Slutningen på alt (one shot)

dette er en stil jeg fik for i dansk håber i kan lide den

0Likes
0Kommentarer
46Visninger
AA

1. Slutningen på alt

Ginny gik med langsomme skridt til busstopstedet. Hun så ikke frem til at være i skole, endnu en dag med mobning både fysisk og psykisk. Hun nåede frem til busstopstedet, og ventede sammen de andre personer der skulle med bussen. Bussen ankom endelig og hun steg på den. Med bøjet hovedet fandt hun en plads, og så ud vinduet. Hvor ville hun ønske at komme væk herfra. Væk fra mobningen, lærerene der var ligeglade, forældrene der intet anede og selvmordstankerne. Hun ville væk fra det hele, til et sted hvor hun ikke var så anerledes. Ligesom i hendes drømme hvor hun var normal og ikke anerledes. Men så vågner hun og virkeligheden er ikke som drømme. Bussen stoppede ved stoppestedet nærmest skolen, hun steg af bussen og begav sig mod skolen. Ginny frygtede hvem hun ville møde, da hun ankom til skolen begav hun sig mod sin klasse. Ginny stod foran sit klasselokale, hun åbner døren og går indenfor. Hun skyndte sig over til sin plads. Og satte sig ned, klokken ringede og eleverne kom brasende ind. Søren, matematiklæren kom ind og lukkede døren efter sig, tag jeres bøger frem sagde han og begyndte at forklare hvad de skulle i dag. Ginny tog sin bøger frem, men kiggede ud ad vinduet. Hun farede sammen da en hånd slog ned på sit bord, hun så op på søren hvis hånd det var der slog ned på hendes bord. Ginny, hører du efter spurgte han, Ginny ville svare nej, men tænkte det ikke nok ville være det klogeste at gøre. J-ja svarede hun og så ned i bordet. Hvad sagde jeg så lige før sagde Søren, Ginny blev ved med at se ned i bordet, d-det ved jeg i-ikke svarede hun. De andre begyndte at grine, hun kunne høre Monique hviskede meget højt, sikke en taber. Hvilket de andre syntes var meget sjovt, selvfølgelig at hvad Monique gør, er acceptabelt. Hun er den populæreste pige i hele årgangen, og hun hadede Ginny siden børnehaveklassen. Søren bedte de andre om at tie stille og gik videre med undervisningen, selvfølgelig uden at skælde Monique ud, alle lærere elsker hende jo. Hvis de bare kunne hvilken djævel hun kunne være, klokken ringede og Ginny pakkede sin ting sammen. Det er frikvarter, hun gik ud i skolegården og stod i et af hjørnerne. Hun så at Monique var på vej mod hende og frygtede hvad der nu skulle ske, Felix og Kasper var med hende. Nå nå nå hvad har vi her sagde Monique, da hun nåede Ginny. H-hej M-Monique svarede Ginny stammende, sagde jeg ikke du skulle dø sagde Monique og skubbede Ginny så hun faldt hårdt på asfalten. Du burde dø ingen kommer til at savne dig alligevel, fede unge tab dig lige lidt ikke at det ville gøre dig pænere, det ville bare gøre dig lidt mere tålelig at se på. Sagde Felix snerrende, men der var noget i hans øjne hun ikke helt kunne tyde. Monique sparkede hende en sidste gang før de gik videre, ordene sad fast i Ginny hjerne. Hun rejste sig op og gik mod klasseværelset. Resten af skoledagen gik langsomt, og da klokken ringede skyndte hun sig ud til bussen før Monique og de andre kunne få fat i hende. Hun satte sig ind i bussen, gennem busturen havde hun det som om at nogen kiggede på hende. Hun steg ud af bussen uvidende at nogen fulgte efter hende, hun mærkede en hånd på sin skulder og vente sig om. Det var Felix der havde sin hånd på hendes skulder, hun så på ham med frygt i sin øjne. Undskyld sagde han, Ginny forstod ikke hvad han mente. Undskyld for hvad spurgte hun, for alt jeg mobbede dig fordi jeg kunne lide dig rigtig meget endda svarede Felix. Ginny var målløs, hvordan kunne Felix lide hende. Hun havde altid troet han kunne lide Monique, som alle drenge i deres årgang, men hende. Ginny Johansen den nørdede med det grimme hår, og de grønne øjne der var for store til hendes ansigt. Nej, dette var bare en joke for gør hende mere til grin. Gå væk, jeg hader dig, gå af helvedes til efter alt hvad i har gjort synker i, du så lavt i er værre end jeg troede sagde hun og vendte sig for at gå væk, men Felix tog fat i hendes arm for at stoppe hende. Jeg beder dig bare lyt til mig, et minut. Hun vendte sig om og gjorde noget som chokerede både hende og Felix, hun stak ham en lussing. Felix så på hende med sårede øjne og Ginny vendte sig om og løb alt hvad hun kunne hjem, hun låste hoveddøren op og skyndte sig ind, hun låste døren igen og lænede mod døren og prøvede at få vejret igen. Hendes forældre var ikke hjemme som altid, hun gik mod sit værelse. Ginny lagde sig på sin seng med skoene, jakken, vanter og huen på. Det var øjeblikke som disse hun ønskede at kunne komme væk herfra, så hun besluttede at det hele skulle slutte nu. Ginny tog overtøjet af og gik ned mod baghaven, det var januar og det havde sneet natten før så koldt var vejret. Ginny bemærkede næsten ikke kulden, hun lagde sig i sneen og så op på himlen. Hun tænkte på at hvad der var sket de sidste par år både gode og dårlige minder, og på Monique, Kasper og Felix. Hun tænkte at, nu ville det hele slutte ingen smerte mere, ingen kunne gøre hende ondt nu. Hun ville få fred, endelig fred. Farvel hviskede hun inden mørket sluttede sig om hende. Farvel….

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...