A big Malfoy family

Hermione er rejst til Irland for at opleve hvad alle andre Muggler gør. En halloween aften får hun besøg af en gammel kending, 9 måneder senere kommer to små tvillinger til verden Dramione for you my love<3

4Likes
1Kommentarer
1483Visninger
AA

5. Baby 1 og baby 2

Dagene gik, de blev til uger, så blev til måneder, Bell og jeg fik bygget et rigtig godt venskab op, tiden kom hurtigt, og nu var det den tyvende juli.

”Hermione dog. Kom og sæt dig ned. Jeg tror altså det er på tide at du bliver hjemme, vi kan ikke have at du gå her og falder om, det er ikke sundt for babyen.” sagde Bell, jeg kiggede op på hende, mens jeg bed i et æble, og drak noget vand.

”Jeg ved det Bell, men jeg vil ikke sidde derhjemme og kigge alene, det er bare…” en smerte stoppede mig.

”Auv, auv, auv. For s… da.” jeg begyndte at tude, så store smerter havde jeg dog aldrig haft.

”Hermione, dit vand er lige løbet.” jeg kiggede ned på min kjole.

”Mug…gler…hospi…tal.” stønnede jeg frem, Bell nikkede og ringede efter en ambulance.

”Hej, jeg har en medarbejder her, hendes vand er lige gået, kan i komme og hente hende?” mere hørte jeg ikke før alt blev sort, smerten var ulidelig.

Da jeg vågende igen, lå jeg i en ambulance, med en iltmaske over munden.

”Frøken, Granger?” spurgte manden der kiggede på mig. Jeg nikkede og trak vejret dybt.

”Godt du er vågen igen. Vi er næsten ved sygehuset. Bare slap af.” sagde han og holdt min hånd, jeg smilede igen og trak vejret dybt igen. Der gik ikke længe før ambulancen stoppede og jeg blev kørt ind på en fødegang. En jordmoder og en sygeplejerske overtog ambulancemandens plads.

Der gik to timer, og så var jeg mor, ikke til et barn men to.

”Hvad skal de hedde frøken Granger?” spurgte sygeplejersken.

”Esmeralda og Felix.” sagde jeg og kiggede på mine to smukke babyer, Felix havde de klassiske Malfoy går øjne, og Esmeralda havde mine brune bambi øjne, jeg kunne endnu ikke se hårfarverne på de to små endnu, men der vil ikke gå længe.

”Frøken Granger, du bliver nød til at blive her de næste par dage, vi skal observere dig, da du er første gangs mor, og så med tvillinger.” sagde jordmoderen. Jeg nikkede. Jeg spurgte dem om de ikke kunne få fat i Bell, sygeplejersken nikkede og lidt over fem, stod Bell inde på stuen.

”Tvillinger, hvorfor sagde du ikke det?” sagde hun og kiggede på de to guldklumper.

”Jeg vidste ikke det selv, før efter de havde fået den første ud.” sagde jeg og smilede.

”Esmeralda er ældst, 13:25 og Felix kom ud 13:26. De er nogle hurtige nogle.” sagde jeg og smilede.

Et par dage senere måtte jeg forlade hospitalet og tage hjem. Bell havde foreslået at jeg kom og boede ved dem indtil jeg havde et børneværelse til dem, og en masse baby ting, jeg tog imod tilbuddet, og flyttede ind hos Bell og hendes mand Christoph. Jeg boede hos dem et par måneder indtil jeg kunne flytte hjem i mine forældres gamle sommerhus igen, det første stykke tid sov de inde ved mig om natten, men da de var blevet et halvt år kom de ind i deres eget værelse, og sov om natten, selvom jeg var oppe lige så mange gange som da de sov hos mig.

 

 

Undskylder mange gange for dette korte kapitel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...