BFB 2: Best Boyfriend | Harry Styles

Der er gået halv andet år, hvilket vil sige, at Daisy og Niall har fået sig en lille pige ved navn Amy. Freya og Daisy var begyndt i 3.g sammen, men Daisy vælger at droppe ud og blive en mor, der er der 100% for lille Amy. Freya er helt ulykkelig og Harry tilbyder, at hun kan flytte ind hos ham og Louis i London, så hun må skifte gymnasium. Freya har det fint med at bo hos Harry og Louis, men hvad med hendes mor? Hendes liv er blevet ændret, efter der er kommet en fyr ind i hendes liv. Daisy og Harrys forældre begynder også at få en masse problemer, de er begge to jo arbejdsnarkomaner, kan de finde tiden til hinanden? Mens alt det kører på, kommer der nogle ukontrolleret følelser frem, som Louis aldrig har kendt til. Louis ved det er forkert, men han kan ikke gøre for det. | 2'eren til best friends brother - læs den først |

133Likes
200Kommentarer
77259Visninger
AA

9. 8 - ”Mor jeg er nitten år, jeg fylder tyve lige om lidt”

Freyas synsvinkel

Jeg sad og kiggede på ham, mens ham og min mor sad og kiggede forelsket på hinanden. Jeg vidste ikke, om han kunne mærke mit blik, for han kiggede slet ikke på mig, efter vi havde sat os til at spise. Han sagde ikke så meget til mig, men det var da også klart, når jeg kendte ham som jeg gjorde. Han var gift, han havde to børn og han havde en utrolig sød og charmerende barnebarn, og så havde han en lækker søn, om jeg var alt forelsket i. Martin Styles. Han sad over for mig og var forelsket i min mor, mens han havde en kone derhjemme.

”Kan I lide maden?” spurgte min mor og så på mig. Jeg nikkede lidt, hvorefter hun kiggede på Martin, som også nikkede med munden fuld af mad, hvorefter han svarede hende, da han fik sunket sin mad.

”Det smager utrolig godt og det er en god rødvin” sagde han og tog fat i sin glas og tog en tår. ”Hvordan går det så med dig Freya?” spurgte han og så på mig med et smil.

”Godt” sagde jeg nikkende og smilende. Jeg skar noget kylling og puttede det i munden. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg gøre, eller hvordan jeg skulle opføre mig, når jeg vidste, at Anne sad derhjemme sammen med Harry.

”Undskyld mig, men jeg skal lige på toilet” sagde hun og rejste sig op. Vi nikkede begge to og så hende gå hen mod badeværelsesdøren. Vi sagde ingenting til hinanden, og vi kiggede heller ikke på hinanden, før hun fik lukket døren og låst den, fik vi øjenkontakt med det samme.

”Hvordan kan det være du er her sammen med min mor? Du har Anne og hun elsker dig, og hvad med dine børn og dit lille barnebarn. Daisy har altså på fornemmelsen, at du er utro, men det kan jeg jo så se, at du jo så er, hvilket ikke er…-” Han afbrød mig.

”Freya hør” sagde han og lagde sit bestik fra sig på sin tallerken. ”Jeg er i gang med et gennemgå en aftale med en advokat, fordi jeg ikke føler det samme for Anne mere. Din mor er noget helt specielt og jeg kan virkelig godt lide hende” fortalte han mig, hvilket fik mig til at se uforstående på ham.

”Eftersom Anne ikke ved det, så er du jo hende utro, ved du lige, hvor ked af det hun bliver, når hun finder ud af det…-” Han afbrød mig endnu engang.

”Jeg skal lige have aftalen helt færdig med min advokat, men nu ved det du det. Jeg ser det ikke som utro, da jeg faktisk vil skilles. Vi arbejder hele tiden, så vi ser næsten aldrig hinanden, og med Ella er det noget helt andet, for hun tager ikke arbejdet med hjem, som jeg kan finde på. Harry og Daisy ved det ikke endnu, men jeg skal nok fortælle dem det”

”Hvad så med Harry og jeg? Vi er jo kærester, men nu vil vi blive halvsøskende, nu når I bliver kærester, det går jo ikke. Vi slår ikke op, bare fordi I begynder at være sammen, så ved du det.” sagde jeg og kiggede seriøst på ham, inden jeg stille kiggede hen på badeværelsesdøren for at se, om min mor var på vej, hvilket hun heldigvis ikke var. Jeg var sikker på, at hun ville flippe ud, hvis hun vidste, at han stadig havde Anne, medmindre hun allerede vidste det.

”Det behøver I heller ikke” sagde han så.

”Ved min mor det?” udbrød jeg næsten.

”Ja, hun ved godt, at jeg er ved at blive skilt. Hun ved også godt, at jeg stadig bor hos hende, men det er fordi, vi ikke helt ved, om jeg skal flytte ind her, eller om vi skal finde et andet hus eller måske en lejlighed” sagde han, hvilket kun fik mig til at nikke. Jeg lagde mit bestik, som jeg havde siddet med i hænderne under hele samtalen. Jeg tog fat i mit glas, så jeg kunne tage noget af min verdi med jordbærsmag. Som Martin skulle til at åbne munden, blev døren åbnet ud til badeværelset.

”Jeg kom lige i tanke om noget” sagde min mor og satte sig ned på stolen. Vi kiggede begge to nysgerrigt på hende, for man kunne aldrig vide, hvad hun ville sige, der lignede vi lidt hinanden. Man vidste aldrig, hvad der ville komme ud af vores mund. ”Eftersom du hedder Styles til efternavn, så kender du vel Freyas kæreste?” spurgte hun og kiggede på Martin, hvorefter de begge kiggede på mig.

”Ja, det gør jeg” sagde han. ”Du husker måske, at jeg sagde, at jeg havde både en søn og datter?” Min mor nikkede. ”Harry er min søn og Daisy er så min datter, altså Freyas veninde, så Freya og jeg kender faktisk hinanden lidt” fortalte han så.

”Så du er min svigersøns far?” Jeg blev helt overrasket over hendes ord. Hun havde aldrig omtalt Harry, som sin svigersøn, når jeg var i nærheden. I starten var det som om, hun slet ikke kunne lide ham, fordi han var en dreng, så jeg blev faktisk helt glad for den måde, hun sagde det på. Jeg smilede sikkert stort og dumt.

”Det kan jeg vidst ikke løbe fra” sagde han og lagde sin hånd oven på min mors. Jeg havde aldrig set min mor forelsket, så det gjorde mig faktisk glad, at hun havde det sådan. Selvom hun var min mor, så kendte jeg hende ikke så godt, som andre kendte deres mødre, vi havde jo ikke være så tætte, det var først nu, vi var begyndt at snakke som normale mennesker til hinanden.

”Nå, men så er det på plads, så kan vi spise videre” sagde hun og tog stille sin hånd til sig. Jeg smilede for mig selv, og tog fat i mit bestik, så jeg kunne begynde at spise det mad, der faktisk smagte utrolig godt. ”Hvor længe bliver I begge to?” spurgte hun så og kiggede på mig.

”Jeg ved det ikke, jeg skal bare ringe til Harry, så henter han mig” fortalte jeg. De nikkede begge to, hvorefter min mor kiggede på Martin.

”Hvad med dig?”

”Så længe du kan holde mig ud” sagde han med et grin, hvilket fik min mor til at grine med.

”Du må blive så længe du har lyst” sagde hun, inden hun lagde sit bestik og tog fat i sit glas, hvor der stadig var rødvin i. ”Lad os skåle” sagde hun og holdte glasset lidt ud fra sig.

”Lad mig så lige hælde noget mere op til mig” sagde jeg og tog fat i flasken med verdi og hældte noget op i mit glas. ”Sådan” sagde jeg, mens jeg fik hældt noget op i glasset. ”Hvad skåler vi for?” spurgte jeg, da jeg havde sat flasken og tog fat i mit glas.

”Lad os skåle for, at det blev en succesfuld aften med, at I mødte hinanden og at det bliver en god aften. Jeg håber, I bliver efter maden, så vi kan spille et spil og rigtig julehygge, nu når det jo er december og det er meget længe siden, jeg har hygget mig sådan en december aften” sagde hun og vores glas klingede mod hinanden, mens vi sagde skål i munden på hinanden.

”Jeg må sige” kom det fra Martin, som han satte sit glas igen. ”Jeg havde været lidt bange for, at du måske ville hade mig, fordi jeg nu er sammen med din mor. Jeg vidste jo ikke, at det var dig Freya, men jeg var bange for, at din datter ikke kunne lide mig” sagde han, hvilket blot fik mig til at grine lidt sammen med min mor. Jeg ville nok aldrig hade en person, som havde ændret min mor til det bedre.

”Nu er du fjollet” grinede min mor.

**

Vi sad nu alle inde i stuen rundt om vores lille sofa bord. Min mor havde spurgt, om vi ville være med til at spille trivial persuit og selvfølgelig ville jeg det, jeg vidste bare ikke, at vi havde det spile, indtil det viste sig, hun ville det med Disney. Jeg har aldrig kunnet fordrage Disney, jeg havde ikke set en eneste Disney film. Der var måske nogle enkelte, jeg kunne svare på, men det var 2 ud af 100.

”Det er din tur Freya” sagde Martin og gav mig terningerne. Jeg kastede dem og slog en fire og en tre, hvilket gav syv. Jeg rykkede syv og kom hen på et felt, hvor jeg kunne få en ost. Min mor tog et kort og kiggede på mig.

”Denne her er svær” sagde hun.

”Mor du kunne også bare lade vær med at læse det op og så kaste terningerne, for vi ved, at jeg allerede får svaret forkert på den. Jeg kan ikke finde ud af de her Disney spørgsmål, du ved, jeg ikke kan finde ud af Disney” sagde jeg måske på en lidt sur måde, hvilket ikke var meningen, men jeg kunne ikke finde ud af det.

”Hør nu på din mor, vi skal nok give dig valgmuligheder” sagde Martin. ”Du kender vel Lady og Vagabonden?” spurgte han, hvilket fik mig til at rynke panden og rystede derefter på hovedet. Hvem lavede en Disney film med en vagabond? ”Det er den med hundene? Lady er en hund og vagabonden er en hund?” Jeg rystede stadig på hovedet.

”Hvilken ret spiste Lady og Vagabonden på restauranten?” læste min mor op.

”Jeg ved det ikke, hundemad?” sukkede jeg.

”Jeg finder nogle valgmuligheder til dig, Freya” sagde Martin så og tænkte sig om. ”A) Kylling. B) Spaghetti og kødsovs. C) uhm, pizza?” Jeg kiggede forvirret på ham, men han smilte blot. Det var da ikke noget, man serverede for hunde. De spiste da hundemad, eller var jeg helt på bar bund? Jeg udelukkede med det samme, at det ikke var pizza, på den måde han tøvede på og det lyder underligt at give dem kylling.

”Uhm, b” svarede jeg og tog mit glas med verdi i og tog en tår.

”Det var rigtigt” sagde min mor og rakte mig en ost. Det jeg lige havde fået i munden, spyttede jeg ud igen. Havde jeg seriøst ret? Jeg var helt overvældet, jeg har aldrig nogensinde fået en ost i dette spil, så det var stort af mig, at jeg havde fået en ost nu. Jeg var glad og intet kunne ødelægge min glæde.

”Hell yeah! Jeg var sikker på, at jeg døde der, for jeg kan virkelig ikke noget omkring Disney, men når man bruger udelukkelsesmetoden, går det vel sådan okay godt, eller noget. Det er min allerførste ost nogensinde” jeg kunne ikke udtrykke min glæde, hvilket de kunne se, for de grinede begge to af mig. Jeg satte mit glas fra mig og tog min telefon og skrev til Harry.

Freya: Jeg har fået min første ost i trivial persuit Disney nogensinde!! Jeg vidste ikke, jeg var blevet så god til det x

Harry: Har du drukket min skat? x

Freya: Ja, men jeg har fået min første ost, vær lige lidt stolt af din ellers så fantastiske kæreste! x

Harry: Det er jeg da også. Tillykke x

Freya: Hygger du dig hos din mor? x

”Skriver du med Harry?” spurgte min mor mig så om. Jeg lagde min telefon igen og kiggede på hende, mens jeg kiggede. Det var blevet Martins tur, som slog terningerne, rykkede det antal felter, fik et spørgsmål og svarede selvfølgelig rigtig, så han måtte slå endnu engang.

”Jeg fortalte ham lige, at jeg har fået en ost” jeg sagde det helt stolt, for det var ret stort af mig. Det blev min tur, men jeg var så uheldig, at jeg svarede forkert. Jeg kunne ikke få en ost, men jeg var glad for, at min tur var overstået.

Harry: Det gør jeg, men min far er til møde over middag x

Freya: Du må ikke sige det her til din mor, for så vil hun flippe ud, men han er ikke til møde. Han er faktisk her, hos mig, han er sammen med min mor og de er virkelig forelsket. I starten var det sødt, men nu er det blevet ret klamt, vi kan snakke om det senere x

Harry: Er den idiot utro?!!

Freya: Shhh x

Freya: Han har planer om at ville skilles, men hvornår skal vi hjem? Tror min mor gerne vil have mig til at overnatte, men jeg vil ikke være her natten over x

Harry: Skal jeg komme forbi om ti minutters tid? x

Freya: Ja! x

Harry: Skal jeg komme ind og hente dig eller skal jeg sende en sms fra bilen af, når jeg er der? x

Freya: Bare ring på vores dør x

”Jeg bliver hentet af Harry om ti minutters tid” sagde jeg og kiggede på klokken, som var ved at være ni. Det var ikke sent, men når det tog 45 minutter at komme tilbage til London, ville det hurtigt blive sent.

”Troede måske du blev natten over?” sagde min mor og hældte noget mere rødvin op i hendes og Martins glas. Jeg rystede på hovedet.

”Nej, jeg nåede slet ikke at komme hjem i går. Jeg tog forbi Daisy og Niall og jeg nåede aldrig hjem, så Harry kom og hentede mig der tidligere” fortalte jeg, og det så ud til, at hun forstod det.

”Det tager jo også tid at komme til London” sagde Martin, hvilket fik min mor til at huske, at jeg jo var flyttet.

”Det er rigtigt!” udbrød hun. ”Jeg havde lige glemt et øjeblik, at du var flyttet hjemmefra. Det er ret underligt at tænke på, at min eneste datter allerede er flyttet hjemmefra”

”Mor jeg er nitten år, jeg fylder tyve lige om lidt” sagde jeg, hvilket fik mig til at tænke. Tænk, at jeg var ved at blive en rigtig voksen. Jeg skal tage mine egne beslutninger og jeg skal til at lave mig en familie, eller jeg skal lige have en uddannelse måske.

”Det er rigtigt, tænk på mig. Daisy har allerede en lille datter på snart to, der er urealistisk” vi sad og snakkede om lille Amy, hvor min mor sikkert følte sig lidt udenfor, men der gik heller ikke så lang tid, før der blev ringet på døren. Jeg rejste mig og sagde farvel til dem, hvorefter jeg fik jakke og sko på, hvor jeg gik ud til Harry, som ville køre os begge to hjem til vores lejlighed i London, hvor Louis også ville befinde sig. Desværre. Ej, jeg havde intet i mod ham, jeg var bare blevet lidt træt, ikke andet.  

_________________________

Der har været nogle, der havde gættet på Harry og Daisys far - og i havde ret! Hahaha. 

Jeg håber I stadig kan lide den :)  

JEG HAR FÅET BILLETTER TIL LITTLE MIX KONCERT I JUNI! Er der andre der allerede har fået billetter, eller venter I til i morgen? Jeg vil gerne vide, hvem der skal derhen, det bliver så vildt! Ih, jeg glæder mig! 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...