Lost at sea

Jeg ville ønske man kunne vælge en genre der hed Kærlighed/Drama. Anyway, der ikke meget at sige om den her historie, den er også ny for mig, men jeg tror at den kunne blive til noget. Efter en længere pause og dårlige historier, er jeg endelig igang igen. Følg med Julie og hendes eventyr i storbyen.

5Likes
8Kommentarer
1638Visninger
AA

2. Fordelen ved at være en bænkevarmer

Det var en helt normal mandag, efter en kold og regnfuld weekend midt i efteråret. Selvom dette er min ynglings årstid, finder jeg stadig mig selv tænke til tider, at det er forbandet koldt og jeg ikke engang kan huske følelsen af at gå med t-shirt til skole. Men så ser jeg mig om, på alle farverne der er kommet og kommer til at tænke på at det derfor det min ynglings årstid, pga. de mange flotte farver. Det synd dog, den eneste grund til at farverne er så flotte, er vel fordi at træerne ikke giver næring nok til bladende mere og blandende dør. Wow, trist. Der lå dis over gaderne i dag, morgen duk og lidt svagt støv regn. Himlen var middel grå og vinden kold. Her lugtede af ny lagt cement og bil os, et par butikker var dog åbne og lidt duft fra dem, hvirvlede sammen med duftene herude, det var mest bagerier ved denne tid. Et lille have kvarter lå på min vej fra stationen til skolen, her kunne man se spindelvæv glinse over hækkende, i et minut var det næsten som at være hjemme i lille Jylland fordi alt bare er så naturligt, men det er det vel egentligt over det hele, København er bare ikke mig, Sjælland er som et andet land for mig, et land jeg desværre ikke finder særlig spændende. Det jo ikke fordi det min første tur herhenne, jeg har også været på lejrskole og skole udflugter da jeg havde min fængsels tid i hvad jeg kalder folkeskolen. Så efter at have set det meste af overfladen, er byen bare ikke spændende mere, det bare en by, som alle andre. Udover at jeg kan finde flere ting jeg hellere ville i byer i Jylland, end jeg ville lave på hele Sjælland. Det lyder som om jeg er super hater, det er jeg egentligt ikke, men jeg tror bare det en uskrevet regel at Sjælland og Jylland har sådan en fight. Der flere herhenne der har grint af min dialekt, hånede Jylland i jokes, talt ned til mig, spurgt om jeg havde traktor kørekort eller høre om hvordan det var at være født mellem grisene. Der er ikke kun dårlige, jeg har mødt nogle fornuftige mennesker her og der, men bestemt ingen jyder.

 

Da mine trætte fødder ramte forgangen på skolen, blev jeg stormet ned af hvis ikke en, men måske femhundrede andre elever. Københavner har bare så travlt, de svæver næsten over gulvet så hurtigt bevæger de benene. Det bare halvdelen tror jeg, der går en del her på skolen og femhundrede unge mennesker virker bare ikke som nok, men det ikke lige fordi jeg brænder for at tælle op i hele registeret, nu prøver jeg bare at overleve dagene og slappe af i weekenderne, ud over de gange jeg er blevet inviteret til fest, hvilket har været hver weekend indtil videre.

”Okay vi ses Amanda” det var Stine der stod længere oppe af trappen.

Jeg nåede ikke at se hvem hun talte med, en fisk i strømmen af hundrede. Den utrolige flotte og utrolige fornuftige af en tyve årig blondine trippede ned af trapperne. Hun smilte blidt til mig, tog mig under armen og førte mig med hende ned mod klassen.

”Havde du en god weekend?” spurgte hun, vi gik forbi et par åbne klasser hvor folk sad inde og talte, sikkert om deres weekend.

”Min kammerat kom på uanmeldt besøg” svarede jeg, hun sagde hej til nogle enkelt der kom forbi os, men lod sig ikke svinge ud i en ny samtale.

”Oh, ham Jacob?” spurgte hun, jeg nikkede bare som svar ”Efter hvad du har fortalt, så lyder ham som en flink fyr og så at tage hele vejen til kbh for at møde sin bedste veninde” sagde hun, hun lød lidt sarkastisk i tonen, vi stoppede lige foran døren ind til klassen.

En dreng kom susende mellem os og ind i klassen ”Han lyder til at være lidt af en detektiv” sagde hun med et skævt smil og blinkede til mig inden hun gik ind i klassen.

Jeg fulgte dog lige efter hende, vi nåede kun at sætte os inden døren blev lukket og læren begyndte med undervisningen i et hast.

 

Jeg fik spurgt ind til hvad Stine havde gjort, hun havde besluttede sig at skrive til min kammerat Jacob og fortælle hvor meget jeg snakkede om ham. Hun sagde de havde skrevet lidt i to dages tid, til hun fortalte om denne fest der blev afholdt i weekenden, åbenbart havde hun sendt ham adressen og havde faktisk hjulpet ham hele vejen, selvom hun ikke selv deltog i festlighederne. Jeg valgte at takke hende efter skole med en juice nede på Joe and the juice, vi sad og talte ved vindues pladsen. Hun kørte sit sugerør lidt rundt i den kolde mango blanding. Hendes taske lå over bordet, nogle ting flød ud, som nogle skole bøger, en smart pung fra et eller andet mærke jeg slet ikke er velkendt nok i modeverden til at kende, hendes mobil lå også ude og en bog.

”Hej” sagde jeg og slap mit sugerør med læberne ”Er det Fordelen ved at være en bænkevarmer?” spurgte jeg hende og pegede på den gule bog der tittede frem fra taskens bund.

Hun trak den ud med pege fingeren, tog en slurk fra hendes drik og vendte den mod os.

”Kender du den?” spurgte hun med en blød tone i stemmen.

”Lidt” sagde jeg og tog den op, jeg beundret omslaget både for og bag og bladret hurtigt igennem den ”Stephen Chbosky skulle eftersigende være en strålende forfatter”

”Han har ikke skuffet mig med denne” svarede Stine.

Vi sad lidt i fred og ro, vi talte ikke men her var talende i cafeen. Uden for vinduet kom folk fra side til anden og levede deres liv, de var i gang med deres hverdag. Stine må have slået sig ud af sine tanker og set at jeg stadig sad med bogen i hånden.

”Vil du låne den?” spurgte hun, jeg så overraskende på hende og lagde den fra mig ”Du må gerne, jeg spørg bare Amanda og siger at en god veninde vil låne den. Hun siger helt sikkert ja” fortalte hun.

”Jamen, du må gerne. Hvis det altså ikke er for meget bøvl”

”Julie” stønnede hun og viftede sin hånd af mig ”Slet ikke, Amanda er super flink. Du burde faktisk møde hende. Men det kan du nok i morgen, jeg tager bogen med i skole og så kan vi spørge sammen. Så hun ved at det ikke er en der mishandler bøger, som hun låner den til” sagde Stine med endnu et af de der skæve smil og et afsluttende blink for at lukke aftalen.

”Jamen, okay, hvordan kan jeg sige nej?” smilte jeg, Stine nikkede bare og smilte af mig. 

 

Vi trippede lidt ned af gågaden, vindue shoppede og talte om der hvor jeg kom fra, med skole og min mors side af familien og mine venner. Så talte vi lidt om hendes venner og familie. Derefter kom vi ind på uddannelses mål, ved mig ramte vi bøgerne igen, jeg fortalte at Amanda sagtens kunne betro mig hendes roman, da bøgerne kaldte på mig, mit mål er at åbne min egen lille boghandler. Stine syntes det lød ganske lovende og meget interessant, der gik dog noget tid før vi kom ind på hendes, for vi begyndte at tale om bøger så forfærdeligt meget. Da vi kom til springvandet i midten af tovet, satte vi os og talte om aviser. Ingen på min gamle skole gad at tale om den salgs kedeligheder, men Stine er bare helt åben for at snakke om gamle støvet bøger på bibliotekets mørkestes hylder, som man kunne finder ved et uheld i jagten på noget andet, eller at snakke om aviser. Ingen jeg kender læser aviser mere eller jo det mener de jo selv, men efter min mening er avisen online og avisen i hånden ikke helt det sammen, men der igen, jeg er en underlig tyve årige pige, efter manges mening. Uden at vide det, vil jeg skyde på det var gået en halvtime før vi gik mod metroen, vi stod ved siden af trappen ned mod metroen og talte. Folk strømmede alle steder fra og klokken var ikke engang så mange at alle har fri fra arbejde. Der hvor jeg kommer fra, bevæger man sig ikke ud i trafikken omkring klokken fire eller fem, der har alle fri. Men her, det som om alle har fri hele tiden og alle skal nå metroen fordi de ikke har to minutter i livet til at nå den næste, der køre lige i røven af den første. Hun læende sig op af halvvæggen der gik ned til folk der travede op og ned af trapperne, levede deres eget liv og ikke anede dem der gik fordi dem.

”Du fortalte egentligt aldrig hvad du gik efter af uddannelse?” spurgte jeg hende, hun lænede hovedet tilbage, stak et fnøs af et grine og så op på mig igen.

”Handelsassistent” svarede hun kort, wow jeg må indrømme at med hendes hjerne havde jeg troet hun stilede efter noget der lå lidt højere, men ikke at sige vi ikke har brug for handelsassistenter, jeg troede bare ikke Stine var en af dem.

”Dit ansigt siger det hele” sagde hun med et smil ”Alle er overrasket når jeg siger jeg vil være det, mine forældre har flere gange spurgt om jeg ikke vil det og det.

Men jeg gider ikke studere noget tungt og blive i uddannelse miljøet i flere år, jeg vil bare ud og opleve livet. Derfor tænkte jeg handelsskolen, desuden finder jeg handel spænende, andre ikke så meget” forklarede hun. Jeg smilte lidt ned i fliserne og kunne ikke lade være med at små fnise.

”Hvad?” spurgte Stine, jeg så op på hende stadig med et smil på læben.

”Du handelsassistent og jeg boghandler, er vi kedelige?”

”Fuldstændig” svarede hun.

Pludselig fik Stine travlt, klokken sneg sig op af hendes planer og hun blev nødt til at tage hjem til fælleskabet, af sit bofællesskab. Hun bor vidst sammen med hendes veninde Amanda og to andre, så vidt jeg forstår. Det ved jeg ikke om jeg kunne, flytte ind med andre jeg slet ikke kender, hvad hvis nu de gør nogle ting jeg ikke er okay med eller stjæler, jeg tror hvert ifald den første lange tid, ville jeg være en smule paranoid. Måske er jeg en blanding af naiv og dobbeltmoralsk, men jeg er det ikke uden et hvis charmen, det kan jeg hvert ifald godt lide at bilde mig selv ind. 

 

Det er den første gang jeg trak i mine mere barske støvler og gav Torvald snor på. Far plejer at tage Torvald med på arbejde hverdag, men det var noget med et møde efter arbejde, så denne kæmpe bamse bjørn har været alene hjemme hele dagen og det han slet ikke vandt til. Turen gik ned til den nærmeste mark, den lå ikke langt væk og det er tilfredsstillende for mig, det giver lidt ro i sjælen at far ikke har bosat sig i midtbyen af København, i hjertet. Men i stedet udenfor, hvor der er hund, have og himmel. Torvald er en kæmpe hund, en ren race Sankt Bernhard og han er nok på listen over min fars bedstevenner. Marken var en stor åben mark, og som alt andet der bare virker en smule naturrig, tænkte jeg automatisk på Jylland og byen jeg flyttede fra. Mor var overrasket morgen efter festen hvor jeg forslog at flytte over til far, det mit held at de ikke hader hinanden som pesten, som man så tit ser. Mine forældre er rimelig kølige med hinanden, det lidt sådan at de gik fra hinanden talte ikke rigtig i noget tid og nu de bare gode venner med en fortid. Men det kom stadig bag på hende, besøgende til min far har været kortere og kortere og længere tid fra hinanden. Det bare langt og der har været mange ting der har spærret for et besøg, men nu er jeg her og jeg nyder at bruge tid med min far og Torvald naturligvis. Bladende fløj bag Torvald som han besluttede sig at lave en slutspurt over plænen, de første skridt lød som hårde dunk i jorden til at han var langt nok væk og jeg ikke længere kunne høre dem. Her var andre folk, få nogle lidt længere væk som også gik med deres hund eller hunde eller børn, eller bare dem selv. Jeg stod og så ud over marken i noget tid, bare nød stilheden og duften af natur. Torvald kom tilbage til mig med en kæmpe savl svøbet kæp og lagde den foran mine fødder, jeg samlede den op og han sprang rundt som var en hvalp igen ”Vil du have den?” spurgte jeg ham, han gav et tungt vov fra sig og jeg gav den hele armen med et underhånds kast så godt jeg kunne, den kæp vejede mindst et ton.
I roen hvor jeg stod og skuede ud på Torvald der havde samlet kæppen op, men var løbet videre til noget andet, begyndte min mobil at brumme i min jakkelomme, jeg håbede det værste. Et telefonopkald. At tale i telefon er ikke min stærke side, det altid korte samtaler uden for meget hyggesnak, det bare ikke mig at sidde med en skærm klisteret til øret i over en time og tale om to kopper kaffe. Så heller snakke over to kopper kaffe. Det var heldigvis ikke hvad jeg frygtede, men bare en besked over facebook, utroligt nok, jeg troede ikke engang jeg havde hentet appen til det, men åbenbart.

>> Hej, det underligt for jeg gik ind på din profil, for at finde et billede af dig, mig og Jacob… men kunne ikke se dit galleri. Faktisk kunne jeg ikke rigtig se noget, du har åbenbart slettet mig som ven? <<

FUCK! Det var Johanne, okay det kom vel på et tidspunkt, før eller siden ville der vel være kontakt fra Jylland og jeg skulle leve op til mit ansvar og fortælle hvordan tingene hang sammen. Men jeg er dårlig til at sige den pinlige sandhed, derimod er jeg også dårlig til at lyve, det alt sammen store øjne og sved ned af panden, kropssproget er min fjende når jeg lyver. Men det her er over chat, så hvis hun skulle kunne gennemskue min løgn, er det da fordi jeg skulle være utroligt dårligt til at formulere mig.

”TORVALD!” råbte jeg, to sekunders syn op fra skærmen og den bjørn var allerede milevidt væk fra mig, mit syn lå på ham til han vendte om og kom tættere på igen.

Mine fingre ramte over skærmen og jeg skrev, men endte med at slette det hele igen. Min mave føltes underligt, ikke sommerfugle mere noget der prøver at slippe ud, måske en kæmpe bølge, men ikke mavepine eller kvalme, bare en utilpas følelse som ikke kan forklares. Jeg prøvede igen, det gik bedre denne gang, med små skridt lære man at løbe.
>> Ja hej, det ved jeg ikke… Du kender mig, face er ikke lige min stærke side, måske det en systemfejl :p ?<<

Sendt! Hun så den med det samme, de små prikker til en ny besked tonede frem, jeg har det dårligt med at lyve og jeg har det dårligt med at det Johanne. Det Jacobs måske kæreste, men han var ikke sur over jeg havde sex hende og det var også bare så dumt. Alle tingene kom susende tilbage. At vi sad og talte i sofaen om Jacob, hun sagde han så sød ud med morgenhår og hans smil og trætte øjne. Hun fortalte om de små ting i livet og det dem der tæller. Og så ud af ingenting lænede jeg mig ind og kyssede hende, det var ikke engang snedigt eller diskret, jeg lænede mig bare ind og mine læber ramte hendes, ud af ingenting! Det varede få sekunder og da det gik op for mig hvad jeg lavede, satte jeg mit glas, rejste mig og forlod festen. Og vi har ikke talt siden.

>> Måske, helt sikkert, whatever. Hvordan har du det?<<

Svarede hun. Hvis hun mener i forhold til livet, så okay. Men hvis hun mener i forhold til det kys, aner jeg det ikke. Man kan vel sige jeg har lidt turbolæns i mave regionen. En dyb indånding var starten på endnu en besked fra min side.

>> Fint, kbh er stort og folk har travlt. Hvad med dig?<<

Jeg ville have skrevet at jeg savnede Jylland, men så ville hun måske spørge hvorfor jeg flyttede, det kommer nok alligevel, trodsalt fortalte jeg ingen hvorfor, undtagen Jacob som var en delvis løgn.

>> Super, mig og Jacob dater stadig. Men du smuttede rimeligt hurtigt, du nåede ikke engang at sige farvel?<<

Og så smed bomben, den sprang alt i luften om sig. Min fantasi til at blive ved med at lyve blev blæst af sammen stødet mellem, bombe og jord. Torvald trak mig ud af tankerne, han havde sat sig ved sien af mig, okay jeg forstår et vink med en vognstang, han fortæller mig at vi skal gå videre og marken ikke er spændende nok mere. Mobilen blev lagt i lommen for nu og resten af dagen så jeg heller ikke på den, skolen kommanderede lektier. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...