Night Time Hollow

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 nov. 2015
  • Opdateret: 5 nov. 2015
  • Status: Igang
Ha-Ha-Halloween, en novelle, jeg skrev i 5. klasse som et skoleprojekt. Tabte et væddemål til en ven, så nu skal jeg så lægge denne forfærdelige novelle ud. Håber I hygger jer med at læse den - for det gør jeg ikke!

4Likes
3Kommentarer
214Visninger
AA

2. Night Time Hollow / Ha-Ha-Halloween

~~Kom her børn, nu skal I høre historien om MD, Carlos og Nikolaj. Folk kunne ikke udtale MD’s rigtige navn, så han blev bare kaldt MD.
      Nåh, men det startede Halloween-aften, drengene var i gang med deres slik og ballade-runde, og de var på vej hen mod det klamme, gamle hus, hvor den klamme, gamle mand boede.
”Husk nu at spille sød, ellers giver han os intet,” huskede MD de andre på. ” Men han er jo fucking klam!” grinte Carlos og kiggede på Nikolaj. Nikolaj var en værre tøs! ” Men hvis han har en sæk, så løber jeg..!” Sagde Nikolaj med store øjne.
”Rolig nu, drenge. Vi løber bare, hvis der sker noget,” Sagde MD for at berolige drengene.
      Det var hr. Günnarsen, der boede i det klamme, gamle hus. Der gik rygter rundt i byen om, at der var hørt skrig nede fra søen ved hr. Günnarsens hus hver Halloween-nat…
”Men det er jo ham der fra nyhederne! Ham pædoen!” Sagde Nikolaj for, at få de andre til at ombestemme om at gå hen til hr. Günnarsen.
”Hvis det virkelig var ham, havde politiet nok fanget ham, ik’?” Snærrede Carlos og gav Nikolaj en lammer. Han tog sig til armen og så helt såret ud.
”Og hvis det var ham, havde du nok skræmt ham væk med dit fjæs, Niko,” MD og Carlos flækkede af grin. Nikolaj gav MD en lammer, men det så ikke ud til, at MD overhovedet kunne mærke det.
”Hold nu kæft, så sjovt var det heller ikke!” Nikolaj blev helt rød i hovedet. De to andre grinte færdig, og så fortsatte de ellers i stilhed.
      De kom tæt nok på til at kunne se huset. Der var helt mørkt i alle vinduerne.
”Ej, det er creepy, det her..” Nikolaj krøllede sig endnu mere sammen, hvilket gjorde hans Dracula kostume endnu mere realistisk. Drengene gik stille op på verandaen. De diskuterede kort hvem, der skulle banke på, men Carlos, som lige skulle spille ”badass”, meldte sig frivilligt. Han tog en dyb indånding og bankede rystende på. Intet svar. Han blev ved et par gange.
”Han er her jo ik’. Lad os skride.” MD vendte sig og gik ned fra verandaen og et par meter væk. Han vendte sig så om ig igen, da han ikke kunne høre Carlos og Nikolaj efter sig. ”Øhm, kommer I eller hva’?” Carlos gik ned til MD. ”Jeg har altså en mærkelig følelse om det her..” sagde Nikolaj og gik ned til de andre drenge, og de begyndte at gå.
      MD stoppede op ved den lille sø ved siden af huset. Han kiggede ned mod søen, og pegede derned. Drengene vendte sig og fulgte MD’s finger med øjnene. Noget lyste ved bredden af søen. Det lyste så skrapt, at man slet ikke kunne se hvad det var! MD vendte sig og gik målrettet mod den lysende ting.
”Ha’ fanden laver du, brow?” Carlos løb efter MD med Nikolaj lige i hælene. Han svarede ikke. ”Carlos! Det her ser altså ret farligt ud. Kan vi ikke godt gå? ” Nikolaj rev fat i Carlos arm. Carlos vendte sig, ”Vi skal da først have MD med, bruh!” skreg Carlos, rev sig fri og løb efter MD.
      MD var helt nede ved bredden. Han stod stille lidt, kiggede på den lysende genstand.
Carlos kom løbende hen til ham. Han stoppede op og betragtede genstanden. ”Et græskar? Seriøst, MD? Kom nu, mand, vi skrider!” Carlos vendte sig og var på ved væk, da MD tog fat i hans arm. ”Nej, mand, det er ikke hvilket som helst græskar. Kig godt på det.” MD gik helt hen til det, da Nikolaj kom gående hen til de andre. Han var helt krøllet sammen. Han havde taget sin Dracula maske op i panden. ”Ja, der er et hjerte på det, og hva’ så?” Snærrede Carlos og rynkede brynene. MD stak sin hånd frem og trykkede forsigtigt på hjertet på græskarret. Alt blev pludselig mørkt. ”Hva’ fanden?!” Skreg Carlos og hoppede til siden. Det tog tid før drengene kunne se i natmørket. Nikolaj sad krøllet helt sammen ved bredden, og vuggede sig selv. Der kom korte panikgrin blandet med gråd fra Nikolaj.
      De kiggede rundt. Der var helt stille – udover Nikolajs gråd. Søen lå stille, der var ikke en vind, der rørte på sig. Og lige midt i stilheden, hørte de en jammeren. De vendte alle tre hovedet mod lyden, som kom fra søen. Nikolaj stoppede kort med at græde før, han så begyndte at skrige. En krop lå ude i søen. En mandekrop. Kun ryggen og lidt af hovedet stak op over vandoverfladen. ”Shit!” Skreg Carlos. MD fandt hurtigt en lang kæp, som han kunne hive kroppen ind med. Kroppen var ikke længere ude, end at man let kunne skubbe den ind. ”Er-er han død?” Nikolaj havde store øjne. MD skubbede manden helt ind til bredden og trak ham op. ”What the…” sagde Carlos og kiggede på manden, som lå på maven på jorden foran dem. Mandens hoved var helt.. Orange? Han var skaldet udover en lille tot hår på toppen af hovedet. Carlos vendte kroppen om i en hurtig bevægelse. Mandens ansigt var nærmest skåret ud. ”Et græskar..” Sagde Nikolaj. I det samme skød manden sig op på benene, tog fat i Carlos’ arm og slyngede ham ned i søen. Intense skrig lød fra søen, mens Græskarmanden holdt hans hoved under det beskidte vand. Bobler piplede op af vandet i flere sekunder før, der pludselig var helt stille ved søen.
      Græskar manden stod helt stille lidt. Nikolaj sad med åben mund, men kunne ikke få en lyd ud. Ikke engang et tøseskrig. MD var også som lammet. Var Carlos lige død? Og ja, det var ham. Græskarmanden tog hånden op af vandet, men ingen Carlos kom med. Manden havde et lille hjerte på siden af kinden, det hjerte, MD havde trykket på for hvad der føltes som flere timer siden. Hans øjne var to, trekantede huller, hans næse en lille cirkel og hans mund var uhyggeligt stor. Det lyste ud af hullerne, han lignede bare et helt normalt halloween-græskar, dog bare med en krop.
      MD vendte sig hurtigt, og løb alt hvad han kunne. Han nåede ikke langt før Græskarmanden sprang på ham og begyndte at flå ham op. Nikolaj sad helt krøllet sammen, og græd stille. Han kunne kun høre lyden af kød, der blev flået fra hinanden. ”Det er mig næst..” Hviskede han stille til sig selv. Han kiggede kort rundt. ”Gemmested, gemmested..” Mumlede han panikslagen. En kæmpe rod fra et træ stak op over jorden. Hvis han gravede lidt, kunne an komme ned under den, og der ville Græskarmanden aldrig finde ham.
      MD skreg højt i baggrunden, mens hans ryg blev flået op. Nikolaj løb hen til træet, og begyndte, at grave ind under roden. Skrigene stoppede stille, og lidt efter, stoppede kradselydene også. Nikolaj skyndte sig ind over roden, da tunge skidt kom hen mod søen igen. Han kunne lige se Græskarmanden. Han stod og kiggede efter Nikolaj. Han gav hurtigt op på at finde ham, og løb væk.
Ingen har set Græskarmanden siden den aften…
Nåh, unger, nu skal i vist i seng. Sov godt…

Neeeej, hvor er det pinligt!
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...