What One letter and Two words mean(1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 nov. 2015
  • Opdateret: 16 okt. 2016
  • Status: Igang
April's sædvanlige skoledag bliver på en ganske almindelig tirsdag afbrudt af selveste Harry Styles, hendes fætter, fordi noget er sket mens April blot har taget det hele for givet den dag, præcis som alle de andre dage. Hendes mor har fået konstateret kræft. April ender i stor sorg, og selvom Harry også gør det, så har han ikke tænkt sig at give op på April. Hun skal i bedre humør, og måske kan nogen andre hjælpe ham med at gennemføre. Måske vil der endda ske flere uplanlagte ting som kan være enten bedre eller værre imod Aprils humør? Måske bliver had og følelser indblandet, for blot at køre i ring og ødelægge hendes humør mere? Eller måske ender det godt, med nogle ekstra gode minder med de fire drenge hun ellers ikke havde regnet med at spendere længere tid med? En ting er sikker; April's hjerte går meget igennem og har det hverken godt fysisk eller psykisk...

13Likes
9Kommentarer
4426Visninger
AA

8. When it all gets too much

Niall's synsvinkel:
"Det er dumt at blive her i New York. Vi burde tage hjem.. Vi kan jo ikke gå nogen steder hen med April i den her tilstand". Jeg skød hurtigt blikket over på Harry da han nedtrykt havde sagt hvad han tænkte. Jeg skulle til at sige ham imod for Liam's skyld, men blev afbrudt da Louis sagde sig enig. Jeg sukkede kort. "Drenge.. Jeg synes ikke at vi skal tage hjem endnu". Harry og Louis kiggede kort på hinanden før de undrende så på mig igen. "Niall.. Der er ingen grund til at vi er her hvis vi ikke kan gøre noget som helst andre steder end her på hotellet". Jeg så med en smule skam ned i gulvet. "Niall?". Jeg så op ved Louis' ord. "Liam er på vej tilbage" svarede jeg impulsivt, på grund af panikken der fyldte min krop. Harry rejste sig hurtigt op. "Hvad? Hvordan ved han det? Ringede du til ham?". Jeg nikkede kort og så igen væk fra ham. "Niall.. Han havde rigeligt at tænke på i forvejen. Det eneste han havde brug for var at være omkring hans familie og få lidt ro på igen, og så ringer du og fortæller ham det her!". Harry pegede imod døren ud til toilettet for at hentyde til April, men jeg fokuserede ikke længere på Harry. Louis så kort på mig da jeg med et sæt rejste mig og skyndte mig hen til døren. Jeg bankede lidt på. "April? Hvad laver du? Er du okay?". Hendes hulk blev højere og mere smertefulde og jeg kunne næsten med det samme, mærke at noget var galt. Harry og Louis havde opfattet hvad jeg havde, og så skræmte til mens jeg prøvede at åbne døren, men som hun selvfølgelig havde låst. "April!". Harry kunne ikke stoppe sig selv i at slå hårdt på døren. Louis skyndte sig at trække ham tilbage, selvom Harry havde en helt anden tankegang. "Slå døren ned Niall" sagde Louis. "Hva..?". Jeg så forbavset og forvirret på ham. Han nærmest kastede Harry i mine arme. Harry kæmpede mere og mere for at komme ind til hans elskede kusine, og jeg kunne godt forstå ham. Louis slog sig utallige gange på skulderen ved at prøve at ligge døren ned, og efter gentagende gange at have påført sig selv den smerte, kom han endelig igennem døren. "April!" Råbte Harry og fik mig til at give slip på ham. Han skyndte sig ud til hende, og selv stod jeg bare stille. Jeg havde ikke lyst til at se det. Harry græd, hun græd. Louis kom ud gennem døren og så direkte på mig i fortrydelse. Han rystede på hovedet, og straks vidste jeg at det var rigtigt hvad jeg troede hun lavede. "Hvorfor gør du det her imod mig April?" Lød det desperat, men også lettet fra Harry ude ved hende. 

Liam's synsvinkel:
Jeg åndede tungt ud da jeg for anden gang stod foran døren ind til hotelværelset. Mit hjerte pumpede hårdt og ustyrligt i mit bryst, og blev da kun værre af chokket jeg fik ved at høre Louis' stemme fra min side. "Liam..". Jeg rejste mig ordentligt op istedet for at læne mig op ad væggen. Louis rystede lidt på hovedet. "Jeg er ked af det Liam.. Det var ikke meningen at du skulle vide det her før du overhovedet havde set din familie ordentligt". Jeg så blot ind i hans øjne, uden at svare. Det var sent om natten, og ikke kun jeg var træt. Louis havde virkelig nogen mørke render under øjnene. "Lad være at sige mere Lou.. Du ved at hun betyder så meget for mig. Jeg hadede, bare at forlade hende igår.. Det gør ondt.. Det gør det virkelig". Jeg måtte se væk fra Louis da han blev sløret for mine øjne og tårerne rendte ned ad mine kinder. Han nikkede lidt inden han uden at sige et ord låste døren op og gik ind. Han så tilbage på mig. "Kommer du ind?". Jeg nikkede lidt, men følte mig pludselig meget tilbageholdt. Jeg holdte døren for mig selv, og lod Louis gå fra mig med et kort medlidende smil, før jeg egentlig tog mig sammen til at gå ind. Det føltes som en evighed før jeg havde samlet mod til mig og havde fået døren lukket bag mig inde på April's værelse hvor hun sov. Jeg satte mig langsomt ned på en stol som de andre må have placeret mens jeg var væk. Jeg så længe på hende, og mærkede flere gange mine tårer falde fra min hage og ned på mine hænder i mit skød. "April..". Min stemme var en svag hvisken, for jeg ville ikke vække hende. "Jeg er så ked af alt hvad du har skullet gå igennem. Det er jeg virkelig". Jeg snøftede kort og fjernede tårerne fra mine kinder uden at slippe hendes overraskende kolde hånd. "Jeg ved du har brug for et nyt hjerte, April, og hvis jeg kunne, ville jeg have givet dig mit.. Men..". Jeg snøftede endnu engang imens klumpen i min hals blev større og større. "Men du har allerede stjålet det.."

Hey beauties, her er en meget kort fortsættelse, men følte lige at det var et okay sted at stoppe denne gang;)! Håber i kan lide dette kapitel mere end jeg selv kan, for jeg havde egentlig noget større på tankerne, men kunne ikke få det skrevet ned på den helt rigtige måde, og fik så det her "et eller andet" ud af det:( Kom dog endelig med noget konstruktiv kritik, ellers er det jo svært at forbedre sig;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...