Let The Game Begin 6!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 nov. 2015
  • Opdateret: 1 jan. 2016
  • Status: Færdig
Det er 6 måneder siden vi sidst hørte noget fra Maddie og Justin, som nu er tilbage i et helt nyt liv med deres 7 årig søn Liam og deres 6 måneder gamle datter, Mikayla. Justin er i studiet og laver en masse arbejde, som tager en del af hans tid, hvilket gør at Maddie må tage sig af ungerne derhjemme. Som Justins kone savner hun ham meget derhjemme, men som hans manager er hun også selv skyld i, at Justin arbejder meget. Maddie prøver virkelig at gå på kompromis med sig selv, så det ikke ender med skænderier om Justins fravær derhjemme. Og så har Justin fået en ny og rigtig god ven ved navn Joey, som han for første gang tager med sig hjem.. Men hvad sker der, når Justin får af vide, at Joey og Maddie kender hinanden i forvejen og har en fortid sammen?. Kan Justin styre sin jalousi eller vil det påvirke ham så meget, at han dummer sig, så det får nogen seriøse konsekvenser for ham og Maddies liv sammen?. Vil dette blive begyndelsen på enden eller kan Justin virkelig styre sig?.

214Likes
1322Kommentarer
360550Visninger
AA

32. En Samtale Med Skolen.

 

                           Location: Montage Hotel, Beverly Hills. Dato: Mandag d. 4. Oktober 2021, Kl. 16.07.

 

*Justins Synsvinkel*

 

Jeg klikkede på min mobils skærm, som jeg holdte over mig og trak så mobilen ned foran mig for at se det billede jeg havde taget med en app, hvor kameraet kunne tage billeder i fiskeøje-form.

Billedet blev faktisk ret godt, så jeg valgte at dele det på Instagram uden at skrive nogen tekst til det.

 

 

Der kom på få sekunder flere 1000 likes og kommentarer på billedet af mig, som sad ude på min balkon i par overkrop og slappede virkelig godt af.. Okay, udenpå så jeg ud til at slappe godt af, men indeni tænkte jeg så det bragede.

Jeg havde bedt Kenny om at stå ude foran min suites dør og sørger for, at ingen forstyrrede mig eftersom jeg på ingen måder magtede at tale med nogen idag. Jeg ville bare have fred!. I hvert fald indtil, at jeg var faldet så langt ned, at jeg var til at holde ud at være i rum sammen med.

Den afhøring var fandme det sygeste jeg havde oplevet igennem min karriere. Ja, jeg havde været til afhøringer før, som jeg tog i stiv arm, men at være tvunget til at sidde der og skulle svare på ligegyldigt pis!.. Ja, jeg kunne sku ikke engang forklare følelsen af det.. En tøs ville nok kalde det en grov voldtægt af ens person!. Jeg selv vidste sku snart ikke hvad jeg skulle kalde det.. Men fandme om jeg gjorde det igen!. Fra nu af og igennem resten af mit liv skulle der fandme ikke være kamera på og hvis der kom det, så sagsøgte jeg fandme hele bundtet man!. Det der gjorde man sku kun 1 gang overfor Justin Bieber!.

’’Justin?’’ Lød det pludselig ved balkondøren, hvorefter Kenny stak hovedet ud og kiggede på mig.

’’Der står en derude som gerne vil ind og tale med dig’’ Sagde Kenny kort.

’’Sagde jeg ikke, at jeg ikke ville forstyrres eller hvad man?!’’ Brummede jeg irriteret og kiggede på ham med et par rynkede øjne.

’’Men denne her person insisterede.. Og hende vil du gerne forstyrres af’’ Sagde Kenny og sendte mig et specielt blik, så jeg hurtigt fangede hvem han snakkede om.

Jeg tog en dyb indånding og gned mig lidt i hovedet og fugtede kort mine læber.

’’Lad hende komme ind’’ Mumlede jeg i et tungt pust og vendte blikket op på Kenny som nikkede svagt og forsvandt ind i min suite igen.

Jeg rettede mig op i stolen som jeg ellers sad godt lænet tilbage i, og satte så mine albuer på mine ben som var dækket af mine sorte baggybukser. Jeg tog mine hænder op til ansigtet og gned mig lidt i det og hørte samtidig min suites dør blive smækket.

Jeg pustede tungt og rejste mig op og trådte så ind i min suite, hvor jeg hurtigt fik øje på Maddie som stod og så.. Ja, mildt sagt, virkelig dejlig ud!.. Ja, det syn på hende ændrede jeg sku nok aldrig.. Hun var fandme pisse dejlig!.

Så lille og fin i sin sorte stoptrop, sorte blonde og korte cardigan, stramme cowboyjeans, sorte kila-sko og så med hendes Gucci-solbriller oppe i hendes blonde glatte og løse hår, som kun var i den ene side af hendes hoved og kørte nedover skulderen og hendes ene bryst.

 

 

’’Hvor er ungerne?’’ Spurgte jeg køligt og som det allerførste imens jeg kiggede direkte ind i hendes skinnende blå øjne som var pænt og smukt fremhævet af den mascara og eyeliner hun havde lagt om øjnene.. Okay, vent lige!.. God, jeg havde levet alt for meget med hende siden jeg kendte de navne!... Men fuck nu det!. Hamrende godt så hun i hvert fald ud!.

’’Em passer dem derhjemme imens jeg tog herop..’’ Svarede hun kort og satte sig ned i den sorte firkantede sofa uden at tage blikket væk fra mig.

’’Og du kom herop fordi?’’ Spurgte jeg lettere køligt og kiggede spørgende på hende imens jeg selv satte mig ned i sofaen.

’’Fordi jeg ville høre om hvordan det gik med den afhøring’’ Svarede hun kort og fik mig til at nikke køligt.

’’Så du er her altså som min manager’’ Svarede jeg lidt spydigt og bed tænderne lidt sammen.

’’Ja, hvad ellers Justin?’’ Spurgte hun lettere opgivende imens jeg bare kiggede frem for mig.

’’Fint nok.. Jeg skred’’ Svarede jeg kort og rejste mig igen fra sofaen imens en stor irritation boblede i min krop. Ja, jeg ville sku så gerne kunne sige, at jeg var ligeglad, men det var jeg ikke.. Hun var så fandens og virkelig irriterende stædig og nægtede åbenbart stadig at snakke med mig, når hun ikke var min manager eller mine børns mor!. Hun kunne åbenbart ikke snakke til mig som min dame længere!.. Og det pissede mig sku af, at han ikke gav op!. Jeg prøvede virkelig alt og gjorde mig bedste for at få hende til at få øjnene op, men det var som om, at intet virkede!. Hun var stædig og ligeså iskold som mig!. Hvad fanden havde jeg også lært hende det for?.. Okay, det var ikke noget jeg havde lært hende bevidst, men forhelved altså!.. Men hold kæft det var nemt at være bagklog!.

’’Du skred fra afhøringen?’’ Spurgte Maddie imens jeg havde blikket ud imod udsigten imens jeg stillede mig i balkondøren og tændte mig en smøg.

’’Yup’’ Svarede jeg og sugede røgen ned i lungerne uden at vende blikket over på hende.

’’Hvorfor?’’ Spurgte hun totalt uforstående og fik mig til at sukke svagt. Ja, jeg kunne vel ligeså godt fortælle hende det nu.. Hun ville jo helt sikkert komme til at se det på et tidspunkt!.

’’Fordi de spurgte ind til dig og hvis jeg ikke var skredet der, så havde jeg fandme siddet der endnu!’’ Småvrissede jeg, da alene tanken om den ’’afhøring’’ gjorde mig virkelig gal og irriteret stadigvæk.

’’Hvad spurgte de om mig?’’ Spurgte Maddie stille efter en okay lang stilhed imellem os.

’’Ja, det kan du nok se på TMZ’s hjemmeside imorgen, for de havde sat et fint kamera op som optog hele lortet og alt hvad jeg sagde inde på det kontor!’’ Vrissede jeg og tog et hvæs af min smøg.

’’Og hvad får dig til at tro at TMZ får den video?.. Hvem siger ikke, at det er normalt at optage det hele til sådan en afhøring?’’ Spurgte Maddie og fik mig hurtigt til at vende et vredt blik imod hende.

’’Normalt?!. Jeg har været til så fucking mange afhøringer i mit liv og det eneste der NORMALT er blevet optaget, er min stemme så de kan høre hvad jeg har udtalt mig om, om og om igen, så de kan bruge det i retten!. Sjovt nok arbejder den pap der meldte mig for TMZ og de spørgsmål jeg fik var fandme som at sidde i et fucking interview man!. Kan du få det til at give mening det her: Jeg skubber til en pap og smadre hans kamera ude foran vores hus, og så kommer jeg til afhøring og de vil vide om Usher er en fortrolig ven og hvor længe jeg har kendt Chris?.. Kan du fortælle mig hvad fanden det har med sagen at gøre, hva?.. Det var sku lige før de også spurgte mig om min skostørrelse man og den eneste grund til at jeg skulle derind var så de kunne filme mig imens jeg fortalte alt om mit liv man!.. Og da de spurgte ind til dig, der vidste jeg, at det kun var derfor, at vi havde siddet der i flere timer!. De ville fucking bare have mig til at udtale mig om dig eftersom jeg aldrig snakker om vores privatliv i pressen mere!’’ Forklarede jeg skarpt og virkelig vredt imod Maddie som bare sad og lyttede.

Efter mit udbrud havde jeg egentlig forventet, at Maddie ville modsige mig og starte en diskussion om, at det var så forkert af mig at skride fordi de der idioter derinde jo kendte reglerne og de havde selvfølgelig en god grund til at stille sådan nogen spørgsmål og bla, bla, bla.. Ja, hun var jo sådan en fint og ordentlig pige som mente at man altid skulle holde sig til reglerne!.. Men underligt nok så nikkede hun bare imens hun tog en dyb indånding.

’’Så hvad vil du have, at der skal blive gjort ved det?’’ Spurgte Maddie virkelig roligt og gjorde mig lidt mundlam i et kort sekund eftersom det kom virkelig meget bag på mig, at hun tog det på den måde.. Normalt var hun sku blevet sur over, at jeg bare skred, men nu.. Nu virkede hun nærmest forstående?.. Det havde hun sku ikke været overfor mig siden vi ’’gik fra hinanden’’..

’’Der er vel ikke noget at gøre.. De har jo videoen nu og jeg tvivler på, at hverken du eller nogen andre kan få dem overtalt til ikke at ligge den ud.. Alle vil jo gerne se Justin Bieber til afhøring!’’ Småvrissede jeg og tog et hvæs af min smøg igen imens jeg vendte blikket ud på udsigten af byen.

’’Men hvis jeg nogensinde skal til afhøring igen og de vil filme det, så siger jeg fandme nej, og hvis de gør det alligevel så sagsøger jeg dem kræftedeme!’’ Vrissede jeg videre eftersom Maddie ikke rigtig svarede mig.

’’Men skal vi nu ikke vælge at sige, at du ikke kommer til afhøring igen?’’ Lød det svagt og småflabet ovre fra Maddie som hurtigt fik mig til at vende blikket imod hende i takt med, at hendes mobil begyndte at ringe, hvilket fik hende til at rejste sig op og hive den op af lommen og kigge på skærmen, som hun kort efter kørte fingeren henover.

’’Maddie Bieber?’’ Sagde hun kort da hun tog røret op til øret og vendte ryggen til mig imens jeg bare stod og kiggede lyttende over imod hende.

’’Ja?... Ja?.. Okay... Jeg står lige sammen med ham nu?.. Øhm, 2 sekunder..’’ Sagde Maddie i telefonen og vendte sig derefter imod mig imens hun tog telefonen væk fra øret og holdte sin hånd foran der hvor mikrofonen var på telefonen.

’’Det er Liams klasselærer. Hun vil gerne have os begge over til et møde omkring noget med Liam henne på skolen’’ Sagde Maddie roligt til mig og kiggede spørgende på mig.

’’Hvad med Liam?’’ Spurgte jeg køligt og kiggede spørgende på hende.

’’Det vil hun sige, når vi kommer.. Hun vil helst gerne have, at vi begge er med.. Du skal ikke noget nu, vel?’’ Spurgte Maddie mig og fik mig til at ryste svagt på hovedet.

’’Nej nej’’ Svarede jeg kort, så Maddie samtidig kunne se, at det også var et slags svar på, at jeg godt kunne tage med derhen.

’’Okay’’ Sagde Maddie kort og tog så mobilen op til øret igen.

’’Okay, vi kommer hen på skolen nu så.. Ja, det er godt.. Okay.. Det siger vi så.. Ja.. Hej, hej’’ Sagde Maddie i telefonen, hvorefter hun lagde på og tog en dyb indånding og vendte blikket over på mig.

’’Få noget tøj på, så vi kan komme derhen.. Jeg lovede Liam at være hjemme inden vi skulle spise’’ Sagde Maddie kort til mig imens hun lukkede skærmen på sin telefon og lagde den ned i lommen...

                                                                                            ~

                        Location: Hawthorne School, Beverly Hills. Dato: Mandag d. 4. Oktober 2021, Kl. 16.50.

 

’’Tak fordi i kunne komme med så kort varsel. Det sætter jeg virkelig pris på eftersom jeg ved, at i begge har meget travlt for tiden’’ Sagde Liams klasselærer, Mrs. Watson, som hun havde præsenterede sig som, da både Maddie og jeg sagde pænt goddag til hende ude foran Liams klasseværelse, som Mrs. Watson havde bestemt sig for at holde det her møde i.

’’Det var da så lidt.. Det lød som om, at det var vigtigt det vi skulle tale om’’ Svarede Maddie hende imens jeg bare sad ved siden af hende imens Mrs. Watson sad overfor os på den anden side af lærernes bord oppe ved tavlen.

’’Ja, altså.. Det er lidt vigtigt, ja.. Som i nok kan regne ud så drejer det sig om Liam’’ Begyndte Mrs. Watson imens jeg indeni mig selv bare tænkte: Ja, det havde vi sku nok regnet ud for længst.. Hvad fanden skulle vi ellers snakke med hans klasselærer om altså?.. Ja, den var der sku endnu!. En underligt irritation overfor lærere!. Jeg havde altid hadet dem.. Hvorfor vidste jeg sku ikke.. Eller jo.. Måske fordi de legede totalt forældre overfor børnene og troede at de havde en magt.. Også udenfor skolen!.

Ja, det var sku nok det!. Dengang jeg selv gik i skole brugte de virkelig lang tid på at blande sig i mit privatliv udenfor skolen.. Det havde de ikke en skid at gøre med!. Deres opgave var at lærer børn noget og ikke at være lovens lange arm, ellers deres ekstra øjne!.. Ikke i min verden i hvert fald!. Hvad der skete på skolen kunne de blande sig i, men udenfor skolen og i børnenes privatliv!.. Der var de fandme de sidste der skulle blande sig!.

’’I bund og grund er Liam jo en meget social og dygtig elev. Han er godt med fagligt og taler og leger rigtig godt med alle de andre i klassen.. Så godt, at han faktisk er gået hen og blevet et forbillede for alle de andre børn i klassen’’ Forklarede Mrs. Watson roligt og kiggede skiftevis på mig og Maddie.

’’Et forbillede?’’ Spurgte Maddie og kiggede en smule undrende på Mrs. Watson som nikkede svagt.

’’Ja.. Det er sådan at Liam har svært ved at sidde stille i timerne.. Og være stille for den sags skyld. Han begynder hurtigt at kede sig og når han når til et vidst punkt, så begynder han at snakke og grine med nogen af de andre drenge i klassen, og det forstyrre virkelig meget og forhindre diverse lærere i at lære børnene nogen vigtige ting’’ Forklarede Mrs. Watson.

’’Og det er altid Liam der starter eller hvad?’’ Indskød jeg hurtigt og fik Mrs. Watsons opmærksomhed.

’’Ja, for som jeg sagde, så er Liam et stort forbillede for de andre.. Det kan siges meget kort.. Når Liam opfører sig pænt i klassen, så gør de andre også, men når så han begynder at snakke, grine og pjatte, så følger de andre trop og hopper med på snakke, grine og pjatte-vognen’’ Svarede Mrs. Watson mig roligt og afslappet.

’’Hvor længe har det stået på?’’ Spurgte Maddie ind og fik Mrs. Watson til at vende blikket over på hende.

’’Han har altid været lidt af en spøgefugl igennem hans skoletid og har nogengange også været ukoncentreret i timerne, men her på det sidste er han begyndt at forstyrre rigtig meget.. Det er blevet en hel del værre i den senere, og jeg har en mistanke om, at grunden til, at det er blevet værre er pga noget derhjemme’’ Sagde Watson og kiggede lettere spørgende og alvorligt på Maddie og jeg, som på ingen måder svarede hende, men bare sad og kiggede på hende.

’’I er ved at blive skilt, ikke?’’ Spurgte Watson videre eftersom det gik op for hende, at ingen af os havde tænkt os at sige noget.

’’Jo, men hvad har det med det her at gøre?’’ Spurgte Maddie en smule forvirret og kiggede spørgende på Watson.

’’Jeg tror at Liam sætter nogen facader op og gemmer sig lidt bag dem. Jeg har holdt lidt øje med ham i den senere tid og når han endelig er alene og der ikke rigtig er nogen af de andre børn i nærheden, så er han stikmodsat af hvad han er, når de er omkring ham. Når han sidder alene, så er han meget lyttende og siger ikke rigtig noget, opføre sig pænt og hører efter.. Men når andre er til stede så fjoller han og forstyrre resten af undervisningen.. Jeg tror at Liam inderst inde er rigtig ked af det der forgår i jeres familieliv for tiden. Jeg har også prøvet at tale med ham om det og han bliver meget trist i stemmen, når vi snakker om at i skal skilles’’ Forklarede Watson og kiggede skiftevis småtrist og seriøst på Maddie og jeg.

Maddie tog en dyb indånding og kløede sig lidt i panden imens jeg ikke rigtig havde noget at sige og bare sad og kiggede tørt på Watson.. Selvfølgelig lyttede jeg til hvad hun sagde, men som altid havde jeg haft det skide problem med at lærerne blandede sig i privatlivet.

’’Bliver alle børn ikke det, når de får af vide, at deres familie er i opløsning?’’ Spurgte jeg køligt og lettere flabet og fik både Maddie og Watson til at kigge på mig.

’’Jo, men børn tackler det bedre hvis forældrene taler med børnene om det.. Taler i nogensinde med Liam om det?’’ Spurgte Watson og kiggede spørgende på Maddie og jeg.

’’Altså..’’

’’Selvfølgelig gør vi det!...’’ Afbrød jeg hurtigt Maddie som jeg vidste skulle til at svare noget helt andet. Jeg ville dog ikke have, at hun var så ærlig overfor Watson, da det kunne blive brugt imod os og der hurtigt kunne blive startet rygter om, at vi ikke talte med Liam om en skid!... Vi havde selvfølgelig snakket lidt om det, men ærligt, så var det sku nok et ret stort tabu for os alle.. Det med at Maddie ville skilles var bare ikke noget vi talte så meget om generelt.. Men det skulle skolen fandme ikke blande sig i!.

’’Liam har vidst det i et pænt stykke tid nu og jeg ved, at det ikke er det der gør, at Liam forstyrre i skolen.. Jeg var selv sådan som lille, da jeg gik i skole, og ja, jeg har måske fortalt ham lidt for mange historier om dengang, når han skal sove, men det har intet med vores privatliv at gøre’’ Sagde jeg bestemt og kiggede seriøst på Watson.

’’Jeg synes bare, at Liam er begyndt at forstyrre og være mere ligeglad her i den sidste månedstid og jeg kan se på ham at..’’

’’Undskyld, men sidder du og påstår, at du kender min søn bedre end mig?!’’ Afbrød jeg Watson og rynkede øjnene lidt og kiggede irriteret på hende.

’’Nej, bestemt ikke, men det som det her handler om er, at Liam er begyndt at forstyrre meget i timerne og det er ved at blive et problem.. Det er bare min vurdering, at det muligvis godt kunne være pga, at der sker ret meget i jeres privatliv, for en skilsmisse tager ikke kun på jer.. Den rammer også børnene og det må man ikke glemme’’ Forklarede Watson roligt til mig imens jeg bare sad og blev mere irriteret.

’’Og det tror du at vi glemmer eller hvad?.. Prøv og hør, je..’’

’’Justin, stop nu!..’’ Afbrød Maddie mig bestemt og fik mig hurtigt til at kigge skarpt på hende imens hun vendte blikket imod Watson.

’’Mrs. Watson, vi skal nok tale med ham. Jeg kan godt se, at det er et problem og det skal vi selvfølgelig nok få ændret på. Vi tager en snak med ham så hurtigt som muligt og du må endelig bare ringe igen, hvis det bliver værre eller hvis det ikke stopper’’ Sagde Maddie til Watson og gjorde mig virkelig sur eftersom det irriterede mig helt grænseløst, at Maddie holdte med Watson.

’’Det sætter jeg virkelig stor pris på.. Det handler om at tage problemerne i opløbet inden det udvikler sig’’ Svarede Watson hende med et lille smil, som jeg personligt nemt kunne brække mig over!. I mine øjne havde jeg sku allerede stemplet hende!. Hun var bare en fucking bedrevidne kælling!. Intet andet!.

’’Ja, det er jo det..’’ Sagde Maddie kort og smilede venligt til Watson.

’’Jamen, så har jeg ikke mere at tilføje lige nu.. Vi kan jo lige tales ved over telefonen’’ Sagde Watson og gav Maddie hånden.

’’Det kan vi i hvert fald’’ Svarede Maddie med et smil og slap Watsons hånd og rejste sig fra sin stol.

’’Tak fordi i tog jer tid’’ Sagde Watson og vendte blikket imod mig og rakte hånden imod mig. Jeg havde mest lyst til bare at afvise hende, men noget i mig sagde, at jeg nok var nød til at give hende hånden kort.. Og det gjorde jeg så, hvorefter jeg hurtigt rejste mig op og gik over imod udgangen af lokalet imens Maddie begyndte at snakke lidt med Watson, hvilket irriterede mig.

Jeg gik ud på gangen og tog en dyb indånding og så Kenny stå op af væggen ude foran lokalet jeg kom inde fra.. Og som Maddie kort efter kom ud af og lukkede døren efter mig imens hun kiggede seriøst på mig.

’’Hvad skulle det der til for?’’ Spurgte Maddie mig ret seriøst imens hun gik over imod mig.

’’Hende dér skal fandme ikke påstå, at hun kender Liam bedre end os man!’’ Vrissede jeg irriteret imod Maddie imens jeg pegede hen imod klasselokalets dør.

’’Det gjorde hun heller ikke, Justin.. Hun forklarede bare hvordan hun så på sagen’’ Sukkede Maddie opgivende imod mig.

’’Hun skal bare lukke røven man, og så skal hun fandme bare blande sig udenom vores privatliv!.. Og jeg kan love dig for, at det er sidste gang, at jeg tager med til sådan et møde, hvis det ender med, at du bare sidder der og er enig med læreren og fucking afbryder mig!.. Du skal kræftedeme ikke bede mig om at stoppe når jeg snakker man!’’ Vrissede jeg irriteret til Maddie som sukkede irriteret over mig.

’’Nej okay, fint nok!. Skal du med hjem og tale med Liam om det nu eller melder du dig også ud af samarbejdet der?’’ Småvrissede Maddie imod mig, hvorefter hun vendte sig en halv omgang og satte kursen ned imod udgangen af skolen.

Jeg brummede irriteret over hende, men satte så efter hende i et raskt tempo.. Ja, jeg var sku nok nød til at tage med derhjem.. Bare så Maddie ikke fyldte Liams hoved med alt muligt lort som jeg ikke kunne bakke op omkring!. Måske var det en virkelig dårlig dag for mig at tage den her, men lige nu... Ja, der havde jeg sku nok ikke noget valg!. 

_____________________________________________________

Glædelig 9. December :D <3 

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...