What One letter and Two words mean(1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 nov. 2015
  • Opdateret: 16 okt. 2016
  • Status: Igang
April's sædvanlige skoledag bliver på en ganske almindelig tirsdag afbrudt af selveste Harry Styles, hendes fætter, fordi noget er sket mens April blot har taget det hele for givet den dag, præcis som alle de andre dage. Hendes mor har fået konstateret kræft. April ender i stor sorg, og selvom Harry også gør det, så har han ikke tænkt sig at give op på April. Hun skal i bedre humør, og måske kan nogen andre hjælpe ham med at gennemføre. Måske vil der endda ske flere uplanlagte ting som kan være enten bedre eller værre imod Aprils humør? Måske bliver had og følelser indblandet, for blot at køre i ring og ødelægge hendes humør mere? Eller måske ender det godt, med nogle ekstra gode minder med de fire drenge hun ellers ikke havde regnet med at spendere længere tid med? En ting er sikker; April's hjerte går meget igennem og har det hverken godt fysisk eller psykisk...

13Likes
9Kommentarer
4338Visninger
AA

5. Save me...


Denne morgen var anderledes i forhold til de andre. En sær lille følelse havde sat sig dybt i mig og ville absolut ikke slippe mig. Mit eget spejlbillede virkede anderledes.. Jeg følte mig anderledes. Det ansigt jeg ellers ikke havde haft noget imod før, virkede pludselig så bedende efter at blive gjort en smule friskere at se på. Selvom jeg egentlig ikke var sikker på hvad det skulle være godt for, eller hvad det var for en underlig følelse jeg havde fået, lod jeg lidt makeup dække de meget mørke render under mine grønbrune øjne, hvorefter jeg redte mit røde hår ud i rolige bevægelser for ikke at ødelægge de naturlige, bløde krøller jeg besad. Jeg betragtede mig selv lidt i spejlet, stadig med den usikre følelse siddende i maven. Jeg forlod soveværelset med en underlig træthed og stakåndethed efter mig, og blev hurtigt betragtet af Liam. Han så på mig i et stykke tid med et imødekommende smil, før han rynkede lidt på brynene og så undrende på mig. "Er der noget i vejen?". Jeg stillede mig op ad væggen og lod mig selv glide ned at sidde på gulvet, uden at turde se på ham eller svare ham, for jeg kendte heller ikke selv svaret. Han rejste sig roligt op og gik hen til mig, for at sætte sig på hug foran mig og se på mig. "April?". Han blide stemme fik mig til at se ham i øjnene, og det var først der jeg lagde mærke til hvor bekymret han egentlig var. Som han hele tiden var, og som jeg egentlig på en måde synes var rart, men samtidig også lidt irriterende. Jeg var ikke det værd at være så bekymret for. Især fordi Liam ikke rigtig kendte mig. Jeg så ned i gulvet, og ønskede egentlig bare at forsvinde ned i et musehul. Jeg ville være hos min mor. Holde hende fast til jeg blev svag, men samtidig ville jeg også bare være her med Liam foran mig.. Forvirringen blomstrede hastigt i min krop, og gjorde at jeg følte mig mere og mere utilpas ved hele situationen. Jeg prøvede at få den ukendte følelse til at forsvinde, men fejlede og kunne snart ikke holde ud at vide at Liam kiggede direkte på mig mens jeg havde det sådan. "Hey..". Jeg kiggede diskret væk da han prøvede at dreje mit hoved imod sig, og fik det dårligere og dårligere med mig selv fordi jeg afviste ham.

Harry's synsvinkel:
Sulten gnavede mere og mere i mig som vi stod i elevatoren på vej mod hotelværelserne med morgenmaden vi havde fundet. "April er lidt af en fan Haz". Jeg smilede lidt imod dørene og så på ham. "Det ved jeg godt. Hun spurgte efter en billet til en koncert både sidste år og nu i år". Han fnes kort. "Hun tror ikke du ved det". Jeg så længe på ham inden jeg også selv begyndte at grine lidt, idet dørene åbnede og vi kunne sætte benene ud på det røde gulvtæppe og styre imod værelset hvor Liam, Louis og April var. "Hun tror ikke jeg hører det når hun synger vores sange, og så følger hun hele tiden med i hvad vi laver. Også selvom vi er i samme by". Jeg fulgte efter Niall ind ad døren han kort forinden havde åbnet. Jeg stoppede op da jeg så April på gulvet med Liam foran sig. Louis stod med sit nyvaskede, endnu våde hår, og så på de to med et pinefuldt ansigt som om han følte smerten April følte. Liam kastede kort blikket op på mig og sendte mig et fortvivlet ansigtsudtryk. Jeg så kort på Niall som blidt tog morgenmaden ud af hænderne på mig og nikkede mig derhen. Liam havde i mellemtiden rejst sig op of gik imod mig. Han så et kort øjeblik på mig, inden han slog blikket i jorden. "Der er noget helt galt..." Sagde han svagt. Det kunne tydeligt ses hvordan han var begyndt at holde af April. Meget. Jeg satte mig langsomt ned ved siden af April, uden rigtig at sige noget til hende. Jeg lagde blidt min hånd ovenpå hendes og gav hende et blidt klem. "Hvis du har brug for at snakke om det, så er jeg her for dig April.. Om det er om din mor eller om noget helt andet..". Hun så langsomt op på mig med de blanke øjne jeg altid havde elsket at se ind i. "Jeg ville ønske at jeg vidste hvordan hun har det lige nu..". Jeg smilede medlidende, og fik ligesom hende, tårer i øjenkrogene. "Jeg savner hende, Harry". Hendes stemme knækkede over, og tårerne forlod endelig hendes øjne. Jeg strøg hende blidt over kinden og bed mig selv i læben mens tårerne byggede sig op. "Jeg ved det godt April..". Jeg kyssede hende blidt på håret og nussede hendes arm en smule. "Jeg savner hende også". Jeg følte allerede at hun var væk, så meget som jeg savnede Naomi's glæde og vidunderlighed i sig selv. Hun lærte mig så meget om mig selv, og det ville jeg aldrig få tilbage igen. Men April mistede langt mere end det. Hun mistede hendes mor.. "Kom.. Vi må hellere få noget at spise..". 

April's synsvinkel:
Det var en rar følelse at få en kop varm kakao stukket i hænderne af Louis mens sneen faldt omkring os. Jeg varmede hurtigt mine hænder på koppen og smilede blidt til Louis, selvom jeg ikke rigtig havde energien til at smile. "Tak". Jeg hørte Niall og Harry's grin bag os da de kom ud af cafeen med deres egne varme drikke, efterfulgt af Liam som intet havde købt. På en måde, synes jeg at det var vildt charmerende at han tit bare fulgte med, uden at sige så meget eller gøre noget. Louis var lidt på samme måde, bare ikke på samme niveau af charme. Jeg så på Louis igen da han spurgte hvor vi så skulle tage hen. Jeg mærkede efter kort tid, to hænder på mine arme som prøvede at varme mig en smule. Jeg så ned og opfattede med det samme at det var Liam. "Fryser du?" Spurgte han lavt i mit øre. Jeg så tilbage på ham. "En smule" smilede jeg og blev helt overrasket over at jeg denne gang ikke tvang smilet frem som jeg ellers havde gjort hele dagen. Han smilede igen og prøvede at varme mig lidt mere. Jeg opdagede at Harry så med et lille skjult smil på mig fordi han havde set det første ægte smil fra mig idag. Det var som om han kunne mærke hvad der foregik lige nu. Det undrede mig en smule, eftersom jeg ikke selv var sikker på hvad der foregik. "Hvad med julemarkedet?" Spurgte Niall begejstret. 

Jeg trak jakken tættere om mig da jeg begyndte at få det skidt. Jeg ville ikke ødelægge den hyggelige stemning, så jeg lod være med at vise det. "April? Vil du med herhen og kigge?" Lød det fra Harry. Jeg så hurtigt på ham og nikkede. Niall forlod os hurtigt for at kigge på tingene ved siden af. Liam og Louis var forsvundet i den faldende sne da jeg kiggede mig tilbage. Harry grinede lidt af noget jeg først opfattede hvad var da han havde sat det på mit hoved. En hat med et grisehoved på. Jeg kom til at grine lidt ad det da jeg så mig selv i spejlet. Jeg tog hurtigt hatten af for ikke at blive pinligt berørt, og skubbede venligt til Harry som stadig morede sig vitterligt over det. 

Liam's synsvinkel:
Efter et stykke tids overvejelse købte jeg det perfekte lille honningkagehjerte som havde skriften I Love You. Det var meget vovet af mig at gøre det, og det krævede også meget mod for mig, men jeg kunne vel ikke få værre end et afslag. "Li..". Louis' blik lå hurtigt på det lille hjerte i min hånd, pakket ind i cellophan. "Oh.. Så.. Du tør godt.. Med Harry og alt det?". Jeg kom til at grine lidt. "Er det så tydeligt hvem den er til?". Han smilede lidt. "Altså.. Lidt.. Eller meget.. Kommer an på hvilke øjne man ser det fra tror jeg". Jeg lagde forsigtigt den lille honningkage i min lomme, og gik op på siden af Louis. "Lad os finde de andre" sagde jeg. Vi gik lidt i stilhed på vejen tilbage, indtil Louis brød den. "Hvad med Harry?". Jeg så hurtigt op på ham istedet for at stirre ned på mine fødder i sneen. "Hvad med ham?". Jeg stoppede lidt op og så afventende på Louis som ikke lignede en der havde tænkt sig at sige noget udover at sende mig et sigende blik og trække på skuldrene. Jeg så lidt på ham. "Hvis han ikke synes om at jeg kan lide hende, så er det ene og alene hans problem. Ingen bestemmer hvem de bliver forelsket i". Jeg kom til at smile lidt da jeg nævnte ordet forelsket, fordi det var så underligt at sige. Jeg var virkelig skudt i hende, og jeg håbede inderligt at hun havde det på samme måde med mig. Louis smilede blidt og nikkede som tegn på at vi skulle gå igen, men der var allerede en blond fyr foran os, og han så ikke begejstret ud. Han så ud som om han var en smule bekymret. "Niall? Er du okay? Er der sket noget?". Spurgte jeg og blev en smule bekymret. Mine instinkter sagde at det havde noget med April at gøre. Måske både fordi jeg virkelig holdte af hende, og fordi hun har været meget igennem på kort tid og hvad som helst kunne ske i øjeblikket. Han fik hurtigt vejret før han så halvalvorligt på os. Han nåede knap at åbne munden før jeg løb imod Harry som stod og snakkede bekymret til April som så ud til at have fået det meget dårligt. "Hvad sker der?" Spurgte jeg hurtigt. "Hun fik det pludselig dårligt" sagde Harry og så oprigtigt bekymret ud. Jeg lagde blidt min hånd på hendes arm og gav hende et lille klem. "Er du okay?". Hun så op på mig og smilede blidt. Hun så helt bleg ud, og øjnene var blanke. Hun nikkede en smule. "Skal vi ikke tage hjem til hotellet?" Spurgte Louis. Jeg nikkede i samme øjeblik som Niall, og Harry fulgte hurtigt efter. April bevægede sig kort og tog sig lidt til hovedet. "April?". Sagde Harry spørgende og kom min bekymring i forvejen. "Jeg har det fint" Sagde hun lavt. Straks som ordene havde forladt hendes mund, skar en lille smerte ubevidst igennem min krop og tvang mig automatisk til at trække hende blidt ind til mig. Hun lød ikke bare som om hun havde det lidt dårligt, men derimod meget. Det tog ikke lang tid før jeg mærkede at hun lagde hovedet imod mit bryst. Jeg trak mig hurtigt fra hende og skabte forvirring hos hende, imens jeg lynede min tykke jakke op og lagde dem om hende, hvorefter jeg trak hende ind til mig igen. Jeg kunne mærke hvordan hun prøvede at komme tættere på mig. Louis så lidt på Niall uden at sige et ord imens Harry automatisk prajede en taxa til os. Kulden sneg sig ind og lagde sig som en dyne om min krop så gåsehuden næsten rejste sig. "Liam, du bliver også syg uden en jakke" lød det fra Niall. Jeg så på Harry som nikkede imod taxaen som var på vej ind til os. "Det er ligemeget" svarede jeg Niall og prøvede at varme April som stadig gemte sig helt ind til mig, indtil vi kunne komme ind i den varme taxa som jeg pludselig følte mig meget taknemmelig for. Det varede ikke længe før Harry havde April liggende op ad sig. Jeg havde det ikke godt med at hun havde fået det dårligt så hurtigt. Alting kunne jo være skyld i det. 

Harry havde båret April op til hotelværelset efter hun var faldet i søvn i taxaen. Louis åbnede døren op med sit nøglekort og lod Harry komme ind med April. Han forsvandt langsomt ind i det soveværelse hun havde for at sætte hende i sengen. Hun åbnede øjnene lidt igen og lod Harry hjælpe hende af med både min og hendes egen jakke. Jeg tog imod begge jakker og mærkede straks det lille honninghjerte i lommen på min egen jakke. Jeg bed mig selv lidt i læben, samtidig med at hendes velduftende parfume overvældede min lugtesans og fik sommerfuglene vækket endnu en gang. Louis tog begge jakker for mig, velvidende om at hjertet stadig lå i lommen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...