Guided by spirits bind 1 The red blood crystal

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 nov. 2015
  • Opdateret: 13 mar. 2016
  • Status: Igang
Pigen Caro lever med sin bedstefar ude ved en høj. Ved siden af højen er der en skov hvor mange forskelige monstre lever. Caro går endag ind i skoven fordi hun ser noget røg og finder så et væsen hun aldrig har set før. Det var en ånd ved navn Kass. De starter med at være uvenner men ender med at bliver venner og skal kæmpe for at overleve i en verden hvor de bliver jagtet af både Ånder og spirithunter.

4Likes
5Kommentarer
570Visninger
AA

3. A web of snow

 Jeg kunne ikke se noget alt var så hvidt. Da jeg endelig fik synet tilbage svævede jeg i et hvidt rum og lige overfor svævede denne maske, ulve masken:
”ha ha.. jeg fik dig fanget i din egen Spirit guide og nu skal vi tilbringe resten af tiden herinde.” Jeg kiggede rundt der var intet. Jeg kunne ikke engang bevæge mig. Ulve masken begyndte at bevæge sig selvom masken var der, kunne man ikke se røgen længere, kun masken. Den svævede rundt om mig:
”Er du ikke en lille sød pige. Du troede du kunne redde din bedstefar fra mig. Men jeg er Kass bæstet fra ånde verdenen. Ham der jager jægerne.” Jeg prøvede at bevæge min krop men kunne ikke. Jeg fik et par ord ud:
”Hvordan kommer vi ud?” Ulven kiggede med et smørrede smil:
”Ud siger du, ha ha vi er fanget her til evig tid.” Mit hjerte slog klik. Jeg kunne langsomt ikke trække vejret og begyndte at hypper ventiler. Ulven råbte af mig:

”HEY! Stop med det der du bruger alt vores luft.” Jeg stoppede langsomt og svarede:
”Alt vores luft? Du bruger da ikke ilt din idiot.” Masken kom helt tæt på så jeg kunne lugte vreden:

”JO JEG GØR!” Jeg blev bange men forblev stille. Dagene gik og vi svævede bare. Masken sagde lige pludselig noget:
”Okay der er en vej ud.. Den revne du kom ind med, kan du komme ud af.” Jeg smilede. Men smilet blev hurtigt til et seriøst ansigt:
”Og hvordan skulle jeg ikke vide at de løj ånd.” Ulven kiggede vredt og kom tæt på igen. Men den her gang sagde han ikke noget. Han vendte sig rundt og lige pludseligt blev alt mørkt. Jeg åbnede øjnene og kiggede rundt jeg kunne ikke se ulven:
”Ha-hallo.” Min stemme var ændret mere mørk og dyster jeg satte hånden op på mit ansigt og mærkede masken på mit hoved. Jeg blev bange og begyndte at hive den af. Masken fløj af og vendte sig rundt og kiggede:
”Hvorfor tog du mig af menneske?” jeg svarede med frygt i stemmen:

”Du skal ikke sidde på mig din dumme ulv. Du dræbte min bedstefar og flere af dyrene i skoven.” Ulvens vrede stemme gjorde det ikke bedre:
”MEN DU KAN KUN BEVÆGE DIG HER INDE NÅR JEG SIDDER PÅ DIT ANSIGT!” Jeg tænkte for få sekunder og så svarede jeg:
”Okay hop på men hvis du laver nogle numre ryger du af igen.” Jeg havde lidt styrke i stemmen men jeg troede den kunne lugte min frygt. Masken satte sig på igen, og jeg kunne bevæge min krop igen. Det var godt bedstefar havde lært mig at svømme fordi bevægelserne i vandet brugte jeg herinde. Jeg svømmede rundt i det hvide rum og fandt en stor blå revne midt i det hele. Jeg svømmede tæt på og rørte den. Alt blev hvidt igen. Jeg sad på gulvet i hytten alt var stille. Jeg holdte Bright i hånden og spirit guiden lå på gulvet foran mig. Jeg bevægede min arm hen mod den for at samle den op men lod mærke til at masken svævede over mig. Den kiggede med de her røde monster øjne på mig. Jeg rystede af nervøsitet og satte hånden på den lille snor på Bright. Maskens mørke stemme begyndte at snakke:
”Jeg vil ikke ska.” Mere nåede den ikke at sige før små hvide snefnug faldt rundt om mig. Jeg kiggede nervøst rundt og op over mig hang den her hvide edderkop som har de her hår på benene som lavede sneen. En af dem ramte mig og det brændte vildt, jeg skreg og sprang væk. Edderkoppen landede på gulvet og løb hen mod mig. Først der opdagede jeg at edderkoppen har en maske på en hel sort maske formet som en edderkoppehoved med alle øjne djævle røde. Jeg greb til buen og gjorde en pil klar. Den sprang mod mig og prøvede at lande på mig. Mit hjerte gik i stå. Var det det, var det virkelig min tid til at dø? Jeg lukkede mine øjne og hørte lyde af kamp. Lidt efter åbnede jeg langsomt mine øjne og så Kass stå foran mig og prøvede på at beskytte mig over for edderkoppen. Jeg rullede ind under bordet i midten og kravlede langsomt hen til spirit guiden. Jeg kiggede ud og hørte de to ånder snakke. Jeg forstod ikke hvad de sagde for var for bange til at lytte. Jeg greb spirit guiden rullede ud og skyd lænkerne rundt om edderkoppen. Den kæmpede imod men gav op og fløj ind i kuglen. Jeg sad og glædede mig over ikke at blive fanget derinde igen. Kass fløj tæt på og med den mørke stemme sagde:
”Er du okay menneske.” Jeg kiggede op:
”Caro mit navn er Caro.” Kass kiggede med de røde øjne og svarede:
”Okay Caro er du okay.” Jeg nikkede langsomt og rejste mig:

”Hvorfor reddede du mig Kass?” Masken svarede ikke men fløj ud af døren og fløj væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...