BFB 2: Best Boyfriend | Harry Styles

Der er gået halv andet år, hvilket vil sige, at Daisy og Niall har fået sig en lille pige ved navn Amy. Freya og Daisy var begyndt i 3.g sammen, men Daisy vælger at droppe ud og blive en mor, der er der 100% for lille Amy. Freya er helt ulykkelig og Harry tilbyder, at hun kan flytte ind hos ham og Louis i London, så hun må skifte gymnasium. Freya har det fint med at bo hos Harry og Louis, men hvad med hendes mor? Hendes liv er blevet ændret, efter der er kommet en fyr ind i hendes liv. Daisy og Harrys forældre begynder også at få en masse problemer, de er begge to jo arbejdsnarkomaner, kan de finde tiden til hinanden? Mens alt det kører på, kommer der nogle ukontrolleret følelser frem, som Louis aldrig har kendt til. Louis ved det er forkert, men han kan ikke gøre for det. | 2'eren til best friends brother - læs den først |

133Likes
200Kommentarer
77207Visninger
AA

7. 6 - ”Han har ret babe, du kan få mig til alt”

Freyas synsvinkel

”Bare du ikke har mange ting, for så meget plads har vi heller ikke” sagde Louis og skubbede til mig, mens jeg prøvede på at bærer en tung taske. Jeg vaklede et par skridt, hvilket han begyndte at grine af.

”Slap dog lige lidt af” mumlede jeg og satte tasken på gulvet. Det var egentlig kun tøj og makeup, der var i tasken, og det var ikke fordi, jeg havde vildt meget makeup, men tasken var ret tung.

”Hvad har du lige i tasken?”

”Tøj” sagde jeg og kiggede bag mig, hvor Harry bærer en kurv med nogle af mine ting. Hvor der lå nogle billeder, nogle film, måske en enkelt bog og nogle små ting. Harry havde jo en seng, jeg kunne sove i, så min egen lod jeg stå hos min mor.

”Så mange ting har hun faktisk ikke” sagde Harry så og satte kurven på bordet, hvorefter han tog sin jakke af og hængte den over en af stolene. Jeg skulle nok føle mig velkommen her, men det gjorde jeg allerede.

”Jamen så velkommen hjem” sagde Louis sarkastisk og bukkede, hvilket gjorde til, at jeg slog ham i hovedet og tog fat i min taske igen for at bærer den ind på Harrys, og nu mit, værelse, men Louis skubbede mig hårdt, hvilket gjorde til, at jeg væltede.

”Ja, det sker, når du slår mig” grinede Louis. Jeg lå lige så lang, jeg var og blot kiggede irritereret på Louis. Det kunne godt være, at jeg havde slået ham, men så hårdt var det jo ikke.

”Så hårdt var det ikke, at du skulle skubbe til mig, så jeg kunne falde, så jeg slog mig. Jeg flyttede ikke ind, for at jeg kunne ligge her og se godt ud på gulvet, og det burde du vide, lige så godt som jeg. Jeg ser dog alligevel altid godt ud, så det gør heller ikke så meget, men jeg har bare ikke lyst til at ligge her alt…-” Han afbrød mig for at snakke til Harry i stedet for mig.

”Nå Harry, hvordan kan det være, at hun skal ligge der? I skal bare love mig, at I ikke knalder over alt i lejligheden” jeg så på ham med en rynket panden. Som om jeg ville knalde Harry over alt i lejligheden. Hvis Louis havde en god seng, kunne det være en mulighed? Okay, så ond var jeg ikke.

”Rolig nu Lou” grinede Harry blot. Jeg kunne læse hans tanker. Han ville heller ikke selv knalde mig over alt i denne her lejlighed, selv hvis vi havde vores egen lejlighed, bare Harry og jeg, så ville vi ikke gøre det over det hele. Kun i sengen. Basta bum.

”Er der ikke nogen der hjælper mig op her fra, eller skal jeg bare blive liggende her? Jeg ligger ikke så godt, og jeg var ondt nu på grund af dig, men altså, jeg ser jo godt mens…-”

”Harry hjælp din hjælpeløse kæreste op, inden hun bliver ved med at snakke om, at hun ser godt ud, for det gør hun ikke og har aldrig gjort det” sagde han og gik hen og klappede ham på skulderen, hvorefter han gik hen til køkkenbordet, hvor han begyndte at lave en toust til ham selv. Harry grinede blot, men kom alligevel hen og hjalp mig op, og da jeg kom op på mine ben, gav jeg ham et hurtigt kys på munden, hvorefter jeg tog godt fat om tasken igen og gik ind på vores soveværelse.

Jeg satte tasken på sengen og kiggede hen på hans klædeskab, som jeg åbnede og så, at han havde gjort plads på nogle af hylderne til mig. Hvad havde jeg gjort, for at få sådan en fantastisk kæreste? Jeg havde virkelig ingenting gjort, ud over at tabe min mad ud af munden, hvilket fik mig til at tænke tilbage på dengang, hvor Harry og jeg var ude at spise pizza, mens Daisy var sammen med Niall. Daisy var sur på mig, men vi fik alligevel hende overtalt til at vi spiste sammen, senere syntes han det var charmerende, at jeg faktisk tabte min mad, fordi det ikke var med vilje. Senere kyssede vi hans seng. Jeg husker det tydeligt.

”Hvad så babe?” lød Harrys stemme, hvorefter han kom hen til mig og klappede mig i røven.

”Du har gjort plads til mit tøj” sagde jeg, mens jeg kiggede på de hylder, han havde ryddet til mit tøj. ”Det er sødt gjort”

”Jeg kan ikke leve med, at dit tøj skulle ligge over alt på gulvet og i sengen” han lagde sine arme om mig bagfra. ”Kom med ud og ryd op senere” han trak mig med ud i stuen, hvorefter han trak mig helt med ud i køkkenet, hvor Louis sad og spiste.

”Nå, var hun allerede ved at gå i seng?” spurgte Louis med hele munden fuld af mad. Jeg rystede på hovedet og skulle til at slå ham i baghovedet, men Harry havde allerede set det komme, så han tog fat i min hånd, hvilket fik mig til at se på ham og han rystede på hovedet.

”Kan jeg få dig til en ting Harry?” spurgte jeg sødt og sendte ham et sødt lille smil. Han nikkede og trak mig ind til ham. ”Det er nemlig fordi…-” Louis afbrød mig, hvilket jeg sukkede dybt af.

”Du kan få ham til alt og det ved du godt. Du kan få ham til at tørre din røv, hvis det er det, du vil have”

”Orh, hold dog din kæft Louis”

”Han har ret babe, du kan få mig til alt” han sendte mig et smil, så jeg pressede mine læber mod hans. Der gik ikke længe, før Harry havde placeret sine hænder på min røv og tog fat i den, hvilket fik mig til at smile. Jeg var virkelig glad for, at jeg måtte bo her. Jeg ville være sammen med Harry hver eneste dag, og jeg kunne mærke hans bløde læber mod mine hver morgen og aften, det kunne jeg godt vende mig til.

”Kan du køre mig hjem til min mor? Hun skrev jo til mig, da vi kom i bilen. Der var noget, hun gerne vil snakke med mig om, og jeg håber næsten, det er om den nye fyr. Jeg håber hun fortæller mig en hel masse, men hvis det bliver råb…-” Han afbrød mig, ved at lægge sine læber mod mine.

”Jeg skal nok køre dig, men så må du tage bussen hjem” Jeg nikkede og gav ham et hurtigt og enkelt kys, inden jeg trak mig væk fra ham.

”Så skal der også været pyntet op, når jeg kommer tilbage” sagde jeg en smule alvorligt, mens jeg pegede skiftevis på drengene. Vi var allerede i december, og de havde ikke en eneste nisse eller juleting fremme. Det var slet ikke acceptabelt, når det var december, så skulle der pyntet os til jul.

**

”Du skal altså snart møde ham” sagde min mor, inden hun tog en tår af hendes kaffe. Jeg nikkede stille, for jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Det var mange år siden, jeg havde set min mor så rolig, som hun var i dag. Hun farede ikke rundt, hun råbte ikke af mig, hun var faktisk hjemme for en gangs skyld.

”Hvem er han så?” spurgte jeg. Jeg var da lidt nysgerrig og ville gerne vide, hvem der havde ændret min mor. Hun var ikke ændret på en dårlig måde, tværtimod, hun var blevet ændret til det positive.

”Jeg vil ikke fortælle så meget om ham. Han får mig i hvert fald til at føle noget, jeg ikke har følt i mange år. Han er nogle år yngre end mig, men det er ikke alderen, man skal vurdere på, men han er helt fantastisk” fortalte hun næsten helt drømmene. Jeg fniste inden, jeg drak mit vand, for det var ikke normalt for mig at høre min mor snakke sådan om en anden person.

”Der er noget, der har plaget mig i lang tid” sagde jeg så uden at tænke over det. Jeg ville gerne have svar, og det var måske ikke noget, jeg sådan gik og snakkede med Daisy eller Harry om, jeg holdte det gerne for mig selv, men eftersom min mor havde ændret sig, kunne det være, hun ville give mig nogle svar, som jeg måske havde manglet.

”Kom med det” sagde hun. Jeg tog en indånding, mens jeg nervøst pillede ved glasset. Hvordan skulle jeg formulere mig, og hvordan ville hun tage det.

”Nu er jeg vokset op med kun dig ved min side. Jeg har ikke haft andre fra familien, men jeg vil egentlig gerne vide noget om mig far. Hvordan er han, hvem er han og den slags. Jeg går ikke og snakker om ham eller tænker så meget over det, men jeg vil vidst bare gerne vide det, for det er lig…-” hun afbrød mig ved at bryde ud i en latter. En latter som jeg ikke havde hørt i mange år.

”Du minder meget om din far” sagde hun, hvilket endelig fik mig til at kigge på hende, mens jeg smilede lidt. Mindede jeg seriøst om min far? ”Du ligner ham lidt, og du snakker lige så meget som, han gjorde. Du har de samme blå øjne, som ham og du laver sikkert også en grynt, når du griner for meget, har jeg ret?” Jeg nikkede og smilede blot endnu mere.

”Hvem er han?” spurgte jeg stille og nervøst om.

”Tilbage da jeg gik i gymnasiet, var han min bedste ven. Vi lavede alt sammen, og folk troede virkelig at vi var kærester, men det var vi slet ikke. Vi flyttede sammen, og jeg begyndte at få små følelser for ham. Vi havde holdt indflytterfest, sådan en rigtig stor fest, hvor alle vores venner blev inviteret og vi blev så fulde, at vi havde gik i seng sammen. Vi vågende næste dag på sofaen sammen. Jeg gik i panik, men fik mig ned igen, og derefter blev jeg helt rolig igen. Han var så god til at få mig ned, når jeg var oppe at køre, men altså, så rejste han til London nogle dage, han kom tilbage nogle dage og rejste derefter igen til London. Der gik flere og flere dages mellemrum, hvor vi slet ikke havde kontakt, og til sidst havde vi slet ikke kontakt mere og senere fandt jeg ud af, at jeg var blevet gravid med dig.” sagde hun og kiggede på mig med et smil.

”Hvor er han så nu?” hun sukkede og kiggede let forvirrende rundt. Som om hun skjulte noget for mig. ”Mor fortæl mig det! Jeg vil vide det” jeg sagde det hårdt. Nu havde hun endelig fortalt mig noget om min far, og jeg ville ikke stoppe.

”Han…-” Jeg afbrød ham.

”Var han grunden til at vi flyttede fra Milton Keynes?” Hun nikkede og kiggede igen på mig.

”Jeg hørte, at han var flyttet tilbage til byen. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle gøre. Du ved, hvor lille byen er, og der ville ikke gå længe, så ville vi have mødt hinanden og jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal opfører mig overfor ham, hvis jeg mødte ham. En dag så jeg ham, men han så ikke mig, og det var der, jeg besluttede, at vi skulle flytte hertil” sagde hun. Jeg nikkede og måtte lige tygge på det, hun havde sagt. Hun flyttede, fordi min far var kommet tilbage til byen. Det var den eneste grund.

”Men ved han…-?” mere nåede jeg ikke at sige, inde hun rystede på hovedet.

”Han ved ikke, at du er hans datter. Han ved slet ikke, at jeg har fået dig og da slet ikke med ham. Det ville jeg slet ikke kunne fortælle ham. Jeg har ikke set eller snakket med ham næsten 20 år, og det første ville være, at han havde en datter, det ville jeg ikke kunne” sagde hun og kiggede ned på hendes hænder, som stadig lå om hendes kaffekrus. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle sige. Ville jeg opsøge ham? Nu havde jeg fået nogle svar, om hvem han var, men ville jeg have modet til at besøge ham, det vidste jeg ikke.

”Men det skal vi heller ikke snakke om nu” sagde hun og sendte mig et smil, mens hun kiggede på mig igen. Jeg sendte et smil tilbage, og skulle til at åbne munden for at sige noget, men hun kom mig i forkøbet. ”Lad os snakke om dig, du er jo flyttet ind hos din kæreste” sagde hun med et større smil, hvilket blot fik mig til at smile endnu større, for hver gang nogle nævnte Harry, så blev jeg så glad. Jeg var så glad for ham.

”Ja” sagde jeg blot. ”Altså Louis bor der også, som er vores ven” fortalte jeg, hvilket blot fik hende til at nikke. Jeg snakkede videre om, Harry og mit forhold, hvordan vi blev kærester, og så ville hun også lige vide, hvordan jeg føler omkring ham. Jeg havde ikke noget i mod at fortælle det hende, for det betyder jo bare, at hun var begyndt at bekymre sig om mig, eller også ville hun bare vide, hvad der sket i mit liv. Jeg var ikke sikker, men jeg kunne godt lide at fortælle min mor omkring mine følelser, og hvordan jeg havde det. Jeg elskede ham.

Det var gået et par timer, hvor vi bare snakkede sammen og det var virkelig hyggeligt. Jeg kunne virkelig godt lide at bruge tid sammen med min mor, jeg vidste jo slet ikke, at det kunne være så hyggeligt bare sidde og snakke med sin mor. Jeg var taget hjem til Daisy, fordi hun skulle vide, hvad der var sket, hvad jeg havde fået at vide. Hun var trods alt min bedste veninde og hun burde vide det. Så jeg havde taget bussen fra Croydon til London, hvor jeg valgte at tage forbi Daisy og Niall, inden jeg tog helt hjem.

**

”Jeg er altså sikker på, at en af mine forældre er utro, eller også er deres forhold ved at stå i stykker. Der sker ingenting derhjemme hos dem, og da jeg var hos dem tidligere, der skændtes de. Det var ikke bare sådan et lille skænderi, det var, hvor de råbte af hinanden og jeg var så tæt på at bryde sammen” sagde Daisy. Mine øjne var på hende, selvom de havde en tildens til at ryge hen på Amy, som lå og sov på Niall.

”Hvorfor spørger du dem ikke bare ligeud, om der er knas på kærlighedsstigen?” spurgte jeg. Jeg vidste, det lød dumt, men jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle sige, eftersom jeg aldrig kendte til at have to forældre. Jeg havde først fået at vide i dag, hvem min far var. Hun ville ikke engang give mig hans navn, hvilket jeg ikke var så glad for, men jeg fik et billede af ham. Dog var min mor på, men de lå begge to på noget græs og de havde selv taget billedet.

”Du lyder ikke særlig interesseret, så undskyld jeg fortæller dig det” mumlede hun fornærmet, og hun skulle til at rejse sig op, men jeg nåede at tage fat i hendes håndled og fik hende trukket ned i sofaen igen.

”Undskyld, men det er fordi, jeg har noget vigtigt at fortælle dig” sagde jeg og tog billedet op af min lomme og gav det til hende. Hun sukkede og så et kort øjeblik hen på Niall, som bare sad og kiggede ned i sin mobil, mens Amy stadig sov.

”Hvem er det?” spurgte hun så, da hun fik foldet det ud og kiggede lidt på det.

”Det er min mor og far” sagde jeg sikkert med et største smil på læberne. Daisy kiggede op på mig med et spørgende udtryk i ansigtet. ”Jeg var hjemme hos min mor i dag, og hun fortalte mig lidt om ham. Jeg minder åbenbart meget om ham. Jeg har hans øjne, jeg snakker lige så meget som ham og vi grynter begge to, når vi griner for meget så…-” Niall afbrød mig.

”Grynter du?” grinede han, hvilket fik rykket på Amy, så hun sagde nogle små lyde, så hun vågnede. ”Bare læg dig igen min skat” sagde han og lagde en hånd på hendes hoved, men hun rystede på hovedet. Hun drejede det og så mig, hvilket gjorde til, at hun smilede over hele hendes nuttede ansigt.

”Aya!” Hun kom ned fra Niall og kom løbene hen til mig, så hurtigt som hendes bitte små ben kunne bære.

”Hej Amy” sagde jeg og tog hende op til mig, så hun kunne sidde på mit skød. ”Har du savnet mig?” Hun nikkede. ”Sov du godt?” Hun nikkede igen. ”Skal du ikke sove igen hos far, han må da havde været dejlig at ligge på” hun rystede på hovedet og mumlede noget med, at hun ikke ville sove, hvorefter der kom et stort gab.

”Oh jo lille skat” sagde Daisy. ”Skal mor og far putte dig i seng?” hun rystede på hovedet og lagde begge arme om min hals, hvilket fik Niall og jeg til at grine.

”Skal moster Freya putte dig?” spurgte jeg og hun nikkede.

”Jaaaa” sagde hun og trak ud i a’et. Jeg tog godt fat i hende og rejste mig derefter op.

”Jeg kommer om lidt. Skal hun have ble på?” Daisy nikkede, hvorefter Niall begyndte at fortælle mig, hvad hun skulle have på af nattøj og, at hun godt måtte få sin sut, nu hvor hun skulle sove. Jeg havde godt fat i hende, mens jeg gik ind på hendes værelse, hvor jeg lagde hende på puslebordet, hvorefter jeg stille tog hendes tøj af, opdagede at hun faktisk stadig gik med ble, så jeg tog den af, tørrede hende og gav hendes en ren på.

”Så skal vi have noget nattøj på Amy” sagde jeg og bukkede mig lidt ned, da det lå på en af hylderne, eller hvad man nu kalder dem. Der lå en sød lyserød natdragt med sløjfer på. Jeg startede med at give hende dragten på benene, hvorefter hun fik den på overkroppen. ”Så er du fin og næsten klar til at sove” hun grinede.

”Aya” sagde hun, da jeg fik sat hende op.

”Freya” sagde jeg og lagde trykket på mine to første bogstaver, som hun ikke kunne udtale endnu.

”Aya” jeg grinede og tog hende op til mig.

”Vi skal have børstet dine tænder” sagde jeg og gik ud på badeværelset med hende. Jeg fik børstet hendes tænder og fik hende derefter ind i seng. Jeg sad hos hende lidt, hvorefter der ikke gik så forfærdelig lang tid, før hun var faldet i søvn, så jeg gik ind til Daisy og Niall igen, som sad og snakkede om et eller andet. ”Så sover hun” sagde jeg og satte mig i sofaen og fortalte igen, om hvad min mor havde fortalt mig om min far. Det blev sent og jeg blev og sov på deres sofa. 

_____________________________

Kapitlet blev lidt længere end, jeg havde regnet med. 

Jeg kunne ikke få lavet mit kemirapport færdig, så derfor giver jeg jer dette kapitel, som jeg håber I kan lide. 

Men nu ved I, hvorfor Freya og hendes mor flyttede til byen fra starten af, og fik lidt at vide om hendes far, som man slet ikke ved noget om i 1'eren :) 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...