Remember me once more.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 nov. 2015
  • Opdateret: 6 jul. 2016
  • Status: Igang
Justin er en ung gut på 21 år, han går hverken i skole eller er i gang med en uddannelse, til gengæld er han drugdealer. Justin er ikke længere en varmhjertet fyr, han finder en ny tøs hver uge, han er skæv konstant, og så drikker han dagene og nætterne væk. Intet er det samme længere. Før i tiden havde Justin været komplet anderledes, men det hele ændrede sig drastisk da han blev smidt ud hjemmefra som fjortenårig. Penelope og Justin datede engang, Penelope var i den tro at hun kunne hjælpe ham, men da han blev voldelig overfor hende, endte deres forhold brat, og ikke på en særlig pæn måde. De begge elskede hinanden utrolig højt, men de kunne ikke få det hele til at hænge sammen. Nu er Penelope forlovet med Justins bedsteven, Ryan. Justin er på ingen måder glad for det, eftersom han aldrig er kommet sig over tabet.. Men hvad vil der ske når alle skal sammen på ferie, og når ferien afslutter ved alteret? Vil Penelope give sit ja, og til hvem?

11Likes
18Kommentarer
4429Visninger
AA

4. Bitterness.

 

Bitterness.


Jeg var på ingen måder glad. Efter vi var kommet hjem til Ryan, havde Ryan og Penelope ikke lavet andet end at klistre op ad hinanden, og jeg hadet det. Måske overdrev jeg lidt det med at de klistrede, men det føltes fandme sådan. Det var forhelved jo mig hun skulle kysse på, ikke min bedsteven.

Jeg bider sig irriteret i underlæben, mens jeg vipper med det ene ben for at holde koncentrationen. Mig og Ryan sad overfor hinanden i stuen, men ingen af os sagde noget. Man kunne dog alligevel mærke stormen var på vej, for det her ville ende med råb og skrig, det regnede jeg i hvert fald med. Sådan havde det været de sidste mange gange, fordi vores skænderier altid omhandlede det samme.

Penelope var ikke nogle steder at se lige nu, men jeg vidste hun var i huset, hun havde vel bare regnet med at jeg og Ryan havde brug for noget tid at snakke i, men faktisk føltes det som om vi intet havde at snakke om. Selvfølgelig var Ryan min bedsteven, og selvfølgelig havde jeg et håb om, at vi snart kunne være færdig med alle de her skænderier, for der var ting jeg savnede ved vores venskab.. Blandt andet når vi drak sammen, når vi lavede latterlige væddemål eller når vi scorede damer sammen.

Ryan og Penelope havde faktisk slet ikke brudt sig om hinanden i starten, Ryan synes Penelope var alt for vild, mens Penelope synes Ryan var alt for kedelig.. Men de endte med at kunne lide hinanden, og da jeg havde brudt med Penelope for 10.000 gang.. Havde Ryan åbenbart set sit snit, og nu stod vi her.. Et år efter, og vi havde stadigvæk skænderier som omhandlede Penelope. Det hele virkede bare så surrealistisk..


"Forhelved man.. Hvorfor kan du ikke bare sige undskyld, så kan vi få det her lort ud af verden?" Kom det vrissende fra Ryan, som tydeligvis ikke var glad for, at det var ham som skulle bryde tavsheden. "Sige undskyld? Hvad fanden tror du om mig, jeg har fandme ikke noget at undskylde for." Svarer jeg koldt, mens jeg sagtens kunne mærke vreden stige. Hvad bildte han sig ind?

"Du er for langt ud.. De lorte stoffer gør dig fucked op, man. Du er fandme ikke til at være i nærheden, du kan ikke tage nogle jokes, og når man endelig giver dig flere chancer, så fucker du dem op på ligegyldige ting. Kom videre i livet, hun har valgt mig. Vi skal giftes Justin, om du kan lide det eller ej." Lige dér slog det klik, i en voldsom bevægelse farter jeg mig hen mod Ryan, hvor jeg løfter ham op i kraven, mens jeg truende står klar til at give ham en knytnæve."Nu stopper du fandme! Det er dig som er for langt ude! Du er ikke en skid, du er ikke. Du er fandme bare jaloux, fordi jeg kan gøre lige hvad jeg har lyst til, stoffer eller ej. Du er blevet så kedelig, du fester aldrig, ryger ikke længere, tør ingen gang lade Penelope få sin fucking frihed. Er det sådan du vil leve dit liv, hva? For så er jeg skredet!" Råber jeg arrigt ind i hovedet på ham, mens jeg rusker i hans krave. Jeg var ikke bange for at slå, hvis det kom derud. Jeg skubber til ham, så han ryger et par trin bagud.

I lang tid står vi bare og kigger intenst på hinanden, mens det eneste man kan høre er vores tunge åndedræt. "Jamen hvad fanden venter du så på, så skrid da." Jeg var splittet, for jeg ønskede ikke at ende vores venskab på denne måde, men jeg havde fået nok. Jeg kunne ikke stå og være pauseklovn, og mest af alt, kunne jeg ikke holde ud at se på Ryan til tider.. Måske havde jeg tabt, men Ryan skulle fandme ikke vinde. "Tsk,er det det du vil have, hva?" Igen hæver jeg stemmen, men denne gang prøver jeg at styre mit temperament. "Jeg ved fucking ikke hvad du laver her, Justin. Jeg kan slet ikke kende dig, og hvis du er så pisse vred på mig.. Hvorfor fuck kommer du så hele tiden tilbage, hva?" Denne gang var det Ryans tur til at råbe, ikke at det kom bag på mig, for jeg havde jo selv gjort det. Et kynisk grin forlader mine læber, da jeg vender øjne og brummer. Jeg forholder mig tavs, fordi jeg ikke havde noget at svare til det. "... Justin, det går jo ikke det her. Vi skændtes konstant, hvad skete der lige i mellem os? Jeg ved godt det er svært for dig, at acceptere det mellem mig og Penelope. Jeg glemte at give dig tid, mens at jeg i alt forvirring blev jaloux..Forhelved.. Kan vi ikke bare glemme det, og komme videre? Du er min bestman jo, jeg kan sgu da ikke undvære en idiot som dig." Siger han roligt, mens han langsomt bevæger sig herover, og puffer til min ene skulder. Et skævt smil dukker op på mine læber, mens jeg roligt nikker og stikker hænderne ned i mine lommer. "Det er fint. Vi er okay, man." Bekræfter jeg hæst, mens jeg ser op på klokken.
Jeg var stadigvæk pisse sur, men det ville jeg nok stadigvæk være det næste stykke tid. Jeg var netop blevet bekræftet i, at vores venskab aldrig blev som før, nu var det bare en konkurrence om hvem der fik Penelope. 

"Jeg kunne godt bruge en smøg.." Mumler jeg derefter lavt, mens jeg ser hen på Ryan som griner flabet.

"Giver du en?" Kommer det pludseligt spydigt bag ham, hvor Penelope står lænet op af dørkammen, og ser fucking dejlig ud som altid. Langsomt ser jeg hen på Ryan, for at få bekræftet om det var okay, at vi gik ud og tog en smøg sammen. "Smut I bare ud." Nikkede han godkendende og gik selv ud af stuen.

Penelope var den første til at gå mod døren, så jeg fulgte egentlig bare efter uden det store bøvl. Da jeg kommer ud lukker jeg hoveddøren bag mig, og sætter mig så ned, ved siden af Penelope på trappetrinet. "Jeg troede du var stoppet?" Spørger jeg roligt, mens jeg trækker den sammenkrøllet pakke op, hvor jeg afleverer en til Penelope og efterfølgende selv tager en. "Det holdte vidste ikke så godt." Kom det uskyldigt fra hende, hvorefter vi begge kort griner.

Da vi får tændt vores smøger, ser jeg ud på vejen. Her kørte ikke mange biler, det var også i den gode ende af byen, så der var ikke nogle fartbøller eller andet. Jeg tænder lighteren så hun kunne tænde sin, hvorefter jeg selv tændte min. Damerne først som man siger. "Er du glad?" Mumler jeg uroligt efter lidt stilhed, da jeg udmærket godt vidste, at jeg ikke ville blive glad for svaret.. Jeg havde bare brug for at vide, at hun i det mindste var lykkelig sammen med Ryan. "Ja, Justin." Ordene får mig til at skære tænder, men jeg vidste jo det ville komme. "Godt." Svarer jeg koldt, hvorefter jeg løfter smøgen op til mine læber. Jeg suger godt ind, så alt røgen kom ned i lungerne, før jeg puster det resterende røg ud. ".. Jeg ved godt det er svært, men please lov mig at opføre dig ordentligt i Thailand.. Vi vil begge gerne have du er der." Ordene trang ikke ind i mit hoved, for jeg vidste udmærket hvad der ville ske på den tur."Jeg bliver nødt til at gå." Jeg rejser mig op, hvorefter jeg uden at kigge mig tilbage, begynder at gå ud på fortorvet og videre ned ad gaden. "Justin?" Hører jeg pludseligt undrende bag mig, men han går videre uden at svare. "Justin, forhelved!" Kommer det frustrerende en sidste gang, før jeg hører en dør smække hårdt.

Jeg var træt af alt det her lort, så nu ville jeg skride i byen, tage en streg eller to eller finde en tøs eller to. Jeg havde bare brug for at slå mig løs, inden vi alle skulle til Thailand på søndag.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...