What One letter and Two words mean(1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 nov. 2015
  • Opdateret: 16 okt. 2016
  • Status: Igang
April's sædvanlige skoledag bliver på en ganske almindelig tirsdag afbrudt af selveste Harry Styles, hendes fætter, fordi noget er sket mens April blot har taget det hele for givet den dag, præcis som alle de andre dage. Hendes mor har fået konstateret kræft. April ender i stor sorg, og selvom Harry også gør det, så har han ikke tænkt sig at give op på April. Hun skal i bedre humør, og måske kan nogen andre hjælpe ham med at gennemføre. Måske vil der endda ske flere uplanlagte ting som kan være enten bedre eller værre imod Aprils humør? Måske bliver had og følelser indblandet, for blot at køre i ring og ødelægge hendes humør mere? Eller måske ender det godt, med nogle ekstra gode minder med de fire drenge hun ellers ikke havde regnet med at spendere længere tid med? En ting er sikker; April's hjerte går meget igennem og har det hverken godt fysisk eller psykisk...

13Likes
9Kommentarer
4426Visninger
AA

7. Changes: Part 2

April's synsvinkel:
Min appetit havde været enormt dårlig denne morgen. Jeg synes bare at jeg havde det ligeså dårlig som jeg fik det under byturen, hvis ikke en smule værre.

Harry havde haft mig siddende op ad ham siden morgenmaden hvilket efterhånden var en god time siden. Drengene spillede et spil, ganske roligt foran Harry og jeg som egentlig blot fulgte med.

Jeg havde taget mig selv i næsten at falde i søvn flere gange op ad Harry's trygge bryst, selvom jeg havde sovet rigtig godt og længe med Liam ved min side. Mine øjne var bare så tunge, og jo længere vi sad der, jo tungere blev de blot.

Mine øjne var kun lige faldet i, da en høj ringetone skar igennem mine ører og igen vækkede mig. Mine øjne landede træt og kortvarigt på Liam som svarede på opkaldet, og meget mere nåede jeg ikke at se før mine øjne faldt i igen.

 

Fornemmelsen af at blive strøget over håret, vækkede mig langsomt. Noget bevægede sig under min højre side, mens jeg svagt åbnede øjnene som klistrede sig sammen af søvn.

Jeg mødte Harry's øjne. Han så bekymret ud. "April? Er du okay?". Inden jeg nåede at svare lagde han blidt sin højre hånd på min kind og sendte en ubehagelig, stikkende kulde fra hans hånd igennem min hud. Det varede ikke længe fra han havde rynket på brynene, til han havde lagt sin hånd på min pande for vel at mærke efter min temperatur.

Han lagde blikket på en af drengene, men jeg havde ikke energien til at vende hovedet og se hvem det var. Mine øjne faldt langsomt i igen, da det var lettest. "Jeg kan ikke lide det her.. Vi må have nogen til at tjekke hende".

Jeg ville normalt stritte imod og sige at jeg havde det fint netop fordi at mennesker der rørte ved en og blev personlig for at finde ud af om man fejlede noget, skræmte mig enormt meget. Men denne gang var jeg så udmattet at jeg ikke kunne få mig selv til at gå imod Harry's ord. Hvis jeg skulle sige noget som helst, ville det være hvordan jeg virkelig havde det dårligt.

"Er du sikker på at det er nødvendigt?" Lød det fra Louis, som ikke lød helt ubekymret heller. "Louis, bare se på hende.." Sagde Niall kort efter hvilket fik mig til at åbne øjnene og kigge efter en fjerde person jeg endnu ikke havde hørt sige noget.

Jeg savnede hans stemme, og da jeg så opdagede at han ikke var der, svømmede en stor skuffelse ind over mig.

Louis som havde rejst sig fordi han skulle et eller andet, kiggede kort på mig inden han nåede ind bag døren i et værelse og det fik ham til at stoppe og se direkte ind i mine øjne med et bedrøvet blik.

"Du tænker på Liam ikke?". Jeg nikkede, imens Harry hjalp mig op at sidde for at ligge armene om mig. "Han.. Der opstod nogle problemer med noget derhjemme, så han var nødt til at tage afsted.. April, det er vi virkelig kede af...". Jeg mærkede en klump synke ned i bunden af min mave som sten, imens alt jeg lige følte jeg havde fået opbygget af glæde forsvandt som dug for solen. 

 

Harry's synsvinkel:
Da tårer begyndte at forlade April's øjne klemte jeg hende hårdere ind til mig, for det havde ikke været fuldstændig usynligt for mig at hende og Liam var gået over til at være meget gode venner.

Jeg var glad for det, for Liam var som den anden støtte jeg ikke kunne give hende fordi jeg var hendes bror, for med det søskende-agtige forhold vi havde, kunne vi ikke altid fortælle hinanden alt.

"April, jeg lover dig at han kommer tilbage igen før du ved af det. Hun gemte ansigtet i min t-shirt, og begyndte at græde mere og mere. Jeg tyssede stille på hende, imens Louis gik videre ind på et af værelserne hvor han før var på vej hen, for at få fat i en læge eller nogen der ihvertfald kunne tjekke at alt var som det skulle med April.

Niall's blik var blevet dybere end jeg nogensinde før havde set, og det gjorde mig endnu mere ked af det.

Den glade stemning vi burde have haft, var væk. Helt væk. Aldrig havde vores tid i bandet sammen været fyldt med en så tavs og berørende stemning. Selv ikke engang da Zayn forlod bandet, var stemningen så dårligt sammenhængende. 

 

April's synsvinkel:
Jeg sad så der, på sengen og lænede ryggen op ad væggen, mens jeg holdte Harry's hånd. Ingen af os sagde et ord. Ikke en gang så meget som en lyd kom fra nogen af os.

Mine øjne brændte af lysten til at lade tårerne slippe igennem, men jeg tillod ikke mig selv at græde mere.

Jeg vendte ansigtet imod Harry som udelukkende så på mig med tårerne rendende ned ad kinderne endnu. "Jeg vil gerne se hende.. Jeg vil se mor" sagde jeg lavt og så direkte ned i gulvet da jeg havde sagt det.

Harry så kort ned ligesom jeg, inden han igen så på mig og nikkede meget, nok for at gøre sig selv sikker på hans eget svar.

Han gav min hånd et blidt, men lidt hårdere klem, så jeg automatisk kiggede på ham igen. "Vi vil tage hjem og se hende en dag snart. Det lover jeg".

Stilheden lagde sig atter over os.

"Harry?". Han så opmærksomt på mig igen med de rødsprængte øjne. "Hvad skete der? Hvorfor måtte Liam tage hjem?".

Han slap min hånd og lænede sig tilbage i stolen mens han kiggede op i loftet. Hans øjne landede igen i mine.

"Hans hus brændte ned til grunden.. Hans familie var derinde da branden startede..". Jeg så skræmt på Harry og bad ham næsten sige noget mere blot med mine øjne i hans. Han sukkede bedrøvet. "Alle nåede ud, men.. Hans mor og søster er blevet forbrændte.. Mere ved jeg ikke..". 

 

Liam's synsvinkel:
Jeg slog øjnene op efter kun halvanden times søvn efter den hårde nat. Mine øjne var ømme efter synet af min familie, to af dem slemt forbrændte.

Jeg greb min mobil som havde vækket mig, og tog den uden at ane hvem det var der ringede. "Hallo?" Sagde jeg med min meget hæse stemme. "Liam? Er de alle okay?".

Det var rart at høre Niall's stemme selvom jeg ikke rigtig havde lyst til andet end at sidde alene og græde mine øjne ud. "Ja.. Min søster og mor er i slemme smerter, men hvad kan man forvente..". I det øjeblik jeg havde sagt den sætning fik jeg en klump i halsen og havde lyst til at slippe tårerne ud i det fri endnu en gang.

"Godt at høre.. Men jeg ringede egentlig mest fordi.. April er syg Liam". Jeg rystede forvirret på hovedet. "Det ved jeg jo godt Ni.. Hun har været syg siden igår?". Der var kort stilhed fra den anden ende. 

"Nej, Liam.. Jeg mener, sådan, virkeligt syg..". Jeg gemte mit ansigt i min hånd og rystede afvisende på mit hoved.

"Niall, har det noget med hendes hjertesygdom at gøre?". Jeg måtte tage mig selv i at knække over flere gange med stemmen i den sætning.

Stilheden føltes uendelig før Niall endelig svarede. "Ja.. Hun.. Skal bruge et nyt hjerte, for at kunne leve et fysisk aktivt liv igen. Ellers kan hun belaste sit hjerte for meget".

Jeg følte at alt røg ud af hænderne på mig. Jeg havde mistet kontrollen. "Nej.. Nej". Tårerne kom for alvor til syne. "Niall, tak.. Jeg tager tilbage med det næste fly. Lad være at fortælle nogen det".

Jeg lagde straks min telefon fra mig på bordet ved siden af sengen min mor lå i. Hun var vågnet op i mellemtiden. "Hvad er der sket min søn?".

Jeg rejste mig hurtigt og greb hendes hånd. Jeg kyssede kort hendes hendes kind som havde få forbrændinger.

"Den pige jeg er blevet så forelsket i at det gør ondt, skal bruge et nyt hjerte for at kunne leve livet som hun har fortjent..".

Min hånd begyndte at ryste. "Min skat" sagde hun kort og sendte mig et meget medlidende blik. "Tag tilbage til den pige og pas på hende som var det med dit liv. Hun fortjener dig".

Jeg klemte kort tårerne ordentligt ud. "Jeg elsker dig mor". Hun smilede kort til mig. "Skynd dig. Du må ikke gå glip af et eneste øjeblik til at være sammen med hende".

Jeg adlød og kyssede hende kort endnu en gang før jeg sagde farvel til hele familien og satte i løb mod lufthavnen for at få smerten ud af min rystende krop. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...