at det var ’’My baby <3’’ der ringede.

Jeg tøvede ikke et sekund med at køre min finger over skærmen og derefter sætte røret til øret imens jeg rejste mig op fra sofaen for at småhumpe ud at stuen.

’’Hallo?’’ Sagde jeg roligt imens jeg gik ud af stuen og bevægede mig lidt væk fra den, så min far ikke hørte min samtale.. Ja, Justin og jeg var ikke ligefrem gode venner da vi skiltes, så hvis det her endte med, at jeg skulle snakke ud med ham, så ville jeg helst ikke have, at min far hørte noget.

’’Ja, det er mig.. Jeg vil bare lige ringe og sige godnat til Liam’’ Sagde Justin køligt i røret, hvilket gav mig et niv i maven.. Det skuffede mig sku lidt, at det bare var det han ville.

’’Hm.. Men han er blevet lagt i seng’’ Svarede jeg med massere af skuffelse i stemmen, så jeg ikke var i tvivl om, at Justin kunne høre min skuffelse.

’’Hvornår?’’ Spurgte Justin køligt.

’’For 5-10 minutter siden’’ Svarede jeg hurtigt og småtrist.

’’Sov han da du var deroppe?’’ Spurgte Justin og fik mig til at sukke inde i mig selv. Det gjorde han jo netop ikke, og selvom min skuffelse gav mig en lyst til at være kold og kynisk overfor Justin, så kunne jeg slet ikke få mig til det.. Det skulle jo ikke gå ud over ungerne eller deres forhold til deres far, at Justin og jeg var lidt uvenner.. Og hvis Justin gerne ville sige godnat, jamen, så måtte jeg vel bøje mig for det..

’’Nej’’ Svarede jeg lettere opgivende.

’’Hm.. Så gå lige op og se om han sover og så giv ham telefonen, hvis han er vågen’’ Sagde Justin køligt og fik mig til at nikke svagt for mig selv imens jeg roligt bevægede mig hen til trappen ude i gangen, så jeg kunne komme ovenpå til Liams værelse, som han stadig havde her i mine forældres hus, når vi kom og besøgte dem.

Det tog mig lidt tid at komme op af trappen med min brækkede fod og i alt den tid jeg brugte på at komme ovenpå, gik jeg med røret oppe ved øret og håbede virkelig på, at Justin ville begynde at snakke til mig.. Desværre virkede det ikke sådan..

’’Er du kommet derop?’’ Lød det fra Justin, da jeg næsten var oppe for enden af trappen.

’’Jaja, lige om lidt.. Det tager fandme en halv krig at gå på trapper med en brækket fod’’ Svarede jeg imens jeg tog de sidste par trin op og bevægede mig roligt ned af gangen imens Justin sukkede i røret.

Jeg stoppede op ved Liams værelse og skubbede blidt døren op, da den var på klem, og fandt så Liam liggende oppe i hans seng med en gul måne-natlampe tændt, som hang på væggen oppe over hans hoved.

Jeg gik roligt hen til sengen og stillede mig op på tæer på min ene fod for at kigge og se om Liam sov. Han overraskede mig dog hurtigt ved at vende ansigtet imod mig og åbne øjnene og kigge ned på mig oppe fra hans høje seng.

’’Hvad er der, mor?’’ Spurgte han småtræt og kiggede spørgende på mig.

’’Far er i telefonen. Han vil gerne lige sige godnat til dig’’ Sagde jeg roligt og fjernede derefter telefonen fra øret og rakte den imod Liam, som hurtigt satte sig op og tog imod min mobil og satte den til øret.

’’Hej far... Okay... Ja.. Mmm... Mor, hvad laver Mikayla?’’ Sagde Liam i røret og vendte så blikket imod mig ved sidste sætning han sagde.

’’Hun sover også’’ Svarede jeg roligt og fik en lille knude i maven igen. Hvorfor kunne Justin ikke spørge mig om det, hvis han ville vide det?..

’’Hun sover... Ja.. Kommer du så heller ikke og henter os når vi kommer hjem igen?.. Okay.. Ja.. Nej, de er hjemme ved Ems mor og far... Ja.. Okay.. Godnat.. Jeg elsker også dig, daddy.. Okay.. Hej, hej’’ Sagde Liam i røret, hvorefter han fjernede telefonen fra øret og rakte den imod mig. Jeg greb hurtigt men roligt ud efter den og kiggede hurtigt på skærmen og så så i det samme, at Justin lagde på, hvilket fik mig til at sukke svagt med en kæmpe og virkelig ubehagelig knude i maven.

Jeg lukkede skærmen og kiggede så op på Liam igen, som lagde sig ned i sengen på siden med ansigtet imod mig imens han kiggede på mig.

’’Hvad sagde far?’’ Spurgte jeg ham så roligt og afslappet jeg kunne.

’’Han lovede at komme og hente os i lufthavnen når vi skal hjem.. Og så sagde han bare godnat’’ Svarede Liam kort og småtræt og gabte lidt. Okay, måske skulle jeg bare lade vær med at spørge og så bare lade ham sove.

’’Okay.. Sov godt, skat.. Elsker dig’’ Sagde jeg kort og nussede ham svagt på kinden.

’’Jeg elsker også dig’’ Svarede Liam kort og fik mig til at smile svagt, hvorefter jeg vendte mig om og humpede ud af værelset.

Måske skulle jeg også bare gå i seng, så den her lortedag kunne have en ende.. Måske blev dagen bedre imorgen, hvor jeg kunne tænke på alt andet end Justins og min fight!. 

___________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...