What One letter and Two words mean(1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 nov. 2015
  • Opdateret: 16 okt. 2016
  • Status: Igang
April's sædvanlige skoledag bliver på en ganske almindelig tirsdag afbrudt af selveste Harry Styles, hendes fætter, fordi noget er sket mens April blot har taget det hele for givet den dag, præcis som alle de andre dage. Hendes mor har fået konstateret kræft. April ender i stor sorg, og selvom Harry også gør det, så har han ikke tænkt sig at give op på April. Hun skal i bedre humør, og måske kan nogen andre hjælpe ham med at gennemføre. Måske vil der endda ske flere uplanlagte ting som kan være enten bedre eller værre imod Aprils humør? Måske bliver had og følelser indblandet, for blot at køre i ring og ødelægge hendes humør mere? Eller måske ender det godt, med nogle ekstra gode minder med de fire drenge hun ellers ikke havde regnet med at spendere længere tid med? En ting er sikker; April's hjerte går meget igennem og har det hverken godt fysisk eller psykisk...

13Likes
9Kommentarer
4338Visninger
AA

4. The Little Secret

 

Med musik i øret og blikket ud ad vinduet fra flyet, følte jeg en rar stemning indefra. Samtalen med Molly havde været både dejlig og lidt skræmmende. Hendes kæreste, Matt, var kommet ud for et uheld og var indlagt på hospitalet, og siden jeg også selv kendte Matt, ramte det også mig lidt. Men hvad skulle man egentlig sige til nogen der var bange på deres kærestes vegne? Sådan noget var ikke noget jeg følte jeg kunne håndtere rigtigt. Jeg flyttede blikket hen til den anden side, til det sæde hvor Harry sad og kiggede ud ad vinduet med et lidt stirrende blik som om han var faldet i en slags trance. Et kort øjeblik overvejede jeg at trække ham ud af hans dagdrømme, men lod være. Jeg forstod hvordan det føles at være i sine egne drømme, for jeg gjorde det selv hele tiden. Nogle gange var det bare rart at kunne dagdrømme. Det var der jeg følte mig tryg, og jeg gik ikke en eneste dag uden mine egne tanker vidt omkring hele tiden. Om så det var forestillinger om en kæreste eller en elefant, så var det der jeg altid trygt kunne sige at ingen ville kunne spolere noget. Intet kunne gå galt når jeg ikke ville have at det skulle, og intet godt ville kunne stoppes. Det ville bare føles rart og trygt hvert sekund. Under kontrol... På sædet foran mig dukkede Niall's ansigt op. "Hvad så? Klar til New York?". Jeg grinede lidt af hans måde at snakke på i den sætning. Bodyguarden som sad ved siden af Niall prøvede at få ham til at sidde ordentligt, men med Niall var det en umulig opgave. "Niall. Sæt dig nu ned. Vi letter om lidt". Han sukkede kort da Harry også synes det var en god ide. Jeg så mig tilbage på sæderne bag os hvor Louis og Liam sad. Dog var den eneste jeg kunne se gennem den tynde rille mellem sæderne, Louis. Han smilede kort da han opdagede mig. "Okay?". Jeg nikkede hurtigt da han spurgte. Jeg havde det i dette øjeblik virkelig godt, på trods af omstændighederne. Der var altid plads til at sende Matt en sød tanke. Specielt min mor. En blid hånd lagde sig om min venstre og gav et lille klem fra sig. Harry smilede blidt til mig da jeg automatisk så på ham. "Næste stop; New York". Jeg smilede selv, spændt på oplevelsen. 

Tiden det tog at komme ud af bilen og ind på hotellet, var meget langtrukken. Flere kameraer stod allerede lige i fjæset på drengene og jeg da døren åbnede, og det blev da også ved da vi alle først var kommet indenfor eftersom de alle blot stod udenfor hvert eneste vindue og klikkede. Selvom jeg burde være ligeglad, så kunne jeg ikke undgå at blive mega nervøs. Tænk nu hvis jeg lavede noget dumt foran alle de kameraer.. Eller når billederne ville ligge på nettet, hvem ville folk så tro jeg var. En af drengenes flirt eller sådan noget. Jeg brød mig overhovedet ikke om det, så da vi endelig kom ud af rækkevidde fra alle kameraerne, udåndede jeg lettet den luft jeg havde holdt inde hele tiden. Jeg blev kort forskrækket da to hænder lagde sig på mine skuldre, indtil jeg mærkede at nogen blot masserede mig på skuldrene, og slappede så lidt af da jeg vidste nogenlunde hvorfor. "Er du okay?". Det kildede kort i mit øre, da stemmen indtog mit venstre øre. Jeg lagde min hånd på min ene skulder ovenpå Liam's hånd og gav ham et kort klem uden at kunne stoppe et lille smil. "Nøj, hvor er jeg sulten". Harry så til siden på Niall da den blonde fyr kom ud med sine tanker, inden han låste op med kortet ind til det ene værelse ud af de to vi havde fået. Han åbnede døren op og så ind på værelset som virkede meget mørkt eftersom det var blevet sent og det eneste der lyste værelset op, var blinkende lys og gadelygter udefra byens travle gader. Med det mørke, syntes jeg at jeg mærkede trætheden overtage min krop på et enkelt sekund, eftersom jeg havde været alt for optaget af de kameraer. "Her er der to værelser inde, og i det andet er der kun et, så det er nok bedst at April og to af os er herinde. Jeg betragtede drengene idet de kort så på hinanden. "Jeg kan godt være herinde". Liam smilede en smule da han sagde det, hvilket jeg fandt mega sødt. "LouLou vil også" udbrød Louis så og fik mig til at grine med en supermand bevægelse han gjorde med hans arme. Jeg var så klar som jeg kunne være til at ligge mig i den seng og bare drømme sødt, så da Harry nævnte mad som nummer to i aften, blev jeg lidt gnaven. 

Lige i det øjeblik vi skulle til at gå ud af hotellet ramte en blitz mig i øjnene gentagende gange. "Drenge! Niall? Hvem er hun? Louis? Kender du hende?". Jeg prøvede at gå ind imellem bodyguarden og en af drengene, men det lykkedes mig ikke. En hånd trak mig tæt på sig og ind foran sig. "Bare ignorer det" sagde Harry hurtigt og gav min skulder et klem. Trætheden jeg havde gjorde det ikke just bedre for mig at være jagtet af kameraer, og jeg havde lyst til bare at gemme mig i et musehul. 

Da vi endelig sad tilbage på hotellet og spiste den mad vi havde taget med os, slog trætheden virkelig igennem på den værst tænkelige måde. Mine tanker ledte over på min mor og aldrig havde jeg følt mig så knust over noget. Jeg vidste at det var trætheden, men jeg havde brug for at komme væk fra drengene et øjeblik. Jeg stod kort efter foran det kæmpe spejl på toilettet og stirrede på mig selv imens tårerne fik frit løb. Tårerne brændte næsten på min hud, mens hulk blev tvunget ud ind imellem. Jeg prøvede at stoppe tårerne, og fjernede samtidig mit hår fra mit ansigt. Mine øjne låste sig fast på mit eget spejlbillede af mit ansigt, og der kunne jeg straks se min mor. Det var som at se på hende, og det gjorde ondt. Jeg havde ikke lyst til at føle mig som hende med samme skæbne. Jeg ville ikke se mere af hende i mig selv, så jeg tørrede kinderne og betragtede kort mine røde og søvnløse øjne. Jeg var ligeglad med hvordan jeg så ud. Jeg gik bare ud til drengene og greb take-away boksen med kinesisk mad og smed resten ud. "Jeg går i seng" sagde jeg og vidste udmærket at de kiggede på mig fordi de kunne se at jeg havde grædt. Harry rejste sig hurtigt. Så hurtigt at jeg næsten blev svimmel ved tanken. Han lagde trygt armene om mig. "Du kommer bare ind hvis der bliver noget". Jeg trak mig fra ham. Stadig uden at turde skabe øjenkontakt med ham. Niall lagde også armene om mig og sagde kort godnat. Liam smed også resten af sin mad ud, inden han rejste sig. "Lou, du kommer bare. Jeg skal nok lukke dig ind". Han lagde en hånd på min ryg og fulgte med ud på gangen og hen til det andet værelse. Før han åbnede døren, vendte han sig rundt imod mig, og fangede mit blik selvom jeg ikke havde lyst til at se ham i øjnene, men jeg kunne ikke rigtig lade være med at se ind i hans beroligende brune øjne.  Han smilede på en medlidende måde og rystede lidt på hovedet, inden han lagde armene om mig. De stærke arme, havde en utroligt beroligende effekt på mig, og pludselig havde jeg ikke lyst til at bevæge mig nogen steder hen. Jeg havde bare lyst til at blive stående på det samme sted hele natten. Jeg lagde hovedet imod hans bryst og kom til at græde endnu en gang. "Undskyld" hviskede jeg til ham, men fik blot et ryst på hovedet tilbage. "Det er ikke din skyld". Jeg så op i hans øjne og fandt dem lige så beroligende som hans stemme. Han smilede blidt og fjernede noget af mit hår fra mit ansigt og satte det bag mit øre. "Du burde nok også gå i seng.. Du trænger til det". Jeg så kort ned på mine hænder og nikkede. Jeg tog mig den tilladelse at ligge armene om ham igen, hvilket han kun gav efter for. "Godnat Liam". "Godnat".

"Kender du nogen af vores sange?" Lød det fra Niall. Han så kort op fra guitaren imens han spillede nogle forskellige akkorder for at se om den var stemt. Jeg satte hænderne op foran mit ansigt. "Om jeg gør". Jeg kunne ikke lade være med at smile genert ind i mine hænder. Niall fjernede blidt mine hænder og smilede ad mig. "Vent..? Er der en lille fan gemt i dig April?". Jeg nikkede og kom til at grine lidt samtidig med ham. "Så lad mig da spille en sang for dig". Jeg lagde hånden ovenpå hans inden han begyndte at spille. "Du vækker bare Harry?!". Jeg gjorde alt i min styrke for at undgå den pinlighed nu hvor han vidste at jeg var en hemmelig fan af dem. Niall trak grinende på skuldrene. "Hvad er du bange for? At han finder ud af det?" Grinede han. Jeg kom til at grine endnu mere. "Niall.. Han ved det ikke". Jeg følte mig mere og mere pinligt berørt hvert eneste sekund, men til gengæld hyggede Niall sig, for han kunne slet ikke stoppe med at grine. "Stop, stop" smilede jeg. Jeg lagde straks mærke til at Niall begyndte at spille Little Things, og idet samme blev jeg helt fortryllet. Hans stemme var smukkere end hvad man hørte i deres finpudsede optagelser. Jeg kunne meget bedre lide det sådan her. Han så overrasket på mig da han opdagede gåsehuden jeg havde fået. Jeg gned genert hånden over min ene arm uden at kunne få gåsehuden til at forsvinde. "Jeg elsker musik.." Smilede jeg da Niall stoppede og så smilende på mig. "Faktisk.. Jeg har noget jeg gerne vil vise dig, hvis du har lyst altså?". Han nikkede hurtigt og lagde guitaren fra sig. Jeg rejste mig hurtigt, og vendte rundt på hælen. Han var hurtigt ved siden af mig. Jeg bankede hurtigt på ind til værelset hvor Louis og Liam stadig burde være. De var da heldigvis vågne, så døren blev kort efter åbnet af Louis. "Sup mate" smilede han og nikkede til Niall. "Godmorgen" lød det fra Liam ovre i sofaen da vi trådte ind. "Godmorgen" smilede jeg og så kort tilbage efter Niall for at se om han var med, inden jeg gik ind på mit værelse og åbnede min kuffert for at rode efter det jeg ville vise Niall. Han satte sig ned på sengen og kiggede lidt rundt. "Du har et større værelse end Harry og jeg har". Jeg så hurtigt op på ham. "Hvad regner du med? Jeg er en pige. Jeg har brug for plads". Han grinede lidt, inden han nysgerrigt kiggede på hvad jeg holdte i hånden. "Her". Jeg rakte ham hurtigt armbåndet af læder. Han kiggede længe på det. På det var en lille node samt to hvide perler i hver sin side. Han så hurtigt op på mig. "Hvorfor har du det ikke på? Det er da mega fedt". Jeg så ned på mine hænder. "Fordi... Jeg har ventet på at kunne give dig det". Han så forvirret ud. "Mig?". Jeg nikkede blidt. "Jeg har haft det så længe, men jeg har aldrig selv brugt det. Jeg har ventet på at jeg kunne give det til nogen, og det har jeg lige besluttet skulle være dig". Han smilede lidt, men stadig ikke uden forvirring. "Men.. Hvorfor lige mig?". Jeg rejste mig op fra min siddeplads på gulvet og satte mig ved siden af ham. "Her". Jeg greb armbåndet og satte det om hans håndled. "Fordi det passer til dig Niall". Jeg rejste mig op og grinede lidt. "Ikke flere spørgsmål nu. Kom". Lige i døren ud til Liam og Louis, vendte jeg rundt og så på Niall. "Forresten. Kan du skrive din autograf på min violin når vi kommer tilbage til London?". Han grinede og nikkede blidt, inden han så overrasket på mig. "Violin?". Jeg smilede lidt og satte mig ved siden af Liam på kanten af sofaen. "Jeg spiller lidt ja..". "Spiller hvad?" Spurgte Liam og så med de gnistrende øjne op i mine og smilede blidt. Jeg så genert ned på mine hænder og begyndte at pille ved min ring, imens Niall satte sig ned i den anden ende af sofaen. "Violin" svarede jeg. "Og så er hun super hemmelig fan af os" lød det pludselig ovre fra hjørnet, så mit blik strøg direkte op på Niall. Et øjeblik følte jeg mig som en sur kat med børsterne lige i luften og kløerne ude, men det var indtil Liam så overrasket på mig på en rigtig sød måde. "Virkelig?". Jeg så igen ind i hans brune øjne som stadig var fyldt med gnist og glæde, hvis ikke de var blevet mere fulde af liv efter Niall havde sagt det. "Hvad siger du til at spise din morgenmad med en ske?" Sagde jeg og grinede lavt. Louis og Niall fulgte trop. Liam så væk fra mig med et lille smil på læben, og inden længe kunne han slet ikke holde sit grin inde. En varme fyldte min krop da det gik op for mig at jeg virkelig lige havde fået tre drenge til at grine, mens mit humør kunne være både i bunden og i toppen. At vide at det var på toppen uanset hvad der skete omkring mig i øjeblikket, var dejlig. Jeg så hurtigt ind i nogle blå øjne. "Niall? Har du kortet til jeres værelse?". Han rodede lidt rundt med hånden i hans lomme, inden han kastede det til mig. "Hvad skal du?" Spurgte han idet jeg rejste mig op. "Vække Harry brutalt. Den skylder jeg ham for en gang han tegnede pandaøjne på mig". "Uuh" lød det fra Liam som hurtigt fulgte efter mig. "Jeg skylder ham også en.. Eller.. Det kan jeg lade som om jeg gør". Jeg kom til at grine superhøjt da vi kom ud på gangen. Så højt at jeg næsten var bange for at jeg vækkede Harry herude fra. Jeg holdte mig for munden og kom til at fnise en smule, pinligt berørt over mit underlige grin, men da jeg opdagede at Liam så på mig på en speciel ulæselig måde, blev det endnu mere pinligt. "Hvad er der?" Spurgte jeg hurtigt og genert. "Dit grin er sødt. Højlydt, men sødt". Hans øjne sugede mig næsten helt ind, så jeg var bange for at snuble på det røde gulvtæppe. Jeg brød øjenkontakten og kom til at smile over hvor heldig jeg var at have fået tre dejlige venner og noget kvalitetstid med min dejlige fætter. Jeg rømmede mig kort, stadig med den dejlige varme i kroppen, og gik ind på værelset hvor man kunne høre Harry snorke lavt. Jeg så hurtigt på Liam som smilede blidt inden vi gik ind til Harry inde i det andet rum. Han havde kun dynen over halvdelen af hans krop, så man kunne se hans sommerfugle tatovering. Jeg kneb kort øjnene sammen. Jeg hadede den tatovering ligeså meget som han fortrød at have fået den i starten. "Ej, kan du ikke lugte det? Røgen? Det brænder vist" hviskede Liam og fik mig til at nikke. "Åh jo". Liam talte til tre imens jeg gik imod Harry. "Det brænder! Vågn op! Harry!" Råbte jeg og Liam i munden på hinanden imens jeg ruskede en smule i ham. Han satte sig hurtigt op og så vildt bange ud, før han tog hænderne op til ansigtet og begyndte at smile. "Haha. Sjovt" grinede han. Jeg lagde mig grinende ned på madrassen og mærkede hvor træt jeg egentlig stadig var. Jeg havde ikke sovet særlig godt, eller længe. Jeg stoppede med at grine straks som tanken havde slået mig. Den egentlige grund til at jeg ikke kunne sove, vidste jeg jo egentlig godt, men jeg havde ikke lyst til at indrømme det for mig selv. Harry pillede kort i mit hår. "Hvad tænker du på?" Spurgte han. Jeg sank kort en klump. "Ingenting". Jeg satte mig hurtigt op og undgik både han og Liam's blikke. Inden jeg gik ud af værelset mærkede jeg en kort berøring imod min hånd. Jeg stoppede op og så kort på Liam. "Skal vi ikke have noget morgenmad? Jeg er sulten, og det tror jeg også Niall er". Harry smed sig træt tilbage i de hvide lagener og Liam forlod værelset så Harry kunne blive klar til at gå ned. Da jeg var ude på gangen på vej mod det andet værelse hvor de andre endnu burde være, blev jeg uventet stoppet af en hånd om mit håndled. "Er du okay?" Spurgte Liam da jeg endelig så op i hans varme øjne. Jeg trak min hånd til mig og nikkede kort, inden jeg gik fra ham. 

"Jeg er altså ikke helt sikker på at det er en god idé det her drenge.." Sagde jeg usikkert og så mig rundt i klubben som drengene lige pludselig var kommet på at vi skulle på. "Slap nu af.. Vi er her da alle sammen med dig" sagde Louis beroligende og gav min skulder et klem. Jeg satte mig usikkert ned og følte mig meget utilpas. Harry lagde hænderne på mine skuldre og masserede mig lidt. Selvom det var rart, så følte jeg mig stadig lige så utilpas som før. I baggrunden kørte den typiske musik som var som stemplet til fester. "Tag det nu roligt ikke. Der er ingen grund til at tænke så meget over dine omgivelser. Det hjælper at drikke lidt" sagde han i mit øre inden han råbte efter Louis og Niall at der skulle ekstra shots med. Jeg så desperat på Harry. "Du ved godt at jeg ikke drikker alkohol Harry..". Han nikkede lidt. "Men det skader ikke med en smule.. Det er bare så du bedre kan slappe af ikke? Jeg skal nok sørge for at de ikke hælder for meget i dig. Jeg passer på dig, og det gør Liam her også hvis jeg nu forsvinder lidt. Ikke Liam?". Liam så kort på mig og lignede en der forstod min afskrækkelse, før han nikkede til Harry. Harry satte sig ned ved siden af Niall som var kommet med en bakke fuld af shots. Liam lagde en blid hånd på min ryg. "Du behøver ikke hvis ikke du har lyst..". Jeg smilede taknemmeligt til ham, men Harry havde ret. Jeg ville sikkert først kunne slappe lidt af hvis jeg havde drukket lidt. Ikke fordi jeg egentlig virkelig havde lyst, men det er da heller ikke fedt at sidde i flere timer og føle sig anspændt. Jeg så længe ind i Liam's varme, indbydende øjne. "April?" Louis så afventende på mig, samt Niall og Harry. De havde selv grebet et shotglas hver. Liam rømmede sig lidt. "Vi kan drikke sammen hvis det er April?". Jeg så hurtigt på ham, og ville gerne sige ja, men noget stoppede mig. "Det er jeg ikke særlig.. Jeg mener.. Du har kun en nyre Liam.. Jeg vil ikke anklages af hele verden for at være den der dræbte Liam Payne på en eller anden bar i New York...". Liam begyndte at grine lidt, mens de andre tydeligvis blev for utålmodige og slugte de første shots. "Så meget drikker jeg altså ikke April. Det er derfor jeg spørger dig. Jeg kender min grænse, og derved kan det næsten ikke gå galt. Jeg er her hele tiden". Jeg tog lige et øjeblik om at suge modet til mig, før jeg nikkede til Liam og tog et shot til både ham og jeg. "Skål for New York". 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...