Remember me once more.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 nov. 2015
  • Opdateret: 6 jul. 2016
  • Status: Igang
Justin er en ung gut på 21 år, han går hverken i skole eller er i gang med en uddannelse, til gengæld er han drugdealer. Justin er ikke længere en varmhjertet fyr, han finder en ny tøs hver uge, han er skæv konstant, og så drikker han dagene og nætterne væk. Intet er det samme længere. Før i tiden havde Justin været komplet anderledes, men det hele ændrede sig drastisk da han blev smidt ud hjemmefra som fjortenårig. Penelope og Justin datede engang, Penelope var i den tro at hun kunne hjælpe ham, men da han blev voldelig overfor hende, endte deres forhold brat, og ikke på en særlig pæn måde. De begge elskede hinanden utrolig højt, men de kunne ikke få det hele til at hænge sammen. Nu er Penelope forlovet med Justins bedsteven, Ryan. Justin er på ingen måder glad for det, eftersom han aldrig er kommet sig over tabet.. Men hvad vil der ske når alle skal sammen på ferie, og når ferien afslutter ved alteret? Vil Penelope give sit ja, og til hvem?

11Likes
18Kommentarer
4429Visninger
AA

7. Talk to me.

Talk to me..


Det hele havde været så forvirrende for mig, siden drømmen i nat.. Jeg vidste ikke hvorfor det pludselig betød så meget, for jeg var forlængst kommet mig over Justin. Drømmen havde bare vækket noget i mig, noget i mig som jeg ikke troede fandtes længere. Jeg længtes efter tiderne med Justin, som om jeg savnede den pige jeg var engang.. Jeg følte mig så kedelig og så falsk nu, som om jeg ikke længere vidste hvem jeg selv var.. 

Langsomt ruller jeg mig om på ryggen, og ser op i det hvide loft med et opgivende suk. Ryan var forlængst taget på arbejde, hvilket ikke gav mig muligheden for at snakke med ham. Men havde jeg også brug for at snakke med ham? Måske var det bare mig, måske var drømmen bare noget jeg selv havde fremtvunget, eftersom jeg havde fået kolde fødder. Mig og Ryan skulle jo snart giftes, men måske vi skulle have ventet lidt alligevel? Klumpen i maven havde vokset endnu mere, og tvivlen gjorde mig virkelig nervøs. Hvorfor skulle den drøm også komme og ødelægge det hele nu..?

Jeg blev hurtigt enig med mig selv om, at jeg ikke kunne ligge her hele dagen. For selvom jeg hverken havde et arbejde eller planer, så blev jeg nødt til at komme lidt ud. Det første jeg skulle have gjort var et bad, et langt bad ville virkelig gøre godt..

~

Jeg var endelig blevet færdig, efter at have stået i badet i lidt over en halv time. Efterfølgende havde jeg taget en sort oversize kjole på, med et par ballerinaer. Jeg havde lagt lidt naturligt makeup, og så havde håret fået lov til at hænge i dag. 

Sommetider var jeg dårlig til at tage de forkerte valg, men i badet var jeg blevet enig med mig selv om, at ringe til Justin. Jeg havde brug for at se ham, uanset hvad Ryan ville sige til det, for Justin havde altid stået mig nær, selvom vi ikke længere var sammen. Det fungerede jo sådan, så jeg forstod ikke hvorfor Ryan var så fandens jaloux. Mig og Justin måtte jo knap være alene i samme rum.

For det andet var det ikke kun mig, som havde brug for at snakke med ham, for i går eftermiddags var han gået uden et ord. Han ville ingen gang se på mig da jeg kaldte efter ham, hvilket også gjorde at jeg havde min tvivl, om han ville komme hvis jeg ringede nu. Alligevel trækker jeg mobilen op, skærmen var totalt smadret, men det var ikke noget jeg tog mig af nu. Nummeret bliver hurtigt trykket ind, men der går noget tid før han endelig tager den. Efter tredje bib, hører jeg dog hans brummen i røret. "Hvad?" Kom det endelig fra ham, dog lød han ikke så glad. Måske fordi han stadigvæk lå og sov, men nu var det min tur til, at bede ham om at gøre noget for mig. "Godmorgen sovetryne." Griner jeg kort, i håb om at det ville gøre hans humør lidt bedre, jeg ville trods alt ikke ødelægge hans dag. "Hvad er klokken, Pen?" Jeg trækker mobilen væk fra øret, for at tjekke det for hans skyld. "Halv tolv. Har du været ude og feste i nat?" Faktisk håbede jeg han ville sige nej, men chancerne var små. Justin var og er alt for glad for stoffer og alkohol, så selvfølgelig tog han i byen, så snart han så muligheden for det. "Det behøver du vidst ikke engang at spørge om.. Men ja, det blev ret vildt." Svarede han med et hæst grin, hvilket bekræftede mig i, at Justin havde ligget og sovet mens jeg ringede. "Når, men eh.. Jeg håber ikke at jeg forstyrrer så." Siger jeg uroligt mens jeg kigger ned i bordpladen, der var så mange ting jeg gerne ville fortælle ham, men alligevel kunne jeg ikke få mig selv til at sige det. "Det gør du aldrig, det ved du da også godt. Men var der noget du ville, nu hvor du ringede?"

Lige dét spørgsmål havde jeg ikke været klar på, selvfølgelig ville jeg sagtens kunne stikke ham en løgn, men hvis jeg fortalte sandheden.. Hvad ville Justin så ikke tro? "Jeg.. Jeg ved det ikke." Får jeg nærmest hvisket tilbage, selvom det kom bag på mig, at jeg pludselig blev så nervøs.. Hvorfor skulle der også være grænser for vores samtaler, det havde der jo aldrig været før. "Er du sikker på der ikke var noget?" Prikker Justin tilbage, da han sikkert havde gættet at der var en grund, hvilket der selvfølgelig også var. Men måske var Justin alligevel ikke den rette at komme til? Det omhandlede jo ham.. Måske skulle jeg bare lade det ligge, og leve videre som jeg havde gjort indtil videre.
Men da jeg blev opslugt af mine egne tanker, går det pludselig op for mig at jeg ikke havde svaret, hvilket var grunden til tavsheden der pludselig var kommet. "Pen.. Snak med mig, du ved sgu da godt du kan sige alt." Justins ord gav mig en form for tryghed, den tryghed jeg endnu ikke havde fået med Ryan. Ryan gav mig en anden form for tryghed, men det var slet ikke den tryghed som jeg fik ved Justin. "Jeg havde bare en drøm i nat, den føltes så virkelig.. Og da jeg vågnede op i morges føltes alt anderledes, som om jeg har begået en fejl, hvis du forstår?" Selvom Justin ikke kunne se det, så smilede jeg for mig selv.. I håb om at han ville forstå mig, selvom jeg havde undladt nogle detaljer om drømmen. "Det var jo bare en drøm, ikke? Hvad handlede den om?" Jeg kunne tydeligt høre hans grin, eftersom jeg vidste hvad Justin synes om drømme.. Han mener bare det er ens fantasi, og at de umuligt kunne betyde noget.. Men nu ville han nok ombestemme sig, for jeg blev nødt til at være ærlig overfor ham.

"Dig.. Drømmen handlede om dig, Justin." Han blev helt stille i røret, som om det kom bag på ham, at jeg ville drømme om ham. Men man kan jo ikke selv styre ens drømme, men min drøm havde i hvert fald gjort mig forvirret. Betød drømme noget, eller var det bare ens fantasi? "Den havde jeg ikke lige set komme.." Starter han efter få minutters tavshed, hvorefter han fortsætter. "Hvad er det for en fejl du mener, du har begået?" Jeg gør store øjne, synker en klump og trækker på skuldrene. "At jeg ikk..." Jeg afbryder mig selv da jeg hører nogle banke på ude på hoveddøren, hvilket var en udmærket redning for mig, så jeg ikke kom ud i noget jeg ikke ville kunne forklare. "Jeg bliver nødt til at gå, der stå nogen udenfor hoveddøren. Vi ses." Jeg rejser mig op og går mod hoveddøren, da der endnu engang bliver ringet på. "Penelope vi snakker om det her senere, okay? Vi ses." Jeg lægger på, lægger mobilen på bordet og åbner døren. Et gisp forlader mine læber, da jeg til min store overraskelse ser DEM stå lige foran mig. "Hvad laver I her?" Visser jeg irriteret. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...