Never believe

Nala ligger i koma efter at være flygtet fra Markus, og blev ved et uheld skudt . Skyldfølelsen æder Markus op indefra, og han ved ikke hvad han skal gøre af sig selv. Drengene har sat bandet på pause, og venter rastløse på at Nala kommer i bedring. Efter at alt lige var faldet på plads igen, sker det her. Vågner Nala nogensinde op igen, bliver Markus sig selv igen og fortsætter bandet? Find ud af det i Never believe. (2'eren af Never forget)

20Likes
13Kommentarer
3829Visninger
AA

2. 1. kapitel

 

Nalas synsvinkel:

 

Alt var sort. Hvor var jeg? Hvad skete der? Hvorfor kan jeg ikke bevæge mig? Var jeg død? Nej det ville ikke kunne passe, for hvorfor skulle jeg så kunne mærke smerte. Det var som om at hver gang jeg prøvede at bevæge mig så skete der ikke noget. Så huskede jeg alt. Skyderiet, Markus, alkohollen. ALT. Tårerne pressede på, men intet skete. Pludselig hørte jeg en lyd ved siden af mig. Der var en der græd, eller faktisk var der flere. Så hørte jeg en stemme, jeg genkendte, Harrys: “Hej Nala, det er alle os drenge, eller Markus er her ikke, men kommer nok om lidt. Vil du ikke godt vågne, lægen sagde at du måske kan høre hvad vi siger. Vil du ikke godt bare gøre et eller andet, som viser at du kan høre os?” Alle ventede i spænding. Jeg prøvede virkelig alt hvad jeg kunne. Bare en finger, men nej. Intet skete. Kunne jeg ikke bare vågne.

 

En dør gik op, og jeg hørte lyden af skridt. “Hey drenge, må jeg måske lige få 5 minutter alene med Nala?” Ingen sagde noget, men jeg hørte lyden af fodtrin og skramlende stole. Der var en der satte sig ned ved siden af mig. “Hej Nala” Markus! Alt det had jeg havde bygget op mod ham, forsvandt med ét. Jeg elskede ham, og tilgav ham for alt han havde gjort. Så hørte jeg lyden af gråd. “Undskyld, Undskyld, undskyld, det er alt sammen min skyld, hvis jeg ikke havde såret dig ville det her ikke været sket. Vil du ikke godt vågne op?” Nej, nej, nej det er ikke din skyld. Jeg prøvede virkelig alt der stod i min magt på at vågne, men intet skete. Alt den energi jeg havde brug, måtte have været anstrengende for jeg faldt ind i en dødlignende søvn igen.


 

Markus’s synsvinkel:

 

Alt det her var min skyld. Hvor havde jeg dog været dum. Kunne jeg ikke bare  have holdt min kæft, så ville intet af det her være sket. Lige nu var jeg på vej op til Nala’s stue. Jeg åbnede døren, og så alle drengene sidder der inde, med tåre i øjnene. “Hey drenge, må jeg måske lige få 5 minutter alene med Nala?” De nikkede bare og gik. Jeg satte mig på en stol, ved siden af sengen. Der lå hun. Min lille Nala. Når jeg så hende ligge der, lille og hjælpeløs forstod jeg ikke hvad jeg havde tænkt på. Fortælle hende det? Hvorfor? Jeg fik alligevel ikke penge for det mere, så der var jo ingen grund til at fortælle hende det. Jeg begyndte at græde, og det var meget sjældent jeg gjorde det. “Undskyld, Undskyld, undskyld, det er alt sammen min skyld, hvis jeg ikke havde såret dig ville det her ikke været sket. Vil du ikke godt vågne op?” Jeg ventede, men intet skete. Bare et lille tegn, måske en vrikken med fingeren. Nej. Hun var som død. Jeg spærrede øjnene op. Måske? Jeg skyndte mig ned til hende og åndede lettet op, hun trak vejret. En tåre landede på hendes kind. Jeg elskede hende virkelig, og jeg havde aldrig sagt det. Tænk hvis jeg aldrig fik muligheden for det. Jeg indrømmer at jeg faktisk på et tidspunkt havde tænkt mig at forsvinde. Bare forsvinde fra jordens overflade, men jeg kom frem til at det kunne jeg ikke gøre, for hvad nu hvis Nala vågnede igen, så ville jeg ikke være her og sige undskyld til hende. Hun hadede mig sikkert, men jeg ville gøre alt for at få hende tilbage.

 

Der var ikke mere at gøre her. Jeg gik ud af døren. Drengene sad på den anden side af døren, og kiggede forhåbningsfulde på mig. Jeg rystede bare stille på hovedet. Der var ingen ændring med hende. Deres ansigtsudtryk ændrede sig til en skuffet mine.


Det var så første kapitel af anden historie med Nala. Jeg håber i kunne lide det. :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...