Smerte og Lidenskab

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 nov. 2015
  • Opdateret: 7 nov. 2015
  • Status: Færdig
Den afdødes tvillingesøster lider af sorg, og hun har intet indhold tilbage i livet. Det ramte hendes svageste punkt da hendes søster døde.

2Likes
2Kommentarer
264Visninger
AA

2. Tavsheden derhjemme

Begravelsen var endelig overstået, og jeg var klar til at tage hjem igen. Mine forældre havde siddet i bilen og ventet på mig, så jeg åbnede bildøren og satte mig ind. Vi alle var triste og havde brug for omsorg. Det hele foregik i tavshed, og jeg sad igen i mine egne tanker. Jeg kunne se vores hus langt fra, og flagstanken, hvor flaget stod på halvt. Der var en usand tomhed i bilen. Jeg sad helt alene på bagsædet, og havde mere plads end jeg plejede, som jeg skulle vænne mig til fremover. Min far havde parkeret bilen i garagen, og jeg blev siddende i bilen i et kort øjeblik alene. Jeg kiggede ud af bilruden og op i himlen. Jeg tænkte for mig selv

Alle de fine minder vi har haft med dig i huset, vil der aldrig være flere af. Din latter der altid fik os i godt humør under måltiderne, som vi aldrig vil høre mere af. Alle de ting vil aldrig ske igen, men jeg vidste at du kiggede ned på os fra himlen og at der stadig var en del af dig derinde i huset. Du vil altid være i mit hjerte og i familiens tanker. Hun var altid så positiv og spredte altid glæde rundt omkring i huset.

Jeg kom ind af hoveddøren, og gik ind på vores fællesværelse. Jeg lagde mig på min seng med hovedet imod puden. Jeg kunne ikke få vejret, og følte at jeg var ved at kvæle mig selv med hoved puden. Jeg havde en lyst til at skrige, at skrige så højt at mine forældre ikke var i tvivl om min smerte. Værelset var tomt og meget stille, og jeg havde ingen der kunne give mig omsorg.  Jeg vendte mig om på den ene side og stirrede på min søsters redte seng, og der fløj vores minder. Jeg kunne ikke andet end at tænke tilbage på dengang vi lå sammen under samme tag.

Dengang på de lange nætter, hvor vi havde brugt tid bare at snakke sammen fra den ene seng til den anden fordi ingen af os kunne sove. De utallige historier og endeløse debatter vi havde haft fra tid til tid. Hvordan du altid brugte ualmindelig lang tid om morgenen på toilettet for at gøre dig klar til at tage i skole, hvilket efterlod mig med ingen tid til at i bad, ligge make-up og gøre mig klar selv. Ting som jeg aldrig troede jeg ville savne begyndte at slå mig hårdt. Tårende begyndte at trille hurtigt efter hinanden, og jeg var nød til at holde mit hoved imod puden for at holde dem tilbage.

Det var tid til aftensmad, og jeg kunne høre min mor kalde på mig. Jeg tog en dyb indånding og gik hen imod døren. Jeg drejede hovedet og kiggede rundt omkring på værelset. Det gik op for mig, at jeg skulle bo på værelset for mig selv fremover. Det ramte mig hårdt, og jeg tog endnu en dyb indånding. På vej ned af trapperne følte jeg svimmelhed. Jeg var næsten ved at miste balancen, og jeg havde en fornemmelse af at være tæt på at besvime.

Min mor havde lavet noget suppe, og vi satte os til bords. Vi sad stadig i vores sortklædte tøj og der var tavshed under hele måltidet. Jeg havde ingen appetit, og min mor sad og stirrede på suppen. Det føltes som om jeg kunne gå længe uden at mærke sult. Jeg legede med maden og kiggede til siden, det var min søsters tomme plads, som hun altid plejede at sidde på under måltiderne. Jeg havde svært ved at trække vejret, så jeg tog endnu en dyb indånding.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...