Let The Game Begin 6!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 nov. 2015
  • Opdateret: 1 jan. 2016
  • Status: Færdig
Det er 6 måneder siden vi sidst hørte noget fra Maddie og Justin, som nu er tilbage i et helt nyt liv med deres 7 årig søn Liam og deres 6 måneder gamle datter, Mikayla. Justin er i studiet og laver en masse arbejde, som tager en del af hans tid, hvilket gør at Maddie må tage sig af ungerne derhjemme. Som Justins kone savner hun ham meget derhjemme, men som hans manager er hun også selv skyld i, at Justin arbejder meget. Maddie prøver virkelig at gå på kompromis med sig selv, så det ikke ender med skænderier om Justins fravær derhjemme. Og så har Justin fået en ny og rigtig god ven ved navn Joey, som han for første gang tager med sig hjem.. Men hvad sker der, når Justin får af vide, at Joey og Maddie kender hinanden i forvejen og har en fortid sammen?. Kan Justin styre sin jalousi eller vil det påvirke ham så meget, at han dummer sig, så det får nogen seriøse konsekvenser for ham og Maddies liv sammen?. Vil dette blive begyndelsen på enden eller kan Justin virkelig styre sig?.

214Likes
1322Kommentarer
360347Visninger
AA

36. Et Valg!.

Der en video i dette kapitel, så det anbefales at i læser det på computeren eller på internettet på mobilen, da Movellas app ikke kan tage video og derfor stopper historien når videoen er sat ind, så hvis i vil have det hele med af historien, så er det ikke Movellas app i skal bruge :) <3  

 

                          Location: Montage Hotel, Beverly Hills. Dato: Tirsdag d. 5. Oktober 2021, Kl. 22.23.

 

*Maddies Synsvinkel*

 

Jeg sukkede tungt, da jeg stod foran Justins suite. Jeg pustede tungt ud imens jeg vendte blikket ned i gulvet og virkelig bad mentalt til gud om at Justin ville være her..

Jeg havde endevendt hele klubben og havde endda fået lov at gennemtjekke baglokalerne, hvor han desværre heller ikke var til at finde. Tiden var totalt ved at løbe fra mig og hvis ikke han var her, så kunne både ham og jeg godt vinke farvel til alt i både musikbranchen, modelbranchen og.. Ja, alle andre lignende brancher. Der ville ikke være nogen tilbage der ville arbejde med os efter det her, hvis Justin ikke gik på den scene i aften.. I hvert fald ikke, hvis man spurgte LA og forstod hans besked om at det sluttede her, hvis Justin ikke dukkede op.

Jeg kiggede op på døren og bankede på og gav mig til at vente med håbet om, at Justin om lidt ville komme og åbne døren.

Der gik flere sekunder og ikke engang lyden af fodtrin lød derinde fra, hvilket fik mig til at banke igen og denne gang endnu hårdere.

Jeg gned mig lidt i panden og kunne godt mærke den trætte fornemmelse i min krop. Ja, når man var alenemor til 2, så var det her et sent tidspunkt at være oppe på. Heldigvis var Em til stor hjælp og passede igen, igen ungerne og havde lovet at blive og overnatte hjemme ved mig eftersom hun vidste, at jeg skulle arbejde meget sent i aften og hun ikke selv orkede at tage hjem med Toby klokken lort om natten.

Jeg hørte endelig at låsen på døren blev åbnet og jeg kiggede straks op og så, at døren blev åbnet.

Synet i døren var bestemt ikke noget jeg brød mig om at se, og havde jeg stået her som Justins (eks)dame, så var jeg allerede nu brudt ud i gråd og råbt og skreget som en vanvittig.. Men lige nu var jeg her som Justins manager, så at se Hailey stå med uglet hår og kun med et hvidt lagen om sig, tog jeg mig slet ikke af eftersom alt kun handlede om min og Justins karriere lige nu!.

’’Maddie, jeg..’’

’’Du skal ikke sige noget.. Jeg skal bare tale med Justin!’’ Sagde jeg bestemt og afbrød hende imens hun kiggede småtrist på mig.

’’Flyt dig!’’ Sagde jeg bestemt og trådte ind i suiten, så Hailey hurtigt rykkede sig til side, så jeg kunne komme forbi.

At dømme ud fra Hailey ’’påklædning’’, så var det ikke svært at tænke sig til, at Justin med 99% sikkerhed befandt sig i soveværelset. Jeg kæmpede virkelig med at holde hovedet koldt og sætte facaden op, så jeg kunne være manager.. Hvis jeg bare lod facaden krakelere 1%, så knækkede jeg fuldstændig sammen og var slet ikke i tvivl om, at jeg ville tude mig halvt ihjel for øjnene af Justin.. Men det var helt sikkert den reaktion han ville have!. Ja, jeg havde sku gennemskuet ham efter det blik han sendte mig på klubben før han kyssede Hailey!. Han gjorde det kun så jeg kunne se det og blive såret, så den fornøjelse skulle han sku ikke have!. Desuden så kunne jeg hyle og tude som pisket når jeg kom hjem og var alene.. Men ikke lige nu!.

Jeg bemærkede at døren til Justins værelse stod åben og fik hurtigt øje på ham derinde. Han lå kun med lidt af dynen over hans pik, så resten af hans nøgne og halvsvedige krop var blottet.

Jeg gjorde virkelig alt for at bide det her i mig og kæmpede virkelig med ikke at begynde at danne billeder af hvad Justin og Hailey havde lavet!. Det krævede virkelig noget af mig at lade vær med at danne billeder, men tanken om at Justin og jeg kunne miste alt, gjorde, at jeg ikke brød grædende sammen foran ham. Jeg var sku nød til at være prof lige nu!.

’’Vi skal lige snakke!’’ Sagde jeg bestemt og gik ind på værelset og stillede mig for enden af sengen og kiggede på Justin, som bare lå i sengen og kiggede koldt på mig imens den øverste del af hans ryg hvilede op af hovedgærdet.

’’Nu er der 1 time til, at du skal på live foran hele verden.. Og der står et helt hold og er desperate og paniske og venter kun på dig.. Så nu tager du dit tøj og kommer med mig nu!. Og så siger du farvel til hende der og fortæller hende, at i kan kneppe på alle andre tidspunkter end lige nu, for lige nu der er du ved at miste hele din karriere!.. Forstår du hvad jeg siger, Justin?’’ Sagde jeg virkelig seriøst og kunne godt mærke og høre på mig selv, at jeg blev mere og mere ophidset jo mere jeg snakkede.. Dog prøvede jeg virkelig at holde den nede eftersom jeg hele tiden havde i baghovedet, at Justin ikke skulle få den reaktion fra mig, som han tydeligvis søgte!.

Jeg vendte hurtigt blikket imod Hailey som kom listende bag mig og videre forbi mig for at komme over til sengekanten, hvor jeg kunne se, at alt hendes tøj lå smidt imens Justins tøj lå smidt på gulvet ved hans side af sengen.

Jeg kiggede væk fra Hailey igen og vendte blikket ned på Justin og kiggede ham seriøst i øjnene i et par sekunder før Justin tog en dyb indånding og satte sig op og svang benene ud over sengen og greb hurtigt fat i hans sorte boxers der lå på gulvet.

’’Du kan rende mig med det fucking lorteshow man!’’ Brummede Justin vredt imens han rejste sig og tog hans boxers op over røven og derefter gik imod mig.

’’Du er kræftedeme en fucking møgfisse, du er!’’ Brummede Justin vredt og gik forbi mig imens jeg fulgte mig ham blikket og betragtede ham gå ind i stuen og videre ud på badeværelset i den anden ende af suiten.

Jeg tog en dyb indånding og vendte mig rundt og skuede kort over på Hailey som bare sad på sengekanten og ikke rigtig vidste, hvad hun skulle gøre af sig selv.

Jeg kunne helt sikkert godt have fundet på at komme med nogen spydige og onde bemærkninger imod Hailey eftersom Justins sidste bemærkning selvfølgelig ramte mig hårdt og gjorde mig endnu mere påvirket af det jeg havde fanget dem i og samtidig gjorde det det virkelig svært for mig at holde hovedet koldt og opføre mig professionelt.. Men jeg havde ikke noget valg.. Jeg måtte bare bide den i mig og gemme sorgerne til senere!.

Jeg vendte mig om og gik hurtigt ud af værelset og ned imod badeværelset, hvor jeg uden at banke på, bare gik ind og så, at Justin stod ovre ved håndvasken med hænderne på vasken imens han kiggede sig selv i spejlet. God idé, Justin.. Kig du endelig dig selv i spejlet og se lidt på dig selv og mærk efter om det her er det rigtige at smadre hele sin karriere for!.

Justin vendte blikket imod mig, da jeg kom ind og lukkede døren efter mig. Han pustede svagt ud og rettede sig op og vendte sig imod mig imens jeg så roligt som muligt gik hen og satte mig ned på toiletbrættet uden at tage blikket fra ham.

’’Hvad sker der med dig?.. Vi har kæmpet så hårdt for det her, Justin... Og lige nu er du igang med at smide det hele væk, sådan her’’ Sagde jeg og knipsede med fingrene ved de sidste to ord.

’’Dit ry bliver værre og værre og lige pludselig så indser folk, at du er blevet helt fuckt up og ligeglad og så bryder de sig pludselig ikke om dig mere’’ Forklarede jeg helt rolig i tonen og gjorde virkelig alt for kun at snakke professionelt. Men ærligt, så havde jeg inderst inde mest lyst til at spørge, hvorfor helved han gjorde det her imod mig!.. Kunne han slet ikke mærke, hvor hårdt det ramte mig det her?..

’’Okay, Maddie!. Stop med at tænk på det, ellers begynder du fandme bare at græde, og det er fandme det sidste du skal nu!’’ Tænkte jeg hurtigt og tog en dyb indånding uden at tage blikket fra Justin som bare kiggede køligt på mig uden at sige noget.

 ’’Vil du gerne ende som et vrag?.. Vil du virkelig gerne ende som den popstjerne der fik stjernenykker og smadrede alt for sig selv?.. Hvad med at kigge tilbage i det spejl der og tænke: Hey, selvom jeg har alt det her og lever det liv jeg lever nu, så vil jeg stadig være ydmyg og sætte pris på det jeg har...’’ Sagde jeg kort og holdte en kort pause i håb om at høre et svar fra Justin.. Det fik jeg dog ikke, så jeg valgte at fortsætte.

’’Jeg ved om nogen, at du dybt inderst inde er et godt menneske, Justin.. Og det er det alle andre skal se.. De skal ikke se dig som en popstjerne der allerede har fået stjernenykker og føler den alt for meget, når det først kun lige er begyndt... Hvad med at være ham som der gemmer sig inde bag den facade der?.. Ham som er sød. Ham som er oprigtig og nede på jorden. Ham som næsten hver eneste aften fortalte mig hvor taknemmelig han var for den her chance og hvor meget han bare havde lyst til at lave musik resten af sit liv og takkede mig for at være en del af det... Og ikke mindst ham som er en satans god far, som tager sig af sine børn og opdrager dem til at være sig selv og viser dem, at det er tilladt at have drømme selvom man kommer fra fucking ingenting..’’ Fortsatte jeg og forsøgte nu at køre lidt på hans personlighed eftersom det at holde det professionelt ikke virkede, hvilket hurtigt gik op for mig.

’’Hvis du ikke vil vise det gode af dig selv frem og hvis du kun tænker på dig selv og skider på alle dem der prøver at hjælpe dig og står bag dig evig og altid, så falder der brænde ned.. Og så når du ikke langt i den her branche.. Og så bliver det ikke sjovt at være i alles søgelys lige pludselig.. Du har dit hoved skruet ordentligt på, Justin.. Du ved hvad der er rigtigt og forkert.. Og sådan som du er begyndt at opfører dig, er ikke det rigtige.. Og det ved du ligeså godt som jeg’’ Fortsatte jeg og kunne desværre ikke rigtig se hvordan det påvirkede Justin eftersom han bare havde lænet sig op af væggen og stod med krydsede arme og kiggede henover gulvet.

’’Det her er din sidste chance, Justin.. Hvis du ikke dukker op til showet i aften, så er det slut. LA opgiver samarbejdet med os og alt hvad du og jeg har kæmpet for i flere år bliver smidt lige ud af vinduet..’’ Forsatte jeg videre, men fik stadig ikke rigtig nogen reaktion fra Justin, hvilket fik mig til at sukke svagt og ryste på hovedet eftersom jeg ikke havde mere at sige.. Lige nu ramte jeg punktet, hvor jeg bare opgav.. Og ikke mindst så forberedte jeg mig på, at det hele var slut om ganske kort tid..

’’Gør hvad du vil.. Det der er bare ikke den Justin jeg kender.. Han ville aldrig smide det hele over styr på den måde efter alt hvad vi har kæmpet og gjort for at nå hertil..’’ Sagde jeg stille og opgivende imens jeg rejste mig op fra toiletbrættet og derefter bevægede mig ud af badeværelset og ind i stuen, hvor jeg ikke kunne lade vær med at kigge ned imod soveværelset, hvor jeg så, at Hailey rendte rundt og ledte efter noget og tydeligvis også havde fået tøj på.

Jeg skulle lige til at gå hen imod udgangen af suiten, da badeværelsesdøren bag mig gik op og straks fik min opmærksomhed.

Justin kom ud og uden at kigge på mig, gik han direkte forbi mig og ind på soveværelset, hvor jeg bemærkede, at han begyndte at tage tøj på i et højt tempo, hvilket fik mig til at sukke lettet.. Det virkede!.. Det jeg sagde derude virkede!. Yes man!.. Nu havde vi fandme også bare travlt, hvis Justin skulle nå at stå på scenen præcis kl. 23.30!.

                                                                                          ~

                    Location: Billboard Music Awards, Los Angeles. Dato: Tirsdag d. 5. Oktober 2021, Kl. 23.34.

 

*Justins Synsvinkel*

 

 

 

Folk jublede og skreg af min optræden, hvor alt var planlagt ned til mindste detalje. Mit tøj som havde ’’Bieber Air’’ stående på ryggen og som Maddie havde fået lavet specielt til den her optræden, hvor jeg skulle performe ’’Take You’’, hvor det forstillede, at jeg kom ud af et fly i starten og til sidst gik tilbage ind i det og fløj afsted i det.

Mange ville helt sikkert mene, at det var en fed scenografi og en fed performance, og at dømme ud fra publikums råben, skrigen og klappen, så havde jeg helt sikkert gjort det godt.. Men jeg var ligeglad!. Fuldstændig ligeglad, og så snart lyset slukkede på scenen og alles opmærksomhed røg tilbage på værterne, der var jeg ude af den her boks og havde kursen imod min garderobe.

Jeg gik ned af den lange og fyldte gang og mærkede en masse klap på mine skuldre og hørte nogen fjerne kald såsom: ’’Godt gået, Biebs’’.. ’’Super fedt show, Justin’’.. ’’Så fedt, Bieber’’...

Jeg følte, at jeg havde øjne- og øreklapper på. Jeg hverken så eller hørte ordentligt efter hvad folk sagde til mig. Jeg stoppede ikke engang op og takkede for deres opbakning. Det var bare med et skift blik igennem mine sorte solbriller og så kursen ned imod min garderobe!.

Jeg stoppede hurtigt op ved min garderobe som var lidt væk fra der hvor alle befandt sig. Jeg åbnede hurtigt døren og gik ind og lukkede den efter mig og bemærkede, at jeg var helt alene i rummet, hvilket jeg havde det helt fint med!.

Jeg gik hurtigt hen til det lange hvide bord med alle spejlende med lys i, på væggen foran. Jeg havde fået et stort fad med glas, vand og sodavand på, men det var slet ikke det jeg søgte lige nu.

Jeg greb hurtigt fat i den vodkaflaske som jeg havde taget med mig hjemme fra min suite og havde ’’smuglet’’ ind gemt under min trøje. Jeg skruede hurtigt låget af og vippede hovedet tilbage og tog en ordentlig slurk vodka som brændte sygt ned igennem halsen.

Jeg satte kort efter flasken fra mig på bordet og kiggede mig selv køligt i spejlet imens jeg tog fat i mine bukser som lå i en bunke på bordet og fiskede så en lille gennemsigtig pose med coke op af min bukselomme.

Uden at tænke yderligere linnede jeg en bane op på bordet efter at have fundet min pung frem, da jeg skulle bruge mit hævekort til at lave banen. Jeg rullede en pengeseddel sammen og satte den så til næsen og bukkede mig ned og sugede den ret store og tykke streg op i næsen og mærkede den kriblende følelse og det vilde sus i min krop.. Ærligt, så gav den ene bane mig et større adrenalinkick end det kick jeg normalt fik ved at stå på scenen.. I aften mærkede jeg faktisk ikke en fucking skid imens jeg stod på scenen.. Det skulle bare overstås, så hurtigt så muligt!.

Mildt sagt, så følte jeg mig bare helt tom i hele kroppen.. Både før min performance, midt under den.. Og nu!. Jeg mærkede ingenting, men tanker fløj rundt i hovedet på mig og uanset hvad jeg gjorde, så ville det ikke stoppe. Og det gjorde mig mildt sagt fucking vanvittig!.

Det der gjorde mig mest vred var nok, at min plan var totalt mislykket!. Jeg følte virkelig at Maddie havde gennemskuet mig!.. Lige fra da hun dukkede op på klubben og opførte sig så fucking professionelt besluttede jeg mig for at prøve at knække hende!. Jeg ville vise hende at ikke engang hun kunne holde privatliv og arbejde adskilt.. Men hun var bedre end jeg troede.. Eller også så bekræftede hun mig bare endnu engang i, at hun kunne se lige igennem mig og høre hver eneste tanke jeg havde i hovedet!.

Min plan var at få hende til at gå helt amok når hun så, at jeg kyssede Hailey. Jeg var sikker på, at hun så det, men da jeg kiggede imod hende igen efter at have kysset Hailey, var Maddie væk.. Jeg tog hurtigt fat i Ryan og håbede at han ville sige, at hun var skredet med tårer ned af kinderne eller sådan noget, men istedet sagde han, at hendes mobil ringede, så hun gik ud imod pigetoiletterne.

Det havde gjort mig så frustreret, at jeg havde valgt at gå hele vejen og hive Hailey med hjem på hotellet igen.. Alt gik som planlagt og Maddie dukkede op og så op i den mundering, så jeg ikke var i tvivl om, at hun ikke var i tvivl om, hvad vi havde lavet.. Men selv der fik jeg ikke engang en reaktion.. Og det fik mig til at komme med en reaktion og kalde hende en fucking møgfisse, fordi det gjorde mig så frustreret, at hun var så kold overfor hvad jeg lavede!.. Jeg nægtede at tro på, at hun var kommet over mig, men ærligt, så begyndte noget sku at tyde på det!.. Og det var præcis det der gjorde mig så fucking frustreret og vred!.

Jeg hev irriteret mine solbriller af og smed dem ned på bordet foran mig og hev derefter hurtigt min mikrofon af, som jeg havde siddende om hovedet. Jeg smed alt mikrofon halløjet på bordet og tjekkede om sensoren var slukket, hvilket den heldigvis var blevet.

Jeg hev min vest af overkroppen og kastede den vredt væk og kunne godt mærke, at det kun fik min vrede til at sige og gav mig lyst til at rase ud på flere ting.

Jeg hev min tanktop af og kastede også den væk og stod lidt og trippede imens jeg tog nogen dybe indåndinger og tørrede min pande af.

Jeg fik øje på fadet med glas, vand og sodavand og tøvede ikke et eneste sekund med at køre begge mine arme igennem luften og tage hele fadet med i farten, så hele lortet gled ned af bordet og smadrede både på bordet og ned på gulvet, som helt sikkert blev drivvådt af vandet og sodavandene.

Jeg tog nogen hidsige og dybe indåndinger imens jeg kørte mine hænder igennem håret og kiggede rasende rundt og derefter mig selv i spejlet.

’’Hvad fanden har jeg gjort siden jeg fucking skal have det sådan her!’’ Tænkte jeg for mig selv imens jeg kiggede mig selv rasende i øjnene i spejlet.

Lige nu kunne jeg sku slet ikke holde ud af være i mig selv!. Alt det med karrieren havde jeg mest af alt bare lyst til at opgive!... Og det var pga 1 fucking pige!. Fordi det var så fuckt imellem os, så kunne alt bare være ligemeget!.

Jeg havde mest af alt bare lyst til at skrige for at få alle mine aggressioner ud af kroppen, men hvad fanden nyttede det?.. Ikke en skid man!.. Det fik jeg sku ikke min pige tilbage af!. Det var fucking for sent nu!. Det var slut!. Jeg orkede ikke mere!. Fuck det hele!.. Hvis ikke jeg havde min pige, så havde jeg ikke en skid længere og så var intet af det her noget værd!... FUUUUUCK!!!...

 

*Maddies Synsvinkel*

 

’’Hey Miley, har du set Justin?’’ Spurgte jeg Miley som jeg hurtigt gik forbi imens jeg ledte efter Justin.

’’Jeg så ham gå ned imod sin garderobe efter hans performance, men jeg ved ikke om han er der mere’’ Svarede Miley mig kort imens hun havde kursen op imod scenen med hele sit hold eftersom hun havde afslutningsnummeret i hele showet.

’’Fedt.. Tak’’ Sagde jeg kort og satte hurtigt kursen ned af gangen og ned til Justins garderobe som jeg hurtigt stoppede op ved.

Af ren høflighed bankede jeg på, da jeg skulle ind og fortælle ham, at vi skulle køre nu.. Det ville han helt sikkert blive glad for, så han kunne komme tilbage og feste med alle de andre.. Jeg ville bare hen til hans hotel, hvor min bil holdte, eftersom Hugo og Kenny havde kørt Justin og mig herhen i Justins Cadillac.

Jeg fik ikke noget svar inde fra Justins garderobe, så jeg tog hurtigt beslutningen om bare at gå ind.

’’Justin, vi kør...’’

Jeg stoppede straks mig selv, da jeg kom ind.. Hvad fanden var der lige sket her?.. Det lignede fandme, at der havde været en tornado og ødelægge alt hvad der kunne ødelægges herinde.

Jeg kiggede over på Justin som sad på en stol i bar overkrop og med et køligt blik hen imod mig imens hans venstre hånd pillede ved nogen små blødende sår på hans højre hånd.

’’Hvad fanden sker der her?’’ Spurgte jeg en smule chokeret uden at tage blikket væk fra Justin, som i modsætning til mig, tog blikket væk fra mig og kiggede ned på sin hånd igen og pillede videre i de små sår han havde fået på hånden, hvilket også hurtigt bekræftede mig i, at det selvfølgelig var ham der havde smadret stort set alt herinde.. Dog med undtagelse af møblerne og spejlene.

Jeg hørte hurtigt nogen grine ude på gangen og hørte fodtrin komme nærmere Justins garderobe, hvilket hurtigt fik mig til at træde helt ind og lukke og låse døren eftersom jeg ikke ville have at nogen så hvad Justin havde lavet herinde... Specielt ikke produktionen skulle se det her!.

Jeg gik roligt over imod Justin imens jeg kiggede mig for på gulvet eftersom jeg ikke ville træde i alle de mange glasskår der lå rundt omkring på hele gulvet.

Jeg sukkede svagt og kiggede på Justin, da jeg kom helt over til ham og lænede min røv op af bordkanten uden at tage blikket væk fra ham.

’’Hvad sker der med dig, Justin?’’ Spurgte jeg stille og med en svag klump i halsen. Justin vendte blikket op på mig uden at sige noget overhovedet, men det fik mig på ingen måder til at bryde min øjenkontakt med ham.

’’Justin?’’ Røg det stille og hviskende ud af mig eftersom min stemme knak og gjorde, at jeg ikke kunne tale højt.

Justin rejste sig fra stolen imens han tog en dyb indånding og kort kiggede væk fra mig imens han kørte sin ene hånd igennem sit hår. Jeg kiggede bare afventede op på ham imens han stod foran mig og ventede på, at han skulle sige noget. Dog sagde han ingenting, men istedet overraskede han mig ved hurtigt at vende blikket imod mig og før jeg overhovedet nåede at reagere, tog han fat i mine hofter og pressede sine læber imod mine og spændte godt i hænderne om mine hofter imens han tog en ordentlig vejrtækning ind igennem næsen.

Han pressede mig godt op af bordet og kørte sin ene hånd om på ryggen af mig imens jeg strittede totalt imod og pressede godt til med mine hænder på hans bryst og spændte godt i læberne, så de forblev lukket og så han ikke fik troen om, at jeg gerne ville det her.. Havde han ikke lavet det stunt idag med Hailey, så havde jeg måske ikke strittede så meget imod, men eftersom sorgen og frustrationen over det jeg havde set idag stadig sad i mig og bare ventede på at komme ud, så strittede jeg totalt imod.. De følelser jeg havde i kroppen over at se Justin sammen med Hailey havde bare gjort, at jeg følte, at vi startede totalt forfra.. Forfra fra der hvor jeg fandt ud af, at han havde været mig utro med hende!.

Jeg mærkede, at Justin strammede grebet om min ryg med den ene hånd og samtidig kørte hans anden hånd ned på min røv som han gav et godt klem, hvilket jeg tog som et tegn på, at han var parat til at gå meget længere end det her. Dog satte jeg totalt foden i og lagde alle mine kræfter i at skubbe ham væk.

’’Mmmh!’’ Brummede jeg modstridende og fik presset så godt til hans bryst, at han til sidst trak sit ansigt til sig efter ca. 20 sekunders ihærdig prøvelse i at få mig med på den.

’’Justin, stop det, forfanden’’ Sukkede jeg tungt og holdte mine hænder på brystet af ham imens hans hænder gled tilbage på mine hofter.

Justin kiggede mig kort i øjnene, men afbrød så vores øjenkontakt ved at vende blikket væk fra mig imens han sukkede og trådte et skridt tilbage, så han slap mine hofter og gned sig lidt i øjnene med sin ene hånd.

’’Hugo og Kenny står og venter på os, så få dit eget tøj på og kom med nu..’’ Sagde jeg kort og valgte ikke at kommentere yderligere på hans ihærdige forsøg på at komme endnu tættere på mig.

Jeg tog en dyb indånding og tørrede kort mine læber af med min ene finger og bevægede mig derefter hen til døren, så jeg kunne komme ud og væk fra Justin, da jeg ikke ville ende med, at han forsøgte endnu engang.. Det kunne jeg slet ikke overskue, eller på nogen måder holde ud!.. Slet ikke efter hvad der var sket idag!.

                                                                                             ~

                           Location: Def Jam Records, Hollywood. Dato: Onsdag d. 6. Oktober 2021, Kl. 00.46.

 

Jeg låste roligt døren op ind til mit kontor og trådte så roligt ind og lukkede døren efter mig. Jeg gik roligt hen til mit skrivebord og satte min taske fra mig på bordet imens jeg tog en dyb indånding og kiggede mig omkring.

Alle de guld- og platinplader der hang rundt på væggene, som Justin igennem tiden havde fået fra alle mulige forskellige lande, hvor han havde solgt lige fra guld til trippel-platin..

Jeg gik roligt rundt om skrivebordet og satte mig ned på min lækre læder-kontorstol uden at stoppe med at kigge mig omkring.

Alle de plader.. Allesammen Justins!.. Og allesammen med minder fra vores verdensturné, hvor han løbene havde modtaget alle disse plader for ekstremt mange solgte albums..

For mig viste alle de plader kun et eventyr.. Et langt eventyr kun med Justin og mig.. Hold kæft hvor havde vi været meget igennem sammen.. Flere år havde vi bare været uadskillelige.. Som om.. Som om at alt og alle bare var imod os fra starten, hvor vi bare havde taget hinanden i hånden og gået sammen igennem alt modvinden og alle problemerne uden på ét eneste tidspunkt at have sluppet hinandens hånd.

Alle de storme vi havde været igennem. Dem havde vi klaret. Alle de gange Justin ikke troede nok på sig selv til at fortsætte og jeg løftede ham op og fik ham til at tro på sig selv igen.. Alle de gange jeg frygtede, at han ville ende som et vrag som var helt væk på stoffer, og lå og græd og han kom og holdt om mig og lovede mig, at vi nok skulle klare den uanset hvad.. Alle de gange pressen havde kørt hetz på vores forhold og gjort at vi havde skændtes uafbrudt.. Alle de beskeder fra fremmede folk som ønskede enten Justin, jeg eller vores børn døde.. Let’s face it!.. Ingen af os havde været her idag, hvis vi ikke havde haft hinanden!.

Bedst som jeg var begyndt at tro, at intet kunne komme imellem os eller skille os ad.. Så blev taget bare revet af og alt indeni blev revet væk og taget fra mig.. På 1 splitsekund ændrede alting sig og jeg fik indset, at selvom vi havde været igennem en aller helvedes masse storme, så kunne vi alligevel ikke klare en tornado.. En tornado som på no time brød ud og smadrede alt hvad vi havde bygget op..

Jeg tørrede forsigtigt en tåre væk fra min kind og snøftede svagt over mine tanker.. Jeg gav så meget op lige nu og tanken om, at det her var den ulykkelige slutning på et ellers fantastisk eventyr, trods en masse modgang, brændte virkelig i min sjæl.. Og uvejret brød først løs, da jeg vendte blikket hen i højre hjørne af mit skrivebord, hvor jeg havde et billede i ramme.. Et billede af Justin, Liam og jeg, hvor vi bare udstrålede lykke og glæde.. Et billede der var taget før Mikayla blev født, hvilket derfor var grunden til, at hun stod i en ramme for sig selv ved siden af det billede med Justin, Liam og jeg.

Jeg hulkede svagt og mærkede hvordan tårerne strømmede ned af kinderne på mig og helt sikkert smadrede min makeup fuldstændig.. Men jeg var ligeglad.. Jeg var alene og sad på mit eget kontor.. Eller, snart tidligere kontor, for som jeg sagde så.. Gav jeg op nu.. Jeg kunne ikke mere. Hvor end jeg så gerne ville, så kunne jeg ikke mere.. Mit hjerte var fuldstændig knust og jeg så ikke længere end fremtid som var det her værd.. At gå hver eneste dag og se den person i øjnene som man elskede mere end noget andet, men som kun sårede én gang på gang på gang, og så meget, at de ar i min sjæl aldrig ville kunne forsvinde.. Der var ikke mere tilbage, så jeg kunne ikke se, hvorfor jeg skulle blive ved med at kæmpe?..

Jeg havde tabt krigen og givet op.. Jeg ville ikke kæmpe mere eller være i krig med Justin mere.. Uanset hvor ondt det så kom til at gøre, så kunne han gøre hvad han ville uden at han ville høre den mindste smule brok for mig.. Jeg var ude nu..

Jeg krydsede blidt mine arme og lagde dem på skrivebordet foran mig, hvorefter jeg lagde min pande på mine arme og hulkede løs imens jeg sad bøjet over bordet og bare lod alt komme ud af mig. Jeg så ikke nogen grund til at holde noget som helst tilbage. Det var midt om natten og min sekretær var for længst gået hjem.. Ingen kunne høre mig, så hvorfor ikke bare få det hele ud. Jeg lod det komme så meget ud, at jeg til sidst begyndte at hyperventilere.

Lige nu ville jeg mest af alt bare gerne forsvinde.. Forsvinde et sted hen hvor der var fred og ro og intet kunne ramme mig.. Jeg havde lyst til at pakke mig ind i en boble, hvor ingen kunne hverken høre eller se mig.. Jeg ville bare være usynlig for alle og være et sted hvor mit knuste hjerte kunne blive lagt fra mig, så jeg ikke kunne mærke smerten eller føle nogen af alle de følelser som den sidste tid havde givet mig..

Jeg hørte døren til mit kontor blive åbnet, hvilket overraskede mig en hel del.

’’Maddie, min sødeste pige!’’ Lød det virkelig glad fra LA’s stemme som kom nærmere.

Jeg kneb øjnene lidt sammen og rettede mig op og kiggede over på ham og lignede helt sikkert en pandabjørn i fjæset.. I hvert fald var jeg slet ikke i tvivl om at LA kunne se, at jeg hylede som pisket eftersom han totalt tabte smilet og kiggede virkelig seriøst på mig.

’’Hvor vidste du fra, at jeg var her?’’ Spurgte jeg med en hæs og helt grådkvalt stemme og tørrede blidt min ene kind.

’’Jeg var på vej op på mit eget kontor, men så sagde vagten nede i indgangen, at du også var her og så ville jeg godt lige snakke med dig om showet i aften, men du har tydeligvis noget helt andet på hjertet’’ Sagde LA ret seriøst imens han satte sig ned overfor mig på ’’gæstestolen’’.

Jeg snøftede bare som svar og kæmpede virkelig med at tage mig sammen, men desværre kunne mine tårer ikke stoppes.. Dog kunne lyden af mit gråd heldigvis godt stoppes, men det var stadig virkelig svært for mig at snakke, så jeg tog en dyb indånding for at få hul igennem til min stemme.

’’Ville det være dumt at spørge hvad du sidder og tænker på?’’ Spurgte LA stille og roligt imens jeg pustede langsomt ud og igen snøftede kort.

’’LA, det.. Vores samarbejder her har.. Det har været helt fantastisk og du er en fantastisk samarbejdspartner og det ved du godt, at jeg synes’’ Startede jeg roligt og fik LA til at nikke svagt.

’’Hvis det er pga det jeg sagde tidligere, så er jeg meget ked af, at jeg var så hård, men..’’

’’Det er ikke det.. Det gjorde mig ikke noget og jeg kunne jo godt forstå dig.. Det er slet ikke pga dig, at jeg siger det her, men.. Jeg kan bare ikke mere.. Jeg har tænkt mig at stoppe som Justins manager med øjeblikkelig virkning.. Jeg har tænkt mig at få Em til at overtage jobbet indtil jeg som det eneste har fundet en ny manager til Justin’’ Sagde jeg og kiggede LA direkte i øjnene og så, at han tog en dyb indånding.

’’Det var ellers en hård en, den der’’ Sagde LA imens han pustede tungt ud.

’’Ja, det er det også for mig, men.. Alt det med Justin og mig, det.. Jeg kan bare ikke skille tingene ad.. Det troede jeg, at jeg kunne, men det er så godt som umuligt for mig. Jeg har kæmpet med næb og klør for at kunne skille det ad, men hver eneste dag, når jeg går i seng, så tuder jeg og ligger og vender og drejer mig og kan ikke sove.. Jeg spiser heller ingenting og hvis jeg ikke snart finder en måde at komme videre på, så ender jeg med en depression, og det vil jeg ikke risikere fordi jeg har nogen børn som jeg skal være stærk overfor og passe på og trøste når de er kede af det.. Jeg troede, at jeg var stærk nok til at kunne komme igennem det her uden at det skulle påvirke mit arbejde, men jeg har i aften bare indset, at jeg slet ikke var så stærk som jeg troede jeg var’’ Forklarede jeg og fik LA til at nikke svagt og i min øjne også ret forstående.

’’Ved Justin det her?’’ Spurgte LA og kiggede spørgende på mig.

’’Nej, men jeg tager op til ham imorgen, når han har sovet sin rus ud og så fortæller jeg ham at jeg stopper som hans manager’’ Svarede jeg trist og tørrede et par tårer væk fra mine kinder.

’’Men uanset hvad, så ved du godt hvor taknemmelig jeg er for, at du har taget Justin under dine vinger og givet ham den her mulighed.. Jeg tror også, at det, at jeg stopper som hans manager kan få ham tilbage på sporet eftersom han ikke skal rende op og ned af mig hver dag og være i kontakt med mig hele tiden.. For ærligt, så sårer vi kun hinanden hele tiden og det påvirker os begge virkelig meget og det går udover vores arbejde.. Og det går bare ikke længere for ingen af os kommer videre.. Vi ligger bare i krig med hinanden.. Men du skal vide, at det har været en fornøjelse at arbejde sammen med dig, LA’’ Sagde jeg trist men kiggede ham stadig i øjnene selvom tårerne væltede ned af mine kinder hele tiden.

’’I lige måde, Maddie.. Hvis du nogensinde har brug for hjælp til noget, så ved du hvor mit kontor ligger.. Du har altid min støtte og opbakning’’ Sagde LA og fik faktisk et lille smil frem på mine læber.

’’Tak.. Det er jeg glad for’’ Sagde jeg med et svagt smil og fik også LA til at smile svagt.

’’Du ligner en der godt kunne bruge en krammer?’’ Smilede han svagt og fik mig til at udstøde et lille kort grin, hvorefter jeg snøftede svagt og nikkede.

’’Et kram kan man altid bruge’’ Svarede jeg ham og tørrede mine kinder imens LA rejste sig op og gik rundt om mit skrivebord og om til mig. Jeg rejste mig op og LA og jeg gav hurtigt hinanden et ordentligt og langt kram, hvilket faktisk var lige det jeg havde brug for lige nu!.

’’Det skal nok gå alt sammen, Maddie.. Du ved, at der findes en løsning på alt.. Det gælder bare om at finde den’’ Sagde LA i krammet og fik mig til at nikke svagt.

En lille sten var røget fra mit hjerte efter at have fortalt LA det her, men den største og tungeste sten var der endnu.. Og den forsvandt først når jeg havde fortalt Justin det her og forhåbentlig fik en okay reaktion på det.. Det var i hvert fald hvad jeg håbede mest på!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...