Guided by spirits bind 1 The red blood crystal

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 nov. 2015
  • Opdateret: 13 mar. 2016
  • Status: Igang
Pigen Caro lever med sin bedstefar ude ved en høj. Ved siden af højen er der en skov hvor mange forskelige monstre lever. Caro går endag ind i skoven fordi hun ser noget røg og finder så et væsen hun aldrig har set før. Det var en ånd ved navn Kass. De starter med at være uvenner men ender med at bliver venner og skal kæmpe for at overleve i en verden hvor de bliver jagtet af både Ånder og spirithunter.

4Likes
5Kommentarer
581Visninger
AA

4. Gilitin

Jeg sad stille og langsomt rejste mig. Jeg gik hen mod liget af min bedstefar. Blodrødt lagde han der helt stille. Jeg faldt ned på knæene og begyndte at bryde ud i gråd. Han havde taget sig af mig siden jeg var barn. Lært mig at svømme skyde med bue klatre og lave mad. Han havde lært mig alt hvad jeg ved. Efter noget tid hvor jeg havde grædt begyndte jeg at grave ud i haven. Smed bedstefar krop ned i hullet og begravede ham og satte min gamle bue som mærke. Jeg tog alle de ting jeg havde brug for og puttede dem i min taske. Da jeg var færdig satte jeg ild til hytten og begyndte at gå. Jeg vandrede rundt i skoven på jagt efter Kass. Jeg vidste ikke i nu om det var for hævn eller for at takke ham. Jeg vandrede rundt da jeg blev tacklet bagfra og jeg faldt ned på jorden jeg hørte den mørke stemme:
”Hvorfor følger du efter mig menn.. Caro?” Jeg kiggede op mens jeg fjernede skidtet og jorden fra mine øjne:
”Jeg ville komme her for at finde ud af hvorfor du hjalp mig Kass.” Masken lavet en grynte lyd af vrede og snakkede:
”Lyt menneske. Jeg ved ikke hvorfor jeg hjalp dig nok fordi jeg selv VILLE DRÆBE DIG.” I det fløj den frem med fuld kraft og bed ud efter mig. I nervøsitet sparkede jeg lige på masken så den faldt tilbage og ramte jorden. Masken svævede op igen og begyndte at snak:
”Okay okay bare lad mig være Caro?” Jeg kiggede forvirret på Kass jeg kræsede lidt på min kæbe og sagde:
”Fint skal nok lade dig være.” Vi hørte lyde bag os og tre af de store edderkopper kom krybene. Jeg greb fat i min bue og Kass formede røgen om til en ulve mund der viste tænder. Vi stod og kiggede da vi opdagede de kom fra alle sider ikke kun tre nej hele ti vi var omringet. Kass grinede med den sadistiske latter:

”Se nu ligner det noget Caro! Er der ikke ti?” Jeg nikkede langsomt i det jeg så en stor edderkop der var helt sort. Dens øjne lyste lilla. Store edderkoppe æg lå på ryggen og dens maske var helt hvid. Kass kiggede op og begyndte at snakkede:
”Jeg tænkte nok at der ikke ville gå lang tid før du viste dit ansigt Gilitin.” Edderkoppen smilede og viste tænder. Den hvide gift faldt til jorden fra mundvigen på edderkoppen. Jeg kiggede nervøst på Kass og sagde:
”Vi er kun to. De er hvad elleve. Vi kan ikke klare dem.” Kass smilede og sagde ondt:

”Jeg skal ikke dræbe dem alle bare overleve lang nok tid til de får dig.” Jeg skyd pilen mod Kass som skreg af smerte af at den ramte ham. Jeg smilede og med et grin sagde:

”Ja men hvad vis de får dig først.” Kass’ røg kom frem igen og han svævede ved min side. Edderkoppen holdte ikke tilbage mere alle spyttede de her klatter sne mod os undtagen den store. Vi undveg og jeg skyd pille efter dem. En af gangen, men de små monstre var alt for hurtige. Jeg så Kass angribe hurtigt. Med røgen fløj han frem hurtigt og greb en af dem i hans mund lavede af røg og knuste den som det insekt det nu var. Jeg skyd igen og igen for at prøve at ramme en af dem. Jeg kunne bare ikke. Imens prøvede Kass at få fat på dem men med hans fart kunne han ikke nå at dreje hvis de hoppede til siden. Edderkoppen gik hen mod os og nu stod jeg op af et træ mens Kass svævede ved min side.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...