Autumn.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 nov. 2015
  • Opdateret: 9 nov. 2015
  • Status: Igang
I en alder af 12 år, er det svært at udnævne én oplevelse til sin værste, men Autumn Winther oplevede en ting som i den grad fik hende til at overveje, om hun skulle leve eller dø. Hun fik svært ved at koncentrere sig, svært ved at være social, ja mistede endda nogle venner, bare fordi at hendes mor døde..

1Likes
0Kommentarer
124Visninger

3. Is

Jeg trådte ud af døren til vores lejlighed, og en kold brise ramte min krop. Jeg holdt April i hånden, og skulle til at følge hende i skole. "Autee, se en kat!" råbte April begejstret og pegede mod en kat, som var på vej hen imod os. "Jaa," svarede jeg med en rolig stemme og satte mig på hug, for at age katten på hovedet. Jeg strøg mine fingre igennem dens pels, "nuurh, sød kat," sagde April og klappede i sine hænder. "Kan du age den lige så stille?" spurgte jeg, og kiggede på April. "Øøh okay," sagde hun, og tog langsomt hendes ene hånd over mod katten. Men lige i dét hun rørte katten, løb den væk. April tog hurtigt min hånd igen, "kom, jeg vil gerne i skole nu," sagde April og begyndte at gå hurtigt. Vi gik over vejen og fik fat i en taxi, som vi kunne tage hen til April's skole. Vi satte os ind i taxien, og jeg fortalte chaufføren hvor vi skulle hen. "Autee?" spurgte April pludselig, da vi havde siddet der i et godt stykke tid."Ja søde?" svarede jeg og smilte til hende"Hvornår kommer far hjem?" hun sad og legede, med sin bamse som hun altid havde med sig. Jeg tænkte mig længe om.. "Ååh søde April, han bor ikke hos os," svarede jeg og kiggede ud af vinduet. "Hvor bor han så?" hun lød lidt forvirret. "Han bor i himlen, hvor han har det rigtig godt," svarede jeg, og tog hendes hånd. "Nøøj hvor sejt, hvordan er han kommet derop?," spurgte April og pegede op mod himlen. "Han tog en flyvemaskine derop," svarede jeg og grinte kort. "Ligesom mor?" spurgte hun og grinte. "Ja. Ligesom mor," svarede jeg og gav hendes hånd et lille klem. "Jeg elsker dig søde Autee," sagde hun pludselig. "Hvor er du sød," svarede jeg med et smil på læben, "jeg elsker også dig." "Vi er der nu," sagde chaufføren vredt. Jeg gav ham pengene, og gik ud af bilen hvorefter jeg gik om på den anden side, for at åbne April's dør. Jeg løftede hendes skoletaske ud af bilen først, hvorefter jeg løftede hende ud og svingede hendes ben rundt i luften. "Nu skal du i skole," sagde jeg og satte hende på jorden.Hun prøvede at løfte sin skoletaske op, men hun tabte den hurtigt igen. "Kan du ikke tage den Autee?" spurgte hun og sukkede. "Jo selvfølgelig kan jeg det søde," svarede jeg og samlede tasken op med et smil. April smilte tilfreds og tog min hånd, og vi traskede igennem de våde efterårsblade hen til hendes skole.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...