BFB 2: Best Boyfriend | Harry Styles

Der er gået halv andet år, hvilket vil sige, at Daisy og Niall har fået sig en lille pige ved navn Amy. Freya og Daisy var begyndt i 3.g sammen, men Daisy vælger at droppe ud og blive en mor, der er der 100% for lille Amy. Freya er helt ulykkelig og Harry tilbyder, at hun kan flytte ind hos ham og Louis i London, så hun må skifte gymnasium. Freya har det fint med at bo hos Harry og Louis, men hvad med hendes mor? Hendes liv er blevet ændret, efter der er kommet en fyr ind i hendes liv. Daisy og Harrys forældre begynder også at få en masse problemer, de er begge to jo arbejdsnarkomaner, kan de finde tiden til hinanden? Mens alt det kører på, kommer der nogle ukontrolleret følelser frem, som Louis aldrig har kendt til. Louis ved det er forkert, men han kan ikke gøre for det. | 2'eren til best friends brother - læs den først |

133Likes
200Kommentarer
77341Visninger
AA

5. 4 - ”Du har vundet mit hjerte, okay?"

Freyas synsvinkel 

”Ej Harry” grinede jeg, da han kyssede mig på halsen. Han kedede sig virkelig, men det gjorde jeg også, for det var ikke så let at lave en historieopgave omkring Vietnamkrigens start, når Harry hele tiden sad og kyssede mig.

”Freya” klynkede han næsten og tog sine hænder op til mit ansigt og pressede sine læber grådigt mod mine læber. Jeg kyssede ham tilbage og lod kysset blive ivrigt, for jeg havde sådan lyst til ham i stedet for den her opgave. Jeg kunne ikke lide historie, hvilket jeg nok har sagt en del gange nu. Jeg trak mig modvilligt tilbage og tog fat i hans hænder.

”Jeg skal lige have skrevet en side, så kan jeg godt stoppe” sagde jeg og lod mit blik lande på min computerskærm, men der gik ikke lang tid, før Harry havde lagt sin hånd på mit skød, hvilket sendte nogle signaler rundt i min krop, som helst ikke skulle være der nu.

”Jeg venter spændt” hviskede han tæt ved mit øre, hvorefter han placerede et kys lige ved øret. Jeg lukkede øjnene kort og nød det, indtil han gav mit lår et klem og jeg vågnede op.

”Harry” vrissede jeg og søgte på Vietnamkrigen. Jeg gad virkelig ikke det her. Det var også et dumt tidspunkt at få lektier for, når jeg skulle være sammen med Harry. Det var så dårlig timet, hvis jeg nu blot havde læst på kapitlet til timen tidligere i dag, havde jeg nok været lidt længere og hvis Daisy og jeg ikke havde brugt tid ude på pigetoilettet, så havde jeg også fået skrevet noget mere, men Daisy var lidt vigtigere end en lille irriterende krig, som jeg slet ikke skulle bruge til noget som helst.

Der gik overraskende kort tid, så var jeg næsten på en hel side, men Harry havde så også gået lidt frem og tilbage i køkkenet, gået på wc, fundet noget mad og sådan lidt af hvert.

”Okay, nu giver jeg op” mumler jeg og lukker mit dokument ned. Harry satte et glas saftevand på bordet til mig og satte sig med et kæmpe smil ved min side.

”Du giver ikke op, du holder bare en pause resten af dagen” sagde han og sendte mig et charmerende smil, mens jeg fik taget en tår af saften. Jeg sætter glasset fra mig på bordet, hvorefter jeg læner mig hen i mod ham og lader vores læber mødes i et uskyldigt kys.

”Freya!” blev der råbt i gennem hele huset, hvorefter det ikke gik lang tid, før hoveddøren blev smækket. Det kunne ikke passe, at min mor allerede var hjemme, det lignede slet ikke hende, men i det mindste kom hun ikke skide fuld hjem.

”Vi er her ude mor!” råbte jeg tilbage, og der gik heller ikke lang tid, før hun stod i køkkenet og så på Harry og jeg. Hendes udtryk i ansigtet så ikke særlig begejstret ud, hun satte en hel masse ting på køkkenbordet, da hun åbenbart havde handlet ind.

”Hvad sidder I her for?” vrissede hun og tog sin jakke af og smed den over en stol og det samme med hendes håndtaske. ”Freya, ryd det her op. Gør rent og bare få ryddet op i hele huset, der skal ikke se sådan her ud, når jeg får besøg, så jeg regner med, at du ikke er hjemme” sagde hun og så på mig med et af de der blikke, man ikke måtte ignorer. Hvis jeg gjorde det, ville det gå ud over mig.

”Hvem kommer!?” råbte jeg til hende.

”Bare en jeg kender, det skal du slet ikke blande dig i, bare få ryddet op!” råbte hun og smækkede døren ind til hendes soveværelse.

”Undskyld Harry” mumlede jeg og rejste mig fra stolen og gik hen til varerene, som jeg fik ud af poserne og sat på plads. Det så ud til, at hun selv skulle lave en god lækker middag, bedre end det hun nogensinde havde lavet til mig.

”Jeg skal nok hjælpe dig, det er ikke jordens undergang” sagde han og kom hen og lagde sine hænder på mine hofter og fik mig vendt om, så jeg så på ham.

”Du kender efterhånden hendes temperament” mumlede jeg og kiggede ned, men Harry fik hurtigt sin hånd under min hage og tvang mig til at kigge på ham. ”Du må også gerne tage hjem, du behøver ikke at hjælpe” han gav mig et hurtigt, men blidt kys.

”Du behøver det ikke, men gør det alligevel, og det samme gør jeg. Jeg hjælper dig, du skal ikke gøre det her alene” sagde han, mens han så mig direkte ind i øjnene. Jeg smilede sikkert som en idiot, men han var virkelig noget for sig selv.

”Hvad har jeg gjort for at være så heldig at have dig. Du hjælper mig, selvom jeg lige har sagt, at du bare kan gå, så du ikke skal gøre rent i et fremmede hus, for det er ikke særlig rart eller sjovt. Tænk, at du faktisk gør…-” han afbrød mig, hvilket jeg egentlig burde have forudset, ved at kysse mig på munden.

”Du har vundet mit hjerte, okay? Er det nok?” spurgte han og i stedet for at svare ham, trak jeg hans hoved ned til mit og kyssede ham grådigt på munden.

”Jeg elsker dig”

”Det ved jeg efterhånden” grinede han og gik et skridt tilbage og tog fat i mine hænder. ”Men lad os komme i gang, så kan vi tage hjem til mig bagefter, hvor vi ikke bliver forstyrret af nogen sur mor, dog kun Louis, men han læser sikkert” sagde han med et lille grin, så jeg tog mine hænder fra hans og satte tingene på plads, mens jeg kunne fornemme Harry rydde op henne på køkkenbordet og gik ind med mine ting på mit værelse, som slet ikke var ryddet op.

Harry og jeg gik frem og tilbage for at her kunne se præsentabelt ud. Jeg fik støvsuget stuen, han fik hængt min mors jakke ud, han fik sat potteplanterne rigtigt. Vi fik gjort en hel masse, og eftersom han havde hjulpet mig, var vi hurtigt færdig.

”Her er vel nok fint” sagde min mor og kiggede lidt rundt omkring. ”Det eneste der så mangler er, at du får gjort badeværelset rent, ikke grundigt, bare hurtigt for han kommer om en halv time, og så skal i være ude af huset” hun sagde det i en hård tone, og jeg fik gjort som hun sagde.

”Skat jeg finder noget tøj, for så overnatter du bare hos mig” sagde Harry og kyssede min kind, mens jeg fandt en klud, så jeg kunne komme i gang. Jeg ville meget hellere være hos Harry end at være min mors rengøringskone, men hvem ville ikke det?

Da der var gået ti minutter, råbte min mor, at vi skulle se at komme ud af huset. Sikke en mor at have, når det var mig, der gjorde næsten alt i huset. Jeg burde virkelig flytte hjemmefra, bare jeg kunne bo hos Harry, det ville være meget nemmere for mig, og jeg ville slippe for hendes råberi.

Jeg smed kluden til vask, fik skyllet ud i toilettet, fik sat nogle småting på plads, hvorefter jeg vaskede hænder og fandt Harry inde på mit værelse, hvor han skulle til at smide nogle sokker i en taske, han sikkert har fundet ved mit bord.

”Er du klar?” spurgte Harry. Jeg nikkede og mumlede et ja, hvorefter jeg kiggede rundt og tog min oplader til min telefon med, hvis den nu skulle gå død? Vi stod i få sekunder i stilhed og bare kiggede på hinanden, hvorefter der pludselig blev råbt fra min mor.

”Så er det fandeme ud!” hun råbte det så højt, at det næsten lød som om, hun skreg. Jeg fór sammen og så sikkert skræmt på Harry, for han var hurtigt henne ved mig og tog fat i min hånd, så han kunne få mig med ud i entréen.

”Vi går nu!” råbte jeg, da vi havde fået sko og jakke på. Uden at få noget svar åbnede Harry døren og jeg fik den smækket efter mig. Nu skulle vi hjem til Harry og Louis, hvor vi kunne hygge os. Det var dog ikke meningen, at vi skulle hjem til ham, men det gjorde ikke noget, for jeg elskede at være i deres lejlighed. Det var faktisk en okay fed lejlighed, som jeg var misundelig på, at jeg ikke boede i den, men nu var det jo deres.

”Er du okay babe?” spurgte Harry, da vi var kommet ind i bilen. Jeg nikkede, mens jeg fik sele på, men Harry stoppede mig ved at ligge en hånd på mit lår. Han havde en effekt på mig, hver gang han rørte mig, så jeg direkte på ham. ”Du er ikke okay”

”Det er okay Haz. Jeg forstår bare ikke, hvorfor hun pludselig er sådan. Hun får besøg, og hvad så? Jeg bor der også, hvorfor måtte jeg ikke være der? Ikke fordi jeg gider, men hun er for meget, det er mig der render rundt og ordner alt, mens hun bare gør, som hun vil. Jeg skal have fundet mig mit andet sted, og hvis jeg så skal flytte til en anden by, gør jeg det. Jeg kan ikk…-” afbrød mig.

”Freya” startede han. ”Lad vær med at tænke på det nu. Nu tager vi hjem til mig og så putter vi lidt, okay?” han strøg en tot hår bag mit øre, så jeg nikkede og smilede til ham. Tænk, at han kunne være så rolig. Han havde lige været vidne til at se min mor flippe ud, og han var helt rolig, hvilket jeg slet ikke var. Han fik startet bilen, hvorefter han kørte ud af vejen og mod London.

**

Vi havde kørt i 45 minutter, før vi var kommet til Harry og Louis’ lejlighedskompleks. Harry parkerede bilen, hvorefter vi kom ud af bilen i stilhed. Harry tog min taske, hvorefter han kom hen til mig og lagde en arm om mig.

”Er du klar til at have en dejlig aften med den bedste kæreste, du nogensinde kan få og hans underlige ven?” spurgte han med et kæmpe smil, som jeg smilede tilbage på og nikkede.

”Jeg er ligeglad med hans underlige ven, medmindre han laver noget mad til os, så er det vel okay, men bar du er der, så skal det hele vel nok gå, for jeg gider egentlig ikke at være alene, så du skal bare være hos mig hele tiden, efter det der lige er…-” han afbrød mig.

”Jeg er lige her” sagde han og åbnede døren, så vi kunne komme ind. De boede på anden sal, så vi skulle lige op af trapperne, hvilket jeg ikke rigtig magtede, men jeg gjorde det, for at kunne være sammen med Harry. ”Hvad har du lyst til at spise til aften?” spurgte han så, mens vi gik op af trapperne.

”Jeg er egentlig ret ligeglad” sagde jeg og tog Harrys hånd og flettede vores fingre sammen.

”Så er du jo aldrig glad, og det kan vi ikke have” sagde han med et grin, hvilket jeg bare grinede af og skubbede blidt til ham.

”Du er så dum at høre på, du ved, hvad jeg mener” Han rystede på hovedet og fandt sine nøgler frem, så han kunne låse døren op for os begge to. ”Jeg er virkelig glad for, at jeg ikke bor her, der er jo vildt mange trapper at gå op af” brokkede jeg mig, da vi kom helt op og ind i gangen.

”Lidt motion skal du da have” grinede han og satte min taske fra sig i gangen op af væggen. Jeg fik lukket døren bag mig og fik både jakke og sko af.

”Her er overraskende stille, er Louis overhovedet hjemme?” spurgte jeg og så, at Harry også lyttede efter. Louis plejede aldrig at være stille, det lignede ikke ham. Vi kom ind i stuen, og der var ingen Louis.

”Louis?!” råbte Harry igennem lejligheden, og da jeg kiggede ud i køkkenet, så jeg Louis, som lå indover bordet og var faldet i søvn oven i en masse papirer.

”Haz, jeg har fundet ham” grinede jeg og satte mig på en stol ved siden af ham. ”Louis” sang jeg stille, men der var ingen reaktion. Jeg sagde hans navn lidt højere, men der var stadig ingen reaktion, så jeg valgte at slå min hånd ned i bordet, hvilket fik Louis til at sætte sig op med et sæt.

”Freya altså” grinede Harry og satte sig på den anden side af Louis.

”Hvad laver I her?” spurgte han søvnig. Han gned i sine øjne og så helt smadret ud. ”Skulle I ikke være hos dig?” spurgte han mig om, jeg svarede ikke, for det var ikke lige det, jeg ville snakke om, hvilket han sikkert kunne mærke, for han kiggede i hvert fald hen på Harry, som bare rystede på hovedet.

”Hvorfor sover du overhovedet ind over bordet?” spurgte jeg så for at komme væk fra det emne, jeg ikke rigtig gad at snakke om.

”Skulle du spørge fra nogen?”

”Ja faktisk. Jeg er her de næste par timer, så betragt mig som din sambo, du…-” Harry afbrød mig, hvilket jeg snart var ved at være van til, men jeg vidste bare aldrig, hvornår han ville afbryde mig.

”Hun overnatter her, så ja” sagde Harry til Louis og smilede stort.

”Har jeg noget valg? Kan jeg ikke få lov til at smide hende ud, hvis hun bliver for meget? Du ved, hvor meget hun kan gå mig på nerverne, hun irriterer mig” sagde Louis til Harry.

”Nej, du kan ej” sagde Harry, jeg smilede stort og rejste mig op ved Louis og rodede ham i håret.

”Du kommer aldrig af med mig og jeg ved godt, hvor højt du elsker mig”

”Jeg sad faktisk og skrev en meget vigtig opgave, så der skal være helt stille. Så hvis du så meget som siger ét ord, så er det fandeme ud” sagde Louis alvorligt og pegede mod hoveddøren.

”Du er så sjov Louis, du sad lige og sov over din såkaldte vigtige opgave. Du kan ikke modstå mig, det ved vi begge to. Du vil gøre alt for, at jeg er sammen med dig og ikke skønne Harry, men du var bare lidt for sent på den, så jeg bliver her og jeg larmer, så meget jeg har lyst til” sagde jeg.

”Nej du gør ej, for vi har naboer og en underbo og en overbo, så du larmer ikke så meget, som du har lyst til” sagde Harry, hvilket fik mig til at tænke over, hvad jeg lige havde fortalt Louis.

”Nej jeg gør ej” sagde jeg og gik hen til køleskabet og kiggede ind i det. Var der mon noget spændende at spise? Jeg var ved at blive sulten.

”Finder du noget interessant?” grinede Harry. Jeg sukkede og mumlede et nej, hvorefter jeg smækkede døren i og gik hen til Harry og lagde mine hænder på hans skuldre. Han lagde sine hænder på mine hænder, mens Harry og Louis grinede af mig, fordi jeg ikke fandt noget interessant mad i deres køleskab. De var to drenge som boede i en lejlighed sammen og der var næsten ingenting i deres køleskab. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...