Let The Game Begin 6!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 nov. 2015
  • Opdateret: 1 jan. 2016
  • Status: Færdig
Det er 6 måneder siden vi sidst hørte noget fra Maddie og Justin, som nu er tilbage i et helt nyt liv med deres 7 årig søn Liam og deres 6 måneder gamle datter, Mikayla. Justin er i studiet og laver en masse arbejde, som tager en del af hans tid, hvilket gør at Maddie må tage sig af ungerne derhjemme. Som Justins kone savner hun ham meget derhjemme, men som hans manager er hun også selv skyld i, at Justin arbejder meget. Maddie prøver virkelig at gå på kompromis med sig selv, så det ikke ender med skænderier om Justins fravær derhjemme. Og så har Justin fået en ny og rigtig god ven ved navn Joey, som han for første gang tager med sig hjem.. Men hvad sker der, når Justin får af vide, at Joey og Maddie kender hinanden i forvejen og har en fortid sammen?. Kan Justin styre sin jalousi eller vil det påvirke ham så meget, at han dummer sig, så det får nogen seriøse konsekvenser for ham og Maddies liv sammen?. Vil dette blive begyndelsen på enden eller kan Justin virkelig styre sig?.

214Likes
1322Kommentarer
360559Visninger
AA

17. Fuldt Besøg..

 

 

                             Location: Huset, Beverly Hills. Dato: Onsdag d. 1. September 2021, Kl. 18.25.

 

*Maddies Synsvinkel*

 

’’Mor?’’ Lød det fra Liam som sad og kørte sin gaffel rundt i sit spaghetti for at få noget op på den, så han kunne spise.

’’Mm?’’ Svarede jeg imens jeg sad og madede Mikayla som sad i sin barnestol for enden af bordet og tydeligvis brød sig virkelig godt om spaghetti med kødsovs. Ja, hun slugte det sku nærmest så snart jeg havde pillet hende plastikgaffel ud af munden på hende, men okay.. Hun havde jo heller ikke lige så mange tænder endnu, men derfor kunne hun godt lige ’’mose’’ det lidt inde i munden før hun slugte det. Hun skulle jo helst ikke have noget galt i halsen..

’’Må jeg få mere mælk?’’ Spurgte Liam og fik mig til at kigge roligt over på ham.

’’Ja da. Den står da lige der, skat?. Du kan bare tage den og hælde noget mere mælk op’’ Svarede jeg med et roligt smil og hintede kort på mælkekartonen som stod på bordet lige imellem mig og Liam som sad overfor hinanden.

’’Den er tom’’ Svarede Liam imens han greb fat i kartonen og vippede ned henover sit glas så må dråber kom ud af kartonen og ned i Liams glas.

’’Nå for søren.. Så må vi jo have fat i en ny’’ Svarede jeg ham roligt og rejste mig op og gik hen til køleskabet som jeg åbnede og hev en ny mælk ud af og rystede den lidt imens jeg gik tilbage og satte mig ved bordet.

’’Skal jeg åbne den eller vil du selv?’’ Spurgte jeg ham roligt og afslappet.

’’Du må godt’’ Svarede Liam kort og fik mig til at nikke med et svagt smil, hvorefter jeg åbnede kartonen og satte den over til Liam.

’’Værsgo, skat.. Pas nu på når du hælder op’’ Smilede jeg sødt og greb så Mikaylas gaffel for at køre mere mad i munden på hende istedet for bare at lade hende sidde og rode i maden med sin finger.

Jeg fik kørt en ny bid i munden på Mikayla og skulle lige til at give hende en bid mere, da jeg hørte et lille plask og straks vendte blikket over på Liam som stod op og havde tabt mælkekartonen ned på bordet, så der løb mælk ud over det hele.

Jeg skyndte mig at hive fat i mælkekartonen og rejste den op imens jeg også selv rejste mig og så på Liam som stod og så helt forkert ud i ansigtet.

’’Det var ikke med vilje’’ Sagde han og lød som en der helt sikkert troede, at han ville få ballade. Jeg smilede sødt til ham med et lille grin.

’’Det er okay, skat.. Det er bare mælk. Vi tørre det bare op igen. Sæt dig bare ned og spis videre’’ Smilede jeg sødt til ham imens jeg hældte lidt mere mælk op i Liams glas, så det blev lidt mere fyldt, og lukkede så kartonen og satte den fra mig.

’’Jeg er ikke mere sulten’’ Svarede Liam og satte sig ned på sin stol.

’’Okay.. Kan du så ikke give Mikayla noget mere at spise?. Hun er tydeligvis stadig sulten’’ Smilede jeg roligt til Liam og vendte mig om for at gå hen til skuffen med klude og viskestykker, så jeg kunne finde noget at tørre op med.

’’Okay’’ Svarede Liam kort og rejste sig igen fra stolen og stillede sig over på Mikaylas anden side og tog hendes gaffel og begyndte at made hende.

’’Husk, ikke så meget af gangen, skat. Så får hun det bare galt i halsen’’ Sagde jeg kort imens jeg gik tilbage til bordet og kort kyssede Liam i håret, hvorefter jeg gik om til hans plads ved bordet og begyndte at tørre mælken han havde spildt, op. Heldigvis var det løbet ud på en tom plads på bordet, så jeg slap for at løfte alting, og ikke mindst, så slap jeg for at skulle redde min mobil som lå ovre ved siden af min tallerken.

’’Mor?’’ Spurgte Liam roligt imens han fortsatte med at give Mikayla mad og jeg fortsatte med at tørre op på bordet.

’’Mm?’’ Mumlede jeg kort og roligt.

’’Hvornår kommer far hjem?’’ Spurgte Liam og fik mig straks til at kigge op på ham. Jeg sank en lille klump i halsen og fugtede kort mine læber imens jeg tog en dyb indånding igennem næsen og derefter fik tørt det sidste mælk op imens jeg tænkte mig lidt om.. Jeg havde jo slet ikke fået sagt det til Liam endnu, og hvordan sagde man lige, at Justin og jeg skulle skilles?.. Det skulle helt sikkert ikke komme som en bombe, men derimod lidt mere glidende.. Det var i hvert fald hvad jeg var noget frem til.

’’Skat, sæt dig lige ned’’ Sagde jeg kort til ham imens jeg bevægede mig over til køkkenvasken, hvor jeg bare lige kastede viskestykket og kluden ned i, da jeg ikke gad at gå ned i vaskekælderen med det lige nu.

Liam satte sig ned på sin plads og jeg gik selv over til bordet og satte mig på min plads og tog en dyb indånding.

’’Det er sådan, at..’’ Startede jeg forsigtigt og bed mig lidt i læben og kiggede kort og tænksomt på Liam som bare sad og kiggede afventende på mig.

’’Far og jeg har bestemt os for at prøve at bo lidt hver for sig..’’ Forklarede jeg meget kort og fik ikke rigtig nogen anden reaktion fra Liam.. Ikke andet end at han bare sad og kiggede helt ulæseligt på mig som han hele tiden havde gjort.

’’Hvor bor far så nu?’’ Spurgte Liam.

’’Han bor på et hotel inde i byen, men det kommer ikke til at ændre noget, Liam.. Du og Mikayla ser stadig far tit. Vi bor bare ikke allesammen sammen længere..’’ Forklarede jeg kort og var glad for, at jeg skyndte mig at sige, at han stadig kom til at se sin far.

’’Men.. Hvor skal jeg så bo?’’ Spurgte Liam og kiggede spørgende på mig.

’’Du skal bo her ligesom du plejer sammen med mig og Mikayla, og så kommer far nogengange og besøger jer’’ Svarede jeg kort og blidt og fik Liam til at nikke svagt.

’’Men hvorfor kan far ikke ligeså godt bo her?’’ Spurgte Liam og kiggede spørgende på mig.

’’Fordi.. Det.. Det er lige kompliceret, skat.. Far og jeg er bare enige om, at det er bedst, hvis vi lige bor lidt hver for sig.. Men vi er stadig gode venner og arbejder stadig sammen og hvis du gerne vil se far, så kommer du bare og siger det og så finder vi ud af det, ikke også?’’ Sagde jeg roligt og blidt til ham med et lille smil, så han måske kunne tage det lidt mere positivt, hvilket han nok ikke ville gøre, hvis jeg sad og så trist ud..

Ja, indrømmet!. Det var ikke fedt at skulle lyve for Liam og sige, at Justin og jeg stadig var gode venner, men som sagt, så kunne jeg ligesom ikke rigtig fortælle ham den egentlige grund til hvorfor Justin var flyttet..

’’Må jeg godt rejse mig?’’ Spurgte Liam og satte sine hænder på armlænende på stolen og kiggede småtrist og spørgende på mig.

’’Ja.. Ja, det må du gerne’’ Sagde jeg kort og mærkede en lille knude i maven eftersom min taktik med at smile svagt til ham for at få ham til at se mere positivt på det, ikke rigtig virkede.

Liam rejste sig og forsvandt ud af køkkenet og jeg sukkede tungt og gned mig lidt i hovedet med begge hænder, men blev hurtigt afbrudt, da min mobil brummede på bordet ved siden af mig.

Jeg kiggede straks ned på mobilen og så, at Justin havde sendt mig et billede. Jeg sukkede svagt og tog min mobil op i hånden og låste den op og kiggede så på billedet, som Justin tydeligvis havde taget et screenshot af efter at have lagt det op på snapchat.

Han så trist ud på billedet og havde skrevet en lille tekst over billedet: Babe!. I shaved for you :( happy now!...

 


 

Jeg sukkede opgivende og rystede lidt på hovedet imens jeg låste min skærm igen og lagde mobilen fra mig. Dog nåede den kun at ligge i et par sekunder før det pludselig væltede ind med beskeder fra Justin.

’’Seriøst?’’ Mumlede jeg opgivende for mig selv og tog mobilen op igen og låste den op og kom ind i mine og Justins beskeder, hvor jeg så 5 nye billeder af Justin med snapchat skrift henover.. Jeg blev hurtigt klar over, at det ikke var nogen han sad og tog selv lige nu, men derimod billeder som han bare fandt på nettet.. Seriøst?. Sad han og googlede sig selv for at sende mig sådan nogen billeder med sætningerne: ’’Im bored baby :( I just miss being with u’’ ’’I like your bed better’’ ’’I want you here... Let’s cuddle naked’’ ’’I miss you baby’’ og ’’My body is ready for you ;)’’...

 


 


 


 


 


 

Jeg skulle lige til at lukke vores samtale ned, da endnu en besked poppede op og fik min mobil til at brumme i min hånd.. Ja, den blev sku også irriteret over Justins ufattelig mange billeder og nu også beskeder!.

’’Justin: Ring til Anna og få hende til at se til ungerne, og så kom herover til mig.. Montage Hotel, Beverly Hills, suite 214 <3.. Jeg venter..’’

Jeg sukkede lettere opgivende og fik sådan en lyst til at svare, men ombestemte mig hurtigt, da jeg ikke magtede det. Det var jo det han ville have.. Han ville bare have mig til at svare, så han kunne få en samtale igang med mig. Årh, hvorfor gav han ikke bare op, hva?.. Det var sku da ikke til at holde ud det her!..

                                                                                           ~

                                  Location: I bilen, Beverly Hills. Dato: Onsdag d. 1. September 2021, Kl. 23.10.

 

*Justins Synsvinkel*

 

’’Justin, jeg er altså ikke sikker på, at det her er nogen god idé’’  Lød det i højtalerne i samtaleanlægget i bilen fra Kennys lettere opgivende stemme. Jeg sukkede irriteret og fumlede så lidt med knapperne og trykkede så til sidst samtaleknappen ned.

’’Bare kør..’’ Sagde jeg snaldret og virkelig køligt og slap knappen igen imens jeg tog en tår af min øl, som jeg efterhånden havde drukket mange af.. Hvilken øl i rækken det her var havde jeg slet ikke styr på, men det var sku også pisse ligegyldigt!. Det var virkningen der talte og lige nu var jeg sku blevet lidt halvsnaldret.. Jeg kunne stadig gå selv osv, men helt ædru var jeg sku ikke.

På mange måder fortjente jeg at tage lidt afstand fra min ædruelige side efter en ret så hård dag.. Specielt hård, da vi var nede i studiet og Maddie dukkede op og totalt bekræftede mig i, at hun hadede mig som pesten. Hun havde kræftedeme styr på sit shit og var iskold.. Det som ellers skulle være et forsøg på at trænge igennem til hende, blev istedet til mig som bare sad og måtte bøje mig for alt hvad hun sagde og langsomt blev pillet mere og mere fra hinanden. Det var forfærdeligt at sidde og tro, at man kunne få fat i den lange ende, og så bare blive pillet fra hinanden istedet. At snakke med Maddie i det studie tidligere var fandme som at blive lukket ind til en sulten tiger.. Fuck om vi havde en hel del sammen. Hvis ikke jeg dukkede op i statsforvaltningen, så gik hun rettens vej.. Ja, det havde hun virkelig tjek på hvordan det forgik. Som om, at hun havde prøvet at være igennem det før!.

Jeg fortrød sku lidt, at jeg ikke havde stået mere fast, da jeg sad med Mikayla. Jeg skulle aldrig have bøjet mig på den, men jeg tænkte, at hvis jeg nu samarbejdede lidt, så faldt Maddie lidt ned og tog det hele lidt mere med ro.. Men det gjorde hun så ikke.. Hun var ikke til at rokke.. Og så ville nogen måske mene, at det var et dumt træk af mig at sidde i bilen lige nu, på vej hjem til hende imens jeg var halvfuld og klokken var lort om aftenen!. Men alkoholen, som jeg i første omgang havde håbet kunne få mig til at glemme lidt, havde tværtimod bare gjort mit savn til min familie større.. Jeg måtte bare se dem!. Vågne eller mens de sov, jeg var sku ligeglad!. Endnu en nat på det hotel ville være så fandens ulideligt!.

’’Ja, Justin.. Så er vi her’’ Lød det lettere opgivende i højtalerne fra Kennys stemme som straks fik min opmærksomhed og fik mig til at kigge ud af den tonede rude i min side, hvor jeg så mit store hus.

’’Tak, Kenny.. Du kan bare køre hjem.. Jeg bliver her’’ Sagde jeg kort imens jeg trykkede samtaleknappen ned. Jeg slap den dog hurtigt igen og rejste mig op og gik over til døren og hoppede ud af bilen, hvor den kølige natteluft straks ramte min brandvarme krop, som kun var dækket af en grågrøn T-shirt, et par grå løse shorts, en grå cap med rødt skrift og et par sorte og hvide sko.

 


 

 

Jeg kiggede op imod huset og så, at der var totalt mørkt alle steder og da porten var lukket, så gik jeg hurtigt ud fra, at de allesammen sov.

Jeg gik hen til samtaleanlægget ved porten imens jeg trak mine nøgler op af lommen og fandt med lidt besvær den der lille scanner-brik frem og bippede den op imod anlægget, så knappen skiftede fra rød til grøn og der kom en lille biplyd, hvorefter porten langsomt åbnede sig op.

’’Justin, tror du ikke hellere, at jeg skulle vente på dig herude, hva?’’ Lød det bag mig fra Kenny, som straks fik min opmærksomhed.

’’Hvad, vil du sidde herude hele natten eller hvad?’’ Spurgte jeg lettere flabet og småsnaldret imens jeg roligt gik hen til porten.

’’Justin, forfanden. Du kan ikke bare..’’

’’Hvad kan jeg ikke?.. Det er sku da også mit hus, og jeg har nøglerne lige her, så jeg kan fandme komme og gå som det passer mig!’’ Småvrissede jeg imod Kenny, hvorefter jeg vendte mig om og gik ind igennem porten og hen til de få trappetrin der var op til hoveddøren, som jeg tog fat i håndtaget på og mærkede så, at der var låst af.

Jeg kiggede ned på mine nøgler i hånden og rodede lidt med de forskellige indtil jeg fandt nøglen til hoveddøren. Jeg stak nøglen i nøglehullet, godt nok ikke i første huk, men alligevel. Jeg låste op og åbnede døren og hurtigt straks en masse gøen komme oppe fra trappen, hvilket straks fik mig til at kigge derop imens jeg lukkede døren til huset og låste den.

’’Shhh, vær stille’’ Småhviskede jeg op til hundene som straks stoppede med at gø og spænede ned af trapperne, da de så mig og logrede vildt med deres haler imens de sprang op af benene på mig.

’’Jaja, det er fint.. Hej, hej, hej, hej’’ Sagde jeg kort og hilste kort på dem, hvorefter jeg smed mine sko og gik hen til trappen, så jeg kunne komme ovenpå. Ja, jeg var stensikker på at alle sov eftersom hundene aldrig plejede at være ovenpå, hvis ikke alle vi andre var deroppe.. Okay, nogengange lå de inde ved Liam og sov, men eftersom der var helt mørkelagt i huset, så gik jeg også ud fra at Maddie var deroppe.

Jeg kom ovenpå og hundene gik selvfølgelig med mig og løb glade rundt om benene på mig. Jeg kiggede kort ned imod mit og Maddies værelse, men vendte derefter blikket ned imod alle de andre værelser og besluttede mig for at gå derned først.

Jeg gik roligt ind til Liam og hundene fulgte straks med og sprang op i Liams seng i fodeden uden at vække ham. Jeg gik roligt hen til hans seng og kiggede ned på ham imens han må på ryggen med arme lettere spredt ud til siderne imens hans dyne var røget lidt af, så man kunne se hans natbluse.

Jeg bukkede mig roligt ned til ham og tog dynen og puttede den op over ham, så den igen dækkede hans krop og gav ham derefter et kys på panden. Jeg strøg ham lidt ned af håret og rettede mig derefter op og listede ud, uden hundene, og lukkede døren til på klem. Ja, jeg kunne helt sikkert have stået og betragtet ham meget længere end jeg gjorde, men jeg havde også lige en datter som jeg gerne ville ind og hilse på.

Jeg gik ned til Mikaylas værelse, hvor døren stod åben og gik roligt ind med blikket rettet imod tremmesengen. Jeg stoppede dog hurtigt op, da det gik op for mig at hverken hende eller hendes dyne var i sengen. Jeg kiggede mig lidt omkring på værelset og bevægede mig så ud igen og direkte ned imod mit og Maddies værelse i den anden ende af gangen.

Jeg stoppede op ved døren ind til vores værelse og åbnede den meget forsigtigt op og kiggede ind, hvor jeg igennem mørket kunne fornemme Maddie ligge i sengen. Jeg listede stille ind og lukkede døren meget forsigtigt, så hun ikke vågnede og listede så hen til sengen, hvor jeg gik ned for enden af sengekanten og så, at Maddie lå på siden med Mikayla liggende ved siden af sig imens hun havde en hånd på hendes lille mave ovenpå Mikaylas babydyne.

Jeg kunne ikke lade vær med at smile svagt, da jeg så, at Mikayla lå vågen og havde vendt blikket ned på mig imens hun suttede løs på sin sut.

’’Mmhf’’ Mumlede Mikayla stille og løftede sin lille sammenknyttet hånd imod mig, hvilket fik mig til at smile skævt, da følelsen af at se ens datter kunne kende en, var totalt ubeskrivelig. Sådan var det sku hver eneste gang.

Jeg gik videre rundt om sengen og tog ikke blikket fra Mikayla som heller ikke tog blikket fra mig. Jeg lagde mig meget forsigtigt ned i sengen, som egentlig var Maddies plads normalt.. Sjovt at hun pludselig sov i min side?.. Måske et tegn på, at hun savnede mig?..

’’Mmm!’’ Sagde Mikayla mumlende med sin sut i munden og lavede et lille spjæt med kroppen, så jeg smilede skævt.

’’Hey fars pige’’ Hviskede jeg stille til hende imens jeg lå på siden og lænede ansigtet ned til hende og kyssede hendes lille tykke kind.

’’Har du savnet far?’’ Spurgte jeg hende meget lavt og hviskende og smilede sødt til hende imens Maddie lå med ansigtet tæt op af Mikayla.

Jeg fugtede kort mine læber og rykkede mig lidt tættere på midten af sengen, hvor Mikayla lå og lænede mig så indover hende, så mit ansigt kom virkelig tæt på Maddies.

Jeg lukkede øjnene svagt og nød virkelig duften af hende imens jeg mærkede at min næsespids strejfede hendes meget blidt. Jeg bed mig lidt i læben og tøvede lidt, men valgte så at gøre hvad jeg havde mest lyst til.. At kysse hendes fantastiske bløde og dejlige læber meget forsigtigt. Ja, godt nok sov hun, men det var ligemeget for mig. Det kys som jeg jo teknisk set tog fra hende, havde jeg virkelig savnet!.

Jeg trak mine læber lidt til mig og kiggede på hendes sovende ansigt og følte godt, at jeg kunne stjæle et kys mere.. Jeg placerede blidt mine læber på hendes og kyssede dem blidt og blev hurtigt meget overrasket, da Maddies læber begyndte at kysse med, hvilket fik mig til at åbne øjnene svagt og se, at hun stadig sov.

’’Mmh’’ Mumlede Maddie blidt imod mine læber og rørte lidt på sig, så jeg trak mig stille fra hende og betragtede hendes ansigt, hvor hun svagt rynkede panden og kort efter slog øjnene langsomt op og hurtigt fik øje på mig.

Hun gispede svagt og meget træt, da det gik op for hende, at det var mig hun så, og tog sig derefter til hovedet.

’’Justin?...’’ Pustede hun træt og småhæst og vendte sig ned at ligge på ryggen.

’’Hey, baby’’ Svarede jeg stille imens jeg mærkede Mikaylas hånd ved min hage, hvilket fik mig til at vende blikket ned på hende og se, at hun bare lå og kiggede op på mig og rodede lidt ved min hage. Jeg smilede sødt til hende og kyssede kort hendes lille hånd og bemærkede i det samme, at Maddie tændte for natlampen på hendes natbord og hurtigt vendte blikket imod mig.

’’Hvad laver du her?’’ Spurgte Maddie og satte sig lidt op i sengen, så jeg kunne se, at hun havde en hvid stropbluse på.

’’Tjaa.. Teknisk set, så bor jeg her jo’’ Svarede jeg og smilede skævt.

’’Justin, forhelved.. Du kan ikke bare komme på den her måde’’ Sukkede Maddie og gned sig lidt i hovedet, hvorefter hun vippede dynen af sig selv og rejste sig op, så jeg kunne se, at til hendes hvide stropbluse havde hun kun et par hvide g-strenge på, så lige idet hun rejste sig havde jeg et dejlig frit udsyn til hendes smukke røv.. Og hvor underligt det så var, så havde hun lagt sig til at sove med sin sorte støvle på sin brækkede fod, så den havde hun også på.  

’’Jeg vil gerne have, at du går nu’’ Sagde Maddie stille og lettere bestemt imens hun vendte sig imod mig og satte hænderne i siden.

’’Nej, babe.. Lad nu vær med det der’’ Sagde jeg hurtigt imens jeg rejste mig op fra sengen og sprang henover der hvor Maddie havde ligget, så jeg kunne komme hurtigt over til hende og rejse mig op, så jeg stod foran hende.

’’Har jeg ikke sagt, at du ikke skal kalde mig det der’’ Småvrissede Maddie lettere irriteret og kiggede seriøst på mig.

’’Men du er jo min babe, forhelved’’ Sukkede jeg opgivende og tog fat om hendes sider imellem hendes arme og trak hende godt ind til mig og lagde en hånd på ryggen af hende.

’’Er du fuld?’’ Spurgte Maddie og rynkede panden lidt imens hun satte hænderne op på mit bryst, så hun ikke kom alt for tæt på mig, hvilket irriterede mig lidt.

’’Lidt, men er det ikke ligemeget?. Jeg vil bare gerne se jer og nu er jeg her jo..’’ Svarede jeg hende og trak hende tættere ind til mig, så det kun var Maddies arme der skilte vores overkroppe lidt ad.

’’Hvordan er du overhovedet kommet herhen?’’ Spurgte Maddie og kiggede spørgende, træt og undrende på mig.

’’Kenny kørte mig’’ Svarede jeg stille og lænede mig lidt ned imod hende, hvilket fik Maddie til at læne sig godt tilbage.

’’Så ring til ham og bed ham om at hente dig igen nu’’ Sagde Maddie med en vrængende tone og trykkede godt til mit bryst.

’’Nej’’ Svarede jeg kort.

’’Fint, så gør jeg det.. Giv slip på mig, Justin’’ Sagde hun hurtigt og skubbede hårdere til mit bryst.

’’Nej, lad nu vær, forhelved.. Kom nu her’’ Sagde jeg lettere opgivende imens jeg tog min ene hånd op i nakken på hende og trak hende ind til mig, så hun ikke stod så meget bukket bagover. Jeg fugtede kort mine læber og stødte min pande til hendes imens Maddie prøvede at komme ud af mit greb, men med en hånd i ryggen og en anden i nakken på hende, så gjorde jeg det sku lidt svært for hende.. Specielt fordi, at jeg var stærkere end hende.

’’Justin, giv nu slip’’ Sagde Maddie lavt og pressede godt til på min bryst, men jo mere hun pressede på, jo mere holdte jeg fast om hende, så det kom hun ikke langt med.

’’Jeg elsker dig, Madeline!.. Forstår du det!. Du er min kvinde og du skal være hos mig.. Er du klar over hvor tomt det føltes på hotellet?.. Jeg vil bare have dig.. Jeg vil bare herhjem igen og behandle dig som den dronning du er i mine øjne.. Jeg vil gøre alt for at du tilgiver mig.. Bare lad mig komme hjem og lad mig holde lidt om dig’’ Sagde jeg stille og lod bare alle følelser flyde ud, så det kom til at lyde virkelig kærligt.. Dog græd jeg ikke..

’’Justin, du er fuld og dum at høre på lige nu.. Slip mig nu, det gør faktisk ondt på mig’’ Sagde Maddie og kiggede mig seriøst i øjnene imens vi stadig havde panderne stødt sammen.

’’Det gør mig vanvittig det her!.. Jeg savner alt ved dig!. Din bløde hud, dine dejlige læber, dine smukke øjne som kigger kærligt på mig.. Savner du slet ikke mig?.. Kan du slet ikke mærke, at det bare skal være os to?’’ Sagde jeg virkelig kærligt og lød nærmest desperat i mit fulde-snak.. Men okay, jeg var jo også fucking desperat jo, så det var vel ikke så mærkeligt at min brandert lod det hele flyde ud af mig.

’’Prøv og hør, du knaldede en anden, okay!. Hvordan vil du have, at jeg skal kunne mærke, at det kun skal være os to, hva?’’ Spurgte hun småvrissende og fik mig hurtigt lige efter hendes sætning til at presse mine læber imod hende og holde stramt om hende.

’’Mmmh!!!’’ Lød det fra Maddie, som slet ikke kyssede med og bare gav alt hvad hun havde af kræfter i armene, så hun kunne presse mig væk.

’’Justin.. Lad.. Vær!’’ Mumlede hun imod mine læber, hvilket hurtigt fik mig til at tage chancen og sætte min tunge i spil. Dog mærkede jeg kort efter en ret hård smerte i min tunge, hvilket straks fik mig til at trække hovedet væk fra hende og slippe hende lidt, og der greb Maddie chancen og fik hurtigt vredet sig ud af mit greb og skyndte sig at bakke bagud. Hun tog en dyb indånding og jeg stod og holdte mig lidt på læben imens jeg spændte min tunge hårdt op i ganen på mig selv og kiggede seriøst over på Maddie som sendte mig et vredt blik.

’’Forstår du ikke en skid, Justin?!. Det er slut forhelved!.. Indse det dog!’’ Vrissede Maddie vredt imod mig imens hun tog et par dybe vejrtrækninger.

’’Jeg kan ikke indse det, forhelved!. Det er fandme ikke slut før jeg siger det er slut!’’ Vrissede jeg tilbage, da hendes hårde bid i min tunge havde gjort mig pænt irriteret. Det var jo fucking meningen, at hun skulle give sig og mærke, at det hun allerhelst også bare selv ville, var at være sammen med mig!.

’’Jeg vil gerne have, at du går lige nu, Justin!’’ Vrissede Maddie seriøst og pegede kort over imod døren.

’’Du kan ikke bare smide mig ud!..’’ Sagde jeg småhviskende og gik imod hende.

’’Det kan jeg love dig for, at jeg kan!. Jeg går ned og ringer til Kenny og beder ham om at komme og hente dig igen’’ Sagde Maddie seriøst og gik hen imod døren.

’’Det gør du ikke!’’ Vrissede jeg hurtigt og gik hurtigt efter hende, hvilket hun tydeligvis bemærkede, da hun hurtigt rev døren op og humpede meget hurtigt ud af døren og hen imod trappen.

Hun drejede af og tog det første skridt ned af trappen og jeg greb hurtigt ud efter hende, men missede hende, så jeg fik overbalance og hørte så et svagt gisp fra Maddie imens jeg røg ligeså lang jeg var og mærkede mig selv falde ned af det ene trappetrin efter det andet indtil det lille stykke gulvplads der var, hvor trappen skiftede retning og drejede modsat, kom under mig, så jeg stoppede med at falde.

’’Justin, forhelved’’ Lød det bange fra Maddies stemme imens jeg holdt vejret lidt og kneb øjnene sammen og ventede på en smerte der skulle komme i min krop.. Men underligt nok, så kom smerten aldrig, så jeg tog en hård og dyb indånding og begyndte at bevæge mig lidt for at mærke om jeg fik nogen slemme smerter nogen steder i kroppen når jeg bevægede mig.. Men det virkede til, at jeg var okay trods det, at jeg lige var røget ned af trappen.

’’Justin, er du okay?’’ Lød det bekymret fra Maddie som fik mig til at åbne øjnene imens jeg vendte mig om på ryggen at ligge, og jeg derved også så, at hun bukkede sig indover mig, så jeg havde et pænt udsyn til hendes kavalergang, da hendes stroptop var pænt nedringet og hun ikke havde bh på.

’’Årg, forhelved’’ Pustede jeg og tog mig lidt til hovedet.

’’Er du okay?’’ Spurgte Maddie bekymret og lagde en hånd på brystet af mig. Jeg pustede tungt ud og kiggede hende i øjnene og løftede min hånd op imod hendes ansigt, hvor jeg blidt tog fat i siden af hendes hals og nussede hendes kind med min tommelfinger.

’’Jeg elsker dig..’’ Sagde jeg stille og kiggede hende i øjnene. Maddie sukkede opgivende og vendte blikket lidt væk fra mig.

’’Jeg mener det, Maddie!.. Jeg elsker dig, og kun dig!’’ Fortsatte jeg kort.

’’Det virker ikke sådan siden du kunne knalde min veninde!’’ Vrissede hun og rettede sig op og trak sin stroptop nedover røven, så man ikke kunne se hendes hvide g-strenge.

’’Forhelved, det var en fejl man!. Forstå det nu!’’ Sagde jeg bestemt og tog fat i en af de der pinde i gelænderet på trappen og trak mig selv lidt op, så jeg sad op af gelænderet med ryggen.

’’Mor?..’’ Lød det fra en træt og ret genkendelig stemme, som straks fik Maddie til at vende sig om og kigge op af trappen i takt med, at hun trådte lidt til siden så jeg også kunne se derop og se Liam stå deroppe imens hundene småløb ned af trapperne og stoppede op ved mig.

’’Daddy!’’ Udbrød Liam så snart han så mig og småløb ned af trappen imens jeg begyndte at smile skævt.

’’Liam, ikke løb på trappen.. Så ender du bare ligesom din far’’ Sagde Maddie hurtigt og fik Liam til at stoppe op og gå de sidste trin ned, hvorefter han hurtigt løb over til mig og krammede sig ind til mig, hvilket jeg bestemt ikke havde noget imod.

’’Hey, champ’’ Sagde jeg kort og lagde armene om ham og kyssede ham i håret.

’’Hvorfor sidder du her?’’ Spurgte Liam i krammet uden at trække sig fra mig.

’’Jeg var en klovn og faldt ned af trapperne fordi jeg ikke passede bedre på’’ Sagde jeg kort og løj måske lidt, men jeg havde ikke lyst til at sige, at jeg prøvede at rive fat i Maddie for at forhindre hende i at gå.

Liam strammede grebet om mig og jeg smilede sødt og strammede også grebet om ham.

’’Mmhr..’’ Mumlede jeg i krammet så Liam kunne høre, at jeg virkelig nød hans kram og virkelig var glad for at se ham.

Jeg åbnede kort øjnene i krammet og så så, at Maddie var væk, hvilket fik mig til at trække mig lidt fra krammet og kigge ned af de næste par trappetrin, hvor jeg lige kunne fornemme røven af Maddie smutte ind i stuen.

’’Far?’’ Spurgte Liam kort og trak sig derefter fra mig og kiggede på mig imens jeg hurtigt vendte blikket imod ham.

’’Mm?’’ Mumlede jeg kort og kiggede spørgende på ham.

’’Hvorfor har dig og mor valgt at bo hver for sig?.. Mor sagde da vi spiste aftensmad, at i skulle prøve at bo lidt hver for sig’’ Sagde Liam og kiggede seriøst på mig.

’’Har mor sagt det?’’ Spurgte jeg og kiggede spørgende på ham og fik ham hurtigt til at nikke.

’’Det er hende der vil bo lidt med jer alene.. Så du må spørge hende, ikke champ?’’ Sagde jeg kort og nussede ham kort på armen og smilede svagt. Ja, egentlig kunne jeg bare sige det som det var, men jeg havde ikke lyst til at ødelægge Maddies mega løgn som hun tydeligvis havde stukket Liam.. Så hellere snakke med Maddie om det først og høre hvad fanden det var for noget hun havde sagt til Liam om, at det her var noget i begge havde valgt!.

’’Jeg vil hellere have, at vi bor allesammen sammen’’ Sagde Liam kort og lavede en lille trist mule.

’’Ja.. Det er du ikke alene om.. Men smut nu op i seng. Du skal i skole imorgen’’ Sagde jeg kort og begyndte at rejse mig op, hvilket fik Liam til at gøre det samme.

’’Nej, jeg vil ikke sove når du er her’’ Sagde Liam og krammede sig hurtigt ind til mig, da vi begge var kommet op at stå.

’’Jeg lover, at vi snart ses igen, champ.. Jeg skal bare lige ned og snakke med mor, okay’’ Sagde jeg kort og nussede ham på ryggen imens han stod med armene om livet på mig og kinden presset ind imod min mave.

’’Hvornår?’’ Spurgte Liam og vendte blikket op på mig.

’’Så snart som muligt.. Jeg må lige ned og tale med mor om det, men det kan jeg kun, hvis du går op i seng igen’’ Sagde jeg kort og smilede svagt ned til ham.

’’Okay’’ Sukkede Liam og slap mig om livet og vendte ryggen til mig og begyndte at gå op af trapperne.

’’Sov godt, champ’’ Sagde jeg kort og fik ham til at stoppe op og vende sig om og kigge ned på mig.

’’I lige måde’’ Svarede han mut og fik mig til at smile svagt og skævt.

’’Elsker dig’’ Sagde jeg kort og løftede min hånd og rakte den imod ham, så jeg kunne give ham high five.

’’Elsker også dig’’ Svarede Liam mut og klappede sin hånd ind på min, hvorefter han vendte sig om og gik videre op af trappen.

Jeg tog en dyb indånding og gik selv ned af de andre trapper og satte kursen ned af gangen og ned i stuen, hvor jeg fandt Maddie stående med sin mobil i hånden.

’’Hvad laver du?’’ Spurgte jeg hende hurtigt og gik ind i stuen til hende.

’’Var du også fuld, da du spammede mig med alle de der snapchat billeder?’’ Spurgte Maddie køligt og kiggede køligt op på mig.

’’Det kan jeg ikke huske’’ Svarede jeg kort og stoppede op foran hende.

’’Okay, det var du altså..’’ Svarede Maddie og låste skærmen på hendes mobil og smed den ned på sofabordet.

’’Hvorfor har du sagt til Liam, at vi er blevet enige om at bo hver for sig?’’ Spurgte jeg hende og kiggede spørgende på hende.

’’Hvad skulle jeg ellers sige, da han spurgte efter dig og spurgte om hvorfor du ikke var her?.. Skulle jeg være ærlig og sige, at hans far var et dumt svin som lå og knaldede hans mors veninde imens vi var i Las Vegas?.. Eller er det bedre, hvis jeg siger, at vi var enige om det, så det er vores begges skyld, at du ikke er her?’’ Spurgte Maddie spydigt og kiggede på mig med svagt rynkede øjne.

Jeg sukkede opgivende og kiggede lidt væk fra hende, da jeg godt kunne se hendes pointe. Så fortræk jeg også helst selv, at hun bare sagde, at vi var enige om at bo lidt hver for sig istedet for at sætte mig i dårligt lys overfor Liam.

’’Jeg vil godt bede om nøglerne til huset’’ Sagde Maddie køligt og fik mig straks til at kigge på hende med opspilede øjne.

’’No way man!’’ Sagde jeg hurtigt.

’’Når du bare kommer på den her måde, så skal du ikke have de nøgler!. Jeg gider ikke vågne op hver dag ved siden af dig som har listet sig ind!’’ Sagde Maddie bestemt og ret seriøst.

’’Hvordan fanden skulle jeg ellers få en chance for at se dig og ungerne, hva?’’ Spurgte jeg hurtigt og rynkede ansigtet svagt.

’’Hørte du ikke en skid af hvad jeg sagde i studiet tidligere?.. Du må gerne se dem, hvis bare du ringer inden.. Og vi to arbejder stadig sammen.. Hvis altså jeg kan holde det ud i længden, for hvis det fortsætter sådan her, så gider jeg sku ikke’’ Sagde Maddie bestemt.

’’Så hvad er det du siger nu?.. Du vil heller ikke arbejde med mig længere eller hvad!’’ Småvrissede jeg og kiggede seriøst på hende.

’’Ikke hvis du ikke aflevere de nøgler nu!’’ Vrissede Maddie hurtigt og rakte hånden frem imod mig imens jeg bare kiggede på hende og sukkede opgivende imens jeg stak hånden i lommen.

’’Fint!. Men jeg har fandme krav på at se dem, så hvis du pludselig forbyder mig det også, så..’’

’’Ej, vil du godt holde op, hva?!. Jeg kunne sku da ikke finde på at forbyde dig at se dine børn man!. Jeg tror vi begge er ret enige om at det her ikke skal gå udover dem!. Det er jo ikke deres skyld, at du ikke kan holde pikken i bukserne, vel?!’’ Vrissede Maddie spydigt imens jeg lagde nøglerne i hendes hånd og hun hurtigt tog imod dem.

’’Gider du godt lade vær med at bruge den imod mig hele tiden?’’ Spurgte jeg bestemt og kiggede seriøst på hende.

’’Du fortjener det efter, at du har været sådan et fucking klamt svin overfor mig!’’ Vrissede Maddie og kiggede seriøst på mig.

’’Du giver mig jo ikke engang en chance for at rette op på det man’’ Vrissede jeg lavt og kiggede seriøst på hende.

’’Fordi du ikke kan rette op på det, Justin!.. Er du klar over hvor langt jeg var parat til at gå for dig!?.. Jeg har gjort så meget for dig!.. Jeg har givet dig alt hvad du har bedt om!. Jeg har født dine børn!. Jeg har givet dig et fucking liv, og så...’’ Maddie stoppede sig selv, da hendes stemme knækkede og hun sank en klump i halsen.

’’Og så er det takken jeg får!’’ Fik hun videre sagt for at afslutte sin sætning imens hendes stemme blev virkelig lys og hun lød som en der var ved at græde, hvilket jeg også kunne se på hende, at hun var, eftersom hendes øjne blev virkelig blanke, hvilket jeg kunne se eftersom hun havde tændt lyset i stuen.

’’Er du klar over hvordan jeg har det, hva?.. Er du klar over, hvor fucking svært jeg har det med at falde i søvn fordi jeg bare ligger og tuder hele natten fordi jeg sjovt nok ikke kan gøre det nonstop om dagen når ungerne er der!.. Jeg stolede så fucking meget på dig man!. Jeg ved hvem du er helt ind til benet og selvom jeg kender til alt i din fortid, så stolede jeg stadig på dig!.. Men det har virkelig knust mig for vildt og bidt mig i røven i sidste ende, og nu ved jeg, at du ikke er til at stole en skid på!’’ Sagde Maddie hulkende imens et par tårer løb ned af hendes kinder, hvilket stak mig lidt i hjertet at se.. Maddie havde en virkelig kraftig effekt på mig når hun græd og jeg havde virkelig svært ved at håndtere det og fik det seriøst virkelig stramt når hun græd.

’’Alt vi havde er væk.. På 1 splitsekund gik du fra at være ham som jeg ikke kunne undvære, til ham som jeg hader allermest for at have svigtet mig så groft, revet mig fuldstændig i stykker og knust mig!’’ Hulkede Maddie svagt imens tårerne trillede som regndråber på vinduet nedover hendes kinder.

Jeg tog et skridt imod hende og åbnede armene lidt for at ligge dem om hende, men Maddie trådte hurtigt et skridt tilbage.

’’Nej, jeg vil ikke..’’ Sagde hun hulkende og tørrede sine kinder og øjne.

’’Jo.. Kom nu her, forfanden’’ Sagde jeg lettere opgivende og trådte hurtigt hen til hende og lagde armene om hende og overraskende nok, så skubbede hun mig ikke væk denne gang, men begyndte derimod at hulke ind i brystet på mig imens hun havde hænderne oppe foran sit ansigt, så de blev lidt mast imellem hendes ansigt og mit bryst.

’’Dit forbandede møgsvin!’’ Hulkede hun imod mit bryst imens jeg gemte mit ansigt i hendes hals og skulder. Ja, jeg lod hende bare svine mig til.. Alt for at hun fik det bedre og droppede idéen om at gå fra mig!.

’’Jeg ved det.. Undskyld, babe’’ Hviskede jeg imod hendes hals og nussede hende blidt på ryggen.

’’Du skal ikke kalde mig babe, forhelved!’’ Hulkede hun vrissende og trak sig hurtigt fra mig så jeg sukkede opgivende og slap hende.

’’Hvad vil du have, at jeg skal gøre, hva?. Jeg har sagt, at hvis jeg kunne spole tiden tilbage, så gjorde jeg det uden at blinke, men det kan jeg ikke!.. Er det ikke nok, at jeg har det af helvedes til over det?’’ Spurgte jeg hende opgivende og kiggede seriøst på hende.

’’Så kan du mærke hvordan jeg har det’’ Svarede hun kort og grædende i takt med, at jeg hørte, at det bankede på ude på hoveddøren, hvilket straks fik min opmærksomhed.

’’Hvem er det?’’ Spurgte jeg undrende og kiggede hurtigt tilbage på Maddie som i det samme gik forbi mig og ud imod gangen.

’’Det er Kenny der kommer for at hente dig’’ Svarede Maddie og snøftede svagt.

’’Ej forhelved, Maddie’’ Sagde jeg opgivende og ret seriøst.. Kræftedeme man!. Så havde hun ringet til ham imens jeg snakkede med Liam!. Ja, det kunne sku kun være der, for hun havde ligesom ikke rigtig haft muligheden på andre tidspunkter.

Jeg kiggede efter Maddie som kom ud i gangen og kort stoppede op.

’’Liam, hvad laver du der?.. Du skulle da op i seng?’’ Lød det fra Maddie som hurtigt fik mig til at flyve over imod hende og ud i gangen, hvor jeg så, at Liam sad nede på trappen ved hoveddøren.

Liam svarede ikke Maddie, som roligt bevægede sig ned til ham og låste hoveddøren op og åbnede den så Kenny kom til syne. Maddie gik hurtigt hen til Liam og stillede sig foran ham imens jeg bevægede mig ned til dem.

’’Er i uvenner?’’ Spurgte Liam og kiggede trist op på Maddie.

’’Nej, vi er ikke uvenner, skat.. Gå nu op og sov. Du skal tidligt op og i skole’’ Sagde Maddie roligt til Liam og prøvede ikke at lyde som en der havde grædt.

’’Hvorfor græder du så?’’ Spurgte Liam og kiggede spørgende på Maddie imens Kenny kom indenfor.

’’Det skal du ikke tænke på, skat.. Jeg har det fint. Gå nu op og sov, men sig lige farvel til far, for han smutter nu’’ Sagde Maddie roligt og vendte sig om og kiggede på mig med et seriøst blik.

Liam sukkede svagt og rejste sig op fra trappetrinet og småløb så over til mig og krammede sig ind til mig om livet imens jeg bukkede mig lidt forover og kyssede ham i håret og nussede ham på ryggen.

’’Hvorfor kan du ikke blive her, far?’’ Spurgte Liam trist og fik mig til at tage en dyb indånding.

’’Champ.. Det bliver jo ikke sidste gang vi ses, vel.. Som jeg sagde til dig før, så ses vi så snart som muligt. Meget snart’’ Sagde jeg roligt og undlod lidt at svare på hans spørgsmål, da jeg altid havde haft et eller andet imod at lyve overfor børn.. Se nu bare da Liam var mindre og Maddie fik ham til virkelig at tro på, at Julemanden fandtes.. Der sagde jeg det som det var og sagde, at Julemanden ikke fandtes, da jeg ikke ville lyve overfor min egen søn.. Men det her var bare lidt noget andet.. Og det var langt større end om en skide Julemand fandtes!.

’’Hvis jeg ikke kommer forbi imorgen, så ringer jeg til mor, så vi kan snakke sammen, okay?’’ Fortsatte jeg kort og holdte mit ansigt tæt på Liams hoved som han næsten maste ind i maven på mig.

’’Du skal komme imorgen!’’ Sagde Liam hurtigt og kiggede op på mig.

’’Det ser vi på.. Jeg skal gøre mit bedste, champ, men nu skal du altså op og putte’’ Sagde jeg til ham og rettede mig lidt op så Liam slap mig.

’’Jeg hader når i er uvenner’’ Mumlede Liam surt og vendte sig om og gik hurtigt forbi Maddie og videre op af trappen imens Maddie sukkede tungt og gned sig lidt i øjnene og jeg også sukkede og vendte blikket ind i den ene hvide væg i gangen.

Ja, der var sku ingen tvivl!. Bedst som jeg troede at Liam var smuttet ovenpå, så havde han listet ned igen og hørt hvad Maddie og jeg snakkede om. Forhåbentlig kunne man håbe på, at han ikke helt forstod den større sammenhæng og bare tænkte, at vi var uvenner over noget helt andet end det som Maddie egentlig hadede mig for. Ja, man havde vel lov at håbe?..

Jeg tog mig sammen og valgte igen at bøje mig og gøre som Maddie sagde. Jeg gik hen og tog hurtigt mine sko på og bemærkede at Kenny gik udenfor igen for at vente på mig.

Jeg kiggede seriøst og småtrist på Maddie som bare stod og rodede lidt ved sin underlæbe med 2 fingre imens hun kiggede tænksomt og trist skråt ned forbi mig.

’’Vi ses’’ Sagde jeg kort og fik hende hurtigt til at vende blikket op på mig.

’’Jeg ringer til statsforvaltningen imorgen og får en tid og så ringer jeg til dig’’ Sagde Maddie trist, men alligevel køligt.

’’Fint, men du skal fandme ikke regne med, at jeg dukker op!’’ Sagde jeg bestemt og gik derefter ud af døren og småløb ned af trapperne og fulgtes med Kenny ud til bilen, som holdte lige udenfor porten.

Jeg hørte kort lyden af hoveddøren der blev lukket og låst og fra det øjeblik der blev låst vidste jeg, at jeg ikke kom til at sætte mine ben i det hus igen, før Maddie gav mig lov eftersom hun ligesom havde fået min nøgle..

Men kræftedeme nej man!. Hun fik mig fandme ikke med til det lort, hvor vi skulle skrive under på nogen fucking lortepapirer!.. Ja, jeg gav mig hele tiden for hende, men den her gav jeg mig kræftedeme ikke på!. Jeg nægtede at lade mig skille fra min drømmekvinde!. At skrive under på de papirer var det sidste i verden jeg ville!.. For jeg elskede hende jo stadig!. Det stred så meget imod alt i mig at skrive under på det lort, så hvor meget jeg end gav mig i det her og bøjede mig for alle hendes forpulede krav, så fik hun mig fandme ikke til at skrive under på de satans papirer!. No fucking way man!. Hvis hun virkelig ville skilles, så skulle hun igennem en krig!. Det skulle jeg fandme nok sørger for!.

_______________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

De begge har vidst et seriøst problem med den trappe, hva? ;) HAahahah 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...