Lost at sea

Jeg ville ønske man kunne vælge en genre der hed Kærlighed/Drama. Anyway, der ikke meget at sige om den her historie, den er også ny for mig, men jeg tror at den kunne blive til noget. Efter en længere pause og dårlige historier, er jeg endelig igang igen. Følg med Julie og hendes eventyr i storbyen.

5Likes
8Kommentarer
1649Visninger
AA

10. En lille jyde

“Yeah jeg bliver her i aften også. Ja, jeg skal nok ringe hvis jeg ombestemmer mig. Okay, jeg sørger for at være hjemme imorgen aften så. Det en aftale, okay vi ses. Du må også sove godt. Okay ses” sagde jeg og lagde min telefon fra mig på køkkenbordet. Vi var alle fire i gang med en omgang Matador og jeg tabte virkelig meget, min hjerne når jeg spiller det her, fungere ikke optimalt. Det gik så godt i starten, jeg skrabede grunde til mig, så begyndte vi at købe huse og hoteller og alt gik fint, men så kommer det der med at fx. Stine lander på Roberts grund og skal betale fireogtyve tusinde kroner, og jeg sidder og griner af det mens Amanda slår og jeg så slår og ikke opdager at hun stod på min grund og så taber jeg lige de der, nå ja, fyrre tusinde kroner, så begynder jeg så at lande på de andres og nu sidder jeg med halvtreds kroner tilbage og alle mine hoteller og huse er væk, samt de fleste af mine kort er vendt om, fordi jeg ikke har haft råd til dem. Robert sidder med de fleste penge og har hoteller på alle sine grunde, så hvis jeg lander på en af hans er jeg færdig, det er jeg sådan set lige meget hvilken jeg lander på, men der er meget i puljen lige nu, så hvis jeg lander på den, er jeg rig igen og kan købe et par af mine grunde tilbage. Stine har dog de to sidste lilla som er lige inden start, hun har hoteller på hver, og hvis jeg rammer en af dem, selv hvis jeg har puljen er jeg færdig. Man opgaver hvor griske folk er, når man spille spil som dette.

“En, to, tre, fire, frem. Okay, ikke slå en femmer” sagde Amanda til sig selv mens hun sad med terningerne i hånden og rystede dem, hun slog dem ud på bordet og slog en sekser “YES!” råbte hun og suste forbi Stines fyrre tusinde grunde og ramte start pladsen “Så tager jeg fire tusinde kroner, tak” sagde hun med et stort smil og en hånd der var klar til at skrabe penge til sig.

Så slog Robert, om han talte pladserne i sit hovede ved jeg ikke, men han virker alt for selvsikker i det her spil.

Amanda så hurtigt tallet og man kunne se på hendes blik at hun så dollartegn med det samme Robert ramte hendes grund “Det bliver tolv tusinde, tak”

“Småpenge” svarede Robert igen med et smil og stak hende pengene, jeg så ned på min ensomme lille halvtredser seddel, tolv tusinde ville varme dejligt her henne.

“Her” sagde Robert og gav mig terningerne, han smågrinte lummert og drak så det sidste af sin grønne Tuborg.

Jeg så ned på pladen, okay det lige meget hvad jeg slår nu, jeg taber. Jeg slog en fire og ramte Roberts grund og bliver derefter kendt som taberen rundt om bordet. Han grinte som en grisk forretningsmand da han tog alle mine grunde og alle mine penge.

“Du kæmpede bravt” sagde Stine som sad ved siden af mig.

Spillet varede i to gode timer derefter, indtil Amanda og Robert kæmpede mod hinanden, Amanda havde på en eller anden måde fået købt Stines den ene lilla grund og Robert den anden, ingen ville give dem op til hinanden, så ingen kunne lægge huse eller hoteller på. Mig og Stine sad og så på deres kamp i lidt tid, indtil at Stine begyndte at spille Candy Crush på hendes mobil og jeg sad og så med. Vi nåede igennem to baner inden Robert tog alle Amandas penge. Klokken var så mange derefter at vi pakkede sammen og skiftes om at bruge badeværelset for at komme i seng.

“Godnat tabere” grinte Robert og gik ind på sit værelse. Stine kom ud fra badeværelset, hun var den sidste, Amanda var allerede gået i seng, jeg skulle bare hente min oplader i min taske, som stadig stod henne ved fordøren.

 

“Det var et alt for lang spil” kommenterede Stine da hun stod i døren til badeværelset, hun gabte og slukkede lyset, der var dog lys inde fra hendes værelse så vi kunne stå og faktisk se hinanden i den ellers lettere mørke lejlighed.

“Jeg var ikke rigtig med de sidste timer” svarede jeg hende “Jeg tror aldrig jeg har vundet et slag matador, nu jeg tænker over det” afsluttede jeg og tænkte lidt, seriøst har jeg aldrig vundet et spil matador, det super trist.

“Nu skal du huske at stå op i morgen” sagde Stine og smilede.

“Ja ja mor” kommenterede jeg bare med et smil tilbage, hun rystede på hovedet og gik ind på sit værelse med en lukkede dør bag sig.

Så kunne jeg stå der i mørket et par sekunder, inden jeg forvildede mig hen til Amandas dør som stod på klem, jeg listede ind og fandt vej til sengen med lidt lys fra min mobil, der lå et stik op af sengen, hvor hendes mobil også lå det strøm, jeg lagde min til ved siden af. Det underligt for jeg er nervøs, Amanda ligger bare helt roligt og jeg tror hun sover fordi hun er så stille, så jeg kan bare snige mig ned i sengen og liste mig under hendes dyne og sove. Men da jeg satte min røv i sengen knirkede hele molevitten, så lagde jeg mig stille og langsomt ned i et lang knirk, og da jeg endelig var nede trak jeg lidt i dynen så hun vågnede.

“Du tager hele min dyne” var det første hun sagde i mørket, men ikke surt, det var mere sådan en sarkastisk monotont tone.

Du har hele dynen” svarede jeg igen, hun rodet lidt rundt og gav mig så mere dynen.

Vi lå overfor hinanden i mørket og kunne knapt nok se hinanden, men vi lå ret tæt under denne enmands dyne. Jeg spænder hele min krop, som hvis jeg fryser, hvilket gør jeg begynder at ryste, men jeg prøver at lade være med at ryste, så det bare mig der ligger med sammenbidte tænder og prøver ikke at ryste, og hvis jeg gør, så gør jeg det så stille som muligt så Amanda ikke opdager jeg er så nervøs at jeg ryster fra hinanden. Men hun gjorde ingenting, hun lå bare og det samme gjorde jeg.

“Så Robert er ret godt til matador, er det sådan et skjult talent eller?” spurgte jeg i stilheden, Amanda kunne ikke lade være med at grine stille af mig.

“Ja han er lidt af en nar i det spil” svarede hun, hun talte videre på den sætning, men det eneste jeg mærkede var at hun lagde sin ene hånd op i mit hår og begyndte at nusse mig stille, det føltes så godt og jeg bed mine tænder endnu mere sammen for ikke at få hele sengen til at ryste også.   

“Er du træt?” spurgte hun, når folk nusser mig i håret bliver jeg helt som en lille kattekilling, jeg kunne falde i søvn sådan her og så spørger hun om jeg er træt.

“Mhm” mumlede jeg med lukkede øjne.

“Ja, også mig” svarede hun og nussede videre i mit hår.

Det var super rart og jeg tror jeg faldt i søvn i et par sekunder, men jeg vågnede af en eller anden grund “Vend dig om” hviskede Amanda stille, jeg lagde mig med ryggen til hende og hun lagde sig ind til mig, holdte om mig og jeg kunne mærke hvordan hun gemte sit ansigt i mit hår. Jeg lagde min hånd ned til hendes arm som holdte om mig og kørte stille mine fingre over hunden, stille og langsomt. Hun flyttede sin arm, så jeg tænkte hun ikke kunne lide det, men i stedet for at trække sig væk, kørte hun hendes fingeren ned af min arm og flettede fingre med mig da vores hænder mødtes og vi faldt i søvn.

 

Vi vågnede stadig liggende i den stilling vi faldt i søvn i, udover en ting og det var at vores fingre ikke var flettede, men udover det lå Amanda stadig med næsen i mit hår da jeg vågnede. Altid vågner jeg før mit ur ringer, jeg ville ikke strække ned efter det, fordi jeg lå så godt og varmt her. Amanda er som en varmepude at ligge op af. Men da Amandas alarm slog i gang, som et tågehorn, vågnede hun med et sæt, slukkede den og sukkede da hun lagde sig tilbage ned i sengen.

“Jeg gider ikke op” mumlede hun og lagde sig ind til mig, jeg kunne mærke hvordan hun klemte mig ind til sig og gemte sig endnu engang væk i mit hår.

“Hvis vi bare er helt stille og bliver liggende…” sagde hun men blev derefter afbrudt af min alarm, jeg blev nødt til at vride mig ud for at nå den og slukke den, vi skal nå et tog om en times tid, så vi skal op nu ellers køre der godt nok et til nogle minutter efter, men der er altid myldretid om morgenen, så det bedre at være der tidligt end senere, for måske når man ikke det senere tog eller der er for mange og man kan ikke komme med det og må vente, og når man først er inde i et loop stopper det aldrig. Og og og.

“Vi skal op” svarede jeg stille, det var svært at huske hvor sommer morgenerne skinnede med lys ind af gardinerne, ikke fordi jeg har været her til den tid, men jeg kan huske hjemme fra mig selv af, helt hjemme fra min mor, men nu er det nær december og vejret er bare koldt, blæsende, regnet og mørkt.

“Mmm” mumlede Amanda og puttede sig ned under dynen da jeg satte mig op i sengen, jeg gik lidt rundt på hendes værelse, strakte mig og gabte lidt, egentligt prøvede jeg bare at vågne.

Hun lå henne i sengen med dynen helt op til næsen “Vil du med ud og have morgenmad?” spurgte jeg hende, hun brummede bare igen “Te?” spurgte jeg “Kaffe?”.

Lyden af en der siger kaffe virker som en fløjte til hunde. Hun åbnede døren ind til os “Kaffe?” spurgte hun “Jeg er ved at lave kaffe” smilede hun med uglet hår og i nattøj.

“Vi kommer om to minutter” svarede jeg hende, hun nikkede og forsvandt ud af døren igen. Jeg gik hen til sengen og satte mig op i den, så ned på Amanda der ligne en lave i en puppe.

“Er du vågen eller sover du igen?”.

“Jeg er vågne” mumlede hun ind i dynen.

“Vil du op og have kaffe med os andre?”.

“Ja” svarede hun igen ind i dynen. Det kriblede lidt i mine fingre inden, men jeg begyndte forsigtigt at nusse hende i håret som hun gjorde ved mig i går.

“Tak for i nat, det var hyggeligt” svarede jeg, hun puttede sig lidt længere under dynen.

“Selv tak” kunne jeg lige ane under dynen, jeg stoppede med at nusse hende og lagde mig i stedet ned ved siden af hende, hendes blik fangede mit og vi så på hinanden.

Uden at sige noget, løftede hun dynen og jeg maste mig ind til hende, vi lå så tæt at jeg kunne mærke hendes varme ånde mod mit ansigt. Det har altid undret mig med film, at de kan det her, jeg ved jeg har en dårlig ånde jeg kan smage den der klamme morgenånde. Det irritere mig så meget at jeg ikke kan huske vi kyssede, om det var godt eller ej, min hukommelse vælger at tage alt det vigtige der skete den aften og bare smide det ud af øret. Det som om den siger Ud med det vigtige og lad det kedelig information blive.

“SÅ DER KAFFE!” råbte Stine ude fra gangen, hun må have stået lige op af døren, sådan lød det hvert fald. Hun gør det kun fordi vi SKAL op, idag skal jeg i skole, det bliver jeg nødt til.

Amanda sukkede “Man får aldrig fem minutter i det her hus” sagde hun, det har hun vel ret i, men jeg er blevet ret glad for at være her, det hyggeligt med vennerne omkring, det som en lille familie.

“Hun kommer ind hvis vi ikke kommer ud om to minutter” sagde Amanda stille, jeg nikkede bare “Så vi skal stå op eller vente til hun kommer og henter os?” spurgte hun mig, jeg høre næsten ikke efter alligevel, hendes stemme er bare en tone bag mine tanker, det ikke en hemmelighed men jeg tænker på at trække mig ind og kysse hende og selvom det ikke er mit første kys, er jeg alligevel nervøs for det på en måde mit første med Amanda, det første hvor jeg er ædru og ved hvad der sker omkring mig.

Men jeg ved ikke, det lige det der med at tage skridtet, men jeg går ud fra når jeg er på vej er det for sent at trække tilbage, så står man i de der sekunders limbo.

“Hun stormer snart ind af den dør” sagde Amanda, igen stille. Det som om hun tænker det samme som mig, men tiden ikke er på vores side lige nu.

Selvom jeg tror vi begge har meget lyst til det, skete der ikke mere den morgen udover vi drak kaffe og gik ned til metroen. Vi holdt ikke i hånden eller noget, men gik bare ved siden af hinanden som altid. Stine spurgte lidt ind til os da vi splittede op ved skolen, men selvom hun taler til mig om min side, spørger hun med hundrede procent også Amanda, de bedste venner så hvorfor skulle den ene ikke skrive til den anden, så Stine bliver en slags mellemmand, helt af sig selv.

 

Vi nåede ikke langt op af dagen før jeg gik i staver, Stine rokkede endda til mig et par gange for at ryste mig ud af mine tanker. Det svært dog, det så dumt, for når jeg tænker på i nat eller her til morgen går der et sus igennem mig, og så køre min hjerne i topfart, uden om alt det som læreren siger.

“I skal alle være til stede på skolen i morgen, dem der ikke møder op sender jeg en mail til og afventer en fem siders aflevering omhandlende dagens aktiviteter og hvorfor dette er godt i et arbejdsmiljø.

Og når jeg siger fem sider, mener jeg mindst fem sider” sagde hun i en letter uinteressant tone, som om hun med sikkerhed vidste, at nogle ikke ville komme til aktivitetsdagen i morgen. Vi sad egentlige bare og hang lidt, de sidste to timer har været ren tavleundervisning og det begyndte pludselig at gøre meget ondt at sidde ned, vi har dog de der rygepauser hvor stortset hele klassen render ud for at få luft gennem et filter, men det fem minutter eller to minutters pause hvor vi lige kan nå at rejse os, inden det ned og sidde igen. Kun en halv time inde i undervisningen gav jeg op med at skrive det ned, som læreren skrev på tavlen, men så det godt jeg har Stine ved min side, for hun har fået skrevet stort set det hele ned på sin pc.

Jeg lænede lidt ind mod Stine og hviskede “Er det kun for vores klasse?”.

“Nej” hviskede Stine igen “Det vist for alle Hg’erne”.

“Måske har i lyst til at dele jeres hviskende med resten af klassen?” sagde vores lærer oppe fra tavlen, så kliche lærer at sige.

Vi så bare på hende, det hjælper ikke at svare, hun siger alligevel noget med Det tænkte jeg nok.

“Godt, så vil jeg fortsætte med undervisningen”.

 

Vi overlevede endnu engang igennem nogle barske timer med frk. Skrap og hendes forbandet tavleundervisning og det monotone stemmebånd. Normalt plejer jeg at være en hård negle at knække, med henhold til undervisning og lærdom. Men hende her, hun kan godt nok suge lysten ud af mig. Når hun kan høres på afstand i de der høje hæle der klikker hele vejen ned af gangen, til hun står i klassen med sin spidse næse og stramme hestehale, der ikke kun trækker håret men også rynkerne om i nakken. Hun er min Doctor Doom.

“Skal du på arbejde i dag?” spurgte jeg Stine da vi gik ned af gangen mod indgangen, hun nikkede og kørte hånden gennem hendes lange bløde hår.

“Det forfærdeligt, jeg er så træt. Jeg gider ikke arbejde, men jeg kan ikke melde mig syg. Kevin spurgte mig endda ud i dag, den eneste dag i denne uge hvor han har tidligt fri og så skal jeg ud og arbejde” sagde hun skuffet.

Stakkels Stine, men hun sov ved ham den anden aften, så man skulle tro hendes overskud til drengen var fyldt op for mindst et par dage, men det tager jeg godt nok grueligt fejl. Hun er helt ekset med ham, men de ikke kærester, de dater bare, som hun siger.

“Så hvor langt er i, i den der dating process?” spurgte jeg hende som vi gik ud af hoveddøren til skolen og slentrede ned gennem cykelskurene og om bag skolen for at tage et smut hurtigere til metroen.

“Mener du procenter?” spurgte hun med et smil “Skal jeg stille nogle grafer op i et powerpint?”.

“Ha ha” sagde jeg sarkastisk “Mrs. funny. Nej men, du siger hele tiden i dater og at du ikke er sikker endnu. Du jo tydeligvis skudt i ham, og der skal altså ikke meget viden til at se at han har det ligesådan med dig” sagde jeg, hun trak på skuldrene men smilet under det seriøse ansigt skimtede frem i mundvigen.

“Hvo… hvorfor dater dig og Amanda ikke?” stammede hun lidt i starten men stjal så bolden hen på hendes banehalvdel i stedet, det var dog utroligt “I sover sammen, og helt ærligt nu er katten ude, i er begge vilde med hinanden. Og Amanda har sagt at du ikke kunne huske i kyssede til festen, men nu er den også ude. Hvorfor så ikke bare… nnn” sagde hun til sidst og blinkede lidt, puffede lidt til mig og kørte rigtig i det.

“Jeg ved ikke hvordan man gør!” protesterede jeg, hvilket er lidt af en løgn, jeg ved ikke hvordan man gør med piger.

Jeg har datet en og det var en dreng, følelserne var der ikke, så måske var det lettere at sige ja, fordi jeg var i tvivl. Men det bare anderledes med Amanda, jeg kan godt lide hende og bliver nervøs om hende og alt muligt i min krop går i selvsving når vi er sammen.

“Inviter hende på mcd i aften” foreslog Stine “Spis en burger og del en milkshake… eller noget der er mindre kliche” grinte hun stille. Vi så metroen suse forbi os.

“Jeg kan ikke i aften, min far skal arbejde sent og har ikke taget Torvald med, så jeg skal hjem og passe ham” svarede jeg dæmpet, det kunne være fedt med en burger og bare mig og hende, som i bøgernes labyrint.

“Inviter hende hjem til dig i aften så, bestil en pizza og bare hyg lidt” sagde Stine og så ned af skinnerne efter det røde lyn.

“Det kunne jeg vel godt, hvornår har hun fri?” spurgte jeg Stine.

Hun nåede næsten ikke at svare før hendes tog var her, men hun fik sagt at der var omkring en halv times tid til, så om jeg tog hjem eller ventede hernede var op til mig. Hun gav mig et af de der veninde knus - som jeg har prøvet så få af - inden hun sagde held og lykke og fik mast sig forbi en ældre tyk herre og ind i metroen. Det suste afsted og var væk på sekunder, jeg fandt en bænk og satte mig ved siden en ældre dame, her kunne jeg så sidde den næste halv time og vente på Amanda.  

 

“Okay, jeg lukker lige Torvald ud” sagde jeg som noget af det første da vi kom indenfor, vi var begge lidt mere en normalt standard våde efter regnvejr, jeg så kun lige at Amanda var i gang med at fjerne alt hendes våde overtøj, da jeg gik ind igennem huset mod terrasse døren.

Torvald stod og så på mig i døren “Du skal ud” sagde jeg til ham, han så ud i haven som var skyllet ned af tunge regne dråber og så igen op på mig “Kom nu Torvald, jeg gider ikke til at gå en tur. Det skod vejr”.

“Oh my god puppy!” sagde Amanda i en baby stemme da hun pludselig kom bagfra.

Torvald så om på hende og aldrig har jeg da set en livsform så ligeglad med en andens tilstedeværelse. Amanda begyndte at klø den kæmpe hund, sætte sig på hug ved siden af ham og gav ham en kæmpe klø tur. Her troede han så at han kunne se sit snit til bare at bakke og forsvinde ind under sofabordet igen, men den store tumling nåede kunne lige at bakke tre skridt, inden jeg tog fat i hans halsbånd og fik trukket derefter skubbet de sidst umenneskelige mange kilo ud i regnen og lukket døren. Jeg kunne se ham igennem glasset, han så tilbage på mig med sine tunge øjne og gik ud i regnen, ned længere i haven så jeg ikke kunne se ham bag skuret. Mens Amanda gik og så sig omkring fandt jeg et håndklæde på badeværelset, den hund skal tørres inden han må komme længere end måtten.

“Hvad er planen så, pizza og film?” spurgte Amanda som sad inden i stuen, jeg smed håndklædet over ryggen på den nærmest stol og gik ind til hende.

Hun sad foran tv’et, hvor alle dvd’erne stod. Hun sad med et par gamle sort hvide i hånden, virkelig gamle, vi snakker den helt gamle King kong.

“Det var den knivskarpe plan, ja” sagde jeg og satte mig ned ved siden af hende “Jeg ser du allerede har valgt nogle film” kommenterede jeg og så på dem hun sad med i skødet og i hånden.

“Jeg ved ikke, er ikke en så stor film kender som jeg er med bøger, men de ser spændende ud” sagde hun og sad med Cloverfield i hånden, vil hun seriøst se en gyser? Det havde jeg ikke lige i tankerne, måske vi kunne se noget komedie eller action i stedet.

“Cloverfield er en gyser” kommenterede jeg “Hvad med noget action? Adventure?” spurgte jeg gravende efter en mulige god reaktion i hendes ansigt.

Hun satte Cloverfield tilbage på hylden og så ned i sit skød.

“King kong sort hvid?” sagde hun og gav mig den.

“Skal vi se den?” spurgte jeg som en mor med børnene i biffen, Amanda nikkede “Vi skal vel ikke se den nu, eller hvad?” spurgte jeg igen, klokken er ikke særlig mange, slet ikke aftensmads tid endnu, ikke engang nær.

“Det lorte vejr” var det eneste hun svarede, hun viftede i stedet dvd’en foran snuden på mig indtil jeg tog den og satte en i dvd maskinen

“Har du noget te?” spurgte hun mens menuen kørte over skærmen.

“Øh ja, men” sagde jeg og forlod stuen, det en dårlig vane jeg har fået fra min mor, starte en sætning, forlade rummet jeg er i, ind til et andet rum og sige resten af sætningen derinde, og det gjorde jeg naturligvis da jeg stod ude ved døren og så en stor våd Torvald sidde klemt op af døren.

“Men hvad?” spurgte Amanda som kom fra stuen af.

“Du kan enten lave teen eller tørre Torvald, dit valg?” spurgte jeg, hun tog fat i håndklædet og trak det så hurtigt af stolen at hun var ved at vælte den.

“I got this” sagde hun med sammenklemte øjne.

Hun har ingen anelse om hvad hun går ind til, og jeg tænkte da også om jeg skulle sige noget, men en del af mig ville se hende struggle omkring det at tørre en hund der er tungere end hende selv. Vandet stod og kogede i kedlen, jeg fandt nogle forskellige teposer så hun selv kunne vælge sin smag.

“Åh, du har meget pels hund!” kunne jeg høre hende stønne bag mig, jeg fniste stille og så mig over skulderen.

Hun stod med håndklædet over Torvalds ryg og tørrede ham igennem, hun var dog knald rød i ansigtet.

“Klarer du det?” spurgte jeg hende med et smil, hun nikkede bare og blev ved med at tørre ham.

Stædig. Det endte dog med hun satte sig helt ned ved siden af ham, tørrede hans poter og lod ham derefter gå. Hun smed håndklædet på gulvet og sukkede.

“Fortryder du dit valg?” spurgte jeg hende, mens jeg var i gang med at hælde det kogende vand op i min fars kæmpe kaffekopper.

Han har fået dem engang af noget familie, de er som dem man ser på Starbucks, kæmpe krus til en helt kande.

“Jeg behøves ikke starte i fitness, jeg kommer bare her over og tørre hunden” sagde hun og fik rejst sig.

Hun kom om til mig, fandt hurtigt en smag hun ville have, blandede det hele sammen og daffede ind i stuen efterfulgt af mig.

 

Torvald lå og snorkede under sofabordet, vores tekopper var kolde efter tre omgange af varm te og King kong blev ikke bedre hvis jeg så kneb mine øjne sammen og lod som om det var den bedre film der kom du nogle år tilbage med Jack Black. En ting var der dog godt ved det, Amanda havde lagt et tæppe over os så vi sad tæt under tæppet og blev automatisk mere afslappet omkring hinanden.

Hun strak sig ud og lagde sine ben over mine “Den her film, det som om det bare er en dukke bagved, som om en eller anden sidder og styre” kommenterede Amanda nær slutningen, jeg kunne ikke lade være med at skænke hende et tvivlende blik, regnede hun med det var en ægte kæmpe gorilla.

“Det er en dukke” forsikrede jeg hende, hun opdagede at jeg sad og så tvivlende på hende og grinte så stille.

“Jeg ved det en dukke, men i forhold til den mere nye, så er det her rimelig plat”.

“Som Jaws” kommenterede jeg “Eller gamle cowboy film, min far kan godt lide sådan noget”.

Amanda så på mig og så på fjernsynet “Hvor gammel er din far?” spurgte hun så, jeg puffede til hende så hun begyndte at grine.

Jeg fik rejst mig fra tæppet, hvilket både Amanda og Torvald klynkede lidt over. Torvald klynkede fordi jeg vækkede ham, han brummede lidt og vendte sig så med ryggen til os. Amanda brokkede sig fordi hun skulle sætte sig op, hun lagde sig langs sofaen som en kat og så på mig

“Hvad er den næste film?” spurgte hun.

Jeg havde sat en random film på, min far har utrolig mange gamle film og hvis han ikke ser sport eller en gammel krimi, ser han en gamle film, han er måske en af de der gamle sjæl i ung krop. Hot shots! Ikke en varm alkoholisk drik, men den dvd der sad i maskinen. Amanda var hurtig til at få mig under tæppet til hende igen, filmen var ikke særlig spændende, de grafiske effekterne var ældgamle og lydeffekterne fik os til at grine, især på tidspunkter hvor man ikke skulle grine, når folk blev skudt eller der var en meget seriøs slåskamp, sad vi og stor grinte, så meget Torvald fik nok og gik ud i køkkenet under spisebordet. Det var først da jeg hørte Torvalds halsbånd skrabe mod gulvet, som han lagde sig på siden, at Amanda kløede mig stille på armen under tæppet. Det dæmpede lys fra skærmen, ramte hendes kind, som flammerne i bålet i cowboy filmen. Hendes lange hår lagde sig ned af hendes skuldre, noget sad hun op af mod ryglænet af den gamle sofa, hun er smuk i alt stilheden. Selv i skæret af en gamle western med lydeffekter der er et loop fra alle de ældre film, og af en eller anden grund vælger hun at sidde under et uldet tæppet med mig som bare er en lille jyde. Hun tørre Torvald, som mere eller mindre bare er en svamp i regnen.  Mit hjerte begyndte at race af sted og selv ikke for mig selv gik det op for hvorfor, først da mine læber ramte hendes bløde kind. Åbenbart havde noget i mig tænkt at nu er det nu, og resten af mig havde ikke opfattede noget af det der foregik. Jeg trak mig stille væk da hun så på mig, hendes øjne flakkede stille, kun meget så millimeter fra side til side da hun så på mig, inden hun lænede sig ind og kyssede mig. Denne gang er jeg ikke fuld, så hendes hånd der lagde sig om min nakke, kunne jeg sagtens mærke. Hun holdte mig ikke stramt, men holdte bare om mig, stille kunne jeg mærke hvordan hun knugede mit hår. En dybt vejrtrækning blev trukket, vi fik et par gode minutter ud af det, men pludselig, ud af ingenting gøede Torvald, højt nok til at naboerne kunne høre det. Amanda satte sig hurtigt tilbage, den store pelsede hund stod også lige ved siden af os, vi havde bare ikke lagt mærke til noget. Han logrede med halen, Amanda kom tættere på igen, stille, men uden at se på mig, i stedet så hun ned på Torvald. Han knurrede stille, men logerede stadig.

“Din hund er homofobisk” kommenterede hun med et lille smil og kørte sit hår tilbage.

“Han vil bare ikke have det gris i sit hus” svarede jeg og kløede ham bag øret “Alt den kyssen” svarede jeg som prøvede jeg at lære hende en lektie, men jeg kunne ikke lade være med at smile lidt.

 

Klokken var stadig ikke mange, men mørket faldt tidligt her nær vinter. Vi tog Torvald i snor og gik ned til det nærmeste pizzaria hvor Amanda gik ind og bestilte, mens jeg ventede udenfor med Torvald. Han ville ikke sætte sig ned på de kolde fliser, så han stod bare og så ind af vinduet til pizzariaet sammen med mig. Amanda stod ved kassen, de snakkede lidt hende og manden, grinede lidt så det ud til, hun pegede mod vinduet og gik så ud til mig. Lyset, varmen og duften af pizzaerne kom ud til hos i kulden, min mund blev pludselig fyldt med virkelig meget savl. Hun havde hænderne i lommerne og kom gående mod mig som en hård gangster, men grinte så stille “Okay de klar om tyve minutter”.

“Skal vi så stå her i tyve minutter?” spurgte jeg og lavede sådan en brr lyd.

Amanda var så sød, hun kom tættere på mig og tog armen om mig, trak mig ind til hende så vi stod side mod side og Torvald op af mit ben, så kunne vi stå der i skæret fra pizzariaet og fryser vores numser af i ventetiden. Selv Torvald sukkede til sidst “Vil du ind lidt, så står jeg herude med ham?” spurgte Amanda og tog armen til sig, hun lagde sin forfrosne hånd ned i sine lomme igen “Altså, hvis du vil ind i varmen”.

“Nej jeg er okay, tror mere det Torvald der keder sig. Jeg tror jeg går en runde med ham, så kan han lige få tisset af” svarede jeg, bare da jeg nævnte tisse var Torvald allerede på vej væk, han trak i snoren så jeg stille tog et skridt med.

“Skal jeg bare vente her?” spurgte Amanda.

“Jeg ved ikke om pizzaerne er done mens vi går en runde, så det måske bedst så hvis du venter” sagde jeg, hun nikkede, men inden jeg gik helt væk trak hun mig tilbage, gik et skridt frem og gav mig et hurtigt kys, hendes ansigt forsvandt bag det lange hår som hun gik ind af døren til pizzariaet.

 

Mig og Torvald nåede lige tilbage til at Amanda kom ud med pizzaerne. Derhjemme blev der endnu engang sat en film på, King Kong den mere moderne version, den var dog langt bedre end den helt gamle. Selvom vi begge havde set den før, var vi stadig som små børn der så Disney show, vi sad med pizza i munden helt oppe i skærmen og talte slet ikke sammen de første to pizza stykker. Da jeg havde gennemgnasket mig igennem mit tredje stykke, blev jeg nødt til at smide skorpen i ringen og sætte mig tilbage.

Amanda sad dog stadig med sit stykke og fik det spist helt, der var omkring to halve pizzaer tilbage “Så har vi også madpakke til i morgen” sagde Amanda da hun satte sig tilbage til mig i sofaen.

Pizza er ikke lige min foretrukne kolde frokost, jeg kan lide min pizza varm med smeltede ost og dryppende af sauce, klam, maybe men godt.

Jeg føler at det er som første gang man kyssede en, jeg har bare lyst til at gøre det igen og ikke lave andet i et stykke tid. Men da jeg skulle til at rykke mig ind, da tanken stadig sad som en note i mit hoved, ringede Amandas telefon.

“Ja, hej? Åh okay, jeg er hjemme igen imorgen. Hvorfor ringer… okay, nej det okay. Okay. Okay. Okay fedt, ja det skal jeg nok. Okay vi ses. Ja i lige måde” sagde hun og lagde på igen, ja og okay det lyder som når jeg snakker med min mor.

“Hvem var det?” spurgte jeg, egentligt ikke fordi jeg er så nysgerrig, men det føltes bare som om det er et generelt spørgsmål når nogle har talt i telefon.

“Stine” svarede hun kort “De har endelig fået smidt Bo ud, han flytter i morgen. Stine skulle bare høre om jeg kom hjem der, for når han er skredet skal vi rydde værelset op og gøre det rent, så vi kan sætte det til salg igen. Det står i vores kontrakt, at lige så snart et værelse er tomt til en annoncen i avisen, det trods alt ikke billigt at bo i en så fed loftrum i kbh” forklarede Amanda, jamen det da godt at Bo er ude, så det drama forhåbentligt ude af hendes liv.

“Det må være rart for dig, jeg kan ikke forestille mig, hvordan det må være at leve med en eks eller vedkommendes nye kæreste”

“Amen det simpelthen så fucked, for den første tid efter de begyndte at komme sammen, var de hos os. Som om det ikke var hårdt nok at hun slog op, og at hun fandt en anden virkelig kort tid efter, så skulle det være det fjols til Bo” sagde hun med en irriterende undertone “Jeg var meget ude ved min bror på det tidspunkt, bare for at komme lidt væk, men han har heller ikke plads til at jeg sover på hans sofa hver nat. Så jeg blev nødt til at være hjemme ved de andre, og at skulle se de gik rundt og kyssede og flirtede gjorde mig sindssyg. Men du så hvad der skete festen, Bo blev sur fordi han ikke må have sin kæreste over i hans egen lejlighed eller værelse, men vi tre kan bare ikke i et rum sammen, der bliver hurtigt en meget trykket stemning” forklarede hun videre, jeg ville ikke starte en ny samtale op med det, for jeg kan mærke på Amanda det går hende meget på, så heller snakke om noget andet, noget der tager hendes tanker væk fra alt det drama.

“Jeg vidste ikke du havde en bror?” sagde jeg, hun så på mig og nikkede, King kong hærgede byen i baggrunden “Ligner han meget dig?” spurgte jeg. Hun smilede stille og rystede på hovedet.

“Slet ikke, nogle siger vi har den samme næse, men vi kan ikke selv se nogle ligheder på det ydre. Han er en del ældre end mig og større og har en del flere tats og muskler. Han er en af de der stereotypiske københavnske smede ud ved, skaldet, stor arme fyldt med tatoveringer. Hvis du så ham på gaden, ville du gå en bue uden om” sagde hun, men hun smilede stadig “Men han kunne ikke finde på at gøre nogen fortræd, han er vanvittig fornuftig”.

“Hvad hedder han?” spurgte jeg interesseret i hendes liv.

“Han hedder William, men bliver kaldt Villads. Han var lidt af en rod som lille, så jeg er bare voksede op med at vi kaldte ham Villads, nu hænger det ved og selvom det et kælenavn han har påtaget sig fra barnsben, kalder de ældste i vores familie ham det stadig” grinte hun stille.

“Hvad mener du med en rod? Hvad lavede han?”.

“Du ved, drengestreger. Eller da han var helt lille var det drengestreger, som at stjæle æbler fra naboens æbletræ eller smide vandballoner over hækken. Da han blev teenagere blev de små drengestreger dog lidt anderledes, han har været sammen med nogle bøller og lavet en del ballade som teenagere, men da han ramte de tyve fik han en dame veninde og så stoppede det” forklarede hun, så han har været en rigtig bølle. Gad vide om jeg møder ham en dag, jeg vil gerne se hans bølle forvandling.

“Er de stadig sammen?”.

“Nej de gik fra hinanden for to års tid siden tror jeg, lige omkring da de fik Viggo” sagde hun “Eller Viktor” rettede hun sig selv “Du ser spørgende ud, lad mig forklare. Viktor er min brors to årige søn, som bliver kaldt Viggo. Min brors eks, altså Viggos mor hedder Charlotte. De gik fra hinanden fordi kemien ikke var der mere og fordi ingen af dem var klar til et barn. Men da de pludselig stod med et, strammede Villads sig op da Charlotte ikke gjorde, han flyttede i ny lejlighed med et værelse til hans søn og så lærte han, med noget hjælp fra vores forældre, at blive en far. De deles dog om at have ham, men han bor mest ved Villads”.

“Wow, det noget af en historie. Så drama ligger til familien?” spurgte jeg men rakte tunge, det var ikke meningen hun skulle tage det så tungt, men det gjorde hun alligevel med et svagt suk.

“I det mindste lever jeg ikke med mit drama mere, det gør Villads. Sidst jeg talte med ham, havde Charlotte vidst fundet sig en ny. Altså han er total over hende, men han kan ikke lide ham den nye. Han siger at han er fuldstændig ligeglad med hvem hun dater, for han gider ikke stikke næsen i hendes privatliv, så længe hun holder sig ude af hans. Men for ham er det ikke bare en ny fyr, det en papfar til hans søn, så han gider ikke have alle og enhver til at rende rundt og lege far til hans dreng, det forstår jeg egentligt godt” sagde hun, jeg kan vel også godt forstå det.

Men det vel også lidt Charlottes eget valg, hun kan vel være voksen og tage nogle fornuftige beslutninger når hun har et barn. Sådan ser jeg på, det måske en streng holdning, men når man er voksen nok til at gå et barn, er man også voksen nok til at tage de rigtige belstuninger. Men kærlighed er kærlighed og den kan ingen bestemme over, dog kan man bestemme om det et valg man vil tage eller ikke.

“Vil du se en film til?” spurgte jeg for at bryde stilheden der var sket efter et så seriøst samtaleemne, hun rejste sig og strakte sig et et langt gab “Rolig nu, klokken er ikke mere end otte” smilede jeg og rejste mig med hende, jeg tog pakkerne af pizza og listed eud i køkkenet.

Torvald er ikke en af de hunde der tikker, og han kunne nok ikke være mere ligeglad med hvad der er på bordet. Altså hvis noget falder ned, skal den kæmpe kilos hund nok vise sig at være hurtig, men han sidder ikke med savl dryppende ned fra læberne når vi spiser. Pizzaerne blev smidt i en kasse og en i køleren, den anden røg ud. Da jeg vendte mig om, fik jeg et lille chok igennem mig, Amanda var lydløst gået med mig ud.

Hun smilede stille da hun så jeg fik et chok, men trak mig nærmere “Du smiler meget i dag” kommenterede jeg, hun nikkede og kørte sine hænder stille igennem mit hår, det gav gys hele vejen op af ryggen og fulgte hendes hænder ned af min side til hun stoppede ved hofterne.

Selv stod jeg med armene nærmest låst ned af mine side, men min krop løsnede sig dog op da hun lænede sig ind og kyssede mig.

“Hej piger!” sagde far som braste ind af døren, Amanda gik hurtigt et skridt tilbage “Her dufter af pizza, har du spist uden mig?” spurgte far, hans buskede overskæg grinte med ham.

Han smed sko og jakke, tasken røg endda bare op på køkkenbordet, inden Torvald kom ud, logerende med halen til hans bedste ven i hele verden. Far satte sig på hug ned til ham. Flere gange måtte han sætte hånden ned på gulvet for ikke at blive væltet, men da Torvald var gearet lidt mere ned, kunne far rejse sig og sige ordentligt hej til Amanda, hvilket han også gjorde med hånden ude og rystede og sige hej. Mit hovede kørte dog omkring noget andet, så han at vi kyssede, det må han have gjort, men han er bare så cool med det.

“Det var en lang arbejdsdag, nu vil jeg bare ind og stirre tomt ind i flimmerkassen med en kop kaffe” sagde han med et suk og sendte et kropssprog med løst hængende armen og nedsatte skulder, om at han var godt træt.

“Vi går ind på mit værelse så” sagde jeg “Der er mere pizza i køleskabet.

“Må jeg tage noget?” spurgte far og var allerede i køleren.

“Du tager bare” sagde jeg med et smil, det sidste jeg hørte inden vi gik ind på mit værelse var at far kommenterede på at der var små pølser på, den mand er vild med pizza.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...