Justin Bieber <>Are u with me?<>

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 nov. 2015
  • Opdateret: 14 nov. 2015
  • Status: Igang
Dawn kommer fra en meget fattig familie. Derfor har hendes forældre lovet hende bort, til en meget rig og velpassende mand, som hun aldrig har mødt. En mørk aften kører selveste Justin Bieber, spritpåvirket og ude af sig selv. Han støder ind i en pige, der kommer voldsomt til skade. Med det samme breder det sig til ud til hele verden. Justin prøver ihærdigt at gøre det godt igen, men til sidst bliver det måske lidt mere end bare en hjælp. Pigens navn er Dawn. Hvad sker der når en ødelagt dreng og efterladt pige møder hinanden? Er det ikke rigtigt at minus plus minus giver plus? Er det mon skæbnen?

17Likes
13Kommentarer
2701Visninger
AA

4. What did i do...

 


*Dawns synsvinkel*

 

Jeg åbner stille mine øjne, gaber og strækker mig. Jeg sætter mig op i sengen, og kigger mig rundt i værelset, det er flot og stilfuldt indrettet. Mit blik lander hurtigt på en dreng der ligger ved siden af mig, og sover. Justin? Hvorfor Justin? Jeg tænker lidt tilbage, hvorfor ligger han ved min side...? SHIT! V..I...I... Har været i seng sammen! OMG! Hvad skal jeg sige til min forlovede?! Du er på spanden nu her Dawn! Det er du virkelig! 

Jeg rejser mig op, og går ud for at finde det tøj jeg havde på ved bilulykken. Jeg fandt det hurtigt, det så ud til at være blevet vasket.

 

Jeg trak mine jeans op, og gik ud for at lave morgenmad. I dag blev jeg nød til at tage "hjem", hvis altså man kunne kalde dét det. Jeg dækkede bordet, og fordelte pandekagerne, på tallerkenerne. Justin kom traskende kun iført boxershorts, så man kunne se hans sixpack. Han er så lækker! "Du har lavet mad?" "Ja" "Cool! Hvorfor?" "Kan man nu ikke lave mad uden det skal brugestil et accesment?" grinede jeg, og han grinte med. "Jo jo, men jeg kender dig godt nok til at jeg ved hvad du har gang i! Fortæl det nu bare!" Sagde han og satte sig ned og begyndte at tager sukker på pandekagen. "Okay... Jeg tror det er på tide at jeg kommer hjem til min mand..." Han lyste op af vrede og rejste sig op.

 

"Din hvad?!!" "Du forstår ikke!" Græd jeg, og begravede mit hoved i mine hænder. "Undskyld" sagde han roligt igen og satte sig ned, men man kunne godt se at det var vrede gemt bag hans øjne. Han tørrede tårende væk med sine tommeltotter, og placerede hans hænder på mine kinder, og kiggede mig dybt i øjnene. "Jeg er blevet gift væk til ham...!" Hulkede jeg og begravede mit hoved på hans bryst. Han trak mig ind til ham, og trøstede mig.

 

"Han er meget ældre end mig... Og... Og han bet..Betalte for mig!" Græd jeg. "Shh.. Det skal nok ordne sig Dawn, jeg skal nok få dig væk fra ham" forsikrede han mig om, og aede mig på håret. "Jeg vil bare blive hos dig..." mumlede jeg stille. " Jeg skal nok få dig væk fra ham Dawn, det lover jeg dig" lovede han mig og kyssede mig. "Du er dejlig Justin"  "I lige måde Dawn" 

Han er min helt. Det lyder nok rigtigt underligt, men jeg er faktisk rigtig glad for at han kørte mig ned! "Måske skal du hjem i dag?" spurgte Justin pludselig, da vi sad på sofaen. "Måske.... Hvor lang tid har jeg været her?"  "4 dage..." "Ja... Det er vel nok bedst" svarede jeg bedrøvet. "Mm... Men jeg skal nok få dig ud Dawn". "det ved jeg, men årh... Jeg gider bare ikke den gamle mand" svarede jeg og fulgte efter Justin. 

 

"Hvordan ved du hvor han bor?" "Han har eftersøgt dig..." "Har han?!" "Jep... Jeg kan godt forstå at du hellere vil have mig, han er jo fucking gammel og grim" grinede han. "Hey det er ikke sjovt! Det er sgu da ikke dig der skal leve med ham, indtil at en kommer og redder dig ud!" grinede jeg. " Haha! Det har du så ret i. Er det ikke her?" spurgte han, da han havde stoppet foran et kæmpe hvidt hus. Det så enormt ud, hvilket det også var. Jeg nikkede stille, og gik mod døren. Jeg fik brækfornemmelser bare ved at kigge på det. 

Justin bankede på, og efter lidt kom 'han' ud! Årh gud man... Jeg vil ikke det her! Kan jeg vende om? Det er forsent. Hvad hvis Justin ikke kan få mig ud? Åh nej, nu bliver jeg usikker! Hvorfor skal jeg overhovedet tilbage? Har Justin noget med det at gøre? Nej sådan er han altså ikke! Det håber jeg altså ikke! Er jeg bare en simpel luder, der gik i seng med ham? Og så aflevere han mig tilbage bagefter? Nej vel? Nu er jeg nervøs. Stop med at tænke sådan! Du bilder dig bare noget ind!

 

"Når der var du!! Hvor har du været?!" råbte han, da han havde lukket døren. "Jeg... Jeg..." Find en undskyldning! Hurtigt! "Jeg blev kørt ned!" Okay! Det er ynkeligt! Har du ikke noget bedre? "Når så det har du?! Hvorfor var du ude af huset!?" "Jeg... Skulle købe morgenbrød!" Seriøst? Find noget bedre!! "PÅ DEN TID?!!" råbte han irreterret. "UNDSKYLD!!" "JA DET MÅ DU SGU NOK SIGE!! OP PÅ VÆRELSET, SÅ KAN DU SIDDE DER OG TÆNKE OVER TINGENE!!!" råbte han og pegede på gangen. Han talte til mig som om jeg var et barn, der hade stjålet noget! Hvis det var en anden, var jeg givet igen, og skredet. Men jeg er jo nød til at gøre hvad han siger.

 

*Justins synsvinkel*

 

Jeg gik rundt i byen for mig selv og tænkte på hvordan jeg skulle få Dawn væk fra den gamle mand. Stakkels hende, at blive gift væk. Surt liv, siger jeg bare! Ingen andre ned mig, skal have Dawn. Hun er meget mere værd end det! Og jeg har kun kendt hende i 4 dage. Jeg gik ind i en kiosk, for at købe nogen smøger. Jeg skimtede kort bladene. FUCK!! Jeg rev et af bladene. Der var på forsiden taget et billed af mig der har sårede Dawn i favnen. "KØRER JUSTIN BIEBER PIGER NED OG TAGER DEM??!!" Stod der som overskift. "WTF?!" udbrød jeg, da jeg havde læst noget af teksten. Kassedamen der så ud til at være 20, kiggede underligt på mig. "JUSTIN?!!" råbte hun, da jeg kiggede på hende. Hun kom over og ville have billed. "Er det rigtigt det der står i bladet?" spurgte hun og pegede på bladet. "Nej" svarede jeg hurtigt og gik. Med det samme at sollyset ramte mine øjne, trak jeg hætten over mit hoved. 

 

<><><><><>

Hejsa!

Kunne i lide det? Der kommer der snart mere! I promis!

Husk at læs, like og favorit!

Fortset god en god dag!♥☻♥

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...