Sociale medier ødelægger nærværet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 nov. 2015
  • Opdateret: 9 nov. 2015
  • Status: Igang
Bidrag til konkurrence

0Likes
0Kommentarer
281Visninger
AA

1. Sociale medier ødelægger vores nærvær

Sociale medier er begyndt at fylde meget for de flestes hverdag. De sociale medier har overtaget SMS´er og telefonsamtaler, og er blevet en af de mest populære måder at kontakte andre på. Sociale medier giver mulighed for at komme i kontakt med nogle man ellers ikke ser så tit, hvilket jeg selv bruger meget. Jeg har veninder som er flyttet til København eller andre steder som jeg ikke kommer ofte, dem mødes jeg ikke med specielt tit med, så vi skriver af og til med hinanden over de sociale medier, hvilket jeg synes er super smart. Jeg kan også sidde og strikke, samtidig med at jeg skriver med flere af mine veninder rundt omkring i landet på samme tid. Det synes jeg egentlig er meget dejligt, og det er nok en af grundene til at jeg stadig holder kontakt med nogle som jeg ikke ser fysisk. Derfor syntes jeg at det er super smart, men det kan godt blive for meget. Nogle kan finde på at skrive til hinanden over de sociale medier selvom de måske er i samme rum eller sidder lige ved siden af hinanden. Jeg har engang oplevet at min far sendte et link til en nyhed, som han ville have jeg skulle læse. Selvom han sad i vores køkken og jeg sad på mit værelse, hvilket er lige ved siden af, var han for doven til at gå ind og vise mig linket. Derfor sendte han det til mig via de sociale medier. Det blev jeg en smule irriteret over. Jeg ville hellere have at viste mig det han ville have jeg skulle vide, i stedet for at være så doven. Jeg endte med at skrive til ham, over de sociale medier, at han skulle komme ind til mig og vise det, og at jeg ikke selv ville læse nyheden. De sociale medier er altså med til at ødelægge nærværet. Der er ikke så meget kontakt mellem mennesker, som der var for bare fem år siden. Man er blevet meget mere fanget af sociale medier og når man først er blevet “taget”, er det svært at slippe ud igen.

Samlet set bruger 81 procent af danskerne sociale medier, viser en analyse fra Infomedia og YouGov. Det undrer mig ikke. Næsten alle jeg kender bruger de sociale medier. Jeg er selv medlem af et par stykker, men er ved at blive en smule træt af dem. Der er så mange billeder og links, og for mig bliver det for meget at skulle tjekke det hele igennem hver dag.

Danskerne bruger i gennemsnit mere end en time om ugen på Facebook. De har 214 venner, er fan af 56 Facebook-sider og vender tilbage hver dag for at kommentere og like 3 ting i gennemsnit om dagen, viser tal fra atcore/Komfo. Blandt de 13-34 årige er det næsten alle danskere, der er på Facebook.

I denne statistik kan jeg dog ikke være med. Jeg er ikke på Facebook hver dag og jeg er ikke fan af nogle Facebook-sider og liker ikke 3 ting om dagen. Men jeg er sikker på at de fleste andre jeg kender sagtens kan leve op til disse tal. Og nogle sikkert meget mere.

Tidligere vidste læreren, hvem der deltog i undervisningen, og eleverne kunne kun i et begrænset omfang kommunikere skjult med hinanden ved at sende papirkugler. I dag er undervisningsrummet fyldt med elektroniske beskeder, der både kommer fra eleverne i klasseværelset og udefra. Det hele er blevet meget mere uigennemskueligt.” - Michael Paulsen, Aalborg Universitet.

Det vil jeg give ham helt ret i. Jeg ser mange som sidder på Facebook, selvom vi har timer, selv når vi har fremlæggelser eller læreren står og snakker, selvom vi sidder og skriver en opgave er der nogle som går på de sociale medier. Det er også meget sværere for læreren at finde ud af om man følger med, eller om man ikke gør. Skriver man noter, eller er man på de sociale medier? Følger man med, eller gør man ikke? Det er lige før at der burde sidde et spejl bagved alle eleverne. Så ville det være nemmere for læreren at se skærmene og hvad os elever laver, men skal man dog gå så vidt? Jeg vil nok sige at det er en smule overdrevet at skulle til at sætte spejle op, men måske er det den eneste måde.

Ikke kun i timerne er der mange som er på de sociale medier, men også i fritiden. De sociale medier bliver brugt hele tiden. De er simpelthen blevet en del af vores hverdag. Man bruger det næsten hele tiden. I skolen, ved middagsbordet, selv på toilettet. Nogle kan ikke undvære de sociale medier, og jeg synes hurtigt det kan blive for meget.

Virksomheder er også begyndt at bruge sociale medier som reklameværktøj. Da så mange mennesker i hele verden bruger medierne, kan virksomheder også lige så godt. 78% af de virksomheder, der er til stede på sociale medier, har en profil på Facebook. Det skyldes at der er så mange der bruger Facebook, frem for andre sociale medier. Facebook har over 3,5 mio. månedlige brugere, Snapchat har 890.000, Instagram har 770.000 og Twitter har 570.000 månedlige brugere. Snapchat og Instagram er begyndt at blive mere brugt, specielt blandt unge, som næsten bruger Snapchat og Instagram mere end de bruger Facebook. Men alligevel har Facebook altså mange flere brugere end de andre sociale medier. Jeg kan ikke forklare hvorfor Facebook har så mange brugere, men måske kan det have noget at gøre med at det var dem som startede medierne op. At de var de første. Det kan også være fordi at man har så mange muligheder på mediet. Jeg bruger det selv mest til at komme i kontakt med nogle jeg ikke ser ofte, mens andre bruger det til at holde øje med deres idoler.

Når jeg er på ferie med min familie, har vi som regel ikke internet de steder vi er. Ellers har vi en regel om at vi ikke bruger internettet med mindre det er som kort, fordi vi er faret vild, eller for at tjekke vejret, og det er altså begrænset hvor meget du kan “tjekke vejret” i løbet af et par timer. Når jeg kommer tilbage fra ferie og logger ind på nogle af de sociale medier jeg er medlem af, har jeg 100-vis af notifikationer og nye billeder og alt hvad man nu deler med omverdenen. Selv hvis jeg ikke har været på de sociale medier i et par enkelte dage, kommer jeg aldrig igennem alle de nye opdateringer over det hele. Derfor har jeg opgivet og tjekker kun de første notifikationer der popper op, for jeg har ikke lyst til at bruge flere timer på at sidde og kigge det igennem.

Internettet er tilgængeligt 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen alle årets dage, hvilket også gør at de sociale medier er tilgængelige hele tiden.

Den mest brugte af alle sociale medier er som sagt Facebook. Facebook blev oprettet i 2004 af Mark Zuckerberg, og er siden da bare blevet større og større. I dag har det sociale netværk over 1 milliard aktive brugere, ca. 1/7 af jordens befolkning, hvilket svarer til omkring hvert syvende menneske i verdenen. Det synes jeg virkelig er en kæmpe udvikling, når vi tænker på, at det kun har eksisteret i lidt over 10 år. Jeg er dog ikke sikker på at det har været en helt god udvikling, men mange ting er efterhånden blevet mere muligt med de sociale medier og det kan derfor også være et stort plus at være på.

Sociale medier er begyndt at fylde meget i hverdagen for hele verdens befolkning, og jeg tror ikke det ligefrem bliver mindre. Men så længe vi husker at være sammen, også uden de sociale medier, så skal det nok gå.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...