A big Malfoy family

Hermione er rejst til Irland for at opleve hvad alle andre Muggler gør. En halloween aften får hun besøg af en gammel kending, 9 måneder senere kommer to små tvillinger til verden Dramione for you my love<3

4Likes
1Kommentarer
1476Visninger
AA

4. Boghandleren og hendes mand?

Der gik uger før jeg kom på rette køl. Og begyndte at fortage mig noget andet end at sidde hjemme og tude eller se fjernsyn. Jeg tog ned til byen den ene dag, og så at de søgte medarbejder i en af boghandlerne.

”Øh undskyld mig. Jeg kan se i søger en medarbejder. Er der specielle krav?” spurgte jeg, damen bag disken kiggede glad på mig.

”Undskyld, er du ikke Hermione?” spurgte damen.

”Hvad?” spurgte jeg. Og kiggede underligt på hende.

”Jo du er Hermione, jeg kan huske den gang du ikke var højre end det. Og du kom og købte bøger med din mor.” sagde damen og viste med hånden hvor høj jeg engang havde været, nu kunne jeg huske det, mor og jeg havde tit været nede og køber bøger når vi var på sommerferie.

”Nu kan jeg huske dig.” sagde jeg og smilede.

”Du kan godt lide at læse bøger ikke søde?” spurgte damen, jeg nikkede og smilte.

”Super, hvis du vil arbejde her, så vil jeg have dig til at læse de nyeste bøger vi får hjem, og så lave en anmeldelse på dem, du bestemmer helt selv om det skal være anonymt eller personligt, det er kun folk her i butikken der kommer til at se anmeldelserne.” sagde damen, og smilede til hende.

”Jeg ville elske det, hvornår kan jeg starte?” sagde jeg og smilede

”Lad os sige med det samme, du kan arbejde her fra ti til sytten på hverdage. Elleve til femten om lørdagen og så har du fri hver søndag, med mindre der er en hastesag, og dem har vi ikke mange af.” sagde hun. Og smilede

”Selvfølgelig.” sagde jeg og smilede.

”Er du gravid?” spurgte damen pludselig.

”Øh ja, det var ligesom et uheld til en Halloween fest.” sagde jeg og kiggede ned i jorden.

”Så hvornår regner du med at føde?” damen søgte efter øjnekontakt. Jeg talte inde i hovedet. November, december, januar, februar, marts, april, maj, juni. Tænkte jeg.

”Sidst Juli, start August.” sagde jeg og kiggede ned på min mave.

”Okay, du kan få lov til at gå på barsel når du ikke kan holde til mere. Men ikke før maj måned selvfølgelig.” sagde hun og fik nu øjnekontakt med mig, jeg nikkede og smilte. Min chef, som hed Bell, lagde tre bøger frem på disken.

”Her, du kan enten tage dem med hjem og læse ellers kan du side ude på kontoret, du bestemmer selv.” sagde hun og kiggede over mod en kunde.

”Jeg læser dem ude bag ved.” sagde jeg, at sidde der hjemme var ikke sjovt mere, jeg begav mig ud bagved, inde på kontoret var et bord med en gammel skrivemaskine. Den var virkelig gammel, min mormor havde også sådan en.

Jeg havde nu siddet på det kontor i to timer, og var næsten færdig med den første bog. Da jeg hørte Bell kalde.

”Hermione, kommer du ikke lige herud et øjeblik?” jeg rejste mig fra stolen og gik ud i butikken.

”Hvad kan jeg gøre?” spurgte jeg.

”Hvor langt er du med bogen?” spurgte damen der så lidt træt ud, jeg kiggede op på uret, klokken var halv fem.

”Jeg er næsten færdig, mangler lige ti sider endnu, men dem får jeg læst hurtigt. Hvad skal jeg skrive anmeldelsen på?” spurgte jeg, og håbede hun ville sige skrivemaskinen, jeg elskede at skrive på min mormors den gang.

”Du kan skrive på skrivemaskinen derinde, jeg ved godt det er lidt gammeldags, men den virker udmærket.” sagde hun og pakkede nogle stativer sammen.

”Tak, jeg skynder mig inden klokken bliver fem så den første er klar til i morgen, og så vil jeg tage de to andre bøger med hjem og læse dem i aften, så kommer jeg og skriver anmeldelserne i morgen tidlig, så kan jeg hjælpe dig i butikken i morgen.” sagde jeg og var på vej tilbage til kontoret. Da hun stoppede mig.

”Hermione søde. Du skal ikke tage det med hjem hvis du ikke vil læse det.” sagde hun og smilede.

”Jeg elsker at læse, og jeg har ikke flere bøger derhjemme jeg ikke har læst.” sagde jeg og smilede, og det var ikke løgn, jeg havde læst alle mine bøger mindst tre gange, det var derfor jeg var kommet herned, for at finde nogle nye.

”Okay søde. Så tag du dem med hjem. Og så ses vi klokken elleve i morgen. Det er jo lørdag.” sagde hun og smilede. Jeg gik ind på kontoret igen, satte mig med bogen og læste de sidste ti sider.

Jeg satte mig ved skrivemaskinen, og skulle lige lære den at kende, og så tastede jeg ellers derud af.

Klokken blev fem da Bell kom ind.

”Så søde, smut du hjem, jeg lukker af.” sagde hun og smilede sødt. Jeg rejste mig og var kommet ud på gaden.

”Mine bøger.” hviskede jeg til mig selv og skyndte mig tilbage i butikken, da jeg kom ind på kontoret så jeg Bell vifte med en stav. Da hun opdagede mig, pakkede hun den hurtigt væk.

”Nej lad vær, det er okay.” sagde jeg og tog min egen frem.

”Er du også?” spurgte hun, jeg nikkede.

”Jeg er den, Hermione Granger, som hjalp Harry Potter med at stopper Voldemort.” sagde jeg og smilede til hende. Bell var ikke som andre, hun blev ikke rystet af at folk sagde hans navn.

”Er det rigtigt. Er du virkelig…” sagde hun og kunne ikke lade vær med at smile.

”Søde dog, og så vil du arbejde her?” spurgte hun, jeg nikkede.

”Ja Harry og jeg er vokset fra hinanden. Jeg er blevet lidt mere moden på min sidste år på Hogwarts, jeg tog mit syvende år efter krigen. Der tog Harry og vores bedsteven Ron ikke med. Så efter det, vendte jeg hundredogfirs grader. Jeg var pænt sagt en mønsterbryder. Jeg har brugt mit sidste halve år på at gå i byen, drikke og være sammen med mine veninder, lige indtil for en måned siden hvor jeg fandt ud af at jeg var gravid. Og jeg vil arbejde her, fordi jeg elsker bøger, og for at mit barn kan se at gøre noget ud af mit liv.” sagde jeg og smilte lidt. Bell kom hen og krammede mig.

”Du er så stærk min pige. Men må jeg lige høre. Hvor boede du henne før du kom her?” spurgte Bell. Jeg kiggede på hende.

”Irland. Jeg var rejst fra alt hjemme i London, jeg fik nogle søde veninder, og ja jeg har fortalt dem at jeg var blevet nød til at rejse, men jeg sagde ikke hvorfor eller hvorhen, fordi jeg ved hvem faren er til mit kommende barn, og jeg har ikke lyst til at han skal vide noget. Han er en troldmand, en gammel klassekammerat fra Hogwarts.” sagde jeg og satte mig ned på en stol, som Bell lige havde tryllet frem.

”Jeg forstår. Du har været uheldig en enkel gang, og jeg gætter på at dig og faren til din baby, ikke har været venner førhen?” spurgte hun. Jeg nikkede.

”Han er af fuldblodsfamilie, den var rigtig velhavende indtil de sluttede sig til Voldemort, og jeg er Mugglerfødt, så nej vi har aldrig været venner, vi hader faktisk hinanden, og jeg er sikker på at han kun havde sex med mig fordi, jeg var en udfordring, og at jeg var stukket af fra magisamfundet, og bevæget mig ind i Mugglermiljøet, jeg fik aldrig prøvet alt det Muggler prøver i løbet af deres teenageår. Så jeg tænkte at det var en mulighed, og en vej for at slippe udenom alt det sorg.” sagde jeg og følte mig tilpas i Bells selskab.

”Jeg forstår. Men du må have haft et andet navn da du boede i Irland, fordi det er da ikke så langt fra London igen.” sagde hun.

”Bella Carter, oprindeligt fra Florida, men flyttet til London da jeg blev fem år, og så til Dublin da jeg var færdig på universitet. Det var min dække historie, jeg kunne ikke fortælle dem hvem jeg var i virkeligheden, og slet ikke i et Mugglersamfund.” sagde jeg

”Søde skal du spise alene i aften?” spurgte hun, jeg kiggede op på hende, og nikkede.

”Kom med mig hjem at spise.” sagde Bell. Jeg rystede på hovedet.

”Ellers tak, men jeg vil bare gerne lige finde ud af det hele først. Men tak for tilbuddet, en anden gang vil være dejligt.” jeg smilte og tog de to bøger jeg havde fået lov til at låne med hjem.

”Vi ses i morgen.” sagde jeg og forlod butikken.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...