Den Tabte Sladredrossel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 nov. 2015
  • Opdateret: 14 nov. 2015
  • Status: Igang
Det er Dødsspil nummer 75. Katniss og Peeta deltager igen som sonere. Men dette spil er anderledes. Katniss distruerer arenaen og spolerer Snow's planer. Johanna når ikke at skære sporingsenheden ud af Katniss' arm. Hun bliver fanget af Capitol's aerofartøj. Peeta når til Distrikt 13 i live. De har intet valg. Peeta skal være Sladredroslen.

5Likes
4Kommentarer
830Visninger

3. ***

En voldsom trang fylder mig til randen: en trang til at flå slangerne ud af min krop, finde Haymitch, råbe de mest frygtelige ting ad ham, hvorefter at slå ham ihjel, hvad Capitol snart vil udsætte Katniss for. Vi havde en aftale om at beskytte hende, og han gennemførte den ikke. Ingen af os gennemførte den.

Jeg begynder at forstå, at Katniss aldrig vil vende hjem: Capitol vil torturere hende for informationer, hun ikke har, og derefter dræbe hende. Jeg knuger mine hænder om mine øjne og ører i et forsøg på at lukke alt omkring mig ude. Et vanvittigt, næsten dyrisk skrig fylder det iltfattige rum. Jeg får stukket en nål i armen, og mit hoved gør så ondt fra forblødningen, at jeg til sidst holder op med at kæmpe imod.

"Peeta" lyder Finnick's stemme langt borte. "Capitol vil hurtigt finde ud af, at hun ikke ved noget. Og de slår hende ikke ihjel, hvis de ved, at de kan bruge hende mod dig."

"Som lokkemad?" får jeg fremstammet.

En sær lyd kommer fra ham, men mine tanker er for slørede til at kunne afkode det. Det lyder næsten som klynk ... nej - det er gråd. Men han græder ikke over Katniss. De har taget en fra ham, en han ikke kan undvære, en de kan bruge som lokkemad mod ham.

"De har Annie" siger han. "Jeg ville ønske, hun var død. Jeg ville ønske, vi alle sammen var døde."

Ønsker jeg Katniss død? Jeg vil have hende tilbage. Men jeg får hende aldrig tilbage, og så er hendes død nok bedst, fremfor den rædsomme tortur, hun skal udsættes for.

Hvordan kunne de gøre dette mod mig? Mod os? Efterlade Katniss, revolutionens skaber og oprørernes leder, i Capitol's fangeskab! 

Det gør ondt at opdage, at hun ville have ønsket det sådan her. At jeg skulle lede oprøret med mine, efter hendes mening, tryllebindende ord. At jeg kunne være en bedre Sladredrossel end hende selv. Men intet kunne være mere forkert. Hun reddede mig i vores første spil. Jeg ville være død af blodforgiftning, hvis ikke hun havde fundet mig ved søen og deltaget i den livsfarlige fest, som bragte mig min medicin. Jeg døde endda kortvarigt i Jubilæumsspillet ved kraftværket.

Hvordan kommer Distrikt 12 til at kunne klare sig uden hende? Hun betyder så meget for så mange mennesker, ikke kun følelsesmæssigt, men praktisk. Hun jagede før vores første spil, og efter vores sejr delte hun ud til de fattige i Fugen.

Haymitch dukker pludselig op med en flaske sprut i hånden. Stoffet fra kanylen er langsomt ved at fortære. Jeg kan både se, høre og tale, men jeg kan ikke bevæge mig ud af flækken og er for chokeret til at sige noget, så jeg nøjes med at sende ham et grusomt blik. 

"Velkommen tilbage til virkeligheden," siger han og sætter flasken til munden.

"Vi har et meget strengt reglement i Distrikt 13," siger Plutarch og vrider flasken ud af Haymitch's greb, så sprut vælter ud på gulvet. "Ingen alkohol er tilladt, med mindre det er til medicinal brug." 

Haymitch's ansigt bliver blodrødt, men han ser ud til at være optaget af vigtigere ting. Hans blik fortæller mig, at han vil tage kampen op senere.

"Peeta, jeg ved, at du er oprevet," begynder han. "men du skal vide, at hverken dig eller Katniss vidste noget om planen."

Jeg råber hysterisk ad ham ved lyden af hendes navn og forsøger at rive slangerne ud af min krop, indtil det slår mig ud. Da jeg vågner igen, diskuterer han med Plutarch. Der må være gået lang tid, for Haymitch er ædru.

"Vi skulle have reddet Katniss først, ikke Peeta" siger han. "Hun er lige så meget værd i Capitol, som hun er død. Oprørerne har mistet deres symbol, deres pige med ild i, deres Sladredrossel!"

"Det var meningen at redde hende fra starten af, men Capitol samlede hende op først. Hun havde stadig sin sporingsenhed på sig under eksplosionen," svarer Plutarch. "Men drengen er ikke ingenting værd."

Haymitch tøver. "Nej, selvfølgelig er han ikke ingenting værd. Så længe han lever, har hun håb. Han er hendes grund til at leve videre, og når Capitol skærer halsen over på hende, vil hun - på grund af drengen - dø med kampvilje og styrke. Det vil give oprørerne noget at kæmpe for."

"Forhåbentlig får vi hende ud, inden de når at skære halsen over på hende."

Haymitch brummer. "Men indtil da mangler vi vores Sladredrossel."

"Vi mangler ikke vores Sladredrossel. Peeta skal overtage hendes plads og give oprørerne håb."

Der er stille. Så siger Haymitch: "Ikke en dårlig idé."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...