Remember me once more.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 nov. 2015
  • Opdateret: 6 jul. 2016
  • Status: Igang
Justin er en ung gut på 21 år, han går hverken i skole eller er i gang med en uddannelse, til gengæld er han drugdealer. Justin er ikke længere en varmhjertet fyr, han finder en ny tøs hver uge, han er skæv konstant, og så drikker han dagene og nætterne væk. Intet er det samme længere. Før i tiden havde Justin været komplet anderledes, men det hele ændrede sig drastisk da han blev smidt ud hjemmefra som fjortenårig. Penelope og Justin datede engang, Penelope var i den tro at hun kunne hjælpe ham, men da han blev voldelig overfor hende, endte deres forhold brat, og ikke på en særlig pæn måde. De begge elskede hinanden utrolig højt, men de kunne ikke få det hele til at hænge sammen. Nu er Penelope forlovet med Justins bedsteven, Ryan. Justin er på ingen måder glad for det, eftersom han aldrig er kommet sig over tabet.. Men hvad vil der ske når alle skal sammen på ferie, og når ferien afslutter ved alteret? Vil Penelope give sit ja, og til hvem?

11Likes
18Kommentarer
4449Visninger
AA

10. The flight.

The flight.

*Penelopes synsvinkel.*

 

Det hele havde været en meget turbulent morgen, eftersom at alt skulle ordnes inden de skulle flyve til Thailand. De alle havde mødtes i lufthavnen, hvor de alle blev tjekket ind og efterfølgende fulgt hen til deres private jetfly. De havde lejet et privat jetfly, eftersom de var omkring 50 mennesker som skulle med. Og efter meget jag og stress, var de nu endelig kommet op i luften.

Jeg sad ved siden af Ryan som lå op af vinduet og sov, resten sad og snakkede mens nogle så en film på de små skærme.

Justin sad helt nede i enden af flyet for sig selv, selvom stort set hele hans vennegruppe var ombord. Han havde virket lidt underlig her til morgen, men han var bestemt heller ikke et morgenmenneske. Han nød at sove længe, og eftersom han nok havde været i byen i går, var det nok hårdt for ham at stå op til tiden. 

Jeg sidder og kigger lidt rundt for mig selv, faktisk skulle vi flyve i omkring 12 timer, så det tog noget tid før vi ville være der.. Og allerede nu kedet jeg mig. Jeg brød mig ikke specielt meget om at flyve, ikke at jeg var bange for det, men mere det med at jeg intet havde at give mig til. Jeg var alt for spændt til at sove, jeg gad ikke se film og så kunne jeg virkelig godt bruge en smøg.. Så at skulle flyve i omkring 11 timer endnu, bragte ikke ligefrem glæden frem i mig.

Da piloten bekræfter at vi må tage sikkerhedsselen af, klikker jeg den stille op og bevæger mig forsigtigt ned igennem flyet. Efter få minutter ender jeg endelig ved Justin, som nærmest sidder og halvsover med musik i ørerne. Jeg vender kort øjne, slår med ned i sædet ved ham, og tager den ene høretelefon fra ham, for at sætte den ind i mit ene øre.

"Er du træt?" Spørger jeg lavt da Justin bare fortsætter med at sidde med lukket øjne, men først efter min kommentar åbner han øjnene, og et par varme brune øjne bliver rykket hen på mig. Svagt løfter jeg op i min mundvig, hvorefter et suk forlader mine læber. Ikke et trist suk, mere et 'jeg venter på svar'-suk. "Lidt.. Det er fandme tidligt." Brummer Justin hæst med et skævt smil om læberne, før jeg smiler og nikker forstående. Jeg gav ham ret, jeg plejede jo selv at kunne sove længe, og lige i dag havde jeg ikke haft muligheden for det. "Tro mig, jeg er virkelig også smadret.." Svarer jeg efter lidt tid, hvorefter jeg lægger mit hoved op af hans ene arm. Jeg regner med det er okay, eftersom Justin ikke siger noget til det, men i stedet bare lægger sig til rette.

"Hvis vi skulle giftes, havde det endt med at natte bryllup, sådan som vi elsker at sove." siger han pludseligt, hvorefter vi begge ender med at grine lavt. "Tja.. Men så er det jo godt vi ikke skal giftes, ikke?" svarer jeg lidt spydigt, selvom det ikke på nogle måde var ment som en ond hentydning. Mere en konstatering. "Godt og godt. Jeg ville have kunne acceptere det bedre, hvis du ikke skulle giftes med min bedsteven.." kommer det koldt tilbage fra Justin, hvorefter jeg ser op på ham og bider mig i underlæben.

Jeg kan ikke lade være med at sukke over hans ord, da jeg jo sagtens kunne forstå ham.. Men der var ikke noget at gøre ved det, hun håbede bare han ville kunne forstå det, på et tidspunkt. "Det har vi snakket om.." jeg lukker stille øjnene og lader mit hoved blive fyldt, med den musik jeg kunne høre fra høretelefonen. Jeg havde bare brug for at slappe lidt af, og komme lidt væk fra alle de bryllupsplaner som kørte i mit hoved, men ingen gang Justin kunne snakke om noget andet. "Jeg siger det bare.." hører jeg ham svagt sige, hvorefter vi af en eller anden grund begge begynder at grine.

Vi kunne ikke være seriøse når vi begge var trætte, det var simpelthen ikke muligt. "Var det en god bytur?" bryder jeg stilheden med efter vores grin, hvorefter jeg igen åbner øjnene for at se på ham. Han trækker bare på skuldrene og smiler roligt, hvilket var en hentydning til at jeg ikke skulle spørge mere ind til det. "Jeg glæder mig til at feste med dig i Thailand, der slipper du ikke, Pen." jeg begynder at smile skævt over hans ord, hvorefter jeg nikker og retter mig op, så jeg ikke længere lå op af Justin. "Med glæde, jeg har ikke været ude og feste i alt for lang tid. Jeg har brug for at give den gas, før jeg ender som en gift kvinde." I noget tid sidder mig og Justin bare og kigger på hinanden, som om ingen af os har noget at sige, det var på en måde bare rart at sidde her og se på hinanden.

Men stilheden bliver brudt, da der fra højre side kommer en skrap klang, og afbryder den varme følelse mig og Justin afgav. "Penelope, du sidder vel ikke her og savler over en anden, mens din forlovet sidder længere oppe og spørger efter dig?"

Inderst inde kunne jeg brække mig over hendes stemme, da det var så typisk at hun ikke bare kunne lade mig være.

Jeg vender hovedet og ser op på Ryans mor, som stod med et strengt blik og et løftet øjenbryn, hvor jeg blev nødt til at smile falskt."Ryan sov da jeg gik, men tak fordi du informerer mig om at han er vågnet." svarer jeg bare roligt, da jeg ikke magtede at skulle køre den længere ud. "Jamen så lad da Justin være, han gider da tydeligvis ikke at have selskab. Kan du ikke se knægten prøver at sove?" jeg vender indvendigt øjne mens jeg prøver at styre mit temperament, men jeg er lige ved at flippe helt ud. Jeg tager en dyb indånding, vender blikket hen på Justin og beder ham nærmest med øjnene om at redde mig. Justin begynder at grine hvorefter han ser op på Ryans mor, han blinker med øjet og fugter læberne med sin tungespids. "Jeg øver min tale for Ryan overfor Penelope, det er vel ikke ulovligt?" Svarer Justin med en hæs morgenstemme og et charmerende smil, ja selv overfor Ryans mor kunne han charmere sig ind. Der skulle ingenting til for den knægt, jeg nærmest misundede ham. "Åh, hvor dejligt, Justin. Men Ryan spørger altså efter Penelope, så måske du bare skulle øve den over for mig?" Jeg begynder at grine mens jeg ryster på hovedet, og derefter rejser mig op mens jeg ser på dem begge to.

"I må hygge jer." Afslutter jeg med et smil, hvorefter jeg ser en sidste gang på Justin, som selv er ved at flække af grin. I stedet for at sige mere går jeg op igennem flyet, og op på min plads hvor Ryan sidder og drikker en kop kaffe.

"Hey babe, jeg kunne slet ikke finde dig." jeg ser hen på Ryan, tager hans kaffe fra ham og tager selv en tår, men selvfølgelig med et smil på mine læber. "Bare rolig, din mor fandt mig." Er det eneste som jeg beslutter mig for at sige, hvorefter jeg vender blikket ud på vinduet og smiler for mig selv. 

Hun vidste det var forkert, men hun ville faktisk have ønsket hun kunne have sat ved Justin bare lidt længere..

_______________________________________________________

Fortsættelse følger i morgen :)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...