Guided by spirits bind 1 The red blood crystal

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 nov. 2015
  • Opdateret: 13 mar. 2016
  • Status: Igang
Pigen Caro lever med sin bedstefar ude ved en høj. Ved siden af højen er der en skov hvor mange forskelige monstre lever. Caro går endag ind i skoven fordi hun ser noget røg og finder så et væsen hun aldrig har set før. Det var en ånd ved navn Kass. De starter med at være uvenner men ender med at bliver venner og skal kæmpe for at overleve i en verden hvor de bliver jagtet af både Ånder og spirithunter.

4Likes
5Kommentarer
575Visninger
AA

9. The blue beast

Caro gispet efter vejret mens Kass svævet langsomt op og derefter fik røgen frem igen. Caro lå på jorden besvimet. Tusk grinte igen hans grynte grin blev mere og mere sadistisk. Kass knurret af vrede og med vrede i stemmen sagde:

”Det kan godt være hun er et menneske. Men hun beskyttede mig mod en af jer! Hun er ikke ligesom jer. Hun er ikke et nådesløst monster som dig. Hun har et godt hjerte. Selvom jeg ikke kan lide jer mennesker på nogen måde. Er hun ikke en jeg vil dræbe!” Tusk kiggede overasket på ånden. Tusk med et smil begyndte at snak. Imens han gik hen mod Caros besvimet krop:

”Nådeløs. Er det nådeløs du kalder mig Kass. Jeg ved du har dræbt mange uden nåde. Du har en tørst for blod!” Tusk var nu kommet helt hen til Caros besvimet krop. Tusk snakkede videre:

”Men Kass lad mig vise dig nådeløs” i det han siger nådeløs sparker han Caro krop så den falder ind i en mur. Kass rasende fløj med fuld kraft ind i Tusks mave så han fløj væk. Tusk tog meget skade af det store skub og hans øjne blev mere røde. Kass svævet hurtigt hen til Caro og prikkede hende. Caro mumlet en lyd som gjord Kass rolig nu når han vidste hun stadig var i live. Kass vendte sig rundt. I det han vendte sig kom et spyd flyende lige ind i ham så han ramte muren. Kass svævet langsomt op igen. han havde et stort problem siden han skulle både skulle fokusere på Tusk og fokusere på at beskytte Caro. Kass syn var sløret og han kunne kun se Tusks røde øjne. Kass prøvet at sige nået men kunne ikke. Tusk med sin kolde stemme begyndte at snak:

”Nåde. Tror du vi tænker på nåde ånd? Tror du vi tænker på jeres følelser? Tror du ikke du fik hende i mere fare bare ved at tage hende under din vinge? Jeg synes du skal overveje hvad du gør næstegang du vælger at blive ven med et menneske Kass.” Kass tænkte over hvad han havde gjort. Kass havde fået et menneske i fare men ikke nok med det fået sig selv i fare. Kass stemme kom tilbage svagt men stadig mørk:

”Tig stille dit blå monster. Du ved ikke nået. Jeg har ingen følelser for noget menneske eller ånd! Jeg gider ikke beskytte hende. Jeg piller dit hud af dig og bruger det som tæppe i mit hus” Kass stemme blev vred. Hans røg blev meget mere stiv. Røgen forsvandt og blev til små stråler af mørke. Masken blev mere 3D. Nu var masken ikke flad mere. Nej den bulet ud. Masken knækket og tænder vokset. Så han nu har en mund. Kass har nået et nyt punkt i sin ånde form. Han var udviklet sine evner sin styrke. Kass vrede kunne ses. Kass stemme var mere mørk end nogensinde da han sagde:

”Du ved ikke hvem du har lagt dig ud med Tusk!” Kass skyd sig selv frem i vrede og bed fast i Tusk mave. Med hans nye styrke kunne Kass skub ham let. Tusk fløj af sted og landede hårdt på jorden i gyden. Tusk rejste sig knækket sin nakke og sagde:

”Fint vis du vil lege så lad os lege ånd! Lad mig lige gøre mig selv klar.” Tusk fandt to dukker mere og bed hovederne af dem og slugte dem. Tusk øjne lyste brænd rødt man kunne se små flamme ved hans øjne. Hans åre kunne ses langsomt blive fremvist og blive helt røde hans hals pumpet hurtigt da han begyndte at træk været som et bæst og vrisse og gryntet som et monster. Tusk placeret en af hans spyd på ryggen og tog en stor kniv frem. Han sprang mod Kass med kniven først. Kass skyd sig selv tilbage for at undvige Tusk. Tusk i landing kastet sit spyd med en utrolig kraft så man kunne se vinden blive smadret til siderne. Kass maske lyste lilla og et lille skjold kom op foran Kass som tog slaget fra spyddet. Kraften fra spyddet og skjoldets styrke gav et brav i luften. Spyddet knækket og energi skjoldet splintret i små stumper. Tusk styrtet frem mod Kass med kniven klar. Han sindssyge sadistiske latter ekkoede i gyden. Han svang kniven i store hurtige bevægelser i mens Kass undviger alle slagene. På samme tid som han svang begyndte Tusk at snakke:

”Du kan ikke undvige for evigt Kass. Du kan ikke overleve en kamp mod mig. Jeg er Tusk. Jeg er The Spiritheadhunter.” Kass grinte lidt og derefter brugte sin tænder til at ramme ind i Tusk maven. Tusk ramte vægen. Samtidig sagde Kass:

”Jeg har ikke kun brug for at undvige dig. Jeg skal bare vente til det rigtige tidspunkt til at ramme dig.” Tusk brøl kom fra væggen da det andet spyd kom flyvende fra væggen og lige ind i Kass. Kass ramte væggen bag Caro og hostet. Caro øjne åbnet langsomt. Det første hun kunne se var Tusk og hans flammende øjne og røde åre. Caro rullet baglæns og greb bright. Bagfra hørte hun Kass stemme:

”Caro gem dig. Han er alt for stærk.” Caro vendte sig rundt og så Kass nye form. Caro spurgte lidt bange:

”Kass hvad har han gjorte ved dig?” Kass grinte mens han svævet op igen:

”Han har ikke gjorte mig nået. Caro jeg har udviklet mine kræfter nok til at jeg er blevet stærkere.” Caro smilte og sagde:

”Du kan ikke besejre ham alene. Men hvad vis du hopper på mig. Nu bliver vi mere stærk?” Kass sagde vredt:

”For det første kan jeg sagtens tag ham selv! For det andet er det alt for farligt at fusionere nu når jeg har så meget kraft. Det kan din svage menneske krop ikke holde til.” Caro sukket og sigtet en pil mod Tusk mens hun sagde:

”Fint jeg skyder her i baggrunden i mens kan du tage dig af ham tæt på.” Kass smilte og nikket med sit nye maske kunne han endelig smile og nikke. Tusk grinte højt mens han langsomt gik tætter på. Han smilede vredt og sagde:

”Når hvor røgerne. Men nu må i vist snakke færdig jeg venter nemlig ikke!” Tusk tog en kamp position med sin kniv og gjorde klar. Caro sigte forsigtigt på Tusk mens Kass viste tænder. Tiden stod stille for få sekunder alt var stille, og så skyd Kass sig af sted mod Tusk. Tusk vidste Kass ville være utålmodig. Tusk greb fat i masken og hoppet over Kass. Tusk løb nu med fuld fart mod Caro med kniven klar. Kass vente sig rundt og skreg i frygt og vrede:

”Caro pas på!!” Caro øjne stivnet i frygt alt blev sort og blod skyd ind på muren. Tusk stod nu med blod på kniven bag ved Caro. Caro træk vejret svagt og faldt til jorden. Tusk grinte højt og sagde:

”Se på hende Kass! Se hvad din utålmodighed gjorde ved hende. Du fik menneske dræbt!” Kass hjerte stod helt stille da han så den nye røde farve på Caros arme. Kass råbte højt og med lidt frygt i stemmen:

”Caro!” Caro gav ikke svar fra sig. Kass prøvet igen:

”Caro!” Men igen intet. Kass øjne kunne ikke tages fra Caro krop. Men det var en fejl da Tusk kom løbene og hamret sin store næve ind i masken så den fløj ned i jorden. Kass svævet op hans tanker flød som vand. Han skulle ikke havet været så utålmodig. Vis han havde ventet lidt havde Caro måske levet lige nu. Tusk øjne brændt og var fuld af vrede. Tusk begyndte at snak:

”Kass du nok den første ånd jeg nogensinde har set som holdte af et menneske. Det helt trist at se den store Kass blive trist over en død person og ikke nok med det en person men et menneske. Når du selv har dræbt hundred viser af mennesker dyr og Spirithunters. Du kunne ikke rede hende Kass! Hun var for skrøbelig.” Kass øjne var fastlåst på Caro. Tusk gik forbi Caro krop. I det som han kom forbi hende greb Caro arm ud i Tusks ben så han faldt. Caro brugte sin anden arm til at vende sig rundt. Caro havde et stort ar over maven som blødte men hun trak vejret. Kass så overasket på Caro og svævet hurtigt hen til hende. Kass tog fat med munden om Caro arm og løftet hende hen til muren. Caro sad op af muren og fik et smørret grin på læberne mens hun sagde:

”Den store Kass var trist over min død. Skulle du ikke være ond og hård var?” Caro grinte lidt hendes svage stemme var skræmmende uhyggelig. Kass så vredt men også lettet ud:

”Tig stille Caro du skal ikke bevæge dig!” I baggrunden rejste Tusk sig med et ar over læben af faldet. Tusk så vredt på Caro og Kass:

”I tror i er så seje. I tror i bare kan komme her og være bedstevenner. Men selv vis jeg dør til jer kommer alle ånder efter Caro og alle Spirithunters efter Kass. Jeg vil ikke fejle!” I det Tusk siger fejle springer han frem af med kniven først. Caro hostet en sætning op:

”Pas på Kass.” Kass vendte sig rundt og så Tusk kom flyvende mod ham. Kass skyd sig frem og hamret sin maske ind i Tusk så han faldt tilbage. Tusk rejste sig op i vrede. Og fandt endnu en dukke. Hans stemme brølet sætning op:

”Jeg vil ikke tabe!” Han bed hoved af dukken og slugte den. Hans åre pumpet og hans øjne begyndte at bløde lidt men de var stadig røde. Hans muskler knækket og brækket i det de vokset. Tusk løb hen mod Kass med fuld fart. Kass lavet det lilla skjold bare større nu så den dækket Caro og ham selv. Tusk næve hamret ind på skjoldet op splintret det med et slag. Tusk stemme lyd mere som et bæst end mand nu da han sagde:

”Jeg er Tusk, jeg er et bæst, Jeg er jeres død!” Tusk tog en flaske op fra hans lomme og drak af den. Han spyttet væsken ud igen og der gik ild i det. Han spyet ild. Kass lavet hurtigt at svag skjold som tog ilden. Skjold gik i stykker lige da ilden stoppet med at komme. Tusk brølet hans stemme runget i gyden og udløste en trykbølge lige mod Kass. Kass blev ramt og fløj ind i muren ved Caro side. Caro rystet masken som nu ikke har de sorte stråler ud af sig længere. Caro snakket svagt:

”Kass vågn op. Kass vågn op. Tusk kommer nærmere.” Tusk ben trampet i jorden. Hans tramp efterlader revner i stenene. Tusk hånd kom nærmere på Caro hals. Men i det han skulle til at røre Caro begyndte hans arme at bløde. Tusk greb til sin arm og skreg af smerte. Tusk arm bølget. Musklerne knækket og brækket. Caro tænkte til sig selv:

”Hans muskler knækker? Hans krop kan ikke klare alt den styrke!” Caro kiggede på den sidst dukke i hans halskæde. Caro i smerte sprang frem og greb dukken. Tusk i smerte kunne ikke røre sig. Caro rev hoved af dukken og rejste sig hurtigt og proppet den i munden på ham. Tusk slugte den ikke. Caro svagt slog lige ind på hans mave. Tusk mærket det slet ikke. Caro faldt tilbage greb Bright svagt. Hun skyd en pil lige ind i maven på Tusk. Tusk i smerte af pilen slugte hoved og begyndte at skrige mere. Hans muskler sprang en efter en. Hans krop pumpet og han faldt til jorden. Tusk skrig stoppet og han lå død.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...