Gone, Or Not

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 nov. 2015
  • Opdateret: 7 nov. 2015
  • Status: Færdig
"Lilly" råbte jeg, hun var væk...

2Likes
2Kommentarer
1624Visninger
AA

4. My Parents, What!?!?

~~Louis Synsvinkel~~

Jeg sad i Nialls bil, På vej hjem fra hospitalet. Min stakkels lille søster, jeg kunne ikke lade være med at tænke på hende, og hvilket forfærdeligt menneske der havde gjort hende ondt.

"Hey er du okay Lou" spurgte Niall, da vi ankom til fælles Huset. "Nej, egenligt ik" svarede jeg ham og gik ind i huset, og op på mit værelse. Jeg Satte mig på Sengen og tog min kuffert frem, jeg tog mit foto album op med billeder af Mig og Lilly som Børn.

Det Bankede på døren, og ind kom Niall, han var helt hvid i ansigtet og sagde stille, " Vi skal over på Hospitalet, det er dine Forældre".

"Hvad" fik jeg fremstammet og løb ud til Bilen, satte nøglen i startede og kørte.

~*~*~*~

"Tomlinson" fik jeg hæst Fremstammet til damen bag skranken, hun pegede over på venteværelset og sagde "Der kommer En læge og snakker med dig lige om lidt".

Minutterne føltes som timer jeg sad bare der og ventede, og så kom Drengene ind ad døren og sad sammen med mig. De ville gerne starte en samtale med mig, så jeg kunne tænke på noget andet. Men hver sætning de startede sluttede jeg lige så hurtig ved at sige "Sejt nok" - (mærk ironien😆)

Så efter en Halv Time kom en Læge hen til os og gav mig hånden, "jeg er Dr. David Taylor", sagde han. 
"Louis Tomlinson" sagde jeg ligeud.

"Jeg har Godt nyt og Dårligt nyt" sagde Dr. David.

"Hvad er den Gode nyhed så" sagde jeg.

 

"Lilly Tomlinson er vågnet fra sin Koma". Sagde han med et lille smil på læben.

"Hvad med den dårlige Nyhed" spurgte jeg forsigtigt.

"Dine Forældre er kørt galt, din Mor ligger i Kunstig Koma, din Fars tilstand er Kritisk han bliver opereret lige nu." Svarede han.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre ad mig selv, så jeg gik over til Drengene.

"Hvad er der Lou" spurgte Liam.

"Lilly er vågnet fra Koma, men mine forældre er kørt galt så min Mor ligger i Kunstig Koma og Min fars tilstand er Kritisk" Svarede jeg og lod tårene strømme ned ad mine kinder.

~*~*~*

~~Lillys Synsvinkel~~

Jeg lå i en Seng, jeg kunne ikke huske noget. Men jeg stadig huske manden, jeg kan ikke huske hvordan han ser ud men jeg kan huske hans stemme, hans klamme hæse stemme, som råbte ad mig i 15 lange år.

Døren gik op op ind kom en Mand han havde Brunt hår og Blå øjne, øjne som mig.

~~Louis Synsvinkel~~

Jeg satte mig stille i stolen Ved siden af hendes seng, hun gemte sig under dynen, men hun kunne lige se ud på mig.

"Jeg hedder Louis Tomlinson" sagde jeg, jeg er 22 år Gammel, jeg er også Din Storebror.

Hun kiggede med store øjne på mig, og Så rejste hun sig op og gik hen til mig og gav mig et stort kram, "jeg kan godt huske dig" sagde hun lavt.

"Det var godt, for når du bliver udskrevet skal du bo hos mig" sagde jeg til Hende.

"Jeg glæder mig mig" sagde hun, og hendes ansigt lyste op.

"Det var godt, for du kan komme hjem imorgen" Svarede jeg hen.

 

*~*~*~*

"Hvor er Mor og Far henne" spurgte hun glad.

Vi skulle tage hjem til mig, når lægerne var færdig med de sidste test.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare hende, skulle jeg fortælle hende sandheden om at Mor og Far nok ikke kom tilbage. 

"Lilly" sagde jeg lavt.

"Ja, hvad er der Louis??.

"Mor og Far er kørt galt og de overlever nok ikke" Svarede jeg med tåre i øjnene.

"Hvad, det er ikke sandt" råbte hun med tåre strømmene ned af kinderne.

"Lilly, vi tager hjem nu" Sagde jeg stille.

"Jeg vil gerne hjem" svarede hun lavt.

 

*~*~*~*~

 

~~Lillys Synsvinkel~~

Jeg gik ind i stuen, for første gang i 15 år, jeg så på billederne der hang på væggen. Der hang et billede af mig og Louis, hvor vi sidder og spiser en is hver, vi har begge is på næsen og griner. Jeg begyndte at græde, Louis kom hen og lagde en hånd på min skulder og smilte til mig.

"Dit værelse er ovenpå, jeg fik det renoveret for 1 år siden, hvis du nu kom hjem en dag, hvilket du jo gjorde" sagde han med et stort smil.

 

"Okay Tak" sagde jeg og prøvede at smile med tåre ned af  kinder og et helt rødt fjæs.

"Er du sulten, skal jeg lave noget at spise" spurgte han rart.

"Nej Tak, jeg går ovenpå"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...