Smerte og Lidenskab

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 nov. 2015
  • Opdateret: 7 nov. 2015
  • Status: Færdig
Den afdødes tvillingesøster lider af sorg, og hun har intet indhold tilbage i livet. Det ramte hendes svageste punkt da hendes søster døde.

2Likes
2Kommentarer
260Visninger
AA

1. Begravelsen

Det var efterår, og den sortklædte forsamling stod samlet med en tavs stemning ude foran kirken. Min far hilste høfligt på de nærmeste venner, mens min mor stod klistret tæt op af ham og stirrede rundt med de blanke øjne. Jeg følte, at bare ét ord fra mig kunne få min mor til at bryde ud i tårer. Jeg kiggede rundt, mens jeg prøvede at holde varmen under min fine sorte kjole. Vejret var koldt og trist, og jeg kunne fornemme at det snart ville begynde at regne.

Kirkeklokkerne ringede højt, og gæsterne begyndte at gå ind. Jeg blev stående udenfor på det gamle trappetrin, og kiggede op mod den dyster himmel. En let vind blæste og fik min kjole til at flagre, og over træerne drev tunge skyer langsomt hen over den grå himmel. Jeg stod der helt alene, og rystede af kulde i min korte kjole. Jeg stod der i mine egne tanker helt alene, og trillede tårer. Jeg kunne ikke bære tanken om at skulle gå resten af livet uden min tvillingesøster. Hun var ikke bare en søster for mig, men min bedste veninde. 

Jeg gik for mig selv på kirkegården, og lod mine tanker flyve. Tankerne tog mig med tilbage fra den dag min mormor skulle begravelse. Hendes grav var pyntet op med blomster, og på hendes gravsten stod hendes navn fint med datoen. D. 19-04-02. Den dag glemmer jeg aldrig.

Det var en fin forårsdag, og blomsterne havde den flotteste pastelfarve. Jeg havde min søster ved min side, og vi sad tæt op af hinanden foran gravstenen. Vi snakkede om alle de minder vi havde med vores mormor. Jeg begyndte at græde ved tanken om at der aldrig ville komme flere minder med min mormor. Min søster holdte armen rundt om mig, og sagde: ”Det skal nok blive bedre, du er stærk". En tåre trillede, og hun forsatte med at trøste mig.

Jeg tog tilbage til kirken, og så den fine kiste. Jeg kom gående ind af kirke gulvet, og kunne ikke tro mine egne øjne. Det hele ramte mig virkelig hårdt, og jeg havde det rigtig dårligt. Præsten bad en lille bøn og læste en tekst op fra Bibelen, og derefter sang vi en kort salme.

Vi gik alle ud på kirkegården, og forsamlingen lagde hver en blomst på kisten efter hun var blevet begravet. Alle sagde høfligt farvel, og at det gjorde dem ondt. Jeg følte at jeg ikke var klar til at tage hjem, men på den anden side ville jeg også bare gerne havde alt overstået. Jeg havde brug for at kigge en sidste gang på min søsters gravsted, så jeg satte mig ned ved siden af gravstedet i et kort stykke tid.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...