What One letter and Two words mean(1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 nov. 2015
  • Opdateret: 16 okt. 2016
  • Status: Igang
April's sædvanlige skoledag bliver på en ganske almindelig tirsdag afbrudt af selveste Harry Styles, hendes fætter, fordi noget er sket mens April blot har taget det hele for givet den dag, præcis som alle de andre dage. Hendes mor har fået konstateret kræft. April ender i stor sorg, og selvom Harry også gør det, så har han ikke tænkt sig at give op på April. Hun skal i bedre humør, og måske kan nogen andre hjælpe ham med at gennemføre. Måske vil der endda ske flere uplanlagte ting som kan være enten bedre eller værre imod Aprils humør? Måske bliver had og følelser indblandet, for blot at køre i ring og ødelægge hendes humør mere? Eller måske ender det godt, med nogle ekstra gode minder med de fire drenge hun ellers ikke havde regnet med at spendere længere tid med? En ting er sikker; April's hjerte går meget igennem og har det hverken godt fysisk eller psykisk...

13Likes
9Kommentarer
4425Visninger
AA

2. So much depends upon the heart..

Efter blot 20 minutter, fik jeg det så dårligt at jeg måtte sige til Niall og Louis at jeg ikke kunne mere. Jeg forstærkede hovedpinen ved at lægge battet fra mig og gå med tunge skridt hen mod Harry og Liam. Harry lignede en der virkelig godt kunne sove, men jeg vidste at han ikke kunne falde i søvn alligevel. Jeg så søgende efter ham, og fik da også hurtigt hans opmærksomhed da han så Liam's blik på mig. Harry så bekymret på mig og rakte en hånd ud efter mig. "Er du okay?" Spurgte han lavt og lagde armen om mig da jeg satte mig ved ham. Jeg rystede blidt på hovedet og lagde mig indtil ham. Han så spørgende på mig og aede mig blidt på armen, mens Liam også så bedrøvet og en smule bekymret på mig. "Jeg har det ikke så godt.." Hviskede jeg så jeg ikke ville have fire drenge i røven på mig fordi jeg ikke havde det særlig godt. Dog hørte Harry det alligevel ikke som den eneste. Liam hørte det også. "Vil du ikke hvile dig lidt så?" Spurgte Harry bekymret og fjernede mit pandehår fra min pande, hvilket også fik ham til at mærke på min pande. Jeg nikkede lidt. "Du er også varm.. Ved du hvad? Jeg kan lave noget te til dig og finde et tæppe og så kan vi se en film så du kan slappe lidt af. Hvad siger du til det?". Jeg tøvede lidt med at svare, men nikkede til sidst lidt. Harry nussede kort min arm inden han rejste sig og min støtte forsvandt. Mens Harry gik nedenunder, så jeg kort over på Niall og Louis som havde det rigtig sjovt med at spille bordtennis. "Så.. Hvad synes du om de to fjollehoveder?" Spurgte Liam med sin tykke accent. Jeg vendte hurtigt blikket imod ham. "Meget højlydte.. Ikke lige mig, men det vænner man sig vel til.." Svarede jeg lavt og så ind i hans brune medlidende øjne. Han grinede lidt. "Jah.. Man lærer ihvertfald at leve med det.. Men de kan godt blive for meget nogen gange..". Den akavede stilhed bredte sig hurtigt over os som en dyne. Kun lyden af tennisbolden mod bordet og battene og de to drenges småsnakken lød i lokalet. Liam så hurtigt op på mig igen efter et kort stykke tid. "Hvordan har du det egentlig?". Jeg skulle lige til at rynke på brynene da han tilføjede noget til sit spørgsmål. "Altså sådan.. På baggrund af hvad der er sket?". Jeg så ned i jorden i frygt for at vise svaghed endnu engang, for det gjorde virkelig ondt at blive mindet om det igen og igen. "Liam.. Jeg vil egentlig bare gerne glemme det lidt hvis det er okay?". Jeg turde stadig ikke at se på ham. Han nikkede forstående. "Fair nok.. Du er stærk". Jeg så et kort øjeblik op på ham i forundring inden jeg så på Louis og Niall som gav hinanden en highfive før de begav sig hen mod os. Louis fladede ud ved siden af mig i sofaen, mens Niall tog plads ved Liam. I samme øjeblik kom Harry gående fra trappen af med et tæppe i armene. Han lagde det hurtigt om mig. "Teen er klar om fem minutter" smilede han og forsvandt igen efter jeg havde sendt ham et taknemmeligt smil. 

Jeg åbnede svagt de trætte øjne og tog mig ømt til nakken. Det var ikke helt smertefrit at halvsove op ad nogen på en sofa. Harry lænede sig lidt væk. "Er du træt? Vi har en madras liggende her et eller andet sted". Jeg nikkede søvndrukken uden rigtig at kunne komme ud af den halvt vågne, halvt sovende tilstand. "Nu skal jeg". Louis rejste sig hurtigt og forsvandt længere hen i den anden ende af det meget store rum. Der gik længe før det gik op for mig at han havde hentydet til at finde madrassen frem. Jeg vågnede lidt op da jeg pludselig blev båret af Harry. Jeg så halvforskrækket op på ham. Han smilede blidt. "Du sover bare videre.." Mumlede han lavt, hvilket fik mig til at lukke øjnene lidt igen. Kort efter mærkede jeg en blød flade under mig og inden længe blev en pude lagt under mit hoved, samt et dyneagtigt tæppe over min krop. Jeg tog imod varmen selvom jeg i forvejen havde det så varmt at man skulle tro jeg boede i Sahara. Men det var rart. Lyden fra tv'et var dæmpet. Jeg lå et godt stykke fra de andre. "Du kalder hvis der er noget" hviskede Harry kort. Jeg reagerede ikke. Jeg var lige på renden til at falde i søvn igen. 

Liam's synsvinkel:
"Det tegner ikke for godt det der". Jeg nikkede mod April på madrassen ved den modsatte væg. Harry rystede på hovedet. "Nej.. Det gør det ikke..". Jeg bemærkede de mørke render under hans øjne. "Haz.. Hvorfor sover du ikke også lidt? Du har tydeligvis brug for det". Han rystede modvilligt på hovedet. "Jeg har lovet Naomi at passe på April.. Også efter hun er død..". Han knyttede næverne og lukkede kort øjnene. Jeg selv, mærkede et kort rush af smerte på hans vegne, og ikke mindst på April's. Harry så for første gang op på mig med tydelig smerte i øjnene. "Hun har ingen længere.. Hendes far døde for 2 år siden, og nu hendes mor.. Jeg kan ikke.. Det er så hårdt Liam". Smerten stod ud af hans øjne. Niall og Louis var forblevet stille, dog sad de nu med chokerede ansigtsudtrykke. Louis lagde en hånd på Harry's skulder. "Mand, det er vi kede af.. Hvis det er, vil vi da gerne hjælpe. Ikke drenge?". Han så kort på Niall og jeg som tydeligvis nikkede. "100 procent" lød det fra Niall. Harry smilede lidt. "Tak..". Louis klappede kort Harry på skulderen. "Få dig noget søvn.. Vi er her hvis hun får brug for noget". Harry smilede rastløst. Det kunne tydeligt ses hvor lidt han havde lyst til at lade April alene, men han rejste sig alligevel. "Jeg går nedenunder og sover..". Trætheden lød virkelig igennem da han snakkede, og gjorde næsten mig helt træt også. 

 

Louis' synsvinkel:
Jeg mærkede efterhånden at trætheden havde taget ind, og gned mig kort i øjnene. Jeg så kort hen på Liam som så opmærksomt på mig og nikkede mod den anden ende af det store rum. Der hvor April lå. Mit blik flyttede sig hurtigt over til hende. "Skal jeg, eller vil du?" Spurgte han meget lavt, uden at vække Niall som var faldet i søvn op af armlænet. Jeg havde allerede rejst mig, og tog de få skridt hen til April hvor jeg satte mig på hug foran hende. Hun havde sat sig op og krummede sig sammen op ad væggen. "Hey.. Er du okay?". Hun så ikke rigtig på mig, men reagerede idet mindste ved at komme med en hæs lyd. Jeg kunne ikke holde mig selv fra at mærke hendes kind. Hun brændte af varme, hvilket fik mig til at se bekymret på hende. "April.. Hvordan har du det?". Hun trak vejret dybt ind uden at sige noget. "Skal jeg ikke hente noget vand til dig?". Hun rykkede kort på sig hvilket jeg tog som et ja, og rejste mig hurtigt for at gå nedenunder efter et glas vand. "Hun har det ikke godt Liam.." Sagde jeg da jeg gik forbi ham. Han nikkede blidt og så bekymret efter hende.

Jeg sad på madrassen med April op ad mig og nussede hende mens hun halvsov. Liam fik min opmærksomhed da jeg opdagede at han var på vej hen mod os. Han satte sig på hug foran os, smilede kort til mig, og lagde så en hånd på April's knæ. Hun åbnede svagt øjnene før hun helt lukkede dem igen. "April.. Vil du ikke nedenunder til Harry og sove istedet?.. Der er lidt køligere dernede". Jeg strøg hendes pandehår væk fra hendes varme kind mens hun nikkede en smule, næsten helt usynligt. Liam så op på mig og smilede blidt. "Skal jeg ikke tage hende?". Jeg nikkede anerkendende og blev næsten helt lettet ved at få den varme krop væk fra mig. Det gjorde mig næsten helt svedig at hun lå på mig fordi hun virkelig bare var varm.

Liam's synsvinkel:
Jeg åbnede forsigtigt døren ind til det meget kølige værelse, og fik en overraskelse da Harry kort bevægede sig for at se sig over skulderen på mig med April i armene. Han satte sig straks op og låste blikket fast på April efter kort at have set spørgende og bekymret på mig. Jeg lagde forsigtigt April ned på sengen ved siden af Harry som straks mærkede på hendes kind og nussede hende lidt. Han så forvirret op på mig. "Hun har det slet ikke godt Harry.." Sagde jeg lavt og rystede forsigtigt på hovedet. Han så igen bekymret ned på April, inden han lagde sig ind til hende og trak den ekstra dyne over hende. "Kunne du ikke tænde bordlampen?" Spurgte han og så på mig med det samme bekymrede udtryk. Det var først der at det egentlig gik op for mig at April betød rigtig meget for ham. Det fik mig lidt til at smile mens jeg tændte lampen. "Tak.. Hun er ikke så glad for mørke" sagde han idet samme jeg skulle til at spørge hvorfor han ville have lyset tændt. Jeg nikkede blidt og gik ud af værelset hvor jeg langsomt lukkede døren på klem. Jeg stoppede kort op og trak vejret dybt ind inden jeg rigtig kunne tage mig sammen til at se op og begive mig op ovenpå til den sovende Niall og den trætte Louis. Idet samme jeg var kommet op ad trappen kom jeg til at smile lidt. Louis var faldet i søvn på madrassen hvor April før havde lagt, og Niall havde hånden nede og røre ved gulvet efter han havde vendt sig i sofaen. Jeg mærkede selv trætheden sidde i mig og slukkede derfor tv'et og lagde mig i den anden sofa. 

April's synsvinkel:
Idet samme jeg fik øjnene åbnet, mærkede jeg hovedpinen komme snigende, og gøre mine øjne ømme og mere trætte end de i forvejen var. Jeg drejede ømt mit hoved til højre hvor Harry lå med ansigtet vendt imod mig. Hans øjne var lukkede og hans mund halvt åben. Jeg fjernede mig fra Harry's blide greb og rejste mig hurtigt op for at mærke svimmelheden tage overhånd et kort øjeblik samtidig med at de onde tanker omkring min mor dukkede op meget pludseligt. Jeg rystede svimmelheden af mig på vejen ud i drengenes lille "køkken" for at tage et glas vand. Tørsten åd mig op indefra samtidig med at kulden bed i mig, og ikke mindst, bed smerten over min mors tilstand, små stykker af mit hjerte for hvert skridt jeg tog. Jeg blev lidt overrasket da jeg så Liam i det lille køkkenagtige hjørne, i færd med at hælde kaffe op i en kop. Han så opmærksomt op fra den hvide kop i det han var færdig med at hælde op. "April? Godmorgen". Jeg gik uden svar hen til vandhanen for at fylde glasset jeg havde grebet fra skabet kort forinden. Liam stillede sig med ryggen til bordet og lænede sig op ad det mens han tog en slurk af sin kaffe. "Lad mig lige høre.. Hvordan har du det?". Jeg tog mig selv i at kigge til den modsatte side af hvor han stod for at skjule mig selv fra ham. Jeg stillede glasset fra mig på bordet, og gemte ansigtet i min ene hånd for at skjule tårerne som langsomt var trådt ind. Jeg hørte lyden af en kop der blev stillet på bordet hvorefter Liam blidt vendte mig rundt og trak mig tæt ind til sig. Jeg stillede mig tættere ind til ham da det føltes rart og trygt i hans arme. Et kort hulk forlod mig, og kort efter tog det til. Liam tyssede på mig. "Det er okay.." Sagde han blidt ind i mit øre så det svagt kildede og krammede mig hårdere ind til sig hvis muligt. Han slap mig kort efter og så indtrængende på mig. "Er du okay?". Jeg så kort op i hans øjne, uden egentlig at nå at se de brune øjne i detalje, før jeg blot nikkede og slog blikket ned i gulvet mens jeg tørrede tårerne væk. Idet samme jeg så på Liam igen, tog jeg mig til brystet som begyndte at gøre rigtig ondt. Jeg lukkede øjnene og lod mig selv glide ned at sidde ved hjælp af væggen. Liam satte sig hurtigt på hug foran mig og så skræmt på mig. "Hvad sker der?!" Spurgte han hurtigt og lagde en hånd på mit knæ. "Harry.. Få.. Fat i Harry" stønnede jeg og bukkede mig lidt indover mine knæ. Hans blik forvildede sig et kort øjeblik rundt omkring og på mig, inden han rejste sig og forsvandt. Det føltes som om der gik hundrede år, før Harry kom ud af værelset med mørke render under øjnene, og et søgende blik rundt i rummet til han opdagede mig. Det gik stærkt, og inden længe sad han på hug foran mig. "Går det?" Spurgte han bekymret. Jeg nikkede kort. "Jeg..". Jeg kneb øjnene sammen igen og stønnede lidt. "Hvor har du lagt dine piller?" Spurgte han hurtigt og greb min hånd et kort øjeblik. "I jakken.." Stønnede jeg med en svag stemme. Han så op på Liam. "Gider du?". Liam reagerede hurtigt selvom han var forvirret over hvad der skete. 

Vandet gled stille ned i min hals, idet jeg fjernede glasset fra min mund. Jeg sukkede lavt, en smule udmattet over episoden. Harry havde endnu sit bekymrede blik liggende på mig. Hans hånd omfavnede hurtigt min kolde hånd på bordet. Jeg mærkede for alvor udmattelsen, både af kvalme og af anstrengelse. "April.. Hvorfor har du ikke taget en pille i denne uge?". Jeg så væk fra ham og mærkede tårerne slippe min kind og ramme min arm. "Du ved hvor vigtigt det er at du tager dine piller.. Du er nødt til at fortælle mig hvorfor..". Jeg slog ukontrolleret blikket op på ham og blinkede en enkelt gang. "Fordi.. Der er ikke sket noget det sidste halvandet år, Harry!". Det var ude og der forblev det til evig tid nu. Min hals snørede sig sammen og afholdte mig fra at sige mere. Harry slap min hånd og satte sig tilbage i sædet. Hans blik forklarede hvad hans stemme ikke gjorde. Han lod øjnene falde ned i gulvet, før han efter længere tid igen så på mig. Stilheden raserede i hele rummet, også selvom Liam sad i baggrunden og så ned i sin kaffe. Harry rystede blidt på hovedet før han langsomt rejste sig og stillede sig op ad køkkenbordet med front mod mig hvorefter han gned sig i ansigtet. Han rettede sig op og rakte armen ud mod mig. "Kom.. Lad os tage hen til hospitalet og se din mor". Jeg rejste mig langsomt og sendte automatisk Liam et lille blik for at signalere et "vi ses" som han blot nikkede til, med et underligt blik som ikke rigtig var så nemt at tyde. Jeg slog blikket væk fra ham og gik med Harry, ud af deres hyggelige fællessted i udkanten af byen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...