Magikeren

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 nov. 2015
  • Opdateret: 10 nov. 2015
  • Status: Igang
Dronning Dove har sit eget rige. Da hun var lille lod hendes far, den gamle konge, en mur bygge rundt om hans land. For at beskytte mennesker, der levede under hans magt. Kongen døde af mystisk oversager og nu hviler magten på Doves skuldre. Da en forbandelse, får de døde til at rejse sig op, bliver Dove nød til at tage ud i den store skov. For at finde magikeren, der skulle kunne hjælpe hende. Men han/hun er aldrig blevet set, af nogen i Doves rige. Fortabt, klamrende til håb, gennemsøger hun skoven for denne ukendte person. Samtidig med hendes folks liv tungere hendes skuldre.

1Likes
1Kommentarer
255Visninger
AA

2. Det Grønne Lyn

Dronning Dove sad i ​sin hestevogn, med hendes rådgiver foran sig. Turen gik til muren, hvor vagterne var. Det var ikke fordi de frygtede nogen, det meste af omverden havde glemt dem. Men for sikkerheds skyld, hvis nogen kom i anke om dem, så var de der.

Hun skulle ud og få en opdatering angående omverden, hun vidste selv ikke så meget omkring den. Hun havde alt for meget at se til inde for murerne, til også at tænke på verden bag den.   Murens udsende var skræmmende. Evige sten tonede sig op foran dronning Dove. Bag hende var men mark af hveder. Alt arbejde skete yderst ved murene, inderst lå slottet og rundt omkring lå byerne. Nogen boede tæt på slottet, det var dem der gjorde det "letteste" job. Det arbejde der ikke krævede fysik arbejde. De andre byer, med det fysik arbejde lå tættere på deres område, hvor arbejdsmarkerne var. Det eneste sted hvor der sjælden var mennesker var ved den gamle indgang. Der havde de samlet alle de døde. Det var sjældent der var folk der.   For at komme op til vagt tårnet skulle de gå op af de stejleste trapper Dove nogensinde havde set. Det overraskede hende hver gang hvor stejle de var. Ingen af trapperne på slottet kunne hamle sig op med dem. På toppen af muren, var der er slags gang, hvor vagterne gik og holdte øje. der var ikke mange, hver vagt havde et par kilometer som var deres område.   Her oppe fra kunne man se hele landet. Det var en utrolig flot udsigt, man skulle bare lade hver med at kigge lige ned. For så ramte virkeligheden sig og den smukke udsigt blev skiftet ud med frygt for at falde. Hun kunne se den anden side af muren, hun kunne se menneskerne der allerede var i gang med at arbejde, hun kunne se de travle gader inde omkring slottet. Højt og tydeligt udskilte slottet sig fra de andre små bygninger. Slottet var ikke mere imponere end de omkring liggende bygninger. Det var den samme tegner, der havde tegnet alle bygninger også den storslået kirke, der lå lige ved storbyens indgang. Hver lille by havde også deres egen kirke, man tydeligt kunne se her oppe fra. De lignede alle hinanden, så man uden problemer kunne flytte og stadig deltage. Det var også den samme prædike præsterne gjorde om søndagen. Vagternes fælles kammer så rieligt tomt ud. Der var et lang bord, med stole klemt rundt omkring det. Der var to kæmpe sofaer og en lille bord foran det, hvor der var smidt kort ind i midten. De havde ikke meget her oppe, eller meget fritid. Men deres familier og bosteder blev betalt for, mens de var her oppe. Det havde intet at bekymre sig om, lige i øjeblikket. Maden og deres tøj kom her op, uden nogen betaling. Det eneste de skulle gøre var at hold udkig og går frem og tilbage. Vagterne stod på udkigspost i 8 timer og var her oppe i 6 uger. I alt var der 1000 soldater, der gik rundt om muren, hver dag. Det var far, der havde lavt skemaet over vagterne. Det havde virket mens han levede, så hvorfor skulle det ikke også mens reagerede?   Over Vagt Officeren  viste med hånden at vi skulle tage plads ved bordet. Han stod på den anden side af os. Damian og Jack, fars rådgiver, flyttede hurtigt de maste stole bagud, så vi ikke ville sidde klemt.

Lige som alle de andre gange hun havde været der, var der intet at melde. Intet skete tæt ude fra muren.

 

Dove havde tit svært ved at se meningen med at hun skulle kommer her for at hører en rapport, der intet indhold havde. Hun rejste sig sammen med de andre og takkede Over Vagt Officer Charles. Hun fulgte dem ud og hen til trappen. Dove vendte sig om og tog hans hånd og gav et fast håndtryk. Før han førte hendes hånd op til hans mund og kyssede den. I det øjeblik kom et eller andet sysende over himlen. Doves blik fulgte efter det og det samme gjorde hendes hoved. Den var så hurtigt, at Dove først fik øje på det, da et stort grøn lyn bragede igennem landet. Lynet slog ned ved landets indgang.

 

Det ekstra vagter, der normalt lå og sov var blevet vækket og kom løbende ud af sovesalene. I fuld uniform. Over Vagt Officeren Charles løb hen til vagttårnet, og forsvandt ind igennem døren. Dove løftede op i hendes kjole og løb så hurtigt og sikker hun kunne i sine hæle ned af trappen.

 

"Dronning Dove," råbte både Damian og Jack efter hende. Hun skyndte sig hen til hestevogn chaufføren.

 

"Til gravpladsen,"  sagde hun hastigt til ham. Hun satte sig ind i vognen, men døren var stadig åben for Damian og Jack til at hoppe ind. De kom ind og satte sig overfor hende. Hestevognen gav et ryk i sig, da den satte i gang.

  Gravpladsen var fyld af mennesker, vagterne havde søgeret for at de ikke kom tæt på. Hun løftede hovedet og gik lige igennem vagternes arme. Det samme gjorde Damian og Jack. I midten af det hele stod Over Vagten Karlson og uddelte ordre.   "Over Vagt Karlson, rapport, tak" sagde Jack med så meget autoritet han kunne mønstre i sin stemme, med dronningen i nærheden.   "Deres majestæt," sagde Karlson og bøjede dybt for hans dronning," det virker tilsyneladende som om der ikke er sket noget. Men vi undersøger det stadig. Der vil blive oprettet en rapport til dem, der vil blive bragt til dem før i nat." Over Vagt Karlson bukkede og gik tilbage til sine mænd.   "Dronning Dove, hvis det viser sig der er noget, burde vi tage af sted," sagde Damian. Dove nikkede og fulgte efter dem tilbage til hestevognen, der kørte dem tilbage på slottet      

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...