What One letter and Two words mean(1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 nov. 2015
  • Opdateret: 16 okt. 2016
  • Status: Igang
April's sædvanlige skoledag bliver på en ganske almindelig tirsdag afbrudt af selveste Harry Styles, hendes fætter, fordi noget er sket mens April blot har taget det hele for givet den dag, præcis som alle de andre dage. Hendes mor har fået konstateret kræft. April ender i stor sorg, og selvom Harry også gør det, så har han ikke tænkt sig at give op på April. Hun skal i bedre humør, og måske kan nogen andre hjælpe ham med at gennemføre. Måske vil der endda ske flere uplanlagte ting som kan være enten bedre eller værre imod Aprils humør? Måske bliver had og følelser indblandet, for blot at køre i ring og ødelægge hendes humør mere? Eller måske ender det godt, med nogle ekstra gode minder med de fire drenge hun ellers ikke havde regnet med at spendere længere tid med? En ting er sikker; April's hjerte går meget igennem og har det hverken godt fysisk eller psykisk...

13Likes
9Kommentarer
4421Visninger
AA

12. Niall

"Tak fordi du vil snakke Niall." Hans lyseblå øjne lyste op, og det lille smil blev lidt større. "Jeg er her når du har brug for det." Hans mobil signalerede en besked lige idet han satte sig ned på stolen. "Øjeblik" sagde han inden han kiggede ned i mobilen og læste sin besked. Jeg kunne tydeligt se hvordan hans smil blev større og hvordan hans kinder blev lidt rødere i farven. Jeg begyndte at smile da det gik op for mig hvad han lavede. Da han igen kiggede op og så hvordan jeg kiggede på ham, smilede han forvirret til mig, men farven blev i hans kinder. "Hvem skriver du med?" Spurgte jeg afslørende. Han så genert ned i mobilen, inden han igen turde se på mig. "En sød pige" svarede han kort. "Awh, hvad hedder hun?" Spurgte jeg nysgerrigt. "Megan" svarede han med et sødt smil på læben. "Hun keder sig lidt hjemme hos mig, så jeg håber det er okay at hun skriver lidt indimellem?" Spurgte han. Jeg fik pludselig lidt dårlig samvittighed over at vide at jeg havde fået Niall til at komme hvis hun sad hjemme hos ham. "Hjemme hos dig? Hvorfor tog du så herhen istedet for at være sammen med hende?" Han smilede skævt og lagde hans hånd ovenpå min. "Fordi der er nogen i nød." Han smilede blidt til mig. "Hvad vil du så snakke om?" Jeg så nervøst med i min kakao, og tog en dyb indånding før jeg lod navnet glide ud over mine læber. Niall så overrasket på mig. "Er der sket noget mellem jer?" Det var først der det var gået op for mig at jeg ikke ligefrem havde sagt hans navn i den mest glade tone. Jeg rystede hurtigt på hovedet. "Jeg.. Tror jeg kan lide ham.." Selvom jeg var skuffet over at have indset hvor lille en chance jeg havde for at han også kunne lide mig, følte jeg mig stadig godt og grundigt forelsket i ham. Niall's smil som var stivnet lidt, blev gradvist større og større. "Du er forelsket? Og du ved ikke hvad du skal gøre ved det, fordi du aldrig har prøvet det før.. Har jeg ret?" Smilet var ikke til at skjule den her gang. "Niall, jeg snakker om Liam. Den verdenskendte Liam som kan finde en hvilken som helst pige på gaden som ville elske ham uanset hvad. Jeg har ikke en chance hos ham. Jeg er intet som alle de piger rundt i verden, som er fuldstændig væk i jer alle sammen. Jeg vil aldrig kunne leve op til det." Hans smil blev igen lidt mindre, men stadig var det fyldt med varme. Han lænede sig frem mod mig. "April. Jeg kan forsikre dig om at alle de piger rundt i verden intet betyder for Liam. Det gør de ikke for nogen af os drenge. På ingen måde kan de leve op til det, du kan leve op til. Du er blot blevet forelsket i en ganske normal dreng, som har et lidt andet slags liv og arbejde end de fleste. Det bedste du kan gøre, er at snakke ud om det med Liam selv. Hvem ved? Måske står du snart med den bedste følelse i verden, fordi du kan dele kærligheden med ham du er blevet forelsket i?"

Lyden af sten og grus knasede under vores fødder. Følelsen af at have ham ved siden af mig, var fantastisk. Det var en følelse som varede i evigheder. Vi sagde intet. Han førte hånden gennem sit bløde hår og endnu en gang sad det helt perfekt. Hans brune øjne så op i mine, og skabte et ekstra stort smil hos os begge. Jeg lod mine fingre snitte hans for at signalere at jeg gerne ville have hans hånd i min. Rusen fra berøringen, var intet i forhold til da han greb min hånd uden at slippe igen. Jeg så ned i jorden og nød følelsen af endelig at have fået opfyldt mit ønske. Jeg havde fået ham. Jeg havde fået Liam. Han var nu helt og alene min.

Mørket opstod foran mine øjne, efterfulgt af en blid stråle af sollys som brød igennem mine øjenlåg. Skuffelsen der kastede sig indover min krop, var næsten helt smertefuld. Jeg trak dynen tættere på mig og krammede den. Tænkte på hvordan det ville have været hvis det var Liam, og ikke blot en gammel og brugt dyne. Jeg rettede kort på min pude og lagde mig bedre i den bløde seng. Niall's ord havde hængt ved siden aftenen før, men jeg kunne ikke rigtig finde hoved og hale i det hele. Den velkendte lyd af en brummende mobil, vækkede mig fra mine tanker. Jeg kom til at smile, da jeg så at Niall havde sendt et billede med Megan. De så allerede rigtig glade ud selvom de, som han havde fortalt mig, kun rigtig havde kendt hinanden i en uge. De havde allerede mere end det jeg havde håbet på at kunne få med Liam det sidste lange stykke tid. Jeg længtes efter Liam. Hans varme stemme, med den tykke accent. Jeg smilede lidt da 'What a Feeling' fyldte mine ører, og det satte straks gang i rusen i min krop idet Liam's stemme lød. Jeg mærkede dog stadig tvivlen dybt i kroppen. Jeg greb min mobil idet Niall skrev. Han ville gerne tage mig med til et sted, hvis jeg ville. Jeg smilede.

"April, hey". Niall's runde kinder var ekstra røde ude i kulden fra sneen. Han lagde armene om mig, og jeg kunne ikke få mig selv til at slippe ham igen. Varmen fra hans krop var betryggende. Det var som om at jeg var i sikkerhed fra alle hverdagens problemer når jeg var i hans nærvær. Den blide måde han tacklede tingene på. Det var som at der var en gylden aura af varme rundt om ham, som hver gang han var tæt ved mig, fik mig til at føle tryghed. Det var ikke nær så stærkt som når jeg stod sammen med Liam, men det var stadig rart. Jeg lod Niall trække sig tilbage. "Hey Niall". Han åbnede døren til bilen han netop var trådt ud af, og så blidt på mig. Jeg smilede til ham som tak, og satte mig ind. Da han havde sat sig ind bag rattet og sat de klirrende nøgler i bilen, så han spændt på mig. "Klar?". Jeg smilede. "Hvor skal vi hen?". Han grinede blidt. "Tjah. Det ved man jo aldrig". 

Niall stoppede bilen foran et smukt, mellemstort hus. Juledekorationerne var ikke mange, men flotte, og passede godt ind i landskabet af sne. Jeg så på Niall, som smilede. "Kom". Han trådte ud af bilen, imens jeg spændte selen op og fik åbnet døren op. Kulden fik det til at føles som om jeg gik ind i en mur. Jeg smækkede døren i, alt imens jeg kiggede mod huset som med en lille sød, oplyst sti, og små smukke dekorationer, stod stolt. Jeg fulgte Niall op ad stien, og var spændt på at se hvem vi var på vej til at se. Niall så med et blidt smil på mig inden han bankede på døren. Det varede et par sekunder før den brune dør åbnede, og en lille spinkel kvinde dukkede op med et stort smil. "Niall, min skat". Han fik et kort kram af den lille kvinde, og vendte sig så rundt mod mig. "April, mød Elise, min bedstemor". 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...