Guided by spirits bind 1 The red blood crystal

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 nov. 2015
  • Opdateret: 13 mar. 2016
  • Status: Igang
Pigen Caro lever med sin bedstefar ude ved en høj. Ved siden af højen er der en skov hvor mange forskelige monstre lever. Caro går endag ind i skoven fordi hun ser noget røg og finder så et væsen hun aldrig har set før. Det var en ånd ved navn Kass. De starter med at være uvenner men ender med at bliver venner og skal kæmpe for at overleve i en verden hvor de bliver jagtet af både Ånder og spirithunter.

4Likes
5Kommentarer
577Visninger
AA

8. The Spiritheadhunter

Caro og Kass vandret ind i Oase. Kass sat sig på Caros skulder og lignet en skulderplade for ikke at vække mistanke. De gik igennem byen for at finde Den rigtige vej til skoven. I den anden ende af byen var der en snak i gang en mand med lilla glødende øjne sad ved et bord og på den anden side af bordet var en mand med blå hud som snakket med ham:

”Så du vil have mig til at fange denne ånd” sagde manden med det blå hud. Manden nikket og svaret:

”Ja han dræbte den sidste headhunter jeg sendte ud. Karlos med shotgunen” Manden med det blå hud smilede og svaret:

”Er han alene eller sammen med andre ånder?” Manden sukket:

”Hvorfor alle de her spørgsmål Tusk? Nej ikke andre ånder men en pige  en anden spirithunter.” Manden med det blå hud grinte:

”Så en ånd og en spirithunter er blevet venner? Hmm det er vel specielt.” Manden med det blå hud tænkte og så svaret:

”Ok du kan leje mig for det her job gratis. Jeg vil se ånden som dræbte Karlos.” Manden rejste sig og gik. Tusk sat i løb efter ham men da han kom ud for bygning var manden med de lilla øjne væk:

”Hvor blev han af?” Tusk gnubbede sit hoved og begyndte at gå ned i byen.

 Caro mave rumlet. Hun var sulten:

”Kass skal vi ikke gå ind og få nåede at spise før vi prøver at finde skoven?” Masken på hendes skulder svaret lavt så de andre ikke kunne høre ham:

”Lyt Caro mennesker jagter ånder så prøv ikke snak for meget til mig og ja bare gå ind og spis.” Caro løb hen til den nærmeste bod og sagde:

”Bare giv mig mad jeg er ligeglad hvad.” Manden bag boden blev bange af den pludselige pige og fandt fem majskolber frem og sat dem foran hende på en plade. Caro sat sig og begyndte at spise. Manden bag boden sagde lavt:

”Det bliver halvtreds kroner.” Caro sat halvtreds kroner på bordet og spiste videre. Kass hvisket i hendes øre:

”hvad er kroner?” Caro svaret lavt til hendes skulder:

”kroner er penge her i vores land” Kass forstod. Inde i boden kom en mand med blå hud og sat sig og med sin stemme sagde:

”majs tak” Manden greb majsen og spiste dem han lag også halvtreds kroner. Kass begyndte at ryste lidt nervøst og sagde:

”Caro vi må væk herfra. Det der er Tusk. En spirithunter han er farlig.” Caro tog majsen og begyndte at gå. Tusk lomme rystet han tog hans spirit guide frem og så at den lyste meget kraftigt. Han vrissede:

”Så den pige har ånden.” Han rejste sig og begyndte at gå efter Caro og Kass. De to venner løb gennem gyderne. Caro begyndte at snak:

”Hvilken vej er skoven vi må væk herfra.” Kass mørke stemme lyd lidt bange da han svaret:

”Den er lige ude foran byen. Du skal bare forsætte den her vej.” Caro skulle til at sige nået men nåede det ikke da et spyd kom susene gennem luften og ramte væggen lige ved siden af hendes hoved. Caro skreg i frygt da hun så Tusk kom gående. Spyddet lyste grønt og havde en lænke som var forbundet med hans arm. Tusk hev armen til sig og spyddet kom flyvende tilbage og landede i Tusk hånd. Tusk grynte grinte og begyndte at snak:

”I kan ikke slippe væk for mig Lillepige og ånd. Jeg er Tusk Spiritheadhunter.” Kass forlod Caro skulder og røgen begyndte at komme frem igen. Caro greb bright og sigtet mod Tusk. Tusk grynte grinte igen og sigtet med hans spyd mod dem. Alt blev stille får de få sekunder hvor de stod stille. Tusk kastet spyddet igen den kom flyvende som et patron og ramte næsten Kass. Men masken nåede lige at flyve til siden. Caro skyd en hvid pil mod Tusk men manden med det blå hud greb pilen. Han stod med pilen i sin hånd og knuste den. Kass skyd sig frem og bid fast i Tusk arm. Tusk svang armen og smed masken ind i muren. Caro skreg:

”KASS!” Masken svævet langsomt og svagt op igen. Mens røgen langsomt kom frem igen sagde Kass:

”Jeg er ok Caro fokuser på dig selv.” Caro tårer faldt da hun skyd en pil mod Tusk igen. Men Tusk svang bare sit andet spyd ned i pilen og smadret den. Tusk trak armen til sig så han fik sit andet spyd tilbage og kastet det mod Caro som smed sig på jorden for at undvige. Kass fløj med fuld fart tilbage mod Caro og begyndte at snak:

”Han er alt for stærk vi kan ikke besejre ham.” Caro tænkte og indså nået. Hun rejste sig op igen. Hun havde fået en ide og forklaret den:

”Kass sæt dig på mit ansigt igen vi nød til at bruge The white wolf.” Kass kiggede surt på Caro:

”Nej du må ikke dø Caro! The white wolf er alt for kraftfuld. Et menneske krop kan ikke holde til sådan en kraft!” Caro kiggede på Tusk og svaret:

”Det er inden det eller vi dør.” Kass sukket vredt og sat sig på Caro ansigt så de begyndte fusionere. Caro arm begyndte at brænde igen og også lidt af hende skulder. Hendes krop blev hvid. Hendes øre blev spidse. Hendes tænder blev skarpe. Masken blev til hendes ansigt. Hendes arm blev sort. Halen kom tilbage. Fødderne blev store. Hendes ansigt blev ulve formet. Nu var hendes transformation til The white wolf færdig. The white wolf kiggede op på Tusk og med sin double stemme begyndte at snak:

”du SKAL nu DØ for AT prøv AT kæmpe MOD os TUSK!” Tusk begyndte at grynte grinte igen og derefter sagde:

”Kom bare an misfoster!”” Tusk kastet spyddet igen og gennemboret The white wolfs mave. The white wolf skreg af smerte. Men nåede lige at skyde sin pil af sted. I det pilen kom flyvende trak Tusk spyddet tilbage og hoppet til siden for at undvige pilen. The white wolf skreg mere af smerte da spyddet blev trukket ud af den igen. The white wolf svang armen og skyd den sorte ulv hoved af sted. Ulve hoved fløj med fuld kraft hen mod Tusk. Men igen hoppede Tusk til side og kastet spyddet mod The white wolf. Men den her gang nåede the white wolf at hoppe til siden. Det sorte ulve hoved fløj hurtigt til siden og fik fat på Tusk arm og svang ham ind i muren. The white wolf gispet efter vejret og begyndte at snak:

”Vi KAN ikke HOLD det HER ud MEGET længere. MEN vi VIL blive VED med AT kæmpe!” The white wolf sat sig på alle fire og knurret. Dens mund blev helt rød og den sprang frem mod Tusk. The white wolf sat tænderne i Tusk så han skreg af smerte. Det røde fra The white wolf mund gled ned og blev et mærke på Tusks mave. The white wolf sprang tilbage greb buen og sigtet på mærket. En pil ramte mærket og det gik ild i Tusk. Tusk skreg af smerte og sprang rundt. Han brugte nået af hans egen energi og slukket ilden. Tusk i vrede sagde:

”Fint bruger vi energi! Så kan jeg også lege med.” Hans næve begyndte at lyse og han greb spyddet og smilte. Han begyndte at snak igen:

”Med den her voodoo dukke vil i aldrig kunne vinde over mig.” Han greb til en af dukke af ham selv han har rundt om halsen i en halskæde. Der var flere dukker i halskæden som lignet ham men han tog kun en. Han bed hoved af dukken og slugte den. Hans øjne blev helt røde. Tusk begyndte at grine sadistisk og derefter sagde:

”Med den her dukkes kraft vil jeg blive udødelig. Jo mere skad jeg tager. Jo mere kraft får jeg.” Tusk grinte igen og kaste spyddet den her gang kom det hurtigere og mere kraft. Spyddet smadret lidt af muren bag the white wolf så den revnet. The white wolf så overasket på Tusk og derefter skyd en pil mod Tusk. Men Tusk var også hurtigere end før. Han var så hurtig at han forsvandt fra syne. The white wolf kiggede rundt og lige pludselig knækket en gren bag dem. Tusk stod lige bag dem han hamret nævn i baghoved på The white wolf så den faldt frem af ned i jorden. Langsomt kom The white wolf på benene. Masken faldt af og Caro og Kass blev skilt fra hinanden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...