Guided by spirits bind 1 The red blood crystal

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 nov. 2015
  • Opdateret: 13 mar. 2016
  • Status: Igang
Pigen Caro lever med sin bedstefar ude ved en høj. Ved siden af højen er der en skov hvor mange forskelige monstre lever. Caro går endag ind i skoven fordi hun ser noget røg og finder så et væsen hun aldrig har set før. Det var en ånd ved navn Kass. De starter med at være uvenner men ender med at bliver venner og skal kæmpe for at overleve i en verden hvor de bliver jagtet af både Ånder og spirithunter.

4Likes
5Kommentarer
575Visninger
AA

10. Kass the hunter of hunters

Caro vågnet langsomt alt var sløret. Hun lå i skoven igen. Hun kiggede på hendes hænder. Hendes hænder var i bandage. Hun prøvet langsomt og rejse sig da hun mærke nået som begyndte at spænde på hendes krop. Hun kiggede ned. Hele hendes krop var dækket i bandage. Noget af bandagen var rød nok fra hendes blod. Hun sat sig op af et træ og kiggede langsomt rundt. Hun kunne ikke se nogen. Hun prøvet at sige noget men kunne ikke hun var for svag. Hendes syn blev mere klart hun kunne se hendes ting ved et bål og hun så nu det var aften. Hun smilede og endelig fik et ord ud:

”Kass” hun kiggede rundt efter om der var nogen der svaret. Men som forventet var der ingen lyd. Hun kiggede rundt efter om der overhoved var noget liv men intet. Hun kiggede op og så stjernerne. Hun smilede og sagde svagt:

”Tilbage hvor det hele startet” Hun huskede nu tilbage i tiden tilbage til bedstefar.

 

En ti år gammel Caro kom løbene mod en ældre man. Det var hendes bedstefar. Caro tackle ham og de begge faldt og grinte. Caro rullede væk fra sin bedstefar og kiggede op på himlen. Det var mørkt og alle stjernen lyste. Lille Caro begyndte nu at snak:

”Bedstefar hvad er stjerne lavet af?” Hendes bedstefar kiggede med et smil og sagde:

”Ingen ved det men folk mener at de er lavet af lys og sten og der er en stjerne for vært menneske her på jorden. Jeg tror der mere bag dem. Som måske er de er små mennesker som kigger på os som vi kigger på dem og vi også bare er en stjerne.” Caro smilede og rejste sig glad op og løb rundt om bedstefar:

”Jeg er en stjerne. Jeg er en stjerne” Lille Caro grinte højt og løb rundt om bedstefaren. Bedstefar begyndte at snak:

”Caro du er ved at være gamle nu. Hele ti år. Imorgen begynder vi at træne dig så du kan bruge en bue og at overleve her omkring huset.”

 

 

Store Caro smilede ved mindet om hendes bedstefar. Hun tænkte lidt og begyndte så at snak:

”Tænk jeg er blevet venner med min bedstefars morder.” I det hørte hun en stemme:

”Det ikke sundt at snakke med sig selv.” Kass kom svævene frem med et dyr i munden. Kass begyndte at flå kød af dyret og sat det på en pind over bålet. Kass svævet hen til Caro:

”Så hvor lang tid har du været vågn?” Caro smilede svagt:

”Femten minutter eller noget er ikke helt sikker.” Kass svævet hen til hende:

”Når mens maden varmer kan vi da snak jeg ved ikke meget om dig Caro.” Kass smilede lidt men ikke meget siden han skal virke kold. Caro smilede og sagde svagt:

”Jeg tror ikke jeg kan fortælle meget i min tilstand hvad med at du fortælle mig din historie. Hele historien.” Kass sukket:

”Det er en lang historie og mange detaljer og meget blod. Caro nikket bare og lyttet:

 

”Det hele begyndte da jeg blev lavet”

 

Inde i et mørkt rum sad en snegle ånd ved et kontrolpanel. Sneglens klistrede arme trykket på en knap og en dråbe fra et træs harpiks landede i en maskine og den begyndte at lys. Sneglen sagde:

”Maskine er oppe chef vi er klar til at skabe ham.” En ræve ånd på to ben stod og kiggede og nikket med en dyb stemme sagde han:

”Fint påbegynd skabelsen.” Sneglen ramte endnu en knap og maskine lyste op man kunne se den blå harpiks inde i maskine begynde at tage form. Harpikssen blev til en fire benet skabning. Ud af maskine kom en fire benet ulv med en sort maske på. Ræven smilede og sagde:

”Godt gjort snegl vi har skabt ham det ultimative våben. Jeg vil kalde ham Kass.” Ræven på sin to ben vandret hen til Kass og tog ham op. Kass sat tænder i ræven hånd så han gryntet i smerte. Ræven slog Kass ned i jorden og begyndte at smile:

”Du er et bæst men ikke bid mig køter.” Kass rejste sig og viste tænder af ræven. Ræven øjne lyste og nu kunne Kass se Rævens havde en grøn maske på der gjorde hans øjne lilla. Ræven greb Kass og tog ham med udenfor. Kass blev sat i et bur og ræven begyndte at snak:

”Det her er din første test Kass. Du skal blive her i buret. Du har 5 dage til at finde en vej ud ellers bliver du dræbt ligesom de andre.” Rundt om det bur Kass var i lå hundrede nej tusind af døde dyr i bur. Kass kunne ikke snak men nikket. Ræven forlod Kass til arbejdet. Kass den først dag slog på buret Stolper. Han slog alle stolper og lyttet fokuseret. Han slog alle stolperne på alle punkter for at lyt hvor det var sagest. Han ramte et punkt hvor den sagde kling. Kass lyttet igen til klinget og fandt ud af det var noget der inde. Han sov lidt.

Anden dag begyndte han at gøre metallet svagere ved at gnide sin skarpe tænder mod stolpen. Det tog en hel dag og stolpen had nu intet metal der hvor han havde slippet.

Tredje dag begyndte han at løb ind i stolpen hårdt. Igen og Igen løb han i den ene ende af buret og så ind i stolpen. Igen og Igen kunne man se den gav sig lidt.

Fjerde dag fandt han tingen inde i stolpen som var en pind lavet af metal. Han kiggede på den og buret resten af dagen for at regne ud af hvad han nu skulle gøre nu var han jo ved at blive nervøs. Han fandt ud af hvad han skulle gøre sent om aften. Han skulle finde kombination og formen til nøglen ved at kigge i nøgle hullet og skabe en nøgle af pinden.

Femte dag var meget fokuseret men han skulle også skynde sig. Han gnavet i pinden og kigget i nøgle hullet igen og igen. Han lavet endelig nøglen sent om aften og kom fri. Lidt efter han kom fri kom ræven gående og i overraskelse så han den lille sultne ulv. Ræven fodret Kass og næste dag tog han ham til den næste prøve. Kass kom hen til en ring. En arena. Der stod to andre ånder en edderkop med en hvid maske og en gorilla med en blå maske. Ræven begyndte at snak:

”Kass du er et våben og skal nu bevise at du kan kæmpe. Det her er Gilitin og Behemoth. To andre våben jeg har skabt. Du skal kunne besejre begge på en gang.” Kass nikket og blev sat på jorden. Kass viste tænder og så på de to fjender. Behemoth angreb i et brøl og svang armene mod Kass. Kass bed fast i Behemoth arm og svang ham ud af ringen. Gilitin skød sne efter Kass fra afstand. Kass i vrede løb frem mod Gilitin men blev ramt. Giften i sneen brændte Kass's hår men han svang det af sig. Han løb med fuld fart mod Gilitin da Behemoth kom løbene og slog Kass ned i jorden. Kass viste tænder og knorede af de to andre ånder. Ræven stod på en pæl over dem og rystet hoved i skam over Kass. Kass gøet af de andre og nu lukket munden. Derefter fokuserede han lidt og åbnet sin mund  i et bjæf. Bjæffet skød en energi bølge mod de to andre som slog dem ud i et skud. Kass hoppede glad rundt over at han vandt. Ræven kom ned og stoppede Kass i hans Glæde.

”Fint du er mit våben. Jeg vil lære dig at kæmpe.”

Årene gik og krigen mellem spirithunterne og Ånderne forsatte.

Kass kiggede på Caro:

”Det var så min barndom træning og prøve efter prøve.” Caro kunne ikke holde at spørgsmål tilbage:

”Hvor er ham ræven nu?” Kass smilede og fortalte videre

 

Tyve år senere fra kampen mod Behemoth og Gilitin. Havde Kass udviklet sig meget han havde kommet op på to ben og så mere uhyggelig ud. Treant var under angreb en dag. Der var en spion for Hunterne som havde sagt hvordan man kom ind i Treant. Kass dræbte en mand og løb hen mod en bygning. Kass kom ind og råbte til Ræven:

”Surk vi under angreb Gilitin og Behemoth holder dem tilbage vi nød til at flygte nu.”

Ræven Surk råbte vredt af Kass:

”Du skal ikke fortælle mig hvad jeg skal slave jeg lavet dig og du bliver her eller bedre du eskortere mig til vores hemmelige udgang. Kass nikket og de begge løb ind mod bygning. De løb i gangen da de hørte et brav og derefter faldt sten ned fra loftet. De kunne høre folk råbe i gangene mens du løb:

”Find den ræv og ulv de må ikke flygte!” Kass greb Surks arm og hev ham med. Kass kom ind i det rum hvor han blev skabt af maskinen. Maskinen var ødelagt og gammel. Kass fjernet maskinen og under den var et slags pengeskabs panel. Ræven begyndte at trykke koden. Men det rumlet igen og en sten ramte ræven så han fløj ind i væggen. Han sad fast og råbte til Kass:

”Kom her nu slave! Jeg skal overleve! Få mig fri!” Kass kiggede på Surk og prøvet at fjerne stenen. Ræven kom fri og løb hen mod lugen og skubbet Kass til siden. Endnu et brav kunne høres og en sten faldt ned over Kass. Kass råbte efter hjælp til Surk. Surk vendte sig rundt og løb hen mod stenen men hørte nu fra gangen udenfor:

”De er ikke her måske næste lokale!” Surk smilede ondt:

”Undskyld slave men du vil ikke overleve.” Surk trykket resten af koden og åbnet lugen så udgangen var åben. Kass blev vred og knuste stenen. Kass løb med røde øjne mod Surk. Han overfaldt Ræven og bed sig fast i Rævens skulder. Surk råbte vredt og i smerte:

”Gå væk dit monster! Jeg bygget dig du kan ikke dræbe mig!” Kass flyttet munden væk fra Surk og sagde:

”Slave, våben, monster. Er det alt hvad jeg er for dig.” Ræven smilede ondt og sparket Kass væk:

”Nej du også død for mig nu ha ha.” Kass sprang på Ræven og bed sig fast i den igen. Surk skreg af smerte og sat hånden på en sten der var i Kass maske. Han rev stenen ud og Kass krop blev opslugte af masken. Kass var nu kun en maske med røg bag sig. Kass så vredt på Surk:

”Fix mig igen dit monster jeg vil ikke se sådan her ud. Du har lukket mine kræfter inde i masken!” Ræven smilede og sagde ondt:

”Du var jo ikke andet end et våben og den her sten er din kraft.” I det han sagde kraft smed hen stenen ned i jorden og den gik i stykker. Kass i vrede fløj op i taget og fik en sten til at lande oven på Surk så han ikke kunne bevæge sig. Kass fløj langsomt ned i udgangen mens han sagde ondt:
”Og nu er du bare død.” Kass lukket lugen med sin røg og forsvandt det sidst han hørte var menneskerne komme ind i rummet og at de begyndte at skyde.

 

Kass smilede til Caro:

”Den ræv fik hvad hen fortjente.” Caro sad med åben mund og sagde så:

”Så det derfor du ikke har en fuld krop og hvorfor du er så vild og altid i dræber humør.” Kass nikket. Caro kiggede og spurgte:
”men du udviklet dig tætter på din krop hvordan det?” Kass smilede og svaret:

”Langsomt som jeg bliver stærkere skaber jeg min fulde kraft igen. Men i stedet for i en sten er det mig selv som bær kraften.” Caro nikket og lag sig ned på jorden for at sove lidt hende sidst ord var:

”godnat Kass”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...