Let The Game Begin 6!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 nov. 2015
  • Opdateret: 1 jan. 2016
  • Status: Færdig
Det er 6 måneder siden vi sidst hørte noget fra Maddie og Justin, som nu er tilbage i et helt nyt liv med deres 7 årig søn Liam og deres 6 måneder gamle datter, Mikayla. Justin er i studiet og laver en masse arbejde, som tager en del af hans tid, hvilket gør at Maddie må tage sig af ungerne derhjemme. Som Justins kone savner hun ham meget derhjemme, men som hans manager er hun også selv skyld i, at Justin arbejder meget. Maddie prøver virkelig at gå på kompromis med sig selv, så det ikke ender med skænderier om Justins fravær derhjemme. Og så har Justin fået en ny og rigtig god ven ved navn Joey, som han for første gang tager med sig hjem.. Men hvad sker der, når Justin får af vide, at Joey og Maddie kender hinanden i forvejen og har en fortid sammen?. Kan Justin styre sin jalousi eller vil det påvirke ham så meget, at han dummer sig, så det får nogen seriøse konsekvenser for ham og Maddies liv sammen?. Vil dette blive begyndelsen på enden eller kan Justin virkelig styre sig?.

214Likes
1322Kommentarer
360867Visninger
AA

31. Afhøringen.

 

                          Location: Retsbygningen, Los Angeles. Dato: Mandag d. 4. Oktober 2021, Kl. 14.10.

 

*Justins Synsvinkel*

 

’’Kender du en som hedder Raymond Usher IV?’’ Spurgte paparazzoens advokat imens jeg stirrede tørt henover bordet imens jeg vippede stolen jeg sad i fra side til side.

’’Nej’’ Svarede jeg køligt og rystede svagt på hovedet imens jeg var helt iskold.

’’Kender du en der kalder sig Usher?’’ Spurgte advokaten videre imens jeg vendte mit ligegyldige blik over på ham.

’’Ja.. Usher lyder bekendt’’ Svarede jeg køligt og virkelig flabet eftersom det her var den mest latterlige afhøring jeg nogensinde havde været til. Come on man!. Jeg havde været til 7000 afhøringer i mit liv og så ville den paps’ advokat, som jeg ikke engang gad at huske navnet på, have mig til at tro, at alle hans spørgsmål var vigtige i den her sag?!. Tss!.

Vi havde siddet her på det her kontor siden klokken 10.00 og vi var ikke engang kommet til sagen endnu.. Faktisk havde han bare udspurgt mig om min karriere, de folk jeg kendte, hvordan jeg kom ind i musikverden og sådan noget fucking bullshit som ikke havde en skid med sagen at gøre!. Ja, det var også lykkedes mig at flippe lidt ud et par gange på den skide advokat eftersom hans bedrevidende måde at tale til mig på, pissede mig for sindssygt af!.

Han troede jo, at jeg var snotdum og var ikke en skid interesseret i selve sagen om mit lille flip på den paparazzo ude foran mit hus, hvor det lykkedes dem at få den reaktion ud af mig, hvor jeg smadrede paparazzoens kamera og fik skubbet til ham et par gange. Det eneste som både pappen og hans advokat var ude på, var at få endnu flere reaktioner fra mig og et flere timers langt interview, som de kunne leake til TMZ, hvor pappen sjovt nok arbejdede!. Ja, som sagt havde jeg været til tonsvis af afhøringer før i mit tidligere liv som ungdomskriminel, så jeg vidste sku godt, at det på ingen måder var normalt, at hele afhøringen skulle filmes af et kamera, som stod rettet imod mig nede for enden af her der mørke træbord som vi sad ved.

’’Er det rigtigt at Usher var med til at starte din sangkarriere op?’’ Spurgte advokaten igen imens jeg bare kiggede koldt på ham.

’’Hvad i alverden har det med sagen at gøre, hva?’’ Afbrød min advokat, Roy, som sad ved siden af mig og en dame som sad og optog alt hvad der blev sagt på bånd.. Ja, det vidste jeg, at de altid gjorde til en afhøring eftersom de skulle kunne spole tilbage og høre alt hvad jeg havde svaret igennem afhøringen.

’’Du gør kun det her for at plage min klient!.. Hold dig til sagen istedet for det her’’ Fortsatte Roy bestemt men stadig i et roligt toneleje imens jeg vendte blikket henover bordet foran mig.

’’Dine kommentarer er uacceptable’’ Svarede advokaten.. Eller anklageren, som man også kunne kalde pappens advokat.

’’Jeg beder bare om at få den her samtale på sporet for én gangs skyld’’ Svarede Roy hurtigt.

’’Fint, men jeg holder mig til sagen og stiller spørgsmål’’ Svarede anklageren køligt.

’’Det lyder ellers som et ’’60-minutes’’-interview.. Jeg mener bare, at vi snart burde komme til sagens kerne her. Vi har siddet her i flere timer og du har kun spurgt ind til min klients liv og ikke om selve sagen’’ Svarede Roy bestemt og helt køligt imens jeg vendte blikket over på anklageren for at se hans reaktion eftersom Roy sagde præcis alt det jeg sad og tænkte på.

’’Nej, han vil bare have en fucking video som han kan leake til TMZ.. Det er kun det som der her handler om’’ Indskød jeg hurtigt og kiggede på Roy som sendte mig et kort og flabet smil og nikkede, hvorefter han vendte blikket over på anklageren, hvilket fik mig til at gøre det samme.

’’De her spørgsmål er led i sagen’’ Protesterede anklageren roligt men lidt bestemt.

’’Oh, really?.. Hvad fuck har det af betydning i sagen, at jeg kender Usher, hva?.. Hvad har det med, at jeg smadrede den paps kamera og skubbede til ham, at gøre?’’ Indskød jeg hurtigt og rynkede øjnene kraftigt imens jeg kiggede småvredt på ham.

’’Mr. Bieber, kunne du falde lidt ned og tale i en normal tone, tak’’ Bad anklageren og fik mig til at sukke træt og opgivende og vende blikket over på Roy eftersom jeg virkelig var ved at være træt af at sidde her og svare på fucking ligegyldige spørgsmål!.

’’Men hvad har det med sagen at gøre?’’ Spurgte Roy hurtigt anklageren og kiggede spørgende over på ham.

’’Er det rigtigt, at Usher var med til at starte din sangkarriere op?’’ Spurgte anklageren og kiggede på mig og ignorerede totalt Roy.

’’Min advokat spurgte dig om noget’’ Sagde jeg køligt, lavt og virkelig flabet.

’’Please, svar på mit spørgsmål’’ Svarede anklageren mig.

’’Min advokat spurgte dig om noget’’ Svarede jeg igen helt køligt og kiggede koldt på ham.

’’Jeg er ikke her for at svare på jeres spørgsmål. Du er her for at svare på mine spørgsmål’’ Sagde anklageren og kiggede på mig som om, at han virkelig ikke brød sig om mig.. Men seriøst!. I don’t give a fuck!. Jeg kunne heller ikke fordrage ham, så jeg var sku ligeglad!.

’’Fair nok’’ Svarede jeg iskoldt og virkelig flabet og lænede mig godt tilbage i den komfortable mørkebrune læderstol og tog en dyb indånding imens jeg hørte, at damen der sad ved båndoptageren genafspillede anklagerens spørgsmål om Usher.

’’Jeg er ret sikker på, at..’’

’’Bare et ja eller et nej, tak’’ Afbrød anklageren mig.

’’Hmm.. Ja’’ Mumlede jeg virkelig lavt uden dårligt nok at bevæge læberne.

’’Var dit svar ja?’’ Spurgte anklageren kort.

’’Ja’’ Svarede jeg lidt højere end før og nikkede svagt med hovedet.

’’Jeg er ked af, at skulle spørge dig, men kunne du tale lidt tydeligere?’’ Spurgte damen ved båndoptageren og gjorde mig hurtigt virkelig irriteret, hvilket jeg ikke tøvede med at vise.. Okay, jeg var pænt irriteret i forvejen, men her fik de bare lige endnu engang bægret til at flyde over.

’’Ja og nej er det fucking stor forskel på!’’ Vrissede jeg imod damen, som klappede i som en østers og vendte blikket væk fra mig.

’’Så, Justin, fald ned’’ Sagde Roy roligt og lavt til mig.

’’Vent lidt.. Vi tager en pause.. Kom, Justin’’ Sagde Roy og rejste sig fra sin stol og tog sin mikrofon af tøjet.. Ja, ligesom mig havde han også fået en mikrofon på, så alt hvad han sagde også blev optaget på bånd.

Jeg rejste mig fra stolen og skulle til at gå hen imod udgangen, da Roy blidt tog fat i min arm og fik mig til at vende mig om.

’’Tag lige mikrofonen af’’ Sagde han roligt til mig og fik mig uden at tøve til at tage mikrofonens batteri-halløj op af baglommen imens jeg med min anden hånd hev mikrofonen af min bluse og derefter lagde begge dele på bordet.

Roy og jeg gik ud af kontoret og ud på gangen, hvor jeg tog en dyb indånding imens jeg foldede hænderne og lagde dem om i nakken.

’’Seriøst, jeg gider ikke mere, Roy!’’ Sagde jeg bestemt imens jeg pustede ud og vendte mig imod ham.

’’Jeg ved det godt, men vi er nød til at gennemføre det her.. Jeg lover, at vi snart kommer til sagen’’ Sagde Roy roligt til mig.

’’Det gør vi jo ikke man!. Den idiot er fandme kun ude på at få alle mine reaktioner på video, så pressen kan få optagelserne man!. Det er fandme det eneste det her handler om!. Vi har været her i flere timer og har kun snakket om mit skide liv man!. Du ved det, Roy!. Jeg har været til 17000 afhøringer i mit liv!. Det her har ikke en skid med noget som helst at gøre!. Den pap har fandme kun meldt mig, så vi kunne sidde her og han kunne få den fucking video af sin advokat!.. Hvor meget vil du vædde på at den der video er ude imorgen man!’’ Vrissede jeg frustreret og virkelig irriteret og vredt til Roy som nikkede sig enig.

’’I know, Justin, men vi kan ikke bare smutte nu.. Jeg lover, at vi får samtalen hen til sagens kerne, når vi kommer ind igen.. Desuden spørg de jo ikke om noget som folk ikke allerede ved’’ Forsøgte Roy at berolige mig.. Dog virkede det ikke!.

’’Men hvis ikke, så skrider jeg fandme!. Og så sagsøger jeg dem kræftedeme for chikane man!. Jeg står sku ikke model til hvad som helst!’’ Vrissede jeg og vendte ryggen til Roy og gik ned af gangen, så jeg kunne finde et toilet, da jeg virkelig skulle pisse nu!.

                                                                                              ~

                           Location: Retsbygningen, Los Angeles. Dato: Mandag d. 4. Oktober 2021, Kl. 14.42.

 

’’Svar på mit spørgsmål, tak.. Er Usher en fortrolig ven af dig?’’ Spurgte anklageren igen og fik mig til at fnyse med et skævt smil imens jeg lænede hovedet tilbage og pustede opgivende ud igennem næsen.

’’Ja..’’ Mumlede jeg opgivende og kiggede køligt over på anklageren igen.

’’Har Usher nogensinde givet dig karriereråd?’’ Spurgte anklageren hurtigt videre og fik mig til at åbne munden lidt og presse min tunge op imod min kind, da jeg ærlig talt var ved at få nok eftersom vi aldrig kom videre i det her fucking lort!.

’’Er det her et interview eller en afhøring?’’ Spurgte jeg køligt og kiggede over på anklageren.

’’Svar, sir’’ Svarede anklageren bare.

’’Jeg er bare forvirret her.. Det har ikke en skid med sagen af gøre!’’ Småvrissede jeg lettere irriteret imens jeg rynkede øjenbrynene svagt.

’’Hvad rolle spiller det i den her sag, om Usher er en ven eller ej?’’ Indskød Roy ved siden af mig.

’’Hvis du opfodre ham til ikke at svare, så er det fint.. Så kan du protestere, Mr. Bieber, men du må stoppe, Mr. Black. Stop med at snakke for det er uacceptabelt’’ Sagde anklageren skarpt og lød virkelig også som en der var træt af det her.. Men hvorfor fanden gik han så ikke bare til sagen?. Det var det jeg ikke helt forstod!.

’’Nej, det er dine spørgsmål der er uacceptable.. Det du spørg om hører hjemme i et interview og ikke i en afhøring’’ Svarede Roy ham hurtigt.

’’Så du opfodre din klient til ikke at svare på mine spørgsmål?’’ Spurgte anklageren imens jeg bare vendte mit kølige blik imod kameraet for enden af bordet og lod dem gøre deres diskussion færdig.

’’Hvis du fortsætter med de spørgsmål, så stopper vi her, for det der begynder at virke som chikane’’ Svarede Roy hurtigt og skarpt.

’’Vi kan få dommeren med på telefonen, hvis det er det du ønsker?. Så kan han afgøre hvad der er acceptabelt og navnlig, hvad der ikke er’’ Svarede anklageren.

’’Kan du forklare hvorfor min klient har siddet her i flere timer og svaret på alle mulige spørgsmål som ikke har noget med sagens kerne at gøre?’’ Spurgte Roy hurtigt, hvorefter en tung stilhed sank sig i rummet, hvilket kort fik mig til at skue over imod anklageren som sad og kiggede køligt over på Roy.

’’Fordi det handler om troværdighed’’ Svarede anklageren køligt.

’’Oh, okay.. Jamen efter 4 timer med sådan nogen spørgsmål, så tror jeg, at du har indset, at min klient taler sandt og er troværdig, så kan vi godt komme til sagen nu?’’ Spurgte Roy hurtigt.

’’Fint. Sidste spørgsmål, og så går vi videre’’ Sagde anklageren hurtigt og vendte blikket imod mig.

’’Er Usher en fortrolig ven af dig?’’ Spurgte anklageren mig.

’’Om Usher er en fortrolig ven eller ej siger ingenting om min troværdighed’’ Svarede jeg køligt imens jeg kiggede ind i kameraet for enden af bordet.

’’Han har allerede svaret på det spørgsmål tidligere.. Han har allerede sagt ’’ja’’ så, kom nu videre’’ Indskød Roy hurtigt.

’’Opfodre du ham til ikke at svare?’’ Spurgte anklageren Roy og kiggede skarpt på ham.

’’Nej, men han har allerede svaret ja for et øjeblik siden. Skal du bare stille de samme spørgsmål hele tiden?’’ Spurgte Roy skarpt tilbage og kiggede spørgende på anklageren.

’’Jeg hørte ikke, at han svarede ja på om Usher var en fortrolig ven’’ Svarede anklageren.

’’Så spol tilbage på båndoptageren og hør ham svare ja’’ Svarede Roy hurtigt.

’’Mr. Bieber, kunne du minde mig om dit svar?’’ Spurgte anklageren mig og kiggede på mig imens jeg sukkede opgivende og lænede hovedet tilbage på stolen og lukkede øjnene.

’’Nej’’ Svarede jeg køligt og rystede svagt på hovedet eftersom jeg ikke gad svare ham 20 gange på det samme spørgsmål.. Han skulle bare fucking til at komme videre ellers var jeg fandme den der var skredet herfra, for nu gad jeg kræftedeme ikke mere!.

’’Det her lyder fandme som et interview’’ Sagde jeg opgivende og rettede lidt på mig selv i stolen og rettede derefter på min camouflage-farvet jakke.

’’Har du nogensinde snakket med Usher om hvordan dine livvagter bør håndtere fotograferne?’’ Spurgte anklageren imens jeg bare kiggede frem for mig og ind i kameraet.

’’Nej’’ Mumlede jeg svagt.

’’Er der ifølge dig selv forskel på en fotograf og en paparazzi?’’ Spurgte anklageren hurtigt videre og begyndte at lyde som en der ville hen imod sagens kerne.. Vi var der dog ikke helt endnu.. Det var fandme med babyskridt det her!. God man!.

’’Nej’’ Svarede jeg imens jeg tog en dyb indånding og rystede svagt på hovedet.

’’Er det korrekt at du referere til paparazzier, når du siger ordet ’’paps’’?’’ Spurgte anklageren videre.

’’Jeg kalder paparazzier mange forskellige navne’’ Mumlede jeg køligt og holdte mit blik ind i kameraet.

’’Sker det, at du kalder dem paps?’’ Spurgte anklageren.

’’Ja’’ Mumlede jeg svagt efter en kort stilhed og nikkede svagt med hovedet.

’’Ved du om dine livvagter nogengange har gået efter de såkaldte paps?’’ Spurgte anklageren videre.

’’Nej’’ Svarede jeg køligt.

’’Har du nogengange bedt dine livvagter om at gå efter paps?’’ Spurgte han videre.

’’Nej’’ Svarede jeg igen og rystede svagt og langsomt på hovedet.

’’Har du nogensinde bedt dine livvagter om at tage sig af en pap?’’ Spurgte han.

’’Nej’’ Svarede jeg igen og hviskede det næsten eftersom jeg var træt af at svare nej, men nok også fordi, at jeg løj lidt eftersom jeg nogengange havde bedt mine bodyguards om at fjerne papsene, når jeg skulle tage billeder med mine fans og de stod ret meget i vejen.

’’Er det sandt, at du var personligt involveret i, da en fotograf fik smadret sit kamera og blev skubbet til?’’ Spurgte anklageren og fik mig til at grine svagt og hånligt.

’’Er det ikke derfor vi er her eller hvad?.. Hvad for et spørgsmål er det man?.. Du sidder her fucking pga at jeg skubbede til en paparazzi og smadrede hans kamera.. Er du overhovedet selv klar over hvad fanden du laver her eller er du virkelig bare hyret til at filme det her, så det kan vises frem til hele verden?’’ Spurgte jeg irriteret og kiggede virkelig flabet og hånligt på anklageren imens jeg havde en god følelse over endelig at svare ordentligt igen!.

’’Kan du huske navnet på den paparazzi som du kom i klammeri med?’’ Spurgte anklageren videre og ignorerede fuldstændig mit svar, hvilket fik mig til at smile hånligt og vende blikket imod kameraet som jeg blinkede flabet til og derefter smilede flabet og fugtede mine læber inden jeg bed mig kækt i underlæben og udstødte et lille grin.

’’Nej..’’ Svarede jeg kækt og vendte blikket tilbage på anklageren.

’’Kan du fortælle mig, hvorfor du ikke havde nogen bodyguards med dig, da du kom i klammeri med Mr. Hanson?’’ Spurgte anklageren og gav mig også hurtigt navnet på ham som tydeligvis var den pap jeg kom op at skændtes med.

’’Jeg havde givet dem fri’’ Svarede jeg køligt og iskoldt.

’’Er det ikke meningen, at de er hyret til at passe på dig døgnets 24 timer?’’ Spurgte anklageren videre.

’’Ikke når jeg har givet dem fri’’ Svarede jeg kort.

’’Havde du bedt dine livvagter om at angribe fotografen, hvis de havde været med dig den aften?’’ Spurgte anklageren videre.

’’Nej.. Jeg klare mine fights selv’’ Svarede jeg kort og enkelt.

’’Ved du, at dine livvagter nogengange jagter fotograferne for at få dem væk fra dig?’’ Spurgte anklageren videre.

’’Jeg fortæller ikke mine livvagter, hvordan de skal gøre deres arbejde.. Og de fortæller ikke mig hvordan jeg skal gøre mit.. Jeg beder dem om at få papsene væk fra mig og så bestemmer de selv hvordan de gør det’’ Svarede jeg køligt og kiggede henover det mørkebrune skrivebord.

’’Har du nogensinde mødt fotografen Mr. Hanson før?’’ Spurgte anklageren videre.

’’Det kan jeg ikke huske..’’ Svarede jeg køligt imens jeg rettede lidt på mig selv og lænede mig godt tilbage i stolen og lænede hovedet tilbage på den og lukkede øjnene.

’’Sikkert’’ Tilføjede jeg kort og ligegyldigt og holdte mine småtrætte øjne lukkede.

’’Har du nogensinde disciplineret Mr. Hanson?’’ Spurgte anklageren og fik mig til at åbne øjnene og kigge lige frem i kameraet et kort øjeblik og derefter ned i bordet imens jeg begyndte at smile latterligt.

’’Disciplineret?’’ Sagde jeg med et meget svagt og lille grin i stemmen.

’’Hvad er det for et spørgsmål?’’ Spurgte jeg lettere grinende og vendte blikket over på anklageren som bare kiggede afventende på mig.

’’Er han min søn?’’ Spurgte jeg og fjernede smilet og løftede øjenbrynene lidt på en spørgende måde imens jeg kiggede på anklageren.

’’Lad mig omformulere mig.. Har du nogensinde fortalt Mr. Hanson hvordan han skal gøre sit arbejde eller på nogen måder stillet krav til ham, når han gjorde sit arbejde?’’ Spurgte anklageren videre.

’’Jeg har bedt ham skride af helvedes til og lade mig være i fred, hvis det er det du spørg om’’ Svarede jeg lettere flabet og kiggede seriøst på anklageren.

’’Har du noget imod, at fotograferne tager billeder af dig da?’’ Spurgte anklageren flabet.

’’Ja’’ Svarede jeg iskoldt og kiggede afventende på ham.

’’Men det er jo deres job?’’ Svarede anklageren og kiggede spørgende på mig. Jeg grinede svagt og vendte blikket væk fra ham, da det her var fuldkommen latterligt.

’’Er det sjovt?’’ Spurgte anklageren hurtigt og fik mig hurtigt til at vende et seriøst blik imod ham og rynke øjnene svagt, så jeg nærmest kiggede ondt på ham.

’’Kender du ordet respekt?.. Respekt for andre mennesker og deres privatliv?’’ Spurgte jeg lettere flabet og kiggede spørgende på ham.

’’Det er ikke mig der skal svare på dine spørgsmål, men derimod dig der skal svare på mine’’ Svarede anklageren flabet og fik mig til at himle svagt med øjnene og derefter tage en dyb indånding imens jeg vendte blikket frem for mig imod kameraet og pustede tungt ud derefter. Jeg kiggede kort ned på bordet og greb ud efter mit plastikglas med vand i, som jeg tog en tår af.

’’Var der noget morsomt i mit spørgsmål?’’ Spurgte anklageren imens jeg sank vandet og satte mit glas fra mig og kiggede over på ham.

’’Det ved jeg ikke, Katie Couric, du kan fortælle mig det’’ Svarede jeg med et køligt ansigtsudtryk og virkelig flabet.

’’Kalder du mig Katie Couric?’’ Spurgte anklageren og rynkede svagt panden og kiggede undrende på mig.. Ja, gu fanden gjorde jeg da det, din idiot man!. Ligesom så mange andre gang i det her forbandede ’’interview’’, så hører du kræftedeme med røven man!.. Ja, det kunne sku ligeså godt være hende som sad og udspurgte mig om alle de her ting.. Hun var i det mindste uddannet journalist i modsætning til det fjols dér, der bare var hyret til at stille mig latterlige spørgsmål.

’’Nææ’’ Svarede jeg bare virkelig flabet og rystede svagt på hovedet og sendte ham et skævt og virkelig flabet smil.

’’Synes du det her er et news-interview?. For lige nu er du slet ikke i en position til at være så flabet, forstår du det?’’ Spurgte anklageren mig roligt og skarpt og fik mig bare til at smile flabet med lidt ud på og kort vippe med øjenbrynene en enkelt gang.

’’Sjovt, for det føltes sku som et interview’’ Svarede jeg flabet og kunne godt se, at jeg pissede ham virkelig meget af. Dog var han lidt for god til at holde sig i ro.. Ja, ærligt, så havde jeg sku håbet på en reaktion fra ham, så han kunne se hvordan det var at få nogen irriterende bemærkninger og spørgsmål konstant!.

’’Du skulle prøve at være i min position lige nu.. Det er virkelig belastende at få de samme ligegyldige spørgsmål om og om igen..’’ Fortsatte jeg kort og gned mig lidt på hagen med min finger imens jeg fik stolen til at dreje stille fra side til side ved hjælp af mine fødder på gulvet.

’’Og spørgsmål om ikke har noget med sagen at gøre’’ Indskød Roy og fik mig til at kigge over på ham.

’’Præcis.. Det har intet med sagen at gøre’’ Svarede jeg ham roligt og hurtigt og fik anklageren til at tage en dyb indånding og kigge ned i sine papirer foran sig.

’’Hvad fik dig til at gå amok på Mr. Hanson?’’ Spurgte anklageren imens jeg igen lænede mig tilbage i stolen uden at stoppe med at dreje den roligt fra side til side eftersom det viste en del, at jeg var ved at være virkelig godt træt af det her og var ved at få opbrugt min tålmodighed.

’’Det kan jeg ikke huske’’ Svarede jeg kort.. Selvfølgelig kunne jeg huske det, men jeg magtede fandme ikke sidde at forklare, hvordan den pap stod og generede mig imens jeg stod i noget privat ved mit hus!. Desuden så havde de det hele  på en film som de havde vist mig tidligere, da en af de andre paps der var til stede den aften havde optaget det hele.

’’Hvorfor gav du dine livvagter fri den aften?’’ Spurgte anklageren.

’’Det kan jeg ikke huske’’ Svarede jeg lettere ligegyldigt, da jeg mistede tålmodigheden totalt og ikke magtede at svare på flere spørgsmål. Hvis jeg bare svarede, at jeg ikke kunne huske noget, så kunne vi måske blive færdige her?.. Ja, godt nok var vi henne omkring sagen nu, men eftersom de havde spildt min tid så meget, så var det sku deres egen skyld, at de ikke fik noget ud af mig nu.

’’Kan du huske den video vi så tidligere idag?’’ Spurgte anklageren videre.

’’Det kan jeg ikke huske’’ Svarede jeg hurtigt og ligegyldigt.

’’Lad mig spørge dig.. Kan du overhovedet huske noget fra den aften eller noget af alt det vi har talt om idag?’’ Spurgte anklageren mig.

’’Nææ.. Jeg behøver ikke lytte til noget af det du siger.. Det er rent bullshit du lukker ud’’ Svarede jeg køligt og kiggede køligt på ham og kunne godt fornemme irritationen i hans ansigtsudtryk.

’’Okay.. Det her er en afhøring og jeg spurgte dig som det allerførste idag om du havde indtaget nogen form for rusmidler indenfor de sidste 24 timer og du sagde nej, kan du huske det?’’ Spurgte anklageren mig irriteret.

’’Ja’’ Svarede jeg køligt og kiggede køligt på ham.

’’Okay, så nu spørg jeg dig.. Har du taget nogen som helst form for rusmiddel siden jeg spurgte dig første gang og så frem til nu?’’ Spurgte han mig videre.

’’Nej’’ Svarede jeg køligt og iskoldt.

’’Og du er ikke påvirket af nogen form for medicin som forandre dit humør, er du?’’ Spurgte han videre.

’’Nej’’ Svarede jeg igen og stadig iskoldt uden at tage mit kolde og ligegyldige blik fra ham. Han nikkede svagt og kiggede ned i sine papirer, så der blev stille i lokalet i et kort øjeblik.

’’Kender du Christopher Nissen?’’ Spurgte anklageren kort efter og kiggede op på mig.

’’Kender jeg Christopher Nissen?. Hvad er det for et spørgsmål?.. Ja, jeg kender Christopher Nissen’’ Svarede jeg koldt og ligegyldigt og holdte mit blik på ham.

’’Hvor længe har du kendt ham?’’ Spurgte han videre.

’’Jeg har kendt Christopher Nissen i mange år’’ Svarede jeg koldt.

 ’’Hvorfor er han indblandet i den her sag?’’ Spurgte anklageren og fik mig til at rynke panden svagt.

’’Det er han ikke’’ Svarede jeg kort og småundrende.

’’Så han var ikke til stede den aften du gik amok på fotografen?’’ Spurgte anklageren og fik mig til at ryste på hovedet.

’’Nope’’ Svarede jeg kort.

’’Udover fotografer, var der så andre til stede?.. Eller andre der så din handling?’’ Spurgte anklageren og kiggede spørgende på mig.

’’Det ved jeg ikke.. Det kan jeg ikke huske.. Det tror jeg ikke’’ Svarede jeg køligt og fik igen anklageren til at nikke og kigge ned på sine papirer.

Jeg rettede lidt på mig selv i stolen og rettede på min camouflage-farvet jakke og lænede mig så lidt op af det venstre armlæn imens jeg kiggede over på anklageren som kort efter kiggede op på mig.

’’Kender du Madeline DiLaurentis?’’ Spurgte han mig og kiggede spørgende på mig imens jeg fik et hurtigt sug i maven.

’’Nej’’ Svarede jeg køligt og var jo teknisk set ærlig lige der..

’’Kender du Madeline Bieber?’’ Spurgte han hurtigt og rettede nok lidt sig selv.

’’Ja’’ Sagde jeg køligt og bemærkede at anklageren bare sad og kiggede på mig uden at sige noget, men tydeligvis havde et spørgsmål på vej.. Det var dog et spørgsmål som han tøvede lidt på.

’’Har i datet på et tidspunkt?’’ Spurgte anklageren en smule lavere end før og fik mig til at fnyse kort imens jeg lukkede øjnene og rystede lidt på hovedet.

’’Hvorfor spørg du om det?. For det første så har det intet med sagen at gøre og for det andet så deler de efternavn, så det giver vel sig selv altså.. Come on man’’ Sagde Roy lettere opgivende og irriteret imens jeg tog min hånd op til hagen og gned mig lidt på den eftersom lige præcis de her spørgsmål fik det til at koge indeni mig og gjorde mig virkelig sur og irriteret!. Et ømt punkt?.. Oh yeah!.

’’Jamen jeg er nød til at spørge’’ Svarede anklageren ham.

’’Nej, du er ikke nød til at spørge. Hvad snakker du om?.. Vær nu advokat for én gangs skyld idag man’’ Svarede Roy helt iskoldt og irriteret på mine vegne imens jeg virkelig kæmpede med ikke at flippe helt ud på den fucking anklager der sad der og nægtede at smide de latterlige spørgsmål af helvedes til!.

’’En afhøring man!. Er det her virkelig en afhøring?.. Hvad fuck kommer det sagen ved hvem fanden jeg dater eller hvem fanden jeg knepper man!’’ Brummede jeg virkelig pist og fucking irriteret, da det her 110% bekræftede mig i, at det her ikke var en fucking afhøring!. Det var et fucking interview og det kamera som stod der og optog det hele blev afleveret til TMZ så snart vi var færdige her, så de kunne ligge alt det her lort ud til resten af verden!..

’’Sir..’’ Startede anklageren imens jeg hurtigt rullede med øjnene af ham og kiggede henover bordet imens jeg gned mig irriteret på hagen med min hånd og prøvede virkelig at styre mig selv og ikke mindst mine følelser.

’’Har du nogensinde talt om paparazzier med Madeline Bieber?’’ Spurgte anklageren videre.

Jeg sukkede tungt og rystede kort på hovedet og satte min hånd op foran øjnene imens jeg pustede tungt ud.. Det her måtte kræftedeme stoppe nu!. Jeg nægtede det her!. Det var ikke en afhøring man!. Det eneste de ville var at vide alt om mit liv!.. Og mon ikke, at det havde været planen helt fra starten af at det her ’’interview’’ skulle ende over i, at vi skulle snakke om Maddie, hvor de helt sikkert ville have mig til at uddybe og forklare hvad hende og jeg gik igennem for tiden?!. Fuck no man!. Det stoppede her!. Nu nåede vi fandme grænsen, og fuck hvor gjorde det mig gal!.

’’Du spørg mig ikke om hende igen!..’’ Sagde jeg bestemt og kiggede vredt og koldt over på anklageren.

’’Sir?.. Har du no..’’

’’Du spørg mig ikke om hende igen!..’’ Afbrød jeg ham hurtigt og kiggede mere og mere vredt på ham imens jeg mærkede alt blodet steg op i hovedet på mig, så mit ansigt brændte af vrede, hvilket man helt sikkert godt kunne se på mig.. Det måtte de sku også gerne!. Jeg var sku ligeglad!.

’’Har du nogensinde talt..’’

’’Spørg mig ikke om hende igen!.. Spørg mig ikke om hende igen!’’ Vrissede jeg vredt hver eneste gang han prøvede at få sit spørgsmål igennem.. Ja, det nægtede jeg fandme!. Han skulle ikke have lov til at stille det spørgsmål igen og han skulle slet ikke have noget svar!. No fucking way man!.

’’Okay, vi tager en pause.. Vi tager en pause’’ Afbrød Roy mig og anklagerens ’’snak’’ imod hinanden, hvor ingen af os sikkert lyttede på hvad den anden sagde.

’’Kom, Justin.. Vi tager en pause’’ Sagde Roy og rejste sig fra stolen imens jeg bare kiggede på anklageren med et meget vredt blik.

’’Nej!. Vi stopper her!. Smid mig i fængsel, giv mig en bøde på en erstatning!. Jeg er fucking ligeglad!. Du spørg mig bare aldrig mere om hende igen!. Forstår du det!’’ Sagde jeg vredt imod anklageren imens Roy stod bag min stol og klappede mig lidt på skulderen som tegn på, at han ville have, at jeg skulle rejse mig og gå med ham ud af lokalet.

’’Kom så, Justin’’ Sagde Roy roligt bag mig og fik mig derefter hurtigt til at rejse mig fra stolen og flå mikrofonen af mig selv og kaste den ned på bordet.

’’Slap af, Justin’’ Sagde Roy roligt til mig.

’’Fuck no man!. Det var kræftedeme over grænsen!. Jeg har fucking spildt hele min dag her bare så de kan leake den her fucking ’’afhøring’’ til pressen man!. Føj for satan nogen klamme korrupte svin man!. Føj!’’ Vrissede jeg vredt ned imod menneskerne ved bordet, som bare sad og kiggede op på mig.

Jeg vendte mig om og gik med Roy ud af lokalet og bestemte mig så for at skride.. Ja, eftersom jeg ikke var under anholdelse, så kunne de fandme ikke holde på mig!. Jeg havde siddet her i 5 timer og svaret på deres latterlige spørgsmål og givet dem præcis hvad de ville have!. Den pap der havde meldt mig havde fandme ikke engang i sinde at få erstatning eller noget!. Nææ, han ville bare sikre sig en meget lang og fantastisk interview-video, så han kunne tjene sine fucking klamme penge man!. Føj for satan!.

______________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...