Gennem Tiden ⌚️

Folk siger at rejse i tiden er umuligt. Det kan den forældreløse dreng Ivan på 17 år godt modbevise. Han er nemlig ikke fra denne tid. Han er fra fremtiden. Den eneste der tro det er muligt af rejse i tiden er den ensomme pige Seline på 17 år. En dag møder Ivan Seline på sin rejse og bliver gode venner med hende. Men hvad skal Ivan gøre når Seline ikke kan komme med ham på sin rejse? Vis han rejser, vil han så få hende af se igen? Eller vil det ende med Seline finder ud af Ivans hemmelighed? Og Hvad vil Seline Sige vis hun gør? Undskyld stavefejl, kommafejl osv. Og tak til dem der læser og Katja D.V for det fantastiske cover.

7Likes
11Kommentarer
496Visninger
AA

3. Kap 2 en smuk pige ⌚️

Der var nu gået over et halvt år, Ivan var nervøs for dem fra hans tid ville komme og finde ham og sige han aldrig mere måtte se Seline igen. Det ville han ikke kunne leve med, Hun havde sneet sig ind hans (det havde han fået af vide) kolde hjerte. Men ment som i hans bedste ven. Ivan syntes bare Seline var ikke som andre piger. Og det var en god ting. Ikke en der hele tiden flirtede med ham… eller brugte ham på nogen anden kæreste relaterede måde. Okay en gang var han ude og shoppe med sin bedste ven, men de lavede ikke som sådan noget piget og SLET ikke nået kæreste relateret.      

Det var lørdag den femte september. Seline havde fødselsdag i næste uge, så Ivan tænkte han ville købe en gave til hende. Det havde hun også gjort til ham. I dag skulle de besøge et marked der kom til byen hvert år. Seline havde fortalt de kaldte det for hø-festen, og om en markprinsesse hun var altid blevet fundet til hø-festen, det skulle være byens smukkeste pige.

`Det bliver jo Seline, hun er høj, tynd og havde kønt hår` tænkte Ivan der var på vej over mod Selines hus. Det var jo udelukket de skulle hjem til Ivan, der kun havde et lille træhus i skoven.       

Ivan bankede forsigtigt på den mørke brune dør af egetræ. Det gav en rustik lyd når han bankede. To minutter efter kom Seline løbene og åbnede døren. Hun ligene en drøm så smuk hun så ud. Hendes mørke hår hag ned lyst ad ryggen og med en blomsterknas i lyserøde og hvide blomster. Hendes kjole gik lige til under knægene. Og var en from for turkis, den havde et salgs mønster oppe ved livet. Hendes sko var mere enkel i det, turkise. Ivan bed sig i læben hvad skulle han sige.   

Hans mave trak sig sammen, hvad skulle han sige nu? Tanken strejfede igen og igen hos Ivan.  Han kæmpede med og holde et grin inde, men der undslap et dog alligevel et lille lydløst grin hans læber. Der var en smag af sødt og surt synes Ivan. Et par sekunder efter hans lille grine flip var i gang. ” Hvad ser jeg grim ud!?” sagde Seline. Det var tydeligt hun var usikker vis Ivan grinte sådan ville hun så se virkelig dum ud.

”Nej, nej slet ikke” sagde Ivan meget sikker i sin stemme. Han følte sig virkelig dum lige nu. ”Styr nu din lorte humor, hvis du vil STADIG være venner med Seline” råbte en ond og hæs stemme i Ivans hoved. ” Hvorfor griner du så? ” hun mere fortvivlet og trist end nogensinde. ”Det bare … jeg ehm… du ehm… bare glem det” sagde Ivan,

Hvad skulle han svare? hvis han sagde nej ville han jo lyve og såre hende. Og hvis han sagde ja var han allerede afsløret. ” Nej ser jeg dum ud… jeg vidste det jeg ser jo ud af røv til!”. Nu så Ivan bange på Seline. ” du ser meget dejlig ud” sagde Ivan med selv sikkerstemme og smilede slesk til Seline. ”Tak” sagde Seline en smule gladere.

De var nu henne på marked. Der var en blandet stemning både af glæde og kærlighed. Lugten var en blanding fra det røget kød fra boderne, blomsterboderne, ja alle slags boder med alverdens mad Ivan hverken havde hørt, set eller smagt før, for den sags skyld. Musikken var gammel folkemusik.” jeg henter os lige nået og drikke” sagde en ekstra glad Seline. ”okay” sagde Ivan råbene tilbage, ellers ville man ikke kunne høre hvad han sagde.

Lige så snart Seline var gået Vente Ivan ryggen til der hvor de lige havde stået og snakket. Der kom to hætteklædte mænd. Den ene i hvidt fra top til tå og den anden i sort. Ham i hvidt havde mørke, dyster øjne, et alt for ondskabsfuldt blik i sin øjne, mørkt hår og en lidt brun kulør. Ham i det mørke var et par centimeter højere end ham i hvidt. Han havde lyst hår, mørke blå øjne og som ham den anden ondskab i sit blik. Jo tætter de kom Ivan synes han de blev mere dunkle og uhyggelige typer. Han skulle væk nu!

Han vente sig om og skulle til og løbe. Men inden han nåede og tog de første skidt til løb, tog en stærk og kraftig hånd fat i Ivan. Hånden kastede ham hårdt tilbage. Han vente sig om og så den var ham i det hvide tøj. Han smilte alt andet end hvad man kunne kalde et varmt og venlig munteret smil, mere noget i hen af dysteret. De så begge bare dyster, følelseskolde og dyster ud når man så dem tæt på, eller bare nå man så på dem. ”Du kommer med os hvad end du vil det eller ej” sagde ham i det sorte med sin dyster og et klamt smil.

”I kan ikke gøre nået, for jeg går med jer” sagde Ivan med en mere modig stemme, selvom han rystede lidt. De to mænd Begyndte og grine en ond og ulykkelig latter. ” Åh der er så meget du ikke ved knægt” sagde Ham i det sorte der grinede færdig. Pluslig tog han og tog fat i halsen på hans bluse strammede sit greb og sagde ” Hør nu godt efter hvis du ikke vil have der sker noget slemt med din lille kæreste… Hvad er det hun hedder” sagde ham i det sorte i en hård tone og med et smil kun en ægte djævel fra helvede ville have over at skulle sige sådan nået. ” Seline” sagde Ham i det hvide og havde også sådan et smil på sine læber som ham i det sorte, så det fik hårene på Ivan til at rejse sig af frygt. ” I RØR HENDE IKKE” råbte Ivan med et bange ansigtsudtryk. Så alle vendte sig om og så på Ivan. Der gik lidt tid inden alle dem der grolede på Ivan rettede blikket tilbage mod det de nu havde gang i.

”Så kom med os” sagde ham i det hvide. Ivan ville ikke en gang svare igen. Hun gjorder bare hvad det sagde. Pluslig hørte han Selines stemme og han stoppede. Det samme gjorder de to mænd i sort og hvid. Ivan vente sig om, og så Seline komme løbende hen til ham. Da hun var helt henne ved ham sagde hun helt forpustet” hvad skal du”. Hun lignede et stort spørgsmålstegn. ” ikke nået du skal blande dig i frøken…” sagde ham i det hvide koldt. Seline lignede en der skulle til at protestere, men det blik Ivan sendte til Seline fortalte hende hun skulle lade vær.” Sig nu farvel til ham” sagde ham i det hvide. Seline gloede helt lamslået på dem. ” nej så tag mig med” sagde hun ivrig, inden hun havde noget og tænke dem tanke helt færdig. ” Det er desværre ikke en mulighed frøken” sagde ham i det hvide i en falsk venlig stemme, og gav det største og mest falske smil man ikke havde set længe.

Seline begyndte og få tåre ned af sine små røde kinder. Ivan gav hende et kram. Imens han hviskede ” det skal nok gå jeg vil gøre alt for af se dig igen, men end til da har jeg nået du skal passe på for mig” de trak sig fra det lange varme kram og Ivan tørrede en tåre væk fra Selines kind. Han gav hende lommeuret og sagde” pas på det for mig det fra min morfar” han lød mere trist end han skulle have gjort. Han viste godt han aldrig ville så meget som se fra hende en gang i sit igen, og hvem de mænd var, nogen fra hans engen tid. Så gik han med mændene og vinkede en sidste gang farvel til Seline. Heldigvis viste de ikke det ur han gav til Seline var det han var kommet her til med.

På markedet stod Seline nu helt alene og knurrede min sin lommeuret til sig. Der var bare en ting der ikke gav menig Ivan havde fortalt han ikke viste hvem hans mor eller hendes forældre var og hun havde ikke efterladt nået til Ivan, Hos ham og hans far. Havde Ivan løget for hende? Og hvorfor?         

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...