Lost at sea

Jeg ville ønske man kunne vælge en genre der hed Kærlighed/Drama. Anyway, der ikke meget at sige om den her historie, den er også ny for mig, men jeg tror at den kunne blive til noget. Efter en længere pause og dårlige historier, er jeg endelig igang igen. Følg med Julie og hendes eventyr i storbyen.

5Likes
8Kommentarer
1634Visninger
AA

5. Johanne

Som sagt var vores lærer langt fra pædagogisk, stik det modsatte. Det var som om han ikke engang prøvede på at være bare en smule venlig, han startede ud med en kedelig præsentation om opgaven og gav så et opgave ark til os. Vi måtte selv vælge grupper, men skulle mindst være to og så forklarede han lidt om hvornår han ville have den og så gik han sådan set tilbage til lærerværelset. Folk fandt hurtigt hinanden og nogle gik ud af døren til parkerings pladsen og tog hjem, andre gik mod computerne som er spredt omkring på skolen.

Mig og Stine sad i stedet i klassen, vi var stadig i gang med at pakke da to af Stine veninder kom hen ”Hej Stine, skal vi være i gruppe sammen?” spurgte den ene, Stine så op fra sin taske, hun lynede den og svingede den om på ryggen.

”Sorry piger, mig og Julie er sammen. Vi vil prøve at være to, for at arbejde bedre med ideer” svarede hun, de så dog lidt skuffet ud men tog det med et smil og gik ud af klassen.

Vi talte om hvor vi skulle gå hen, om vi ville blive her på skolen, tage hjem til mig eller hjem til Stine. Hurtigt blev dette emne dog af diskuteret og vi løb for at nå bussen.

 

Det var så småt begyndt at regne, dråber hamrede mod bussens store ruder. Stine sad og hørte noget musik og skrev med sin mandelige flirt, mens jeg havde sat udsigt til en stille bustur, hvor jeg bare ville sidde og se ud over byen der suste forbi. Men det fik min brummende mobil hurtigt sat en stopper for, det var ingen ringere end Johanne der skrev igen. 

 

>> Har du talt med Jacob på det sidste?<< Spurgte hun, det kan jeg faktisk ikke prale af at jeg har.

Det er ved at være noget tid siden vi sidst har fået talt, men det er vel hvad der sker når man flytter, naturens gang, man møder nye mennesker hele tiden, der sikkert også en der har taget min plads derhjemme, min sikre plads jeg havde i klassen.  

>> Nej, hva’ da? << Spurgte jeg hende, det ville da ikke undre mig hvis Jacob har lavet et eller andet åndsvagt nu igen.

Han er ikke ligefrem et dydsmønster. Det kan dog også være han ignorere hende, fordi han har det sjovere med et par drenge, som han sagde, piger er ikke til forhold.

>> Ah, så du kan godt svare. Din mobil er ikke gået i stykker og dine arme er ikke blevet skåret af<< En stor fed klump af usikkerhed, fortrydelse og flovhed fløj op i min hals og ned i min mave igen, hvor den lavede en maveplasker og splattede ud i hele sækken.

Den bedste måde jeg kan beskrive det på, er nok med et Åh fuck. 

>> Kan jo se du har været inde og se vores sidste samtale, men at du ikke svarede. Jeg er ikke en stalker eller noget, men lige så snart vi kom ind på emnet stoppede du med at skrive, lidt for pudsigt ville jeg mene<< Skrev hun igen, jeg må indrømme at det var ikke lige en bølge af ord der strømmede ind over mig nu. 

Det var mere tomhed, mens mine fingre sad klar på skærmen til at skrive, og jeg kunne se hvordan endnu en besked fra hende var under udvikling. Jeg lyver så dårligt og får også dårlig samvittighed over det, der absolut ingen god grund til hvorfor jeg ikke sagde farvel inden jeg rejste. Alting kan svares med et, Ja men hvorfor sagde du ikke farvel? Fuck, hvad skal jeg gøre, kaste mobilen ud af vinduet? Nope, hun kan stadig skrive via min pc og det ikke ligefrem fordi jeg kan undgå elektronik for evigt herfra. Jeg lænede mig tilbage i sædet, lagde mit baghoved på det grimme bussæde stof og lukkede mine øjne, inden jeg udåndede med et langt og stort opgivende suk.

”Noget i vejen?” spurgte Stine, som nok havde fulgt med i min svedende sukkende reaktion på afstand.

”Æh” svarede jeg bare og satte mig op igen ”Det bare noget vrøvl fra min gamle skole” sagde jeg og så ned på chatten, Johanne havde slettet det hun var i gang med, for der skete ikke mere nu, den var bare på det hun havde sagt sidst.

”Vil du snakke om det?” spurgte Stine medlidende, egentligt ikke tænkte jeg og rystede på hovedet.

Hun nikkede forstående og satte sig tilbage og skrev vider med Kevin. Så kunne jeg sidder her og stene ud af vinduet og tænke på, hvordan jeg ville få ordnet det her rod med Johanne. Jeg kan lige så godt bide i det sure æble og skrive til hende hvordan det er, det kommer sikkert ud før eller siden, men jeg ved Johanne sikkert siger det videre og jeg ved at Jacob høre om det og han forsvare mig sikkert ikke, lille drama queen.

>> Jeg fik travlt, og med alle de nye ansigter og ting jeg skulle huske, glemte jeg det bare<< Svarede jeg hende dog alligevel, en stor fed løgn, men den blev heller ikke sendt uden hjertebankende og en grim smag i munden.

>> Tror du selv på den? << Spurgte hun ikke mere end tyve sekunder efter. Nej naturligvis gør jeg da ikke det. Jeg er et forfærdeligt lille menneske, prøver at undvig sandheden med nogle af de mest latterlige dårlige løgne nogensinde.

>> Jeg har overvejet meget hvorfor du ikke skrev eller bare sagde farvel. Og fair nok du ikke siger det til andre i klassen heller, men Jacob sagde at han først fandt ud af det, da han var kørt hen for at besøge dig i kbh, han vil heller ikke fortælle mig sandheden, så det fedt. Jeg ved han lyver, han lyver om mange ting for tiden. Men vi talte da rimelig godt inden du smuttede, og hvis jeg har gjort noget der fornærmer dig er jeg da ked af det, men det svært at tage stilling til noget, når du mere eller mindre ignorere mig<< Svarede hun.

Hun kunne lige så godt have taget en høvl og skrabet den mod min arm, sådan følte jeg lige nu, som et åbent forpint sår, av for den jeg havde det ubehageligt. Og hvad fanden har Jacob nu løjet om, jeg ved han ikke rigtig gider hende, men kan ikke bare river plasteret af i stedet for at køre rundt med hende. Siger jeg. Okay, jeg er i København, det mange timer fra hvor jeg kommer fra, det faktisk to øer væk, Hvis man kan sige at Sjælland og Fyn er øer. Hvis det plaster skal af med blod, hår og skorpe, kan det lige så godt være nu.
Mine fingre har nok aldrig tastet så hurtigt som nu, hele min krop dirrede da jeg sendte beskeden og mobilen blev også hurtigt slukket og lagt ned i lommen, til mit held var vi på vej ind på stationen, så vi gjorde som rigtige københavnere og løb ned til metroen. 

 

Vi måtte gå et stykke fra metroen til Stines lejlighed, det regnede stadig, så vi gik med vores jakkehætter helt nede omkring øjnene, for ikke at ligne druknede rotter når vi kom op i lejligheden. Stine fik endda fumlet sig ned af en kantsten og plaskede med hendes små sko i en vandpyt, pyt vandet gik hende til anklerne. Hun soppede hele vejen hjem, men der røg både sko, jakke og strømper også hurtigt af hende og hun susede ind på sit værelse, mens jeg satte mig til rette ved køkkenbordet. Stine kom ud kort tid efter og vi gik straks i gang med at fordele nogle opgaver, men det meste af det tog vi sammen, Stine gjorde det på en helt anden måde end hvad jeg ville have gjort. For mit vedkommende, var det fint nok hvis vi bare delte opgaverne ud og satte det samme til sidst, men Stine lavede det som en debat, hvor vi talte om det og skrev ned på samme tid, det var super underligt opstillet, men alligevel meget sjovt at prøve en ny metode, og hold kæft hvor Stine kan diskutere. 

 

Amanda kom hjem et par timer efter, mig og Stine var sådan set også lige kommet ind af døren igen. Vi havde været afsted for at hente sandwichs til vores frokost. Amanda derimod var kommet hjem fra skole, hun så mindre tilfreds ud, håret var klasket ned til hendes ansigt og jakken var drivvåd. Hun mumlede et eller andet med musik i ørene, gik direkte forbi os og satte noget vand over i en lille te kande der stod i vinduskarmen. Hun trampede ind på sit værelse derefter.

Mig og Stine udvekslede blikke ”Hun kan ikke lide regn” svarede Stine, efter minutters stilhed ”Regn og kulde, det hader hun”. 

 

”Jeg magter ikke mere” sukkede Stine efter fem timer – med pauser – hvor vi havde sat og terpet opgave. 

Det følteste som om vi har kværnet alt det der er i bøgerne, men vi har stadig kun fået skrevet fem sider ud af en rapport der skal være femten. How the fuck.

”Det som om vi ikke kommer nogle vegne, skal vi stoppe for i dag?” tiggede hun næsten, en tone art jeg aldrig ville tro jeg ville høre komme ud fra hendes mund med henhold til skolen.

Men ikke om jeg protesterede, bøgerne blev lukket og tv’et blev tændt.

”Ved du hvad” lagde Stine ud ”Hvis du vil, kunne du bare sove her til i morgen, så kunne vi køre videre med stoffet der. Vi har alligevel det her hele ugen” forslog hun, jeg kan ikke se hvorfor det ikke skulle være en mulighed for mig.

”Okay, det er fint med mig, men jeg skal lige ringe til min far så” sagde jeg og fandt min mobil for at give ham et kald, jeg havde fuldstændigt svedt Johanne ud af hovedet, men jeg kunne se hun havde skrevet, uden at gå ind og kigge slettede jeg bare samtalen, lige nu har jeg ikke brug for dårlig nyheder.

Drama orker jeg bare ikke lige.
Far tog den med det samme og det var helt iorden med ham, han spurgte dog ind til tandbørste, men Stine var allerede på jagt i lejligheden efter en tandbørste.

”Okay jeg kan ikke finde en, og jeg har flere dårlige nyheder” sagde hun til mig, det passede lige med jeg havde lagt på ”Jeg er lige blevet tilkaldt på arbejde, super fedt altså! De mangler en, da min kollega ligger syg” sagde hun stressende, jeg tyssede stille på hende.

”Det fair, jeg tager bare toget hjem så” smilede jeg ”Det er der jo ikke noget at gøre ved”.

”Okay, men jeg ved ikke, du kan blive her til jeg kommer hjem… alene” svarede hun.

”Er du sikker?”

”Ork ja, Robert og Amanda kender dig allerede. Bare bank på ved Amanda” sagde Stine og gik hen til døren, hun bankede på tre gange.

Jeg må indrømme jeg føler mig lidt som et barn der skal passes, måske burde jeg bare tage hjem, altså fuck det her. 

”Hvad!” spurgte en irriteret Amanda, hun er tydeligvist ikke kommet sig over hendes konfrontering med regnen tidligere i dag.

”Jeg skal på arbejde, kan du sørge for at Julie ikke stjæler vores tv mens jeg er væk?” spurgte hun, vi stod begge tavse og afventede Amandas svar.

Hun sukkede og nikkede.

”Har i spist?” spurgte hun.

”Altså jeg kan godt passe mig selv hvis det er” svarede jeg hende, Amanda vendte sig om og skulle lige til at sige noget, men Stine gled hurtigt ind mellem os.

”Behave” sagde hun truende og pegede en stiv finger mod Amanda.

 

Amanda løsnede hurtigt op, vi tilberedte noget mad sammen, meget almindeligt, vi tog noget af Amandas og Stines mad og fik lavet salat og spaghetti kødsovs. Hun stod for kødsovsen og jeg salaten, jeg ved ikke om det fordi hun ikke tør lade mig handle ved deres lidt ælde komfur, men nu er min fars køkken heller ikke lige det mest moderne. Der gik de små stille langsomme minutter, hvor vi stod lidt akavede og ordnet maden, men så begyndte Amanda og spørge ind til opgaven mig og Stine sad med. Jeg forklarede hende hvad vi havde lavet og sådan, hvilket hun virkede meget interesseret i. VI fik det hele færdigt, udover at Amanda talte videre om virksomheder og markedsføring, lidt inden for hendes fag og til at hjælpe med vores opgave. Vi havde endelig fået sat og til at spise ved spisebordet, alt virkede som en helt normal stille aften, indtil fordøren pludselig blæste op og en høj rad kom ind.

”Hej piger” sagde han ”Wow, jeg vidste ikke det var date night” grinte han efterfulgt, smed jakken og gik hen til os, han tog en tomat fra salaten.

”Hej, jeg hedder Bo Hvæk” sagde han og rakte hånden ud til mig, jeg må indrømme jeg er lidt chokeret.

Han kom ind ud af ingenting og med det samme overtager han rummet, forvirret eller imponeret? Jeg ved det ikke.

”Bo Hvæk?” spurgte jeg.

”Ja, jeg bor lang væk” sagde han med et lille skævt smil ”Ej, mit efternavn er Hvæk… med et stumt H” han grinte lidt af sin egen joke, men det så mere ud til at Amanda var lidt irriteret over hans underlige humor.

”Bo, det noget tid siden du sidst er set” sagde Amanda, inden Bo smed rundt med flere jokes.

”Kæresten skulle på ferie med de gamle”.

”Uden dig?” spurgte hun, han greb endnu en tomat og fik den tykkede godt igennem inden han svarede.

”Ja, sådan noget familie noget” svarede han ”Så jeg er her i weekenden, fordi de først kommer tilbage søndag” sagde han.

Han havde stadig sine store sorte militær sko på, de så en del slidte ud, ikke kun fordi der var lappet et hul på snuden af den ene sko med gaffatape, men også på grund af alle de andre ridser og flænger skoene havde op og ned af sig. Han bar nogle sorte bukser som var revnet åbne ved knæerne, og ikke bare sådan fashion revner her og der, det lignede der havde været et hul og så var det senere blevet revet åbnet. Selvom han bar et stort bælte, der så ud til at være lavet til at ligne ammunition kapsler, virkede det ikke da bukserne havde en gevaldig hængerøv. Hans lange hvide t-shirt dækkede for det meste, men noget af trøjen var stoppet ned i bukserne. Hans hår var godt nok driv vådt, men det kort og sikkert bare messy style. Nu da han er scannet helt igennem, kan min hjerne komme tilbage til Amandas og Bos samtale.

”Julie går i samme klasse som Stine” forklarede Amanda, ah de snakker om mig.

Gad vide om de har spurgt mig om noget mens jeg har været ude, det håber jeg godt nok ikke, det ville være akavede at sidde og stirre og blevet spurgt om noget, og nu gør jeg det igen.

”Jamen så skal du heller ikke strække dig så langt som sidst A” smilte Bo slesk, Amanda mumlede bare noget af ham.

Han tog en tallerken frem fra skabet, stak en gaffel i munden, trak en stol en for bordenden og satte sig sammen med os. Amanda sukkede da stolen blev drejede herom, nu havde jeg lige fået den irriteret mine væk fra hende.

 

”Pew, girls jeg tager opvasken, i laver sgu noget go’ mad” sagde Bo, da vi rejste os.

Amanda nikkede bare og smed skålen med salaten ind i køleskabet.

”Hvis der er mere kødsovs, så smid det i min fryser skuffe”.

”Sure thing sir” smilte Bo ”Hej Amanda, inden i forsvinder ind på værelset” fortsatte han ”Hvornår skal vi ned og få lavet noget med den nål, du lovede det sidst jeg var her”.

Amanda sukkede endnu engang, ham Bo er en værre sukke maskine for Amanda.

”Det aner jeg ikke dude” svarede hun, hun lavede et tegn til at jeg skulle gå med ind på hendes værelse, så vi forsvandt hurtigt ind i grotten af bøger og papir, hvor ingen kan finde os, især fordi at Amanda kun tændte sin lys kæde over sin seng hvor vi satte os. 

 

”Er dig og Bo ikke på god fod med hinanden?” spurgte jeg, det virkede til der var spændinger i luften mellem dem, eller mere fra Amandas side og Bo virkede til at opføre sig som den der berømte irriteret storebror, som man høre om i teenage bøger og film.

Hun gjorde det samme som hun har brugt hele aftenen, sukkede, denne gang gled hun dog også langsomt ned af sengen og løftet lagnet til hendes hemmelige fantastiske grotte af alle mulige bøger.

”Vi har et lidt op af bakke forhold” kommenterede hun lavt, hun fandt en bog og lagde den op til mig ”Har du læst den før?” spurgte hun. En dans med drager lå foran mig, spændende cover, en kæmpe mønt lignede genstand i midten og et landskab bag ved.

”Du spørg mig seriøst om jeg har læst femte bog i en serie?” spurgte jeg hende med et hævet øjenbryn, hvor dum tror hun jeg er.

Hun tog den stille ned fra sengen igen, dog uden at se op fik hun sagt ”Fint, det var et trick spørgsmål. Du åbenbart godt med i bøger, lad mig finde noget andet” sagde hun og lagde bogen ind igen.

Hun lagde sig ned langs gulvet og trak nogle bøger ud, ikke nogle hun viste mig, hun gravede ind under sengen. Jeg lagde mig ned på sengen, med armene strukket udover kanten, lyset fra lyskæden gav nok lys til at jeg svagt kunne skimte titlerne på de bøger der lå omkring Amanda, hendes hoved var helt inde under sengen.

”Wow, jeg har haft gang i noget tungt stuff her” sagde hun, det lød mere som en lav mumlende fra under sengen.

”Kom ud med det” sagde jeg, de bøger der lå ved siden af hende, var mest kendte fantasy romaner og serier, der var et par Harry Potter her og der, samt noget Tyvejægerene, The maze runners og Det smaragdgrønne atlas.

De første to har jeg hørt om, men den sidste er mig ikke bekendt, den må jeg heller låne af hende på et tidspunkt, jeg ved man ikke skal bedømme en bog på dets cover, men den bog der ser altså virkelig god ud. Hun satte sig ret op foran mig, mine tanker fløj ud af mit hoved på sekunder.

”Øhm” sagde hun inden jeg nåede at tænke mere, og trak sig derefter væk.

Hun holdte en tyk bog foran mig, tykkere end Harry Potter, så vi ude i de brede bøger.

”Jeg kan ikke huske hvornår jeg har købt den her” sagde hun og lagde den på sit skød, hun bladret lidt igennem den, men lukkede den så igen.

Jeg skubbede mig lidt ud over kanten for at læse titlen ”Og verden skælvede ? Den siger mig noget” sagde jeg og rynkede lidt på næsen.

”Virkelig, den siger ikke mig en disse” kommenterede Amanda.

Jeg gav navnet en google skanning, efter to minutters læse stof, kom jeg frem til det der lå på spidsen af min tunge.

”Ah ja” sagde jeg som en detektiv ”Den der Dagny Taggart film, det der jeg har hørt navnet før, film er inspireret fra bogen”.

”You’re kidding me” udstødte Amanda ”Den her bog, som jeg ikke engang kan huske jeg har brugt penge på, er filmatiseret?” nu det hende der rynker på næsen ”Du lyver” kommenterede hun og gled den ind under sengen igen.

”Nej, det står lige her”.

”Jeg tror ikke på dig” svarede hun, jeg slangede mig lidt ind mod væggen igen for ikke at falde ned over kanten.

Amanda ryddet op, mens jeg hurtigt fandt siden igen, med linket til filmen.

”Okay ser her!” sagde jeg og holdte mobilen om i hendes ansigt ”True shit”. Hun tog min mobil, hurtigt som en ninja

”HEJ!” råbte jeg, hun havde nået at hoppe lidt bagud, så elegant sparkede jeg mig selv af sengen ved at skubbe mine fødder mod væggen.

Heldigvis landede jeg på mine hænder og kunne meget kluntet kravle hen til hende, hoppe op på hendes skulder som en hund og prøve at gribe ud efter telefonen.

”Give me! Give me!” stønnede jeg, hun grinte bare lidt.

Hun gjorde ikke noget fy fy, andre ville nok have taget den frihed og set billeder igennem eller facerapet mig, men Amanda så bare artikler på bogen igennem. Jeg nåede lige at rage til mobilen med min finger, så hun var ved at tabe den, jeg kunne ikke lade være med at grine fordi hun greb den men var ved at tabe den igen og greb den så, en ægte Chandler Bing.
Et lille bling lød, hun holdte op med at vride sig rundt og grine, i stedet gav hun mig telefonen og fik rejst sig, mens jeg stille gled af hende og sad på mine knæer på gulvet.

”Jeg henter lige noget te til os” sagde hun stille og gik ud fra værelset, hvad skete der lige, hun blev som en skygge på to sekunder.

Min mobil skinnede op i mine øjne, jeg så hvad der gjorde den havde sagt den lyd, det var Johanne. Jeg gik ind på chatten, og læste den første besked.

>> Du var fuld rolig nu, det betød intet. Det var bare et kys<< Grim klump i halsen lige der. Men den næste var nok den som Amanda havde set, vil jeg tror.

>> Det jo ikke fordi du lesbisk XD << Oh. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...