Radisson Blu

En zombie og en trold og en ung pige.

2Likes
0Kommentarer
55Visninger

1. Radisson Blu

 

Det er lidt, som om jeg kan høre noget musik i baggrunden. Min mor tjekker ind, jeg sidder på en blå rund pude og har lyst til at danse ballet. Det er klassisk musik, jeg kan høre, men jeg er ikke sikker på, om det rent faktisk er der, eller om det bare er i mig. Min søster prøver at kommunikere. Jeg er for ukoncentreret til at svare, for fraværende. For kvalm, på nippet til at kaste op. Min mor kommer op at skændes med receptionisten over at han ikke vil give hende koden til deres wifi. Og vores nøgle. Jeg forstår ikke svensk, det er svært at følge med i samtalen. Så slår de over i engelsk. Min mor skælder den unge mand meget ud. Hans ryg er meget ret, tøj meget glat. Til sidst giver han hende bare nøglen og koden, oppustet. Så kigger hun på os, håret strittende i luften, og nikker smilende. Jeg vælter næsten, da jeg rejser mig op. Shit hvor er jeg træt. Jeg brokker mig ikke, for jeg har ikke sovet i 36 timer. Min søster prøver at snakke turen op. Siger, at det er dejligt at være samlet i Sverige alle tre. Hun bærer min mors kuffert og tager mig i hånden, vi går sådan. En zombie og en trold og en ung pige.

Det er det største hotel, jeg nogensinde har været på. Jeg har heller aldrig været på et rigtigt hotel før. Gangene ligner The Shining, jeg tør ikke gå på dem uden min søster. Man skulle tro, det ville få min mor til at virke blid, men det fremhæver gløden i hende. Den maniske glød og de stive hår suppleret af opspilede øjne og udspilede næsebor. Det er her! siger min søster, smiler stort til os og trækker nøglen ud af min mors hånd. Hun står bare, så låser min søster døren op. Værelset er pænt og hvidt, det er nøgent. Min mor smider sit tøj, så er hun også nøgen. Hun lægger sig under de hvide dyner og trækker vejret voldsomt. Så falder hun i søvn. Min søster kigger rundt. Samler en skål op, betragter den. Jeg tror, den er til is, siger hun. Jeg husker at lægge mærke til en isterningeautomat nede ad gangen. Lad os hente noget! siger hun. Vi følges ned til maskinen og fumler sammen med at få is ud. Så kommer en svensk dame forbi og får den til at virke, så er stunden ødelagt. Dumme dame. Vi sætter os op ad væggen og sutter på isen. Så begynder min søster at græde.

Vi sætter os ved poolen. Det er et mørkt rum den er i, mennesketomt. De har gjort meget ud af det med palmer og et boblebad og så selve bassinet, lysende blåt vand, syntetisk vingummi, dem der er formet som delfiner med skum på maven, sådan ser det ud. Og der hænger en haj i loftet, og væggene er lavet af store sten. Rigtig hyggestemning. Og Jaws. Vi har bikinier på og håndklæder om vores skuldre. Min søster har større bryster end mig, også fladere mave. Hun er pæn.
Tror du, mor tager med ind til Stockholm i morgen, siger hun. Jeg trækker på skuldrene, men ved, at det gør hun ikke. Hun er bare så skrøbelig, min lillesøster. Så i live. Hun vil så gerne.
Vi tager bare derind alene, ikke. Mor behøver ikke komme med. Det er alligevel hyggeligst, hvis det kun er os. Jeg skal nok give pomfritter, siger jeg til hende og prøver at smile. Hun smiler igen, oprigtigt, tror jeg. Så smider vi håndklæderne på tre og hopper i vandet, skriger fordi det er koldt. Vi kan stadig mærke det, fryd. Mangelfrit. Måske er vi bare børn endnu.

Da vi kommer op på værelset, går der en derinde. Jeg har svært ved at vurdere, om det er en mand eller en dame, hun kigger på os, tænker jeg, og går så ud fra, at det er en dame. Roomservice, siger hun. Jeg åbner minibaren og tager en cola ud til mig søster og mig. Det er altså helt vildt dyrt, siger hun.
Og hvad så? siger jeg. Det er da fair nok at forkæle sig selv lidt.
Roomservice arbejder ukoncentreret men at vande planterne og støve af i vinduerne. Jeg ved, det er på grund af mor. Og kan mærke, jeg bliver vred. Mandedamen kan godt mærke det også og trækker sig tilbage, tørrer lige den sidste stribe af med et tyndt viskestykke. Så får hun fart på, skynder sig hen mod døren. Jeg spænder ben for hende. En tynd stribe blod glider fra hendes hovedbund. Samme farve som Coca Cola, samme tykkelse som viskestykket. Jeg er magtfuld. Søster fælder tårer ned i den dyre sodavand. Jeg tænker på, om man kan smage tårerne for brusen. Jeg slår den ud af hånden på hende. Hun bider i en negl.

Nu går jeg i Stockholm. Søster ville ikke med, søster var for syg. Jeg har ikke sovet i 48 timer, og musikken er ved at tage til. Jeg danser på gaden nu, jeg er meget smuk og ung. En zombie. Tidsløs. Så køber jeg mig selv pomfritter, gnasker på dem og kigger ud over en flod, der ligner Seinen, som jeg husker den. Der er noget rensende over den, men jeg ved, hvor forurenet den er. Jeg ved ikke, om det gør mig dum. Eller bare meget beskidt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...