LUCAS - DEN UDVALGTE

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 nov. 2015
  • Opdateret: 20 jan. 2016
  • Status: Igang
Lucas ankommer til Himlens Port på grund af en ukendt dødsårsag. To år senere får han tilladelse til at tage til Himlen, hvor alle er fordelt i fire grupper: Videnskab, Fabrik, Orden og Lov. Derudover er der også en femte gruppe for dem der ikke er enige med systemet. Lucas vil helst undgå at ende i den femte gruppe, men da han overhører noget, som han ikke skulle have hørt, bliver han muligvis tvunget til at ændre mening. LUCAS - DEN UDVALGTE er en historie under udvikling. Jeg ved endnu ikke hvor lang den bliver. Det må vi jo finde ud af undervejs. Jeg glæder mig til at kunne lægge nye kapitler ud. God fornøjelse!

3Likes
5Kommentarer
450Visninger
AA

1. VALGET ER DIT

1. VALGET ER DIT

 

Jeg vågnede med et sæt. Jeg var ikke sikker om det var lyset fra mit vindue eller larmen fra gangen, der afbrudte min søvn. Vent lige lidt. Der plejede aldrig at være larm på det tidspunkt og især ikke lys fra vinduet. Hvad var klokken? Jeg vendte mit blik mod mit vækkeur, der med det samme fik mig til at hoppe ud af sengen. Jeg havde jo sovet alt for længe! De var sikkert allerede i gang med at annoncere dagens udvalgte. De udvalgte var dem, der fik lov til at komme op til Himlen. Kun 100 fik lov hver dag. Hvad nu hvis det var min tur? Jeg havde jo trods alt været her i næsten 2 år. 700 dage, 70.000 annonceringer og lige så mange skuffelser. Jeg havde måske lige glemt at sandsynligheden for, at jeg var en af de udvalgte lå lige omkring nul procent. Jeg valgte derfor at rede mig selv fra endnu en skuffelse. Der var jo ingen grund til alt det besvær.

Jeg tænkte tit på noget. Hvordan havnede jeg her? Hvordan havnede jeg i et lille værelse lige uden for Himlen? Jeg vidste jo at jeg var død; men hvordan? Var det et trafikuheld? Faldt jeg ned fra en bygning? Døde jeg i en brand? Hvordan endte jeg med at sidde her?

Efter et par minutter blev jeg lidt urolig. Det ville godt nok være ærgerligt, hvis de havde valgt mig på den dag, hvor jeg ikke dukkede op. Jeg skulle måske bare tage derhen alligevel. Jeg tog noget tøj på og begyndte at gå hen mod porten. Da jeg nærmede mig, kunne jeg høre, at de allerede var startet. Normalt ville jeg stille mig hen til mine venner, men den sidste af dem var blevet udvalgt dagen før. Jeg var helt alene. Det var ikke det værd. Jeg begyndte at gå tilbage igen.

Jeg stoppede dog op, da jeg hørte noget der mindede utroligt meget om mit navn. Da de gentog det, var jeg helt sikker. Det var mig. Jeg var endelig blevet udvalgt! En euforiske tankegang fyldte mit hoved, men blev hurtigt erstatte af panik, da jeg så at jeg ikke stod ved porten. Det var bare en storskærm. Porten lå omkring en kilometer væk. Jeg satte i løb. Jeg vidste at jeg havde 3 minutter før porten lukkede. Hvis jeg løb rigtig stærkt, kunne jeg måske lige nå det. Jeg havde næsten ikke tid til at tænke en enkelt tanke.

"Ca. 100 meter. Kom nu. Du kan jo godt" var det eneste jeg kunne tænke. Alting handlede om at komme derhen så hurtigt som muligt.

Jeg så på en af storskærmene, at der var 15 sekunder tilbage.

"Jeg er nødt til at komme derhen" sagde jeg til mig selv.

De 99 andre udvalgte stod i hver deres rør, som skulle fører dem til himlen; væk fra det her sted. Jeg løb op ad trappen til den store scene. Der kunne jeg se ud, til de millioner af mennesker, som stod og så skuffede ud. Tænk, at det plejede at være mig. Jeg plejede at kaste mig ned i min seng, lægge min pude oven på mit hoved og råbe ind i den. Det var måske slut nu. Jeg skulle bare nå det her.

"6, 5, 4" råbte publikum i kor "3, 2, 1". Jeg nåede det! Jeg gjorde det! En glædesrus fyldte min krop. Endelig; Endelig var det min tur. Jeg følte, at jeg aldrig havde været mere lykkelig. Pludselig lukkede døren til røret. Jeg kunne se noget blåt lys. Lyset startede med at lyse ovenfra og begyndte derefter at gå nedad. Det var en slags skanner. Den skulle nok tjekke, om det nu var mig. Jeg plejede altid at være på vej hjem på det her tidspunkt, så jeg det føltes meget nyt for mig. Efter jeg var blevet skannet, begyndte røret at bevæge sig opad. Det gik rimelig hurtigt. Røret var gennemsigtigt, så jeg følte mig en smule utilpas. Det hjalp dog, at røret var større, end man havde forventet. Heldigvis var der mulighed for at gå lidt rundt, så man ikke blev helt klaustrofobisk.

Foran mig dukkede to skærme op. Den ene var et billede af en mand. Han havde hvidt hår, langt hvidt skæg, og var også iført hvidt tøj. Han mindede nærmest om noget guddommelig, hvilket jo nok ikke var så underligt, eftersom jeg befandt mig i Himlen. Den anden skærm viste, hvor lang tid der var til vores ankomst. "3 min." stod der på den. Manden på den anden skærm begyndte at bevæge sig.

Lige pludselig sagde han: "Velkommen Lucas".

"Tak" svarede jeg forsigtigt.

"Mit navn er Harold" fortsatte manden "Jeg skal introducere dig til Himlen. Det første jeg vil fortælle dig er, at du skal glemme alt hvad du ved om Himlen. Intet er som du tror det vil fungere. I Himlen er der fem grupper: Videnskab, Fabrik, Orden og Lov. Du vil blive udsat for en personlighedstest, som ville fortælle dig, hvor du hører til."

"Vent" sagde jeg "Du nævnte jo kun fire grupper. Hvad med den sidste?"

"Du er hurtig" svarede han uden helt at svare på mit spørgsmål "De fleste opdager det slet ikke."

"Men hvad med den femte gruppe?" spurgte jeg igen.

"Den femte gruppe er sådan set ikke en gruppe" svarede han endelig "De er ikke anderkendt. Det er alle dem der er gået mod systemet. De er hjemløse. Du kan enten leve et fattigt liv med de lovløse, eller du kan leve et godt og langt liv med alle de civiliserede. Valget er dit."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...