Lost at sea

Jeg ville ønske man kunne vælge en genre der hed Kærlighed/Drama. Anyway, der ikke meget at sige om den her historie, den er også ny for mig, men jeg tror at den kunne blive til noget. Efter en længere pause og dårlige historier, er jeg endelig igang igen. Følg med Julie og hendes eventyr i storbyen.

5Likes
8Kommentarer
1651Visninger
AA

7. Glemslens druktur

Festen var stort set i gang da den første gæst kom ind af døren, han lignede en druknet rotte og håret var vindblæst til at ligge slikkende frem af. Bo gik med lange skridt mod ham og uden tøven, gav han ham en ordentligt knus.

Bo trak sig væk og så ned af sig selv, han begyndte dog bare at grine ”For helvede Torvald, du gør mig helt våd”.

Tydeligvist en af Bo’s venner, for de grinte bare og kastede med seksuelle hentydninger til hinanden. Men han kom alligevel hen og sagde hej til os andre, især mig, han kom lidt for tæt på at sige hej til mig. Jeg ved ikke om han så mig med det samme han kom ind af døren, men jeg sad bare stille nede i sofaen og lige pludselig sad han ved siden af mig, ikke i min indre cirkel, men han sad stadig tæt på mig.

”Hej. Torvald” sagde han og rakte hånden ud, ligesom Bo første gang jeg mødte ham. For at være venlig tog jeg imod den og slap den hurtigt igen.

”Julie” svarede jeg.

”Bo har fortalt lidt om dig, du venner med Stine, right?” spurgte han og kneb sit ene øje lidt sammen, som om han var usikker på om det var Stine. Jeg nikkede.

”Jo, vi går i klasse sammen” svarede jeg, hvis jeg tackler det her korrekt kan jeg drikke resten af min øl i en slurk og undskylde mig selv til en mere.

Okay, tænkte jeg og have forberedt mit indre på at der snart ville komme en hel del øl ned på engang, men så begyndte han at snakke igen og stille mig spørgsmål om mit studier og hvor jeg kom fra, øllen blev placeret i mit skød igen og med et indvendig råb gik jeg i gang med at forklare alt det han spurgte om.

 

Efter en halv time vendte jeg mit hoved, bare for at skue en hel masse nye hoveder jeg ikke kendte. Okay, Torvald snakker stadig og han har ikke forladt mig siden han kom, nu kan min hjerne alligevel ikke holde til det her mere. Hurtigt scannede jeg rummet for folk, Stine kom rød blinkende op henne ved køkkenet bordet hvor hun stod sammen med to piger og en dreng.

”Torvald, jeg skal lige hente forfriskninger” afbrød jeg ham midt i en sætning, inden han kunne nå at svare tilbage var jeg allerede oppe ved køleskabet.

Den kolde luft forfriskede mit tunge hoved, det ikke fordi jeg er fuld, men jeg har fået så meget unødvendig viden på en halv time, at jeg lige så godt kunne gå i seng nu. Hvordan kurere man et tungt hoved fuld af viden? Alkohol, masser af alkohol. Da jeg havde taget min nummer to øl, fra min sixpack, tænkte jeg om jeg måske skulle have købt mere end en. Jeg er kendt derhjemme for at være en god øl drikker, hvis jeg skal holde en hel aften og der kun er gået en halv time, og jeg allerede er i gang med min anden øl, holder den sixpack ikke til resten af natten.

”Julie” hørte jeg Stine sige med sin fløjes bløde stemme, jeg lukkede køleskabet og drejede om på hælene.

”Det her er Kevin” sagde hun med et smil og præsenterede sin flotte høje fyr. Han er da pæn, bare fordi jeg kan lide piger, er jeg stadig menneskelig og kan se en pæn dreng når jeg ser en.

Kevin smilte skævt og virkede til at være lidt akavede, han kendte vidst heller ikke rigtig nogle her, bortset fra Stine.

”Så du er den omtalte Kevin” sagde jeg og rystede hans hånd, med et blik kunne jeg se Stine ved siden af ham give mig nogle lidt store øjne

”Som jeg naturligvis aldrig har hørt om” fik jeg så kvalt ud, men han grinte bare og blev lidt rød i kinderne.

”Hygger du dig?” spurgte Stine hurtigt, for at skifte emne.

Vi så lidt ud over mængden af folk der talte her og der, siddende eller stående. Samt nogle tosser der dansede foran stereoanlægget, jeg kunne ikke lade være med at smile bare at se på dem, pigerne der hoppede lidt og en dreng der stod og dansede med et glas i hånden.

”Ja, det okay. Hvad med jer?” spurgte jeg og rettede blikket tilbage på Stine.

Hun så meget kort på Kevin, måske et sekund eller mindre og blev straks forlegne, okay jeg fatter en hentydning.

”Okay, jeg smutter lige hen og ser hvordan Am…”

”Det bare løgn!” udbrød Stine pludseligt, som et lyn fra en klar himmel, hun råbte det dog ikke, men virkede overrasket på den der forvirret irriterende måde. Hun satte sin drink hårdt ned på bordet ”To sekunder Kevin, jeg skal lige...” hun nåede ikke at sige sætningen færdig før hun gik med lange skridt mod Bo og fordøren.

Hun var bestemt ikke forlegen mere, men med ret ryg og et stift blik, kunne mig og Kevin betragte hende fra køkkenet og kun prøve at mundaflæse. Hun pegede på Bo, pegede ud i mængden og pegede så på pigen der stod ved siden af Bo. Jeg prøvede at finde ud af hvad der skete, hun pegede endnu engang ud i mængden af folk, mine øjne prøvede at finde den hendes pegefinger pegede efter, igen scannede jeg rummet, mine øjne fik øje på Robert der havde tungen i halsen på en pige, og så Amanda der stod og dansede. Jeg så tilbage på Stine, på Bo og tilbage på Amanda. Fuck! Det bare ikke sandt. Jeg nåede kun at sige undskyld mig til Kevin og klemte mig igennem alle de høje mennesker, til jeg stod ved siden af Stine.

”Du kan ikke bare invitere hende her hjem!” vrissede Stine.

”Du sagde Amanda ikke var her, Bo?” kommenterede den anden pige.

”Hold nu op, jeg bor her også” svarede Bo.

”Så skulle du måske til at være mere hjemme! Og tage del i nogle af pligterne!” vrissede Stine, jeg har aldrig set hende sur før, men hun virker som en mur der både prøver at forsvare og skygge for Amanda og Bo.

”Hold da kæft, jeg lejede et værelse, ikke en mor” svarede Bo igen, Stine så blodrød ud i hovedet. Det lige før der var røg ud af ørene på hende.

”Du sagde hun var på ferie Bo! Du ved hvordan Amanda har det med jer to, især dig!” bed hun af ham, bid for bid, hvis det var mig var jeg nok kravlet under et tæppe i skam.

”Hun er min kæreste og hun kom tidligt hjem. Jeg bor her også, så jeg må gerne have hende med hjem! Du kan ikke bestemme en skid over mig, jeg er træt af at jeg ikke må have min kæreste med hjem til mig! Hvis Amanda ikke gider se på det kan hun se den anden vej!”.

Stine sagde ingenting, men stod bare og så sur ud. Hun overvejede situationen.

Men nåede ikke mere da Amanda pludselig kom hen ”I gik glip af nogle fantastiske moves fra… what?” stoppede hun sig selv, uden at tænke tog jeg fat i Amandas hånd og trak hende hurtigt med gennem mængden til hendes værelse.

Vi lukkede hos inde, musikken var stadig høj, men mindre herinde.

 

Amanda sad på sin seng og så ned i gulvet, jeg stod op af døren, bare fordi noget i mig nok var sikker på at hvis Amanda kom imod mig, kunne jeg sagtens stoppe hende. Men selv efter et par minutter havde hun ikke prøvet det, hun sad bare og så i gulvet. Måske burde jeg sige noget, sætte mig hen til hende og trøste hende, men jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg skal sige, hun er tydeligvist mundlam. Okay, jeg prøver alligevel. Rummet var stille, lidt bas gik dog igennem væggene. Selv snakken og grinden, kunne ikke holde sig bag døren, folk udenfor havde en fest.

”Amanda” sagde jeg med et lille suk og satte mig ned ved siden af hende i sengen, jeg havde stadig min øl i hånden, men havde ikke drukket af den i længe.

Men nu sad jeg ved siden af hende, stille og så ned på dåsen, jeg klikkede lidt på den med mine negle.

”Jeg kan ikke fatte at han inviterede hende” sagde Amanda stille ”Jeg fatter ikke hun kom”.

”Bo havde vidst sagt du ikke var her” kommenterede jeg stille.

”Typisk Bo, pisse fuld, pisse skæv og pisse dum” vrissede hun sig igennem sætningen ”Selv efter få sekunder i nærheden af ham, kunne jeg lugte hans hjemmerul” fortsatte hun, hun endte med at rejse sig og sparke ud i luften ”Han er bare så fucking træls, øv jeg hader ham! Jeg hader hende! Og nu er de i mit hjem!”.

Jeg sad bare stille på sengen og lod hende rase af, komme ud med at det hun ville.

”Er din øl tom?” spurgte hun og pegede mod den, jeg rystede den så vi kunne høre indeholdte skvulpe mod indersiden ”Må jeg få en tår?” spurgte hun, jeg gav hende den og hun tømte det hele. Fair nok, jeg har flere.

”Lad os drikke os pisse fulde. Jeg kan sidde her og være sur resten af natten, eller drikke mig hen i hegnet og være ligeglad. Men du holder mig med selskab, ellers ender det sikkert bare med at jeg går amok på Bo” sagde hun, jeg nikkede bare og gjorde som jeg fik besked på. Javel, lad og os drikke os fulde. Den er jeg med på!

 

Øv og ad en omgang af lakrids og banan, fy for den da. Amanda trak mig igennem hele min sixpack og shots, føj for den hvor jeg bare ikke kan døje banan og lakrids shots. Naturligvis ikke i en mix, så havde jeg nok kaste det hele op på gulvet. Da hun så ville have mig med ud og danse efter tre banan shots, følte jeg godt nogle en vild jungle i min mave, men jeg holdte regnskoven i ro og dansede. Trætte ben, trætte fødder, klam fornemmelse i maven og en underlige kilden i halsen, det går nok, jeg skal bare ikke have mere lakrids eller banan, det skal bare holde sig væk.
Hver gang Amanda gik, gik jeg med. Det hun gik på toilet, stod jeg som en dør vagt udenfor. Da hun var færdig fulgte jeg hende derhen, hvor der ikke var nogle Bo i udsigt. Det værste var dog for mig, belle fuld og en blære der var ved at springe, nu skulle de dårlige shots bare ud. Uden at sige noget, fik jeg fumlet Amanda med mig, men en arm under hendes. Jeg trak hende med ud på badeværelset, satte hende i bruseren og trak for mens jeg satte mig. Normalt ville jeg aldrig kunne tisse foran andre, men lige nu kunne jeg sikkert tisse i en busk eller i vejkanten, hvis det skulle være. Efter at have vasket hænder og se på mig selv i spejlet. Jeg trak  gardinet fra til bruseren, en træt og halvsovende Amanda sad i hjørnet.

 

Jeg fik en træt og fuld Amanda med ind på hendes værelse. Her var helt mørkt, kun lidt lys fra byen udenfor vinduerne. Musikken var kun dunkel bas og der var mindre folk derinde, end der var til at starte med. Tiden var løbet fra os i rusen af alkohol, langt ud på natten halvt morgen og min fornuft havde fundet sengen for længe siden. Sidst jeg så Robert forsvandt han ind på sit værelse med en pige, Stine stod og kyssede lidt på Kevin, Bo og hans veninde ved jeg sgu ikke, måske er de på Bo’s værelse men at skulle holde øje med Amanda var nok for mig en hel aften, hun tog alt mit fokus.

”Mmm Julie?” mumlede hun stille, vi stod inde på hendes gulv, jeg holdte fast i hende så hun ikke svingede ned på gulvet eller over i bordet. Balance holderen Julie, det mig. Hun tog sig kort til hovedet og rodet hendes hår lidt igennem ”Hvad er klokken?” spurgte hun, igen mumlen.

”Mange, vi er på dit værelse, du var næsten faldet i søvn i bruseren” svarede jeg hende stille, jeg så på hende og prøvede at få øjenkontakt, men hendes øjenlåg hang en smule og hun så mest ned i gulvet.

”Tak fordi du drak dig fuld med mig, var det slemt?” spurgte hun ømt, som om hun undskyldte men uden at sige undskyld.

Jeg smilede stille af hende ”Nej, overhovedet ikke. Det var sjovt” svarede jeg hende.

”Du en rigtig veninde, ved du det?” spurgte hun, så vi inde i den der du min bedste veninde fulde snak.

Igen med et smil og nikken. Hun svingede stille frem og tilbage, så så godt jeg kunne, prøvede jeg at balancere hende på rette plads igen.

”Jeg mener det, tror ikke jeg har andre veninder der på sekunder bare siger ja, til at drikke sine sorger væk” mumlede hun videre.

”Det okay, men ikke mere lakrids eller banan shots” svarede jeg hende med et smil og grinte lidt misfornøjet.

Hun grinte stille med mig. Uden varsel, lænede hun sig længere ind til mig. Hun gjorde ingenting, men min krop gik fuldstændig i selvsving på sekunder, jeg begyndte at ryste, klumper samlede sig i halsen, hjertet bankede hurtigt, vejret blev hurtigt. Alting gik i gang. Hun flyttede ikke sine arme, men jeg holdte stadig fast i hendes, for hun ikke skulle falde bagover. Hendes næse ramte min, hun kørte den stille fra side til side, så vores næser ømt legede med hinanden. Hendes ånde var tung, varm og lugtede af hele verdens alkohols væsker. Automatisk slikkede jeg mig på læberne, mine tanker gik helt amok, den der råbte højest var nok Kys mig! Kys mig! KYS MIG! Og hun gjorde det, ømt og blidt ramte hendes læber mine. I vores helt egen stilhed, bassen blev lukket ude, lyset fra byen blev lukket ude. Hun tog ikke om mig, eller trak mig tættere på, men hun vendte hovedet til siden for at kysse mig mere og hårdere. Jeg åbnede mine øjne i sekunder, hendes var lukkede og hun så virkelig flot ud, i den gule pære fra lygten udenfor. At fatte jeg kysser hende lige nu, det som om at alle de følelser der ikke var der da vi talte om det her flirten for nogle dage siden, alle sammen kommer løbende ind i mig, tromler mig ned og tager mig omkuld.

Hun trak sig væk, så ned i gulvet ”Øhm” sagde hun stille, hun havde trukket sig nok væk fra mig, så jeg ikke længere holdte fast i hende ”Jeg… Jeg tror heller jeg må sove”.

”Okay” svarede jeg, jeg vil bare kys hende igen ”Sov godt” afsluttede jeg og forlod værelset.

Festen var død, ingen udover dem der boede her og deres ledsagere var tilbage og selv de forsvandt hurtigt, så jeg pakkede mig ind i to tæpper og lagde mig på sofaen.

 

Lugten af morgenen efter og billig kaffe kildet i min næse. Derefter kom der lugte som mild sved, opkast i det fjerne, frisk luft, alkohol, meget alkohol. Min næse opfangede lakrids og straks opfangede min mave en rutsjebane. Jeg brummede, ikke kun i benægtelse og fortrydelse fra aftenen før, men lidt kvalme og hovedpine, desuden kom det stille tilbage at jeg lå med et tyndt tæppe over mig på sofaen. Der blev trukket lidt i mit tæppe, det var ikke fordi jeg allerede frøs med det bare, igen brummede jeg lidt i protest. Mine øjne var ikke åbne og jeg tror stadig at jeg halvsov en smule, jeg prøvede at vende mig med ryggen til det monster der følte det var okay at trække tæppet af mig, men følelsen af at blive set på var nok til at jeg vendte mig tilbage igen og lagde mig krympet sammen i fosterstilling. Som en kattekilling på et par uger i alder, åbnede jeg stille og nervøst mine øjne, lyset fra vinduerne var hidsigt irriterende og mit ene øje gjorde en smule ondt så det kunne ikke helt åbnes. Jeg vendte hovedet lidt op, første var objekterne foran mine næse lidt sløret og jeg var egentligt bare rigtig ynkelig, som jeg plejer at være efter en druktur, det skal dog tilføjes, at en druktur hvor jeg har været så hammer stiv at jeg ikke kan huske store dele af det, så er jeg ynkelig. Normal fester, normal drukture påvirker ikke min ynkeligheds faktor.

”Godmorgen sol stråle” sagde en smilende Stine, hun sad klods ved siden af mig, med noget af mit tæppe på skødet og en stor kop kaffe i hænderne.

Hun fniste bare af mig da jeg brummede noget, som jeg selv er usikker på hvad var.

”Var det en god aften i går?” spurgte hun sødt, åh hun er som min mor når jeg har været i byen.

De kan se på mig jeg ligner noget der er løgn, og alligevel spørg de irriterende sødt ind til min fejlede hukommelse, min slettede database af aftenen før. Aftenen hvor jeg drak væsker jeg enten hader eller elsker, mest hader og det altid dem der ligger et grimt slim spor af smag i hele munden, øllen kan jeg aldrig smage dagen efter, hvis jeg er heldig kan jeg lugte den i tøjet, men smagen er væk.

”Jeg… jeg er ikke sikker” svarede jeg mumlende med en hånd på min pande, på mit ømme ømme hoved.

Jeg prøvede at sætte mig lidt op, men bare tanken om at skulle bevæge et led fik alle mine funktioner til at give op. Not gonna happen.

”Vil du have noget kaffe?” spurgte hun og sippede lidt af sin kop, jeg rystede på hovedet.

”Mit øje gør ondt” sagde jeg i stedet og åbnede en ny samtale, Stine grinte stille af mig ”Hvorfor har jeg ondt i øjet?” spurgte jeg ynkeligt og prøvede at trække tæppet over næsen.

Jeg føler at min mund stinker som et værtshus, min tunge er ætset væk af bar alkoholiske væsker.

”Jeg ved det ikke, men du er lidt blå under øjet. Måske du gået ind i en dørkarm” svarede hun ømt tilbage ”Jeg føler at jeg burde takke dig, for at tage dig sådan af Amanda i går. Hvis du ikke var der, var vi nok endt ud i noget værre ballade” fortalte hun og drak lidt mere kaffe

”Robert og Kevin smed Bo ud i går, da han havde røget og drukket. Når Bo ryger bliver han tit meget debat rig, og alkohol gør ham voldelig. Så Robert sagde han kunne gå, da han så ikke lyttede og begyndte at gøre en debat ud af det, trådte Kevin ind”.

”Kom de op og slås?” spurgte jeg, hun rystede på hovedet.

”De smed ham bare ud, hele vejen ned af opgangen og ud på gaden og så ham gå sammen med kæresten. Vi nåede ikke at snakke om det i går, for vi ville ikke have det ødelagde festen, men en af dagene sætter mig, Robert og Amanda os ned og finder ud af om vi skal bede ham om at flytte ud”.

Jeg kunne mærke det var alt for meget for mit lille hoved lige nu, men jeg nikkede bare og prøvede at se både støttende og forstående ud. Men selv Stine så ikke ud til at blive rørt af hendes egen udsmidning af ørådet, i stedet sad hun bare og smilede lidt skævt til mig med et blink i øjet.

Jeg vendte blikket mod hende, faktisk hele hovedet, en hånd på min pande der gled stille ned til mit ømme øje og klappede ned på sofaen, med et suk ramte mit hoved armen ”Hvorfor smiler du?” spurgte jeg lidt klynkende i stemmen, hun rejste sig fra sofaen, trak på skuldrene.

”Åh ingenting” sagde hun og vimsede væk fra mig, så jeg kunne ligge her og stille føle mig ynkelig i fred ”Forresten, kom” sagde hun og kom tilbage til mig, koppen var væk.

Hun hjalp mig op at sidde, hele rummet vippede så automatisk greb jeg ud efter hende, holdte mine arme om hendes mave, med hovedet gemt væk i hendes trøje. Jeg kunne mærke hun grinte stille. Hun hjalp mig stille op og stå, ikke for hurtigt ikke for mange bevægelser. Tæppet gled af min krop og lagde sig foldede sammen på sofaen. Hun tog en arm om mig, og min anden arm over hendes skulder, selvom hun er et hoved højere end mig, fandt vi alligevel ud af det og derefter hjalp hun mig ind i hendes seng. Vinduet herinde var åben og den friske luft jeg kunne duftede da jeg vågnede, kom herinde fra. Hendes sengetøj var koldt, men det var stadig rart at komme ned i en seng at ligge.

”Jeg lader vinduet stå åbent. Om lidt kommer jeg ind med et glas vand, et glas cola, en hovedpines pille og en skål med lige lidt vand i, bare hvis du skal kaste op. Men nu kan du sove din brandert ud herinde hos mig, okay?” sagde hun, siddende ved siden af mig og aede mig på panden som min mor eller far gjorde ved mig da jeg var lille og lå med feber.

”Tak Stine” mumlede jeg ned i den dejlige kolde pude, der gradvist duftede af hendes parfume men også lidt af mand.

”Det ingenting, jeg har Amanda inde ved siden af. Er bare glad for du tager hendes fokus lidt væk, hvis du vil have noget at spise eller noget te senere kommer du bare ud, så finder vi ud af noget hang over mad”.

Det var det sidste hun sagde inden hun gik ud af døren, pillen røg ned med et glas vand til, mens colaen stod og små brusede med sine små bobler og menneske latter og snakken kunne høres nede på gaden, faldt jeg stille i søvn i duften af bløde parfumer.

 

Senere samme dag, fandt jeg mig selv endnu engang ikke at være komplet alene mens jeg vågner fra selv samme brandert som jeg også led af første gang. Jeg havde lagt lidt inden de der rullegardiner af nogle sløve øjenlåg rullede op, bare for at fortryde det så frygteligt få sekunder efter, en tidlig solnedgang ramte direkte mine små forvirrede øjne, som sendte den kun solstråle direkte mod mig. Ikke nok med at solen angreb mig, lå jeg de få minutter inden det skete, og havde en klam følelse af at jeg ikke var alene. Sandt nok. My spidersense is tingeling. Stine lå ved siden af mig, da jeg vendte mig om på siden, med ansigtet mod vinduet, lå hun der og stirrede på mig. Ikke uhyggeligt eller noget, hun lå med varme øjne, røde kinder og et lille fornøjet smil. Hun trak vejret ind og ud, meget langt og meget dybt, som et suk, men ikke en af de der Jeg hader alting mit liv er et helved suk men mere sådan et Jeg elsker livet suk.

“Min pude dufter af Kevin” sagde hun og krammede den lidt, knugede den i hænderne og puttede kinden længere ned i stoffet “Er det underligt at jeg ligger og dufter til min pude?” spurgte hun.

“Er det underligt at jeg har et sæbeøje og ikke kan huske hvorfor?” spurgte jeg tilbage med lidt vræng i stemmen, da min bevidstløse hjerne vågnede og mindede mig om dette mystiske sæbeøje der befinder sig på mit ansigt.

Min hovedpine var langt mindre nu, det var mere som hvis jeg rystede på hovedet kunne jeg mærke at det ikke var i orden, men at ligge stille var okay. Min mave er også okay, stormen har lagt sig. Men jeg er bange for at rejse mig, og det meget dårligt i dette øjeblik, for min blære skal tømmes. Men hvis jeg rejser mig, kan mine ben så finde ud af at stå, eller bliver jeg til et gelé monster? Det er spørgsmålet, det kan godt at William Sidis og Madam de Stael havde nogle gode spørgsmål, men gelé ben efter heftig druktur, den havde de nok ikke taget med i regnskabet.

“Stine” sagde jeg ømt og ynkeligt, jeg begravede mit hoved i puden jeg lå med “Jeg skal tis og jeg er ikke sikker på at mine ben kan holde min druk krop oppe” forklarede jeg mumlende og ynkeligt ned i puden.

Hvad jeg forventede af hende kunne være mange ting, hjælp mig ud til toilettet, hent en spand, tør op hvis jeg tisser i sengen.

Men Stine satte sig bare op “Okay” var det eneste hun sagde og før jeg vidste af det, holdte hun om mig som var jeg en ældre dame på vej over en trafikeret vej, hun slap mig ved badeværelsesdøren “Kan du tage den herfra, tror du?” spurgte hun mig, efter hun stille slap mig og jeg meget stille lod hele min krop falde mod døren, med mine svedige hænder godt om håndtaget.

Svag og næsten fjern hovedpine, tjek og godt, vi skal ikke have noget højt rungende derinde lige nu. Ingen kvalme, tjek og godt, ikke noget med rutsjebane her, nej tak! Gelé ben, jo meget og svimmel også meget.

“Jo, tak” mumlede jeg og fik slæbt min fulde, trætte krop ud på badeværelset, til et så koldt toiletbræt at jeg var bange for at rejse mig, bare for hvis nu at mit skin var frosset fast og derfor blev revet af.

 

Stine var så sød ved mig resten af dagen, hun havde handlet kop nudler og vi sad sammen under et tæppe i stuen, campede tv’et. Robert kom ud, han så mølædt ud, træt ansigt, foroverbøjet stilling, gammelt t-shirt, sokker og shorts. Det eneste der gav os en smule ide om at han ikke var død, var at han så på mig smilede stille og gik ind på sit værelse igen.

“Så slemt er det da ikke, er det?” spurgte jeg Stine og rørte ved min kind, det gør ikke så ondt igen, som da jeg vågnede første gang i dag.

“Nej, det bare lidt blåt ned omkring kinden og op over øjet. Jeg har set værre” sagde hun, jeg tror mest hun siger det så jeg ikke bekymre mig for meget over det, men ærlig talt kunne hun sige lige nu at tredje verdenskrig var skudt igang, jeg ville stadig sidde under tæppet og have ondt af mig selv, på mine egne vejen og min egne dumme handlinger fra aftenen før.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...