The special girl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 nov. 2015
  • Opdateret: 22 maj 2016
  • Status: Igang
Hun er bare en almindelig pige som går på almindelig skole, det er ihverfald det hun selv tror på. Der kommer en ny dreng i klassen og er virkelig tæt på Bell. Bell undre sig over hvorfor han hele tiden er i nærheden. Men det hun ikke for at vide før der er sket nogle alvorlige ting er at den nye dreng ikke er almindelig og at Bell heller ikke er en almindelig pige.. Mange mennesker hader Bell uden nogen grund fordi hun er speciel. Hun kommer ud for fare og kommer til en helt ny verden hvor hun ikke er i sikkerhed på noget tidspunkt. Hun kommer ud på en ufattelig og farlig rejse sammen med 4 drenge og en lille fe som holder hende med selskab. Hun er glad det meste af tiden samtidig med at hun er forvirret... Imens hun er på den farlige rejse sammen med de 4 drenge bliver hun forelsket. Kan hun få drengen og have klaret sin opgave eller?? Håber i kan lide bogen den er lidt lang men håber den er god ;) skriv en kommentar hvad i synes om den vil mægtig gerne høre det;-)

0Likes
1Kommentarer
321Visninger
AA

2. kapitel 2

Jeg åbnede øjnene stille. Jeg kiggede lige op hvor jeg kunne se noget hvidt. Jeg rettede mit hovedet og kiggede lidt rundt. Jeg var på mit værelse. Jeg husker ikke at være kommet hjem. Gad vide om far fandt mig. Jeg steg ud af sengen skiftede til noget andet tøj og gik så ud i køkkenet. Jeg så min far stå der og lave morgenmad. Han rettede sit blik på mig.

"Godmorgen Bell, har du sovet godt?" Han sagde det som om der ikke var sket noget som helst igår.

"Godmorgen," svarede jeg bare tilbage. Jeg satte mig på stolen og ventede på at han blev færdig med at lave maden. Hat satte en tallerken med æg og bacon og med brød til hvor der var smør på.

"Æg, bacon og brød, det plejer jeg kun at få i weekenderne så hvorfor får jeg det i dag?"

"Fordi jeg vil gerne sige undskyld for igår." Han tog stolen ud og satte sig over for mig.

"Jeg sagde nogle ting som jeg ikke skulle og er virkelig ked af det. Jeg gik helt i chok da du løb væk at jeg bare sad her hjemme og ventede på at du skulle komme hjem." Han kiggede ned i bordet. Sad bare og ventede her hjemme, så det var ikke far der fandt mig, hvem kunne det så være?

"Jeg var ved at gå i panik da der var gået over en time, og du stadig ikke var hjemme, men så ringede det på døren og en ung dreng havde dig i armene og jeg blev endnu mere nervøs fordi du bare lå der med lukkede øjnene.. Jeg var så glad da han sagde at du bare sov." Han kiggede mig i øjnene med et lille smil.

"Vent, du sagde drengen ved du hvad han hed?"

"Ehh, jeg tror han hed Alex." Jeg blev overrasket. Alex? Det var da godt at det var ham og ikke en vildt fremmed en. Men vent, hvor vidste han hvor jeg boede og hvor jeg egentlig var?

"Åh nej vi har snakket i alt for lang tid du har 15 minutter til at gøre dig færdig!" Jeg kiggede på klokken. Jeg skyndte mig at spise færdig og smed bare tallerken og bestikket ned i håndvasken og løb ind på mit værelse for at pakke tasken.

"For satan da, jeg må skynde mig!" Jeg greb fat i alle mine bøger vi nu skulle have med og skyndte mig ud på badeværelset og børstede mine tænder og tog mascara på. Jeg greb fat i min taske og løb ud af døren.

"Vi ses."

"Ja, hov vent Bell du mangler din madpakke!" Jeg hørte det ikke for jeg var allerede gået. Jeg løb så hurtigt jeg kunne.

"Bare jeg når det. Bare lige det her hjørne og så er jeg der næsten." Da jeg lige skulle til at løbe rundt om hjørnet rev jeg mig på noget skarpt. Der stak en gren ud med masser af torne på. Det blødte meget.

"Av!" Jeg kiggede på min arm. Det var et ret stort hul der var kommet.

"Hvad skal jeg nu gøre?" Jeg stod lidt der imens jeg tænkte. Jeg havde heldigvis et lommetørklæde i tasken som jeg bare puttede rundt om.

"Sådan, intet skal forhindre mig i at nå i skole." Jeg gik hurtigt resten af vejen og nåede lige ind i klassen før det ringede ind. Jeg satte mig ned i min stol og slappede mere af.

"Hvorfor er du så sent på den?" Spurgte Maria.

"Det var fordi mig og min far skulle snakke og det tog lidt længere tid end vi regnede med." Maria kiggede mig i øjnene men hun fandt noget der var mere interessant.

"Hvad er der sket med din arm?" Jeg kiggede på min arm og skulle til at forklare det men læreren kom.

"Hver venlig at sætte jer på jeres pladser." Alle satte sig på sin plads og lyttede.

"Som i jo nok ved skal vi have en ny dreng her i klassen. Og som jeg sagde skal i tage godt imod ham for han er ikke fra området her." Alle kiggede spændt på hinanden og snakkede med bitte små stemmer.

"Kom bare ind." Alle blev stille og havde hovedet og øjnene rettet mod døren hvor en dreng kom ind. Man kunne høre pigernes stemmer.

"Waow han er jo ordentlig lækker og nuttet!" Da jeg kiggede nærmere kunne jeg se ham. Jeg blev helt forbavset.

"Hvad i alverden?!" Sagde jeg højt så alle kunne høre det. Alle kiggede på mig men jeg var ligeglad, jeg havde øjnene på den nye. Drengen fik øje på mig og fik et store smil på læben.

"Hej mit navn er Alex rart at møde jer alle sammen."

"Alex? Hvad laver du her?!"

"Hov hov Bell, sådan snakker man ikke til en ny elev."

"Jeg skal gå her i denne klasse." Alle stirrede på mig og Alex. Pigerne havde et surt og ansigts udtryk. Jeg kiggede rundt og satte mig længere ned i sædet.

"Find dig en ledig plads hvor du kan sidde." Alex kiggede rundt og ledte efter en ledig plads, der var en næsten helt forrest. Jeg kiggede over på Maria og hun havde et spørgendeudtryk igen. Jeg kiggede bare ned i bordet.

Klokken slog 12:00 og vi skulle til frokost. Jeg pakkede mine bøger og ledte efter min madpakke.

"Årh man jeg har glemt min madpakke." Maria kom over til mig.

" skal vi gå til frokost?"

"Ja men har glemt min madpakke. Du har ikke tilfældigvis 15 kroner jeg kan låne?"

"Nej desværre det har jeg ikke." Jeg slog hovedet ned i bordet.

"Lad os bare gå der ned. Jeg er alligevel ikke så sulten." Efter det, knudrede min mave. Maria kiggede på mig med et lidt sjovt ansigt.

"Du må godt få 15 kroner af mig," kom der en stemme bag mig. Jeg vente mig om og så at det var Alex.

"Alex? Nej det er fint, Er ikke så sulten." Han kiggede på mig og vidste godt at jeg løj.

"Tag dem nu bare, jeg ved at du er sulten." Jeg kiggede lidt ind i hans flotte lyseblå øjne. Jeg tog imod pengene og sagde tak. Maria og mig gik ned i kantinen.

"Han er sku da super sød og give dig 15 kroner! Men vent kender du egentlig ham? For da han kom ind i klassen råbte du bare hans navn."

"Nej jeg kender ham ikke. Vi mødes bare ude på gaden fordi jeg ikke kiggede mig for så vi stødte ind i hinanden."

"Nåår så er det derfor i nogenlunde kender hinanden." Vi gik over i køen til at kunne købe noget mad. Gad vide hvorfor han skulle starte på vores skole og lige i præcis vores klasse. Jeg ved stadig ikke hvorfra han ved hvor jeg bor. Måske skulle jeg spørge ham. Køen rykkede og jeg fik købt min mad. Vi satte os overfor hinanden.

"Hey, prøv at kig bag ved dig, Alex sidder og stirre på dig." Sagde Maria med en hviske stemme. Jeg kiggede tilbage og så at han gjorde.

"Hvad er hans problem?"

"Måske kan han godt lide dig, jeg mener du har de smukkeste brune øjne, det sødeste smil og det flotteste gyldne hår, faktisk har jeg aldrig set så gyldent hår før." Jeg smilte og vidste ikke rigtig hvad jeg skulle sige. Vi spiste færdig og gik op mod klassen og ventede på at læreren kommer selvom det tager en halv time endnu. Der var ingen på gangen udover mig og Maria.

"Hm, der plejer altid at være mindst en fra klassen der sidder og venter her og også fra de andre klasser."

"Ja, det undre mig lidt." Maria var enig og nikkede.

"Jeg kommer lige om lidt jeg skal lige pudse min næse og tisse." Maria gik ned på toilettet og jeg stod der alene. Der kom nogle nede i den anden ende. Det var ca. 3 piger fra klassen. Åh nej ikke de piger. De er så irriterende.

"Hey!" Råbte de og kiggede på mig. De gik nærmere og skubbede mig op af væggen.

"Når når når når, så du kender vidst Alex hva' er i gode venner eller hvad?" De så ret sure ud.

"E-eh ja jeg kender ham men ikke helt, vi gik bare ind i hinanden da jeg var på vej hjem fra skole." Pigerne kiggede lusket på hinanden.

"Så i er ikke gode venner, det er da godt. Men hør her! Du skal ikke bare tro at du kan få alle drenge og især ikke med den der reaktion. Drengene er til os og de andre og ikke til dig eller din veninde forstår du det?!"

"Nej det gør jeg ikke." Pigerne blev overrasket over jeg sagde det. "Drenge er ikke noget legetøj ikke nogens ting, de er mennesker ligesom os og man bestemmer selv hvem man vil være sammen med." Pigerne så endnu mere sure ud og slog mig med en knytnæve lige på min næse. Jeg holdte mig på næsen og blod begyndte at strømme ud. Jeg satte mig ned på gulvet.

"Skal du have flere slag hva'?" Pigerne skulle til at sparke mig i maven da der kom en.

"Hey hvad tror I i har gang i? Lad hende være!" Pigerne kiggede over på personen jeg gjorde det samme.

"A-Alex? Vi lavede bare sjov med hende det er jo ikke fordi v-"

"Gå væk fra hende og lad hende være." Pigerne blev sure, gik væk fra mig og gik deres vej.

"Er du okay?" Han rakte hånden frem. Jeg tog hans hånd.

"Ja jeg er okay, det gør ikke så ondt." Da jeg rejste mig op, var jeg ved at snuble over mit ene ben. Da jeg var ved at falde ned på gulvet havde Alex sin ene arm rundt om mig og hans anden hånd var i min. Vi stod stille lidt i den stilling. Jeg kunne se ham i øjnene og jeg begyndte at rødme lidt. Blodet faldt stadig langsomt ud af næsen.

"Jeg må hellere få stoppet næseblodet." Jeg stillede mig op og gik ned på toilettet og Alex gik med. Måske har jeg chancen nu for at spørge hvorfra han ved hvor jeg bor. Jeg kiggede over på ham. Han kiggede også på mig.

"Hold hovedet tilbage for at stoppe det. Og hvis du er bange for at gå ind i noget er jeg her så du ikke gør." Han tog sin hånd og rejste mit hovedet op så jeg så lige op i loftet. Vi drejede lige om hjørnet hvor toilettet var. Maria stod stadig inde på toilettet.

"Hvad er der dog sket Bell?!" Hun skyndte sig at gå over til mig.

"Der var nogle piger der tog fat i hende og slog hende." Svarede Alex.

"Jeg skal nok hjælpe hende herfra, tak." Alex smilte og gik.

"Pas nu bedre på dig selv, vi kan ikke have at du kommer noget til." Sagde Alex. Mig og Maria kiggede lidt underligt på Alex imens han gik sin vej. Nu fik jeg ikke spurgt ham. Maria hjalp mig med min blodnæse.

"Sikke noget hva'. De dumme piger skal altid gøre et eller andet imod dig, og du har ikke engang gjort dem noget. Det irritere mig." Jeg nikkede bare og holdte noget papir ind i næsen.

Noget tid efter, så vi læreren gå forbi og vi gik med. Han åbnede op for klassen og vi gik ind og satte os ned på vores pladser og gjorde klar til at timen skulle starte. Lidt efter lidt kom flere fra klassen. Først var det alle drenge der kom løbene ind, undtagen Alex. Han kom stille og roligt ind og var helt afslappet. Bagefter kom alle de andre piger. Alle satte sig ned på deres pladser. Jeg så at nogle af de piger fra før sad og stirrede på mig. Jeg rykkede en smule længere ned i sædet og kiggede bare ud af vinduet. Hvad er folks problem med mig? Hvad har jeg nogensinde gjort dem? Imens jeg kiggede ud kunne Jeg se nogle få blade falde af træerne. Det var ret blæsende idag..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...