Dødsshowet

Hunger Games er en meget interessant historie. Men har du nogensinde tænkt på, hvordan det ser ud fra en Capitolindbyggers synsvinkel? Hvad tænker de, blandt deres specielle tøjsmag og luksuriøse hjem. Denne novelle er mit bud på, hvad Capitol synes som Dødsspillet. Deltager i "The Hunger Games: Mockingjay del 2"-konkurrencen, valgmulighed 1, fanfiction.

4Likes
2Kommentarer
196Visninger

1. Dødsshowet

Esar burde have været hjemme nu. Han ville snart gå glip af opsummeringen, hvis han ikke skyndte sig. Men det var ikke første gang han kom sent hjem i denne tid. Man møder så mange, som man lige skal diskutere Spillet med, som han sagde. Det var også altid sjovt at høre, når folk havde satset på en person, som døde en af de første dage.

Derhjemme var Amora ved at sætte prikken over i’et på den sidste ret, flæskesværsbomben. Hun havde forberedt et kæmpe festmåltid til den store begivenhed i aften. Det var tidligere blevet annonceret, at i aften muligvis ville være den store finale. Festmåltidet bestod af cremetoppe til forret, tre hovedretter, henholdsvis sildegryde, sukkerbeklædte kyllinger og selve flæskesværsbomben. Til dessert og natmad, afhængig af hvor langt Spillet trak ud, var der karamelkringler. Violas yndlings. Der måtte ikke mangle noget, når de skulle sidde og hygge sig ved fjernsynet.

”Viola? Vil du ikke begynde at dække til bords? Der er snart opsummering, og far kommer sikkert snart. Vi kan ikke vente på ham. Jeg går ind og klæder om. ”

”Okay, Mor, ” sagde Viola og sprang op af sofaen. Hun havde ellers allerede fundet den rigtige kanal og sat sig til rette. Det var ikke Amora, der havde lavet maden. Det vidste Viola godt. Maden blev lavet i de forskellige distrikter. For eksempel var fisken fanget i Distrikt 4, og brødet kom fra distrikt 11’s marker. Amora kunne bare godt lide at sætte sit eget præg på manden. Hun var kunstner, som så mange andre, og hun gjorde alt til et mesterværk. Og hun havde gjort det igen. Maden så pragtfuld ud. Viola begyndte at rode i skufferne for at finde bestik. Hun havde haft fødselsdag for en uge siden. I fødselsdagsgave havde hun fået 10 små grønne diamanter. Diamanterne var blevet lavet i Distrikt 1, og det var den slags, som man kunne få opereret ind i huden. Hun havde med det samme vidst, hvordan diamanterne skulle sidde, og hun havde tidligere denne dag fået opereret dem ind i kinden. Alle gjorde ekstra meget ud af sig selv på finaledagen. Hun glædede sig til at vise far sin kind.

Døren åbnede og lukkede ude i gangen; ”Jeg er hjemme, ” sang stemmen. Det var Esar. Hans halvlange sorte hår så bedre ud end nogensinde før. De blå striber i pandehåret matchede hans nye jakkesæt, som han havde været ude og købe. Han satte de blodrøde sko på hylden og kom indenfor. ”Må jeg så se. Hvor er hun, min lille due? ”

”Her er jeg. Se! ” sagde Viola, da hun kom farende rundt om hjørnet og pegede på sin kind.  Hun smilte bredt. ”Kan du se, hvad det forestiller? ”

”Hold da op, ” sagde Esar, da han så hendes kind. Han satte sig lidt ned i hug, så han kunne se hendes kind bedre. Den var spækket med små grønne diamanter. ”Det er det symbol, Katniss går rundt med på sin dragt. Er det ikke? Det ser virkelig godt ud, skat. Og det passer sammen med dine grønne øjne, som du fik lavet sidste år. ”

”Jo! Tak, ” mumlede hun stolt og dansede ind i stuen med bestikket i hånden. Katniss var en af de sidste deltagere i Dødspillet. Hun var alles favorit. Amora og Viola var skøre med hende og Peeta, som var drengen fra samme distrikt, Distrikt 12. Katniss havde en broche med en fugl, som var blevet et symbol, og alle hendes fans var begyndt at anskaffe sig det.

”Hvor er mor? ”

”Hun er ved at klæde om. ”

Esar begyndte at hjælpe Viola med at sætte på bordet. Om få minutter ville der være opsummering af Dødspillet, så de kunne være opdateret på alt det, der var sket, mens de havde været ude. Dødsspillet var en ide, President Snow havde fundet på at holde efter De Mørke Dage, hvor Distrikterne havde prøvet at gøre oprør, og Distrikt 13 var blevet udslettet. Dødsspillet var så blevet oprette for at give udvalgte fra Distrikterne den samme luksus, som de havde i Capitol, hovedstaden, men kun hvis de vandt Spillet. En dreng og en pige fra hvert distrikt skulle deltage. Alle deltagerne blev sat ind i en stor arena, og den sidste i live ville få et livslangt forbrug af alting. Derudover var det den fineste underholdning for indbyggerne i Capitol, og de elskede deres favoritter højere end deres eget udseende.

Kendingsmelodien begyndte at spille fra fjernsynet. Viola fløj hen i sofaen, mens hun råbte: ”Mor. Mor. Det kommer nu! ”

”Jeg kommer, ” sagde Amora, mens hun kom lidt hastig gående fra soveværelset. Hun havde skiftet til en fin kjole. I toppen var den gul og havde frynser hængende ned langs armene. På skulderne havde den nogle store puffede bolde. Den nederste del af kjolen var grøn, og stoffet havde mange små detaljer syet ind i det.

”Jeg når desværre ikke at farve håret, ” sukkede hun.

”Det er lige meget. Du ser pragtfuld ud, Amora. Kom og sæt dig. ” De tog plads i sofaen.

På skærmen blev der først vist alle de 24 deltagere fra årets Dødspil. En dreng og en pige fra hver distrikt. Mange af dem var døde allerede efter blodbadet i starten, da alle deltagerne blev sat fri ved Overflødighedshornet, hvor våbnene og andet udstyr lå. Det var forskelligt fra år til år, hvad der var i Overflødighedshornet.

Værten bød velkommen til showet og spurgte om seerne var parate til en vild afslutning. Esar, Amora og Viola sad på kanten af sofaen, mens dagens begivenheder blev vist igen. Spillerne havde alle fået fat i og brugt de ting, der var blevet givet til dem ved Festen. Peeta havde fået det bedre, og han og Katniss havde været ude og finde mad. Deres kærlighed til hinanden havde fået spilmestrene til at indføre en ny regel; op til to personer kunne vinde. Flere af Capitols indbyggere havde været ulykkelige over Katniss og Peetas situation, da kun én person kunne vinde. Det var første gang, at de tillod to vindere. Rævekvinden Flinch havde prøvet at stjæle deres mad, men var desværre kommet til at spise nogle giftige bær, som Peeta havde fundet. Cato havde søgt efter dem det meste af dagen, men befandt sig i en forkert del af skoven. Det var kun de tre, der var tilbage nu.

Der blev klippet over til den nuværende situation.

”Det har i sandhed været noget af en kamp for vores deltagere, og hvem kan holde spændingen ud et sekund mere? Jeg kan i hvert fald ikke. Jeg har hørt, at spilmestrene har en overraskelse til vores elskede spillere i aften, og det kommer muligvis til at afgøre det hele, ” sagde værten.

Hele aftenen var familien klistret til skærmen, skælvende af spænding lige som alle andre i Capitol. De spiste deres overdådige retter til de var stopmætte, hvorefter de drak Ipecac for at tømme maven, så de kunne starte forfra. Deltagerne havde det til gengæld ikke sjovt. De blev jagtet af mutanter med kløer som knive og savlende munde. Men spilmestrene kunne styre Spillets udfordringer til sidste detalje, så de var sikre på, at der ville blive fundet en vinder eller to. Både Katniss, Peeta og Cato blev fanget oppe på Overflødighedshornet omringet af mutanter. Arenaen var herved formindsket til en lille krum overflade, hvor deltagernes skæbne ville blive afgjort. Cato fik grebet om Peeta og holdte en kniv for hans hals.

”Overgiv dig, Katniss, eller din lille kæreste dør! ” råbte Cato. Katniss’ bue var spændt og sigtede på Cato, men han brugte Peeta som skjold, så hun turde ikke skyde. Peeta var svag efter at have været syg og tæt på at dø, så han kunne ikke gøre modstand uden at få sig selv dræbt. Knivens spids borede sig langsomt ind i hans hals. ”Overgiv jer! ”

Esar holdte Viola i hånden. Han vidste, hvor ked af det Viola ville blive, hvis Katniss skulle gå hen og tabe. De havde prøvet at miste deres favoritter før, og det var altid sørgeligt, men så fik man nogle nye. Men denne gang var speciel. Katniss havde forført alles hjerter med hendes stærke hjerte og kærlige handlinger. Hun havde taget sig ud allerede i starten, da hun frivilligt tog pladsen i Dødspillet i stedet for sin søster.

Katniss kiggede på Cato. Hans store muskler var spændte, men man kunne også se hvor hårdt Spillet havde taget på ham. Hans hår var svedigt og overalt havde han små sår, der blødte, blå mærker og skrammer. Derefter kiggede hun på Peeta. Selvom han også var stærk, var han ikke lige så stor som Cato. Peetas krop var tynd og udsultet, og han kæmpede for bare at holde sig på benene. Da hun fik øjenkontakt med Peeta, så hun, at han signalerede til hende, at hun skulle skyde Catos hånd. Katniss havde ikke tid til at overveje konsekvenserne. Hun tog sigte og slap pilen. Cato skreg af smerte og gav slip for Peeta, han gik et skridt bagud, og Peeta tog chancen og skubbede ham ned fra Overflødighedshornet.

Mutanterne var over ham som lynet, og hans skrig blev overdøvet af løver, der slås om maden.  Katniss og Peeta var vindere så det ud til, og familien gik amok. ”Yeah!” skreg de heppede, og selv Amora hoppede op af sofaen. De dansede rundt i stuen og hyldede deres favoritter. Det var en glædens stund, og de blev ved med at feste til de faldt i søvn.

Da de vågnede, var der noget galt. Der var ikke blevet annonceret en vinder. Showet kørte stadigvæk i fjernsynet. Mutanterne var væk, og Katniss og Peeta havde begivet sig ned fra Overflødighedshornet.

”Hvorfor er de ikke blevet hentet ind endnu, mor? ” sagde Viola træt. Men i det samme blev fanfaren spillet, som betød at overspilmesteren, Seneca Crane, havde noget at sige til Spillet.

Der blev helt stille.

”Vi er desværre nødt til at annullere reglen fra tidligere. Der er altid kun én vinder af Dødsspillet. Den sidste overlevende. ”

Han havde fanget familiens opmærksomhed, og de var pludseligt ikke trætte længere. Først forstod de ikke helt, hvad han havde sagt. Men de havde hørt rigtigt.

”Hva…?” sagde Amora stille.

”HVAD?! ” råbte Viola så bagefter og kiggede på sin mor og far. Så nådesløse kunne spilmestrene da ikke være. Katniss og Peeta var et par. De kunne da ikke bare tvinge dem til at slå hinanden ihjel. Amora kiggede tilbage på Viola. Hendes øjne blev hurtigt blanke. Esar sank opgivende og slap ned i sofaen i sofaen, men holdte blikket fastretter mod den store skærm.

Man kunne se modet sive ud af Katniss og Peeta, da de stoppede op på marken ved siden af Overflødighedshornet. Hvordan kunne de have været så naive at tro, at de begge kunne slippe ud? Men hvis de nægtede at dræbe hinanden, ville de bare blive angrebet af noget nyt. Spilmestrene ville have en vinder. Èn vinder.

Viola kunne ikke holde tårerne tilbage. Hun gemte sit ansigt i sin mors puffede skulder. Amora skulle lige til at klage over, at hun ikke ville have snot på sin kjole, men valgte at lægge armen om Viola i stedet.

I et kort øjeblik var verden gået i stå. Ingen vidste helt hvad de skulle gøre. Men så begyndte Katniss at rode med sin taske. Frem fra tasken fandt hun nogle bær og lagde dem i sine og Peetas hænder. Det var bærerne fra tidligere, der havde slået rævekvinden ihjel. Uden at udveksle et ord tog Peeta og Katniss bærerne i munden.

”STOOOP! ” skreg Seneca Crane uden nogen fanfarer denne gang. Der var stille i flere sekunder. Spillerne kiggede mod himlen. ”Vinderne af det 74. Dødspil er Katniss Everdeen og Peeta Mellark. ”

Katniss og Peeta spyttede bærerne ud igen og omfavnede hinanden, og Viola, Amora og Esar sukkede dybt. Spillet var ovre. Denne gang helt ovre. Sikke et spil, det havde været. Det ville helt sikkert blive snakket om længe. Alle var lykkeligere, end de nogensinde havde været før.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...