Guided by spirits bind 1 The red blood crystal

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 nov. 2015
  • Opdateret: 13 mar. 2016
  • Status: Igang
Pigen Caro lever med sin bedstefar ude ved en høj. Ved siden af højen er der en skov hvor mange forskelige monstre lever. Caro går endag ind i skoven fordi hun ser noget røg og finder så et væsen hun aldrig har set før. Det var en ånd ved navn Kass. De starter med at være uvenner men ender med at bliver venner og skal kæmpe for at overleve i en verden hvor de bliver jagtet af både Ånder og spirithunter.

4Likes
5Kommentarer
582Visninger
AA

11. The little girl and the turtle pig

Næste morgen snakkede de to venner igen. Caro var stadig ikke helt kommet på benene så der gik en dag mere med at snakke. Kass prikkede til Caro så hun vågnet:

”Caro. Caro vågn op.” Caro gryntet og rejste sig hun følte sig mere frisk men ikke nok til at stå op i nu:
”Jeg er vågn. Jeg er vågn. Hvad vil du Kass?” Kass spurgte med nysgerrighed i stemmen:

”Kan du fortælle mig din historie?” Caro kiggede med undren på Kass:

”Ja tror jeg godt jeg kan i dag men hvorfor?” Kass med et skævt smil svaret:

”Fordi jeg fortalt min så vil vide hvor min nye eftersøgte makker er fra og hvem hun er.” Caro smilede og begyndte hendes historie:

”Ok det hele startet for nogle år siden.”

 

 

En nu ti år gammel Caro vågnet på sin nuværende fødselsdag. Caro hoppet ud af sengen og løb ud i køkkenet og hoppede ind i bedstefarens mave skrigene:

”Jeg er ti. Jeg er ti!” Bedstefaren smilede og hans blik landede på en bue formet pakke på bordet. Caro kiggede og med store øjne og løb hen og rev papiret i stykker og så sin nye bue. Bedstefaren smilede og begyndte at snak:

”Det er en trænings bue med falske pile så du kan træne.” Caro hoppet rundt glad og lod som om hun skød pile af sted. Bedstefaren nød synet af den unge pige som lod som hun skød pile:

”Caro nu må vi lære dig at bruge den.” Caro nikket glad.

 

 

Voksen Caro hostet svagt og smilede til Kass:

”Sådan startet min træning med min bue og langsomt ledte op til den dag hvor jeg først så en af Bright pile og mødte en gamle ven Toten.”

 

 

 

”Den unge Caro stod udenfor nu sammen med bedstefaren som lærte hende hvordan hun skulle stå når hun skød med buen og hvordan man hurtigt fik fadt på en pil til at skyde:

”Så stå sådan her Caro og så sigt mod skydeskiven.” Caro lod buen skyde af og pillen ramte skævt og ikke kraftfuld men den ramte skiven i ydre ringen. Caro smilede ved at hun ramte:

”Godt min unge ven nu øver vi sådan her for en time vær dag og så lære du hurtigt at bruge en bue.” Men det var bare en nået de troede. For det endte med at de trænede for flere time om dagen og Caro nød tiden med hendes bedstefar. Om aften lå hun på højen og kiggede på stjernerne. Hun vandret op til toppen og så skoven bag højen. Bedstefar gik op til hende og begyndte at snakke:

”Lyt Caro du må ikke gå der ned. Der leve monstre og bæster som du ikke skal se og møde. Du må forstå det.” Caro smilede og svaret:

”Ja men når jeg kan bruge min bue må jeg godt ikke?” Bedste rystet på hoved og forsatte:

”Nej det alt for farligt Caro. De monstre der nede skal du ikke lægge dig ud med.” Caro lavet et skuffet ansigt men blev bare ved med at kigge der ned. Bedstefaren begyndte at gå ned og gav tegn til hende at hun skulle komme med. Caro løb efter og lag sig til at sove. De næste par dage forsatte på samme måde træning og mere træning. Hun lærte hurtigt at bruge en bue. En dag da hun stod på toppen af højen og legede med sin kamp bue og trænings bue tabte hun trænings buen ned i skoven. Hun gled langsomt ned og ledte efter den. Hun ledte over alt og endte med at kigge op og se at skoven var så tyk at ingen sol lyste her nede. Hun blev meget bange og gik langsomt rundt. Hun lavet en lille lyd for at fjerne stilheden. Hun hørte nu en knurren men gik mere langsomt videre. Hun så nu sin bue den lå på en lille grøn ring af mås. Hun smilede og løb frem og da hun rørte den grønne ring bevæget det sig og rejste sig op. En stor skildpadde med et grise hoved som havde stødtænder rejste sig op. Dens skjold var stort og havde den grønne ring af mås og buen på toppen af skjoldet. Caro skreg og faldt tilbage hun så det store bæst. Grisen gryntede fint og kiggede rundt og fik øje på Caro. Grisen gik langsomt tæt på hende. Caro lå på jorden lammet af frygt og rystet i frygt. Skildpadden kiggede hurtigt til siden og så nu tre sabeltandstiger kom løbene. Grisen kiggede på Caro og så tigerene. En af tigerene sprang efter Caro men skildpadden svang halen og slog den væk. Skildpadde grisen stod nu lige over Caro og sat sig og gik ind i skjoldet. Den lille Caro åbnet langsomt øjne og var nu inde i et mørk rum. Hun kiggede forvirret rundt. Hun kunne høre bump på væggene. De tre tiger hamret sig ind på grise skildpaddens skjold. Hun kunne nu høre en dyb stemme snak til hende:

”Tag det med ro barn. Jeg gør dig ikke noget. Jeg spiser kun græs. Jeg kiggede kun på dig fordi synes det var underligt at et menneske vandret rundt i vores skove.” Caro med frygt i stemmen svaret:

”Okay mit navn er Caro.” Grisen svaret:

”Mit navn er Toten. Jeg er en grisepadde. Et af de mange bæster det leve i de her skove og i den her verden.” de små slag på skjoldet forsatte. Caro vandret op til hoved af grisen så den kunne se hende:

”Kan vi fjerne de her tiger så jeg kan komme hjem.” Toten sukket lavt:

”Jeg er bange for vi ikke kan det barn. De er for hurtige for mig. Jeg kan godt tag en af dem men tre vil overmande mig.” Caro blev bange:

”Men hvad med bedstefar der hjemme jeg vil godt hjem nu.” Den ti årig gammel pige begyndte at bryde i tåre og gråd. Toten begyndte langsomt at snak:

”Rolig nu mit barn. Vi skal nok overleve de her tiger giver let op. Snart vil de give op og så skal jeg nok føre dig hen til der hvor du vil hen.” Men sådan gik det ikke for dem. De her sabeltandstiger kunne lugte Caro og ville have det menneskekød så de forsatte i flere timer. Caro lå i det kolde skildpadde skjold:
”Lyt mit barn. Vis du er sulten ligger der noget frugt bagerst i skjoldet. Dee falder altid der ind når jeg går. Vis du vil spise det.” Caro vandret langsomt ned i den anden ende og fandt frugten. Hun sat sig og gumlet lidt på en af dem mens hun snakket:

”Tak mester gris.” Grisen latter kunne høres fra den anden ende af skjoldet. Caro blinket og kom i tanke om buen. Hun løb op til hoved igen og begyndte at snak:

”Mester skildpadde min bue ligger på toppen af dit skjold. Jeg klatre lige ud og får fat på den.” Skildpadden bryd ud i latter:

”Alt det her for en bue. Barn lyt du kan ikke klatre ud jeg tur ikke lade dig gå der ud.” Caro lyttede igen ikke og var allerede ude. Hun klatret op af siden af skjoldet og op på toppen og fik fat på buen. Da så hun tre hvide pile kom flyvende og de ramte ind i tigerene og dræbt dem på stedet. Caro kiggede overasket på pilene skildpadden hoved kom ud og så de døde dyr en pil kom flyvende og ramte Toten i siden af hoved. Toten bryd et smerte skrig ud og faldt til jorden. Caro faldt til jorden. Lidt efter kom Bedstefar løbene og begyndte at snak:

”Caro hvad laver du her nede jeg sagde det var for farligt!” Caro var allerede kommet på benene og stod og rusket i Toten hoved:

”Mester skildpadde vær sød at vågne op min bedstefar er her nu.” Bedstefaren greb Caro og træk hende væk:

”Kom væk fra det monster barn den vil bare spise dig.” Caro vrid sig fri fra hans greb og løb hen til skildpadden igen:

”Nej han var sød han reddet mig fra tigerene.” Bedstefaren så overasket ud:

”bedstefar vi må redde mester Toten. Vær nu sød du har de der helene planter der hjemme skaf dem til ham.” Bedstefaren nikket og løb af sted. Caro snakket til skildpadden:

”Toten kan du rejse dig og gå med mig hen til højen så det letter for os.” Skildpadden bryd et brøl af smerte ud mens den rejste sig og tog Caro op på dens hoved og begyndte at gå. De endte ved højens start og den faldt til jorden i smerte. Caro blev ved skildpaddens side i gennem det hele. Bedstefaren kom glidende ned af bakken med en sæk af helene planter. Bedstefaren sat plantens støv op mod såret fra den lysene pil som havde ramt Toten. Bedstefar fjernet langsomt pilen mens han trykket mere og mere med planten. Toten gryntet nogen gange svagt af smerte. Bedstefar smilede og sagde:

”Han skal nok klare den Caro han vil overleve. Han skal bare bruge nogen dag til at blive rask.” Vær dag besøgt Caro Toten og de snakkede. Caro lærte meget om Toten race og skoven selv. En af dagene snakket de om pilen:

”Mester skildpadde hvad var det for en slags pil der ramte dig?” Toten gryntet nysgerrig:
”Jeg ved det ikke barn.” Det var aften og Caro lå på skildpadden skjold og kiggede på stjernerne:
”Tror du det var en stjerne. Pilen lyste som en stjerne.” Skildpadden grinte og svarede:

”Det kan godt være barn. Når du må se at komme tilbage til din bedstefar og sove.” Caro sukket men hoppede af skildpadden skjold og løb langsomt op af højen mens hun sagde:

”Ja ses i morgen Toten. Jeg skal nok komme med mere frugt.” Skildpadden grin gav Caro et smil på læben.

Næste dag da Caro kom ned så hun skildpadden stå op:
”Toten du er frisk!” Skildpadden nikket og svaret langsomt:

”Ja tror jeg vil forsætte min rejse nu Caro.” Caro blev trist over de ord som skildpadden sagde:

”Du kommer vel tilbage gør du ikke Toten.” Skildpadden nikket glad:

”Jo jeg kommer tilbage barn. Nu når jeg har fået en ven i de her skove.” Caro havde en sæk med frugter og hendes bue på sig. Hun hoppede ind i skjoldet og begyndte at snak:

”Jeg ligger sækken med frugter her så du let kan få fat på den og min trænings bue ved siden af så du kan se på den og huske mig.” Toten smilede mens han så Caro hoppe ud af skjoldet igen:

”Ok barn farvel så.” Skildpadden vandret gennem skoven. Caro løb op på toppen af bakken og holde øje mens den gik ind i skoven. Hun blev stående indtil hun ikke kunne se Toten mere. Hun stod helt stille da hun følte vandet løbe ned af hendes kinder. Hun græd. Hun tog et skridt frem og skreg i en høj stemme:

”Farvel Toten husk og kom tilbage. Jeg kommer til at savne dig. Tak for alt!” Et stor brøl fra skildpadden kunne høres. Caro fem minutter efter faldt til hendes knæ og græd. Bedstefar kom op og tog hende op. Han løftet hende ned fra bakken mens han sagde:

”Det er første gang jeg har mødt sådan et venligt bæst. Jeg kommer også til at savne ham Caro.” Caro blev lagt i seng og hun så aldrig Toten igen.

 

 

Caro smilede med tåre i øjne. Kass svævet ved hendes side og sagde nu:

”Så du har regnet ud hvem der skød Toten og tigerene?” Caro nikket:

”Ja bedstefar skød dem. Pilene der blev brugt var brights pile. Men jeg er ikke sur på bedstefar. Toten så skræmmende ud. Men aldrig døm en person før du kender dem.” Caro snøftet mens Kass svaret:

”Så det historien om din barndom og hvorfor du var så beskyttende da du gik i skoven.” Caro nikket svagt. Hun kiggede op det var nu aften. Hun havde brugt hele dagen på at fortælle historien. Hendes mave rumlet og Kass begyndte at lave nået mad langsomt. Efter de havde spist gik de i seng og begge historie var nu fortalt. Hvordan de lærte at kæmpe og hvem der gav dem mod til at kæmpe videre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...