Livsfælden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 nov. 2015
  • Opdateret: 7 nov. 2015
  • Status: Igang
Julie på 14 snart 15 år er lige flyttet fra København,Danmark til Stanmore,England. Hun havde ikke særlig mange venner, og det har hun aldrig haft. Så hun var ikke særlig ked af at flytte, men hun forlod hele sin familie. Og det var hun selvfølgelig ked af. Så derfor var hun virkelig nem at pisse af. Og det blev hun selvfølgelig. Læs med og hør hvordan det kommer til at gå for Julie!

4Likes
2Kommentarer
145Visninger
AA

1. Sidste skoledag

Bib bib bib bib bib bib.... lød det fra min alarm før jeg smed den på gulvet, jeg lå lige to minutter mens min alarm lå nede på gulvet og forsatte med at ringe. Da jeg satte mig op og kiggede rundt i mit værelse, så jeg at det var tomt pånær mit store spej .Jeg havde helt glemt at vi skulle flytte til England i dag. Jeg skyndte mig at tage mit fremlagte tøj på, selvom min alarm stadivæk ringede. Så jeg slukkede den, og kiggede en ekstra gang i spejlet. Jeg havde taget nogle sorte jeans med huller ved begge knæ, en sort bluse hvor der stod "Netflix,i love you" med hvid skrift, mine sorte vans og en sort beanie.

 I dag var min sidste skoledag, eller den første efter sommerferien ihvertfald. Min mor tvang mig til at lige at sige farvel,til min klasse før vi tager afsted i morgen tidligt. Så da jeg havde taget en lille smule mascara på, var jeg klar. Så jeg løb nedenunder, tog et æble og spiste det. Derefter tog jeg mit skateboard og min taske og kørte i skole. Jeg kørte i fem minutter så var jeg på skolen. Alle ignorede mig som altid. Grunden til INGEN kunne lide mig, var at jeg var for ''drenget'' og jeg havde en ''underlig'' musik smag. Mens jeg gik til første time, tænkte jeg over hvor dejligt det bliver at "hviske tavlen ren".klokken ringede lige da jeg trådte ind af døren. Vi satte os alle sammen på vores pladser. Vi skulle uheldigvis have matematik. Men først skulle vores matematiklære Svend, lige skyde alt opmærksomheden på mig. Han begyndte at snakke om at jeg skulle flytte, og stillede mig en masse spørgesmål om England. Og derefter fløj dagen derud af. Så da vi havde klassens time i sidste time, ville vores dansklære (som også havde os til klassens tid) at jeg fortalte alt om England. Men efter 45 min. havde vi fri.

 Jeg skyndte mig og køre hjem til min mor. Da jeg kom hjem og smed min taske og mit skateboard lige inden for døren. Så kaldte min mor på mig og sagde hun havde en overraskelse til mig, Så hev hun to billeter frem fra sin ryg. Det var til vores fly... OM TO TIMER!!! istedet for imorgen tidlig. Så vi skulle skynde os ud i bilen og køre til lufthavnen. Stemningen var høj og humøret helt i top, mens vi hørte musik og sang med.

 Da vi ankom tjekkede vi ind og skaffede os af med vores kufferter. Vi tog på Starbucks mellem indtjekningen og gatesne. Vi fik begge en varm kakao. Mens vi sad og drak, snakkede vi om hvordan mit nye værelse skulle se ud. Efter noget tid blev vi kaldt til gaten, og fik tjekket vores pas og sådan noget. Da vi kom op i flyet var der en fejl med vores billetter, så mig og min mor kunne ikke sidde sammen. Så jeg forsatte bare efter min mor havde sat sig. Så skulle jeg bare finde mit sæde. Jeg fandt rækken, men der sad en dreng på ca. min alder der sad i vejen.

Vil du flytte dig?- sagde jeg lidt irreteret.

Lidt sur i dag?- spurgte han.

Nej- sagde jeg bare mere irreteret.

*drengen lod Julie komme forbi*

*hun satte sig tungt i sædet*

Hvorfor snerre du så sådan?

Hvorfor ikke?

Fordi jeg ikke har gjort dig noget?

Undskyld- mumler jeg.

Det okay- sagde han med et smil på læben.                                                                            

hvad er dit navn så smukke?- kom det selvsikkert fra ham.

Du skal ikke kalde mig smukke! har din mor ikke lært dig nogle manere!?

Jo det har hun, hun har lært mig altid at sige sandheden, så derfor gør jeg det.

*Julie rødmer*

Hvad er dit navn så- spørger jeg.

Louis.

Tomlinson,gætter jeg på?

Ja,Hvordan vidste du det- spurgte han forvirret.

Det står bag på din fodboldtrøje.

Og hvordan vidste du at det ikke var en kendt fodboldspiller?

Fordi jeg elsker fodbold!

WOW- sagde han imponeret. Jeg fik aldrig fat i dit navn?

Julie

flot navn

Vi sad og snakkede i hele 2 timer (ved godt turen dertil varer halvanden time) indtil jeg faldt i søvn. Efter nogle få minutter kunne jeg mærke noget på mit hoved, og et let klem på min venstre arm. Jeg var for træt til at se hvad der skete. Efter tre kvarter vågnede jeg meget stille. Mine øjne lukkede sig langsomt op, jeg blev forskrækket da jeg så jeg ikke lå i min egen seng. Jeg lå på Louis' skulder. Jeg fjernede hovedet så hurtigt jeg nu kunne. 

 

*Mens Julie sov*

 

*Louis' synsvinkel*

Nøj hvor så hun sød ud, efter et minuts tid faldt hendes hoved ned på min skulder. Jeg lagde min arm om hende og placerede min hage på hendes hoved. Hun var virkelig smuk med hendes kastanjebrune hår. Og naturlige skønhed. Da hun lå og sov kunne jeg mærke hvor skrøbelig hun var. Men jeg kom i tanke om at jeg havde en kæreste,Megan. Kæft noget rod du har rodet dig ud i, Louis.

*Nutiden*

*Julie's synsvinkel*

Undskyld- skyndte jeg mig at sige.

For hvad?

For at jeg lå på dig?

Det gør da ikke noget, for at være helt ærlig nød jeg det.

*Julie rødmer*

Hvad skal du så i England?

Hjem efter  at have været hjemme hos noget familie. Hvad skal du der?

Mig og min mor flytter dertil. 

Hyggeligt.

 

*Servitricen fortæller at de lander om fem minutter*

*seler klikker*

Må jeg låne din telefon hurtigt?- spørger Louis

ja

*Julie rækker telefonen til Louis*

*Louis skriver sit nummer ind på hendes telefon og aflevere den igen*

*flyet lander og alle stiger ud*

Jeg tager min taske og stiger ud. Når jeg kommer ud venter jeg på min mor. Vi går sammen ind i selve lufthavnen og tjekker ud. Derefter tager vi vores kufferter,og min mor skaffer os en taxa. Jeg falder ikke i søvn denne gang. Vi stopper ude foran en hvid villa, med en stor have. Vi går ind og det hele er allerade indrettet og perfekt. Jeg var ikke træt så det er da altid noget. Jeg går op på mit værelse og pakker nogle af mine mere private ting ud. Min mor kaldte på mig, så jeg gik nedenunder. Hun fortalte at vi skulle have gæster i aften, en dreng og en pige og deres forældre. Jeg håber virkleig at pigen var på min alder. Jeg spurgte min mor '' hvorfor får vi gæster?''det er bare naboen, de kommer om en time'' sagde hun. Så jeg tog et hurtigt bad, og tog nogle sorte shorts på,en fodbold trøje og nogle nuttede fuzzy socks. Men... da jeg havde taget mit tøj af høre jeg en stemme der siger:

 

Du ved godt at din altan dør er lavet af glas ik?- lød det fra en lidt skinger stemme.

Jo, men jeg regner ikke med at folk stirre.- sagde jeg lidt irreteret. Og tog hurtigt en løs sommerkjole på for at dække mig. Jeg havde tænkt mig at gå ud på altanen for at se hvem det var.

Julie??

Louis??

Hvad laver du her?

Jeg bor her?

Du må sku undskylde for at jeg kiggede!- sagde han genert

Det gør ikke noget, du skal bare ikke gøre det igen!- sagde jeg med en hård stemme, men stadigvæk så man kunne mærke ironien.

Nå, men jeg må hellere smutte, vi skal afsted lige om lidt- siger Louis med en lidt skuffet stemme.

Okay.

Jeg tog et hurtigt bad med min elskede vanilje shampoo, og tog mit valgte tøj på efter jeg havde trukket gardinerne for til altandøren. 

Jeg nåede lige at blive færdig før det bankede på døren. Jeg gik neden under mens min mor åbnede døren. Og der stod han Louis og hans familie stod i døren. Vi kiggede underligt på hinanden, han havde jo set mig i mit undertøj.

*Louis' synsvinkel*

Endnu en gang ovverasker hun mig, Hun havde en fodboldtrøje fra mit yndlings hold på! Jeg tror det er starten på et nyt og godt venskab.

*Julie's synsvinkel*

Jeg blev vildt overrasket ikke skuffet men overrasket. Lillesøsteren går hen til mig, så jeg sætter mig på hug ned til hende, Hun siger lige så stille '' wow du er smuk''ikke lige så smuk som dig'' svare jeg tilbage. Da de var kommet ind og havde taget deres sko af, sagde min mor at jeg skulle tage Naomi (lillesøsteren) med op så hun kunne lege med mine gamle barbie dukker. Min mor sagde også at jeg skulle vise Louis mit værelse, mens de ordnede det sidste.

 Da han kom ind Komplimenterede han mit værelse. Han blev ret så overrasket da han så mine fodboldplakater, samling af skateboards, spil til min ps4 og mine fodboldte.

Wow, den havde jeg ikke regnet med- mumlede Louis

Hvad mener du?- spurgte jeg og satte mig i min seng.

ikke noget- svarer han kort.

Også kaldte min mor fordi vi skulle spise. Så Naomi gik først ned, så lod Louis mig gå først ned mens jeg kiggede ned i min slukkede telefonskærm så jeg kunne se hvad han lavede. Og da jeg så hans spejlbillede kiggede han på min røv! så jeg vendte mig om og spurgte ham ''Et billede holder længere'' og så rødmede han.

Mens vi sad og spiste spurgte min mor mig om "skulle vi ikkesætte målene op?"Jo det kunne vi godt"- sagde jeg med et bredt smil.

Da vi havde spist,hjalp vi med at sætte målene op med Louis' far. Og så spillede mig og Louis fodbold ud i baghaven. Louis gjorde sig lidt meget dårlig fordi jeg var en pige, men det ændrede sig da jeg havde fået scoret et mål. Det stod 22-20 til Louis indtil han spurgte mig om:

Hvorfor flyttede du enlig?

Hvis jeg fortæller dig det skal du love ikke at sige det til nogle, okay?

Okay- sagde han bestemt.

Jo... det er fordi at... øøøhhh.... at øøøhhh.....

Altså du behøver ikke at fortælle mig det- afbrød han mig.

Tak- sagde jeg lidt taknemmeligt. Hvorfor stirrede du enlig før? altså ved altanen.

Altså jeg stirrede ikke... jeg sad der ude og så kom du og så.....

Også kiggede du?

Ja men jeg kiggede væk lige bagefter.

Hvad ville din kæreste ikke sige til dig Louis?

*Louis ser lidt nedtrygt ud*

Altså hvis det er så er jeg der,altid hvis du har brug for nogle at snakke med- sagde jeg trystende.

Tak- sagde han med et skævt smil.

Hvad er det du er ked af?-spurgte jeg.

Jo det er bare Megan...

Hvem er Megan?

Min kæreste...

Hvad er der sket?

Jo det er bare det at, jeg vil gerne slå op med hende, men jeg kan ikke få mig selv til det?- sagde han virkelig genert.

Det store spørgesmål er: elsker du hende?- sagde jeg og prøvede at lyde som en psykolog.

Det ved jeg ikke.

Hvis du vil kunne vi snakke om noget andet?

Ja tak- siger han nervøst

Hvad vil du så lave?

Måske kunne vi tage ud at svømme?

Har du Badebukser med?

Jeg kan bare gå over at hente dem.

Så tager jeg mit badetøj på imens.

*Louis henter badebukserne og tager dem på*

*De går ned gennem stuen hvor alle sidder, og går ud i baghaven*

*Julie's synsvinkel*

Uff- tænkte jeg, troede jeg... indtil Louis kom med kommentaren: 

Du ser da heller ikke værst ud- sagde han mens vi rødmede.

*Jeg lagde mig over i en af liggestolene*

Skal du ikke i?- spørger Louis.

Øøøhhh- sagde jeg lidt genert

*Louis tager fat i mig og smidder mig i poolen*

Kæft du er død!!- sagde jeg lidt drilsk.

ahahahahahhahahahhahaha- kom det højlydt for Louis.

*Julie går op ad poolen*

jeg gik hen til Louis, gik flirtende hen så han gik selfølgelig bagud (håber i forstår) og da han nåede til poolkanten skubbede jeg ham i. Og så brød vi begge ud i grin. Derefter hoppede jeg i, og så begyndte vi at lege vandkamp. Vi legede i poolen i ca. halvanden time, og det var virkelig hyggeligt! tiden fløj afsted og så skulle familien hjem. 

Da de var taget hjem, fandt jeg mit håndklæde frem og mit nattøj og tog et hurtig bad. Jeg satte mig derefter i min seng og så noget Netflix, selvfølgelig skulle man lige se en tude film. Så Louis skrev til mig:

(J= Julie, L= Louis)

L- hvad er der galt smukke?

J- hvem er det??

L- ups undskyld, det er Louis.

J- Lad være med at kalde mig smukke!

L- undskyld, men hvorfor græder du?

J- hvorfra ved du det?

L- jeg kan både se dig og høre dig?

J- når ja glemte vi var naboer ahahaha, græder jeg virkelig så højt?

L-  ja, hvad laver du?

J- sidder bare og ser The last song, hvad laver du?

L- lyder hyggeligt, dagdrømmer.

J- om hvad dog?

L- det er en hemmelighed.

J- hvorfor?

L- det fortæller jeg dig ikke, hvilken skole skulle du gå på?

J- Stanmore high, dig?

L- den går jeg også på!

J- sejt så ses vi vel i morgen?

L- ja ses i morgen.

*Louis synsvinkel*

Grunden til at jeg ikke fortalte Julie hvad jeg dagdrømte om, var fordi at.... det var hende. Hun var en rigtig sej pige, men man kunne betragte hende som en af drengene, hvilket var virkelig cool. Men jeg vidste at hvis jeg snakkede med hende oppe på skolen, ville Megan få mig til at vælge mellem hende og Julie, og det kunne jeg virkelig ikke. Efter noget tid gik det op for mig hvad jeg "skulle" gøre, jeg måtte bare ignore Julie altså være en kold nar og så vil hun ikke tale med mid! genialt men svært.

 

-----------------------------------------------------------------------------

Jeg håber i kan lide den.

dette er min første ''historie''

i må meget  gerne "efterlade" en kommentar om hvad jeg kunne gøre bedre.

Hvordan ville Julies første dag gå?

Hvordan klare Louis sig?

læs med næste gang for at få svar på spørgesmålene!

xoxo Felecita

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...