Never believe

Nala ligger i koma efter at være flygtet fra Markus, og blev ved et uheld skudt . Skyldfølelsen æder Markus op indefra, og han ved ikke hvad han skal gøre af sig selv. Drengene har sat bandet på pause, og venter rastløse på at Nala kommer i bedring. Efter at alt lige var faldet på plads igen, sker det her. Vågner Nala nogensinde op igen, bliver Markus sig selv igen og fortsætter bandet? Find ud af det i Never believe. (2'eren af Never forget)

20Likes
13Kommentarer
3818Visninger
AA

6. 5. kapitel

Nala's synsvinkel:

Jeg havde ikke noget kørekort endnu, så jeg blev nødt til at tage bussen. Klokken var så småt begyndt at nærme sig kvart over 10, så der kørte masser af busser i øjeblikket. Heldigvis lå der et busstoppested næsten lige ved siden af lejligheden. Der gik ikke mere end 2 minutter før bussen kom. Tiden gik hurtigt, nok fordi jeg glædede mig så meget til at se ham, selvom det ikke var så længe siden sidst.

 

Hurtigt var jeg henne ved ham, og var på vej op gennem trappeopgangen. Lejligheden havde ikke nogen elevator, da det var en lidt ældre bygning. På nul komma fem, var jeg oppe og vadede bare ind hans lejlighed. Jeg råbte hej, men der var ingen der svarede. Jeg gik længere ind i lejligheden, ind mod stuen. Og gæt hvem der lå på sofaen og snork sov. Hvis i svarede noget andet end Markus, var i forkerte. For der lå han og fedede den af på sofaen med savlet hængende ud af mundvigen. Jeg havde tænkt mig at drille ham lidt, så jeg gik ud i køkkenet for at hente et glas med vand i. Så gik jeg ind i stuen igen, og på tre hældte jeg det i hovedet på ham. Med et piget skrig, spjættede han, og satte sig med et sæt op. Jeg flækkede af grin, men fandt så et håndklæde, og tørrede han i ansigtet med det. Så ond var jeg heller ikke, bare at efterlade han helt våd. Han kiggede surt på mig, men blødte så lidt op. “Hvad skulle det til for?” Jeg kiggede uskyldigt på ham “Du sov da jeg kom, så jeg tænkte jeg ville vække dig med manér. “Kunne du ikke bare have rusket i mig, eller noget?” Jeg trak bare på skuldrene og spurgte: “Nå, men hvad skal vi så lave i dag. VENT jeg har en idé, skal vi ikke tage i TIVOLI?” “Øørh, jojo, bare nu?” Jeg nikkede ivrigt på hovedet. Og med det var det bare at komme af sted. Igen tog jeg jakke og sko på, dog smed jeg lige den taske jeg havde haft med ind på hans værelse inden, det ville nok ikke lige være den bedste idé, at slæbe rundt på den hele dagen. Med dét var vi skredet.

 

Vi gik hånd i hånd ned af trapperne igen, og satte os ind i Markus´s bil. Han havde næsten lige fået kørekort, og så havde han købt en bil lige efter, da han faktisk havde ret mange penge, derfor forstod jeg ikke hvorfor han ikke købe en lidt bedre, større og mere moderne lejlighed. Men det måtte han jo selv om. Vi kørte i tyve minutters tid, og var der så. Lige nu var der ikke så mange, men det var nok fordi de lige var åbnet her kl. 11. Markus kiggede på mig og spurgte mig så: “Hvad vil du så starte med at prøve?” Jeg kiggede tænksomt rundt, men fik så en idé. “Vi skal så meget starte med at prøve den der frit fald ting.” Markus kiggede ængsteligt på mig. Jeg havde gennem den tid jeg havde kendt ham, lært at han hadede højder, men han ville nok ikke virke som en kylling, så han fulgte modvilligt med mig mod forlystelsen. Der var ikke særlig lang kø, så vi fik hurtig en plads. Markus klemte hårdt om min hånd, mens han lukkede sine øjne. Lige så stille, som vi kom højere og højere op, klemte han hårdere og hårdere om min hånd, så jeg til sidst blev nødt til at spørge om ham ikke kunne løsne sit greb lidt. Han åbnede sine øjne, og da han så hvor langt vi har kommet op, råbte han: “ÅÅÅÅH GUD” Sådan fortsatte han med at bede for sit liv hele vejen ned, men jeg bare grinte helt vildt. Jeg elsker virkelig sådan noget med højder.

 

Da vi kom ned på jorden igen, var Markus helt hvid i ansigtet, jeg kiggede bekymret på ham. “Er du okay?” Han nikkede “men kan vi måske ikke prøve nogle lidt mildere ting næste gang?” “Selvfølgelig.”

Sådan foregik det resten af dagen at vi prøvede en masse forskellige forlystelser, og klokken var efterhånden blevet halv syv, inden vi tog hjem. Bilturen foregik i en behagelig stilhed. Vi havde spist aftensmad i tivoli, så da vi kom hjem, fandt vi bare en masse dyner, snacks og film frem, og satte os så i stuen. Vi fik set filmen færdig, som faktisk havde været Løvernes konge, som bare var en af de bedste film i verden. Markus kiggede på mig. “Hvad?” “Du er bare smuk, det er det hele” jeg kiggede rødmende ned i jorden. Han satte en finger under min hage, og løftede mit hovede op. “Jeg mener det, og du er sød når du rødmer” så rykkede han sit ansigt tættere på mig, og kyssede mig intenst på munden, og lidt efter lidt udviklede han kysset. Jeg kunne mærke at jeg var parat til at tage skridtet videre, så jeg trak mig fra kysset og sagde: “Jeg er klar nu” “er du sikker?” jeg nikkede bekræftende. Vi fortsatte hvad vi havde gang i, og så kan i vel regne ud hvad der så skete.

 

Glædelig 26 december. Så kom 4. kapitel. Har i haft en god jul, og fik i nogle gode gaver? 

Jeg ved godt det er et lidt kort kapitel, men syntes det passede godt med at stoppe her. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...