Lost at sea

Jeg ville ønske man kunne vælge en genre der hed Kærlighed/Drama. Anyway, der ikke meget at sige om den her historie, den er også ny for mig, men jeg tror at den kunne blive til noget. Efter en længere pause og dårlige historier, er jeg endelig igang igen. Følg med Julie og hendes eventyr i storbyen.

5Likes
8Kommentarer
1648Visninger
AA

6. Op af bakke forhold

Stine kom først hjem langt oppe af aftenen, sidst jeg så på klokken var den omkring 22:30 og der sad jeg stadig alene i den mørke stue og zappede gennem den lille tv pakke. Siden Johanne havde skrevet, var Amanda blevet meget stille og sagde hun havde glemt hun havde lektier, jeg har tænkt tanken, men det var jo bare en tanke og dem har jeg mange af og normalt er det langt under halvdelen der passer eller bliver til noget. Eftersom mig og Amanda kun har mødt hinanden kort på skolen, og rigtigt en gang, troede jeg bare det var mig der bildte mig selv noget ind, men åbenbart ikke. Jeg er jo ikke dum og slet ikke blind, det næsten svært bare at tænke, men jeg tror Amanda flirter med mig og det naturligvis super træls for hende at få smidt sådan en besked som Johannes i hoved. Men jeg har også tænkt at hun er straight og Johannes besked måske slog hende omkuld på en anden måde, for mange tanker igen. Det har jeg brugt min aften på, at tænke, mens min finger har zappet igennem kanalerne måske fem gange. Derfor stroppede alting også brat, som en bil der køre end i en mur, da Stine kom ind af fordøren.

”Min fucking aften” sagde hun som noget af det første, det må være første gang jeg har hørt hende bande.

Men det bare ligesom mig og Jacob, vi har også et underligt sprog sammen, men det kun med ham jeg taler sådan. Med ham er jeg også en helt anden person end jeg er her, det som om jeg stadig er genert her, men til fester når jeg drikker, skyller jeg genertheden væk med alkohol og den rigtige Julie kommer snigende frem fra de mørke dystre kroge.

”Hvad så?” spurgte jeg, hun smed jakken over en stol og gik direkte i køleskabet for at finde en cola.

Hun kom hen til mig, bumpede ned i sofaen og sukkede tungt og irriteret.

”Det var et kaos derude i dag og stressende, men jeg klarede det da. Nu er jeg bare så smadret jeg ikke engang orker at gå i seng” svarede hun ”Jeg er så glad for vi ikke behøves at møde i morgen”.

Det er jeg egentligt også, så kan vi måske sove længe, det lyder hvert ifald på Stine til at der skal soves igennem.
Hun ser godt træt ud, men med den dåse af flydende sukker i hånden, en være kopi vare ovenikøbet, ser hun da ud til at få skudt noget sukker i blodet. Hun så blankt ind i tv skærmen, det var som kunne man spejle de sene nyheder i hendes øjne, men hun så det ikke, hun så bare den vej.

”Hvordan har din aften været?” spurgte hun så mig og vendte hovedet.

”Jeg mødte Bo” svarede jeg kort.

”Er Bo hjemme?!” spurgte hun overrasket og så mod hans dør, der har været godt stille derinde siden Amanda forlod hendes eget værelse og lod mig sidde derinde med Johannes trælse, moment killer besked.

Havde vi ikke et moment? Det vil jeg sige, på en måde. Det svært for jeg er så forvirret over alt det her, det stadig så friskt for mig, men det føltes bare helt naturligt med Amanda, vi svinger. Stine sagde ikke meget, drak lidt cola og så mod Bos dør, men vendte så blikket på mig igen, tog et tæppe og puttede sig rigtig ned under det, som skulle jeg til at fortælle om alle mine eventyr om hvordan jeg havde rejst verden rundt og set alle livets mysterier.

”Hvad ellers?” spurgte hun, jeg kunne lige nå at ane et smil inden hun endnu engang sippede af dåsen.

Hvad hentyder hun til, jeg kneb mine øjne lidt sammen, hun er ude på noget. Hun ved noget og hun ved sikkert mere om det end jeg gør.

”Så studerede mig og Amanda hendes bøger sammen” sagde jeg som var det en fortrolig hemmelighed, stadig med sammenkneben øjne.

Jeg kunne se hun smilte bag dåsen. Hun nikkede bare.

Så jeg blev ved med at fortælle ”Så tog hun min mobil og jeg kastede mig over hende, så vi kæmpede lidt for retten over min mobil” sagde jeg, det så ud til at Stine bed sig i underlæben for ikke at smile for overdrevet ”Og så fik jeg en besked af min veninde som sagde at…” jeg stoppede mit i sætning, Amanda var kommet frem i mørket og jeg havde slet ikke set hende.

Hun stoppede lige ved sofaen, så på mig og på Stine som sad og smilte dumt til hende. Hendes smil falmede dog lidt, Amanda drejede om og fik ind på sit værelse igen.

”Oh” var det eneste Stine sagde. 

 

Vi lå i Stines seng sammen senere den nat, vi havde så småt talt om noget andet efter det uheld med Amanda gik ind på os i mørket, mens vi talte om hende. Mine tanker var dog kun omkring at Stine vidste mere end jeg gjorde, det gjorde lidt ondt at jeg kunne se Amanda ikke var okay, for jeg føler lidt for hende, vi har ikke kendt hinanden længe, men indtil videre kan jeg lide hvad jeg kender.

”Hvad er det du ved, som jeg ikke ved?” spurgte jeg Stine i den mørke stilhed, jeg kan ikke se hende, men jeg ved bare hun ikke sover, hun er alt for stille for en der sover.

”Amanda kan godt lide dig” svarede hun, jeg troede ikke hun bare ville sige det så hurtigt.

Det var på en måde rart at få sat mine tanker på plads, så var det i det mindste rigtig det jeg troede, det gør ikke mig og hendes situation mindre akavede dog, nu bliver jeg sikkert endnu mere akavede og genert foran hende, hvis hun ikke har sat sig sur på mig for evigt. Men er det virkelig så klart for dem at jeg er til piger, jeg mener det ikke direkte en hemmelighed mere og denne skole var kinda en frisk start, ikke en gammel løgn der skulle genopleves igen. Men måske er det bare tydeligt, jeg ved det ikke. Men det heller ikke som om det er vigtig, det ikke som om nogle herhenne går op i det, ikke dem jeg går med da. Stine vendte sig om, hun tændte sin mobil så den lyste hende op i hovedet, hun lå på siden og så ned på mig. Lyset fra mobilen er så skarpt det irritere mine øjne, nu har vi lagt i mørket så længe at min øjne vendte sig til det.

”Hvordan skal jeg sige det her” sagde Stine ”I må selv finde ud af det, men Amanda er min bedste veninde, så du må helst ikke såre hende” sagde hun stille og lagde sig ned på ryggen igen, som hendes mobilskærm slukkede sig.

Det var ikke ligefrem det jeg troede hun ville sige, jeg troede hun ville give mig hele turen, men at vi selv skal finde ud af det, var bestemt det modsatte af hvad jeg troede.

”Hvad er der mellem Bo og Amanda?” spurgte jeg. Jeg føler at vi begge ikke kan sove, men bare ligge vågne i stilheden, så vil jeg hellere tale end bare at ligge og stene.

”Hvad har Amanda sagt?” spurgte hun.

”Ikke meget, at de havde et lidt op af bakke forhold” svarede jeg ærligt, det må være ordret fra hvad Amanda selv sagde.

Men op af bakke forhold kan være en masse ting, dårligt vil jeg gætte på, men derfra er det tråde ud til alt muligt, det kan være alt muligt.

”Det nok bedre hun siger det selv så” svarede Stine stille, øv tænkte jeg.

Nu havde jeg lige håbet på hun ville sige det, eftersom hun bare kastede op at Amanda kan lide mig.

”Okay” svarede jeg hende og satte mig op i sengen, lidt lys fra gaden udenfor kom ind og lagde en blå gul stribe over gulvet.

Jeg satte mig ud på senge kanten inden jeg rejste mig fra sengen, den knirkede lidt, fjedrene var måske ved at være slidte, hvilket nok burde gøre mig mere bekymret end det gjorde.

”Hvad skal du?” spurgte Stine, jeg tog fat i håndtaget til døren og stod for enden af lys striben, der gled hen af gulvet som en slange.

”Jeg skal bare have noget vand” svarede jeg hende kort og forlod værelset. 

 

Stuen virkede mere kold i mørket, bare tær på træ gulv hjalp heller ikke lige frem. Stille vimsede jeg hen til køkkenet, fandt et glas og hældte noget koldt vand op. Jeg skimtede hver dør, alle var lukket til et mørkt stille rum. Det måske en dum tanke, men jeg har ikke lyst til at være her, det ikke hjemve, mere tanken om at rende ind i Amanda igen og det ville blive total akavede. Hvordan kan jeg også være så blind, hun sagde det selv til mig første gang jeg var her, at hun syntes det var hyggeligt at være sammen med mig alene, og jeg stod bare der som en blank barbie dukke og anede ikke noget som helst, det så åbenlyst nu jeg tænker over det. Okay, det okay! Tænkte jeg og drak det sidste vand inden jeg satte glasset i vasken. Jeg lænede mig på bordpladen med ryggen til og tænkte hvor dum har man lov at være. Men vi er så lidt som ingenting endnu, vi fjoller bare, jeg er ikke engang sikker på om jeg flirter, hvordan gør man det!? Det var letter med Tom, fordi der var det ham der kom til mig og så tog det bare form derfra, hvordan fungere kvinder! Jeg er selv kvinde og jeg har aldrig følt mig mere forvirret over hvad kvinder vil have. What women wants, det mit liv lige nu. Men hun kan godt lide mig, og jeg tror også godt jeg kan lide hende, men det så friskt og jeg er bange for at jeg bare kan lide hende fordi hun kan lide mig, det har jeg prøvet før, med Tom. Mens jeg stod og rodet med mine egen forvirret tanker, om at et hunkøns væsen og Pandoras boks var det samme, gik den sidste dør for enden af lejligheden op, det var Amandas værelse. Hun kom vraltende ud, træt så det ud til. Hun så mig ikke i mørket, heldigvis, men gik bare ud på badeværelset. Okay jeg må heller komme afsted inden hun kommer igen, eller burde jeg gribe det her øjeblik og få snakket med hende. Nej, klokken er lort og hun går sikkert bare i en form for trance. Jeg valgte at liste over gulvet, men med mit uheld skiftede hele situationen retning da jeg tog fat i håndtaget til Stines værelse, i samme øjeblik kom Amanda ud fra badeværelset, hvis der ikke havde været lys i klemme i døren, ville hun ikke have set det var mig. Men jeg frøs naturligvis, som en hjort i forlygterne på en modkørende bil. Amanda lukkede døren til badeværelset uden at sige et enkelt ord.

”Amanda” sagde jeg stille, hun stod stille foran mig, men min mund klappede i, jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Hvad er der at sige.

”Det okay, jeg er åben gay” svarede hun ”Det intet problem for mig eller mine venner eller familie” fortalte hun videre, hun rettede lidt på sit hår, det havde lagt sig ned foran hendes ansigt ”Men hvad er du?” spurgte hun mig. Puha, det vel første gang jeg skal sige det til en anden end Jacob.

”Øhm” lagde jeg ud, mine læber dirrede af nervøsitet, mit hjerte fløj op i min hals ved hvert bank.

”Jeg skal ikke nå noget, men jeg har ikke tid til at vente” svarede hun, det lød godt nok koldt og kynisk.

Mit udbrud herefter, kunne nok godt være planlagt lidt bedre, hvis jeg bare havde brugt min fornuft og tænkt mig lidt om.

”Jeg har heller ikke sagt du skal vente, men jeg er ny i det her og det har du sikkert også været. Så please sig til mig, at det mig der er kold og kynisk, for det tror jeg ikke du kan”. Amanda sagde ingenting, men gik bare ind på sit værelse igen.

Fedt.

 

Stine havde ikke spurgt ind til nattens drama, hun sov da jeg kom ind, men jeg beskylder hende for at fake det. Hvis jeg var i hendes sted, ville jeg heller ikke tale om det, da det ikke ville vedkomme mig, og den eneste grund til hun ikke spørg Amanda, er naturligvis fordi jeg er her. Men Amanda smuttede også rimelig hurtigt til morgen, hende og Robert var ude på to sekunder. Bo var mere snøvlet og kom en halv time senere ud af døren end han burde, han gik og talte om at han kom for sent en halv time inden han skred. Det heller ikke lige lektier og opgaver jeg har mest lyst til lige nu, men i det mindste tager de mine tanker lidt fra alt det drama mellem mig og Amanda. Selv når jeg syntes jeg ikke har haft fokus på det i virkelig længe, begynder jeg at tænke på at jeg ikke har tænkt på det og er en smule stolt af mig selv, til jeg bliver slynget ind i det og er alt for forvirret til at vide hvad der sker. Det i nat var slet ikke under kontrol, hvis det havde været et andet tidspunkt ville jeg ikke have reageret sådan, det tror jeg hvert ifald ikke. Men fra min synsvinkle af, det kun få måneder jeg har vidst jeg var lesbisk og så kommer hende her bare gående ind i mit liv og jeg bliver virkelig underlige inden i og selvom jeg ikke ved om jeg er sur på hende eller ikke, kan jeg ikke lade være med at tænke på hende, mit hoved eksplodere snart.

”Julie?” spurgte Stine, tilbage slynget ramte mit fokus hende med hundredehalvtreds kilometer i timen ”Julie, vil du have noget te?” spurgte hun, jeg nikkede og tog mig til panden, træt så jeg ned i min computer, kæft vi mangler stadig så meget og jeg har aldrig været så ufokuseret som jeg er nu.

Stine stod og satte vand over, hun vendte sig mod mig ”Jeg ved ikke hvad der skete i går, men” hun stoppede sig selv og mumlede noget meget stille der lød som Jeg burde nok ikke blande mig i det her ”Men altså, Amanda svare mig ikke, så jeg ved der er noget galt” sagde hun og kløede sig i nakken, hun kom hen til mig igen mens teen stod kogende i baggrunden.

”Så du sov ikke?” spurgte jeg hende.

”Jo, sådan da. Halv sov” svarede hun ”Men for det første plejer mig og Amanda at drikke en kop kaffe hver morgen inden vi skal af sted, siden vi ikke skulle i skole i dag, plejer vi faktisk at gøre det alligevel. Vi skriver næsten altid sammen i toget, hvis vi ikke køre med på samme tid” forklarede hun, de har et meget tæt veninde forhold.

Jeg var heldig hvis Jacob kom til tiden i skole, eller jeg så ham en hel dag af gangen. Måske var mig og ham ikke så tæt som jeg troede, nu jeg tænker over det.

”Prøv hør Stine, jeg er træt og forvirret. Det fløj bare ud af mig i går, men Amanda var ikke sød heller. Lige nu vil jeg bare gerne have lavet den her opgave, og tænke på noget andet” svarede jeg ærligt, jeg er virkelig træt, det som om min hjerne arbejdet hele natten.

”Okay, men der er måske en grund til at Amanda er lidt moody for tiden, så bare giv hende noget tid. Hun fordøjer en masse ting for tiden, og så kommer du og hun begynder at kunne lide dig og ting sker, det unaturligt at der ikke kommer drama i en gryde som den du er havnet i” sagde Stine, hun var gået hen for at blande teen og kom tilbage til bordet hvor hun satte en blå kop foran mig, teen duftede af kamille.

”Amanda og Bo har et op af bakke forhold, fordi at Bo’s nuværende kæreste er Amandas eks kæreste” sagde Stine, hvis jeg havde drukket min te, ville jeg have lavet et komisk væske ud af munden overraskelse moment, men siden at mit liv ikke er en film, skete det ikke. Men overrasket er jeg, Amanda må virkelig hade Bo og så at skulle bo sammen med ham.

”Hvorfor bor Bo her?” spurgte jeg, det var slet ikke det jeg ville have spurgt om, men af alle de tanker jeg har lige pt. virker det som om min mund bare siger hvad den vil.

”Fordi han flyttede ind for et års tid siden, der boede Amandas eks her, sammen med Amanda. Bo blev meget gode venner, meget hurtigt med Amands eks, eller kæreste på det tidspunkt. Efter noget tid slog kæresten op og bare to sølle uger efter, var hun sammen med Bo. Så det derfor Amanda ikke kan lide Bo, eller hendes eks kæreste, men hun fatter i det mindste et vink med en vognstang og kommer her ikke mere, hun kommer ikke engang på besøg, eftersom hun nok har forstået at hverken mig, Robert eller Amanda gider at se hende”.

”Jeg ved ikke hvad jeg skal sige” svarede jeg, ærligt igen.

Jeg syntes naturligvis det synd for Amanda, men det giver hende stadig ikke ret til at give mig sådan en led kommentar i nat. Det her er dog bare mere på en lang liste over forvirring, hvis jeg var klog blandede jeg mig uden om, ligesom Stine sagde. Amanda er virkelig sød og sjov, men hende og Bo har bare noget af et drama og det ved jeg ikke om jeg har lyst til at være en del af.

”Lad os lave de her ting og tænke på noget andet, jeg orker ikke at finde ud af alt det her nu” sagde jeg til Stine.

 

Jeg ville tage hjem tidligt, så jeg ikke løb ind i Amanda i lejligheden og det hele blev akavede. Desuden ville jeg give hende noget albue rum, jeg føler hun har brug for det, men jeg er stadig sur på hende det ændre sig ikke lige foreløbig. Men verden havde andre planer med mig, godt nok mødte jeg hende ikke hjemme hos hende, men vi løb direkte ind i hinanden ved metroen, bogstaveligtalt. Jeg gik med musik i ørene, tænkte på at der altid er mange folk hernede og rundt om hjørnet ned til trapperne gik Amanda op og vi gik direkte ind i hinanden. Vi tog ikke engang den der akavede dans hvor begge går til den samme side, til en går rigtig og siger Tak for dansen.

”Hov, undskyld jeg så mig ikke for” sagde Amanda hurtigt, men da hun så det var mig, kunne man se hendes ansigtsudtryk så ud som om at hun prøvede at forsvinde.

Det er ved at være åndsvagt det her, og mine nerver holder ikke til det mere, jeg hader drama og skænderier.

”Vent Amanda” det var som deja-vu, hun var allerede på vej væk i mængden.

Jeg tog et par lange skridt ind mellem alle folk og greb fat i hendes arm, hun så små irriteret på mig. Det kan ikke passe det skal gå udover mig, at Bo og hendes ekskæreste er et trekants drama, for det har ikke noget med mig at gøre. Og jeg tror hun giver mig skylden for det, fordi hun ikke har fået talt med hendes eks om det, så det bare letter at give mig skylden og blive sur på mig, fordi alle ser mig som en lille pind der med lethed kan knækkes.

”Jeg gider ikke at du render rundt og er sur på mig, for jeg har intet med din vrede at gøre”.

”Hvad ved du overhovedet om det?” vrissede hun, vi stod ved automaterne, den ene trappe gik op til byen, den anden ned til metroen og der kom mennesker fra alle vinkler.

”Jeg ved at jeg ikke er en del af det” svarede jeg hende ”Og at jeg ikke gider være en del af det, hvis du skal være sur er det okay, vi har alle en dårlig dag. Men lad være at trække mig med ned, bare fordi jeg virker til at være et let mål. Jeg vil gerne være veninder og hænge ud, men jeg kender dig knapt nok, så du har ikke ret til at give mig skylden for alt det der er sket i dit liv”.

Hun stod lidt, der var stilhed og hun så ud til at tænke.

”Fint” svarede hun kort.

”Er det alt?” spurgte jeg hende, lidt skuffet over at hun bare siger fint, det ikke fint, måske er jeg forvirret over kvinder, men jeg ved at fint langt fra er fint ”Hvorfor du sur på mig? Hvis der er en grund, skal jeg nok lade dig være, men hvis der ikke er, så det desværre ikke min skyld”.

”Jeg er ikke sur okay” svarede hun halv irriteret ”Jeg er forvirret, jeg ved ikke hvad du laver når vi sammen. Om du kan lide mig eller ikke, om du flirter eller ikke. Jeg ved ikke engang om du gay”.

”Amanda” lagde jeg ud, med en rolig tone i stemmen ”Hvorfor har du så travlt? Vi har hængt ud to gange, jeg ved ikke engang hvad du hedder til efternavn, vi kender ikke hinanden endnu. Jeg tror ærlig talt ikke jeg gør noget, jeg er bare mig selv omkring dig, fordi du virker så åben overfor mig. Så nej, jeg flirter ikke” svarede jeg stille, det sidste så ud til at ramme hende hårdt.

”Fint, det okay whatever. Jeg skal alligevel hjem” hun stak musikken i ørene igen og begyndte at gå op af trapperne, jeg gad ikke engang prøve at råbe efter hende, det virker for hånløst og klassisk romantisk film agtgigt, en af de ting som jeg ikke lever i. 

 

Weekenden kom farende som en lastbil med langelygter på en tågede motorvejr, jeg blev ramt hårdt, en forvirret hjort der troede den kunne nå over vejen, men valgte at løbe lige da køretøjet var tæt nok på at varme fra indersiden kunne mærkes. Mørket ramte mig på en kold morgen, en tidlig efterårs morgen. De sagde over radioen at der var sket et uheld på motorvejen, og man derfor ikke kunne køre den vej. De kloge mennesker rådet os også til at begynde at tænke på jule gaver og varmt tøj, det ikke engang Halloween før om en lille uge og butikkerne er allerede i julehumør med deres småkager og mussetrapper der hænger fra loftet. Stine spurgte om jeg ville komme lørdag til søndag for at feste, Robert sagde jeg skulle med og ikke havde et valg. Bo mente at han tog mine valg og Amanda var slet ikke til stede, ikke i sindet da. Hun sad ved os omkring bordet da Stine talte med mig om det, men selvom hun var fysisk til stede, var hendes tanker et helt andet sted. Jeg vil gerne hjælp hende og snakke med hende, men hun lukker sig så meget inde at jeg ikke kan tale med hende, hvis jeg råber er mit eget ekko det eneste der svare. Stine kan dog sagtens hamre igennem muren af ren klippevæg, mens jeg stadig står med min sølle økse og mere eller mindre har givet op. Vejene var ikke just glatte og vejret var nok koldt, men ikke nok til der ville falde sne. Da jeg var lille havde vi hvid jul, nu er vi heldige hvis det sner en dag i december.
Jeg har tænkt meget på mig selv den sidste tid, lige meget hvor egoistisk det lyder, er det hvor mine tanker har været. Hvad vil jeg? Hvem er jeg egentligt? Og hvorfor tog jeg det dumme valg at flytte, og ikke bare se min angst i øjnene. Hvis jeg ikke var flyttet, var alt det her drama som jeg pludselig er en del af ikke være sket, eller det var det nok, men så var jeg ikke blevet en del af det. Jeg har set film nok til at vide hvad jeg er for Amanda, jeg er den hun bruger til at komme over sin eks kæreste, hun er tydeligvist ikke ovre hende, ellers ville hun ikke lukke sådan af som hun gør, men Stine giver mig dog ret – når Amanda ikke er der – det har intet med mig at gøre. Amanda ved bare ikke hvad hun vil lige nu, om hun vil mig eller om hun tror hun vil, det to meget forskellige ting, og den eneste der kan finde ud af det, er hende. Den eneste der ikke prøver at finde ud af det, ved at tale om det, er også hende. Så lige nu står jeg egentligt bare og vipper på en kantsten, enten kommer Amanda og river mig tilbage for at snakke, eller jeg vælter ud i trafikken og så vi tilbage ved hjorten. 

 

Jeg var så fjern, at toget jeg havde taget hjem sammen med Stine slet ikke var i mine tanker, Robert var her også. Vi sad på rad og række i gangen af metroen, selvom Robert ikke gik på samme skole som os, var metroen den samme han skulle hjem med, da det så alligevel kun var fredag havde de to veldrejet hoveder overtalt mig til sleepover hele weekenden. Robert er mere typen der sidder alene og går alene, men han havde overtalt mig til at se en serie, som jeg aldrig havde troet jeg skulle se med andre unge mennesker, Matador. Robert overtalte mig til at have en sleepover, så vi kunne se Matador. Hvad sagde min far til det? Han grinte og grinte lidt mere, og sagde han var glad for at jeg havde fået venner så hurtigt herhenne. Jeg tvivler på vi for set meget Matador, Bo er godt nok ikke hjemme, men Roberts dame veninde skulle komme lørdag middag, så hans plan om at vi skal se det indtil festen, køre nok lidt død. Men det ikke den eneste grund, vi skulle også ned og handle alkohol inden vi tog helt hjem, vi alle lagde penge ind til hvad vi kunne lide.

”Du ligner ikke en øl drikker” sagde Robert da vi næsten var ved lejligheden, jeg gik med to sixpacks, en i hånden, jeg kan bare godt lide øl okay.

”Det må være noget i familien” svarede jeg ham med et smil.

Egentligt glæder jeg mig til at feste med venner, de der andre skole fester var bare kedelige, men lørdag bliver sikkert drøn hygge. Men jeg glæder mig til i morgen, det bliver sjovt at se mine fornuftige venner med alkohol i blodet. Stines søde drenge venner kommer måske, lille Kevin, så hvordan alkohol og ham i samme rum påvirker hende glæder jeg mig til. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...