Celine

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 dec. 2015
  • Opdateret: 11 nov. 2016
  • Status: Færdig
Celine ligner et helt normalt menneske, men under de langærmede trøjer gemmer hun en hemmelighed, der forevigt vil skabe hende problemer der tvinger hende ud i uventede situationer. Nemlig vinger

2Likes
6Kommentarer
734Visninger
AA

6. Date

 

2008

 

“Jeg har en overraskelse til i aften.” Sagde Daven og lagde sine hænder på mine lår.  Jeg tog mine hænder om hans skulder og bød ham nærmere.

“Hvad er det?” Spurgte jeg. Jeg sad på metalpladen, klar til min daglige tjek.  Jeg havde vænnet mig til den uendelige undersøgelse af mig,så det gjorde mig ikke længere nervøs. Nu kedet det mig. Den var dog blevet nemmere at holde ud, da jeg vidste det betød jeg kunne tilbringe noget tid sammen med Daven.

“Hvis jeg sagde det ville det jo ikke være nogen overraskelse.” Sagde han og kysset mig blidt. Vi skulle holde 3 månedsdag i aften. Vi havde haft noget kørende i meget længere tid, men havde bare ikke offentliggjort det da vi frygtede folks reaktion til det. Ikke alle var tilfredse med vores forhold, men det var ikke bleven forbudt, og det ville det ikke blive, så længe han kunne holde sig professionel. Hvilket han intet problem havde med. Han var faktisk blevet meget mere fokuseret sidenhen.  

Tiden synes ikke at kunne gå hurtig nok. Jeg havde ingen ide om hvad vi skulle. Han havde lovet mig, at vi skulle væk fra afdelingen for denne særlige aften, men han fortalte aldrig sagt hvorhen. Først klokken 7 da det fleste var taget hjem, kom han hen og bankede på min dør. Mit hjerte blev sat i gang, som jeg åbnede og så ham i et jakkesæt. I hans hånd han havde et buket røde roser, som han overrakte til mig.  

“Er du klar?”  Jeg havde taget en lang lyseblå kjole på, som han gav mig lige da vi havde officielt gjort vores forhold. Ellers havde jeg intet formelt. Alt jeg ejet var enten hvidt, gråt eller sort. Daven førte mig ud til hans bil, ved hjælp af et kort blik med dørmanden. De havde tydeligvis aftalt noget på forhånd. Jeg var ikke helt sikker på om det faktisk var tilladt at lukke mig ud af afdelingen.  

Små stearinlys stod dækket op overalt i hans hus, og var stort set den eneste lyskilde der var.Hans hus var meget smuk og moderne, men dog meget upersonligt. Han havde trukket bordet ud i midten af stuen, hvor der var dækket op med vinglas og rosenblade. Han trak stolen ud for mig, og gik derefter ud i køkkenet. En helt udsøgt duft fyldte lokalet, som han kom gående ind med det lækreste mad, jeg længe havde set.  

“Det ser fantastisk ud.” Sagde jeg, som han satte sig ned.

“Ikke så fantastisk som dig.” Jeg fniste kort over hans sukkersøde kompliment.

Tiden fløj afsted. Maden var udsøgt og en varm følelse samt sommerfugle fløj rundt i min mave. Jeg kunne ikke stoppe med at smile, og ønskede jeg kunne forblive i dette øjeblik for evigt. Det kunne ikke blive meget bedre. Jeg kunne ikke udstå tanken om at skulle tilbage til UCD.

“Jeg går lige på toilettet.” Daven rejste sig og kysset mig på kinden. “Gå nu ingen vegne.” Han forlod mig med et smil på læberne, indtil hans ord gentog sig for mig. Gå nu ingen vegne. Jeg havde faktisk en mulighed her. Jeg kunne flygte. Jeg behøvet  aldrig at komme tilbage til UCD igen.  

En gnist af håb fik mig op fra stolen, og hen til en glasdør ud til hans baghave. Der fik frygten mig til at stoppe op. Jeg havde ingen sted at tage hen. Jeg kunne muligt flyve hele vejen tilbage til min hjemby, med mine vinger. Jeg ville ikke kunne bære mig selv så langt, og jeg ville nok også blive opdaget. Men ikke nok med det. Jeg ville nok aldrig se Daven igen.

Jeg ville måske aldrig få en mulighed igen. Jeg ville hade mig selv resten af mit liv, hvis jeg ikke tog chancen. Men Daven…

Jeg løb ud i hans baghave og foldet min vinger ud. Mine tanker kæmpede om at råbe højest, og presset fik hele min krop til at anspænde sig.  Bag mig hørte jeg Daven råbe mit navn. Det var det sidste skub til at tårerne begyndte at trille, men det var for sent. Jeg havde sat af, og fløj nu igennem luften.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...