BFB 2: Best Boyfriend | Harry Styles

Der er gået halv andet år, hvilket vil sige, at Daisy og Niall har fået sig en lille pige ved navn Amy. Freya og Daisy var begyndt i 3.g sammen, men Daisy vælger at droppe ud og blive en mor, der er der 100% for lille Amy. Freya er helt ulykkelig og Harry tilbyder, at hun kan flytte ind hos ham og Louis i London, så hun må skifte gymnasium. Freya har det fint med at bo hos Harry og Louis, men hvad med hendes mor? Hendes liv er blevet ændret, efter der er kommet en fyr ind i hendes liv. Daisy og Harrys forældre begynder også at få en masse problemer, de er begge to jo arbejdsnarkomaner, kan de finde tiden til hinanden? Mens alt det kører på, kommer der nogle ukontrolleret følelser frem, som Louis aldrig har kendt til. Louis ved det er forkert, men han kan ikke gøre for det. | 2'eren til best friends brother - læs den først |

133Likes
200Kommentarer
77341Visninger
AA

4. 3 - ”Det er du i den grad, det er ikke alle der får lov til at få mig for min søster”

Freyas synsvinkel

Jeg sad midt i en historietime, da jeg havde historie på A-niveau, så jeg havde haft historie alle årene, hvilket var ret hårdt og en smule kedeligt, men det var vel fint nok, troede jeg. Det var ikke lige mit yndlingsfag, men der var ikke rigtig nogle fag, der var mig, jeg hadede dem alle sammen. Jeg kunne faktisk slet ikke lide at gå her. Der var ingen der kunne lide mig, fordi jeg snakkede for meget, eller det var det jeg gik og troede.

Daisy jeg havde jeg ikke historie sammen med, da hun ikke selv havde historie på A. Hun havde vidst matematik eller var det engelsk? Jeg kendte ikke hendes skema, da hun havde nogle andre fag, eftersom hun ikke rigtig gik på skolen sidste år, fordi hun var gravid og havde fået en særtilladelse.

”Vi skal snakke om Vietnamkrigen og hvordan…-” mere hørte jeg ikke, da min telefon vibrerede og jeg så, at jeg havde fået en besked fra Daisy. Min telefon lå altid på mit bord foran mig, og lærerne havde aldrig rigtig sagt noget til det, men alligevel lod jeg forsigtigt min finger glide hen over skærmen, så jeg kunne gå ind og læse beskeden.

Daisy: Kom ud på pigetoilettet nu

Jeg blev lidt bekymret, så jeg tog forsigtigt min telefon og puttede den i min baglomme på mine bukser, så godt jeg kunne, så mrs. Johnson ikke så det. Der efter rejste jeg mig stille op og gik ud af døren, mens jeg følte alles blikke på mig. Jeg kom dog ud af klasselokalet og gik min vej ned til pigetoilettet, men hvad ville hun? Hun plejede aldrig at skrive midt i en time og bede mig at mødes med hende. Jeg håbede ikke, at der var noget galt. Måske havde hun det bare dårligt.

Jeg tog de sidste skridt hen til døren til pigetoilettet, og åbnede den knirkende dør forsigtigt. Jeg hørte nogle snøft, hvilket gjorde mig endnu mere opmærksom. Det var vel ikke Daisy, som sad og græd?

”Daisy?” min spørgende stemme lød og en dør åbnede, hvor jeg så Daisy sidde på toiletbrættet med tåre ned af kinderne. ”Hey Dais, hvad er der?” spurgte jeg skyndte mig ind til hende i den lille indelukket toiletboks. Jeg fik lukket døren og låst den efter mig. Jeg satte mig på hug, da hun kiggede ned i gulvet, hun tørrede dog øjnene og kiggede på mig.

”Jeg kan ikke mere” græder hun, hvilket får mig til at ligge armene om hende.

”Fortæl mig om det” sagde jeg og gav hende et kys på siden af panden for at vise min støtte.

”De hade mig alle sammen. De snakker hele tiden om, at jeg ikke kan klare eksamenerne, eftersom jeg fik særtilladelse sidste år. De kalder mig alt muligt og de gør grin med Niall og Amy. Drengene kendte åbenbart Niall en smule og de siger, han er en dårlig far, men det er han slet ikke, de forstår det ikke, jeg kan ikke det her mere” hulkede hun og jeg trak hende ind i et kram. Jeg forstod hende godt, men hvad så med mig?

Jeg vidste godt, at alt ikke skulle handle om mig, men hun havde mig her på skolen, og jeg skulle have hende. Jeg kom ikke gennem året, hvis hun ikke var her, det kunne jeg ikke.

”Hvad vil du gøre Dais? Skal vi gå op til rektor?” Hun ryster på hovedet.

”Jeg dropper ud, som vi snakkede om. Jeg kan ikke det her” sagde hun og tog noget nyt papir for at tørre øjnene. Jeg nikkede og holdte blot om hende, indtil min telefon begyndte at ringe, så jeg tog den op af min baglomme, og blev helt glad for, at jeg havde taget den med mig. Tænk, hvis den bare havde lagt på mit bord og ringede midt i timen.

”Hallo” sagde jeg uden at have kigget på min skærm for at se, hvem der egentligt ringede.

”Hey babe, hvad så?” Harrys stemme lød i den anden ende, hvilket fik et smil frem på mine læber.

”Ikke så meget, jeg har altså time Haz, tænk, hvis jeg nu havde sat i inde i klassen, hvad skulle jeg så havde gjort, er du ligeglad med, at jeg kunne have fået taget min tele…-” og han skulle selvfølgelig afbryde mig, det var en typisk Harry ting, men det var også en typisk Freya ting at snakke som et vandfald.

”Jamen, jeg var bare heldig, at du ikke var inde i klasse så. Sig mig, hvad laver du så, eftersom du ikke er i klassen?” spurgte han, hvilket fik mig til at spærre øjnene op. Han skulle jo ikke vide, hvordan Daisy blev behandlet.

”Jeg er bare på toilettet”

”Er der nogen der græder?” spurgte han så, hvilket fik mig til at sukke lydløst. Han havde hørt Daisy græde, men jeg stod jo også og holdte om hende, mens jeg snakkede med ham.

”Det er ikke noget” løj jeg.

”Få ham til at hente mig” mumlede Daisy, hvilket mig til at nusse hende på ryggen. Jeg vidste, at hun elskede at blive nusset, om det så var på ryggen eller maven, det var lige meget, hun elskede det.

”Skat?” sagde jeg og lød ekstra sød.

”Babeeee?” sagde han og trak ud i ordet, hvilket jeg aldrig kunne stå for. Tænk, at han var min. Han var min kæreste, som jeg, eller det håbede jeg på, skulle dele resten af mit liv med.

”Har du fri nu?”

”Ja, det var faktisk derfor jeg ringede. Jeg har fri, så jeg er allerede i byen, men jeg er hjemme hos min mor, som af en eller underlig grund er hjemme, så jeg er her, og du skal bare sende en sms ti minutter før, du får fri, så henter jeg dig” Jeg kunne høre Anne, hans mor, i baggrunden, men hvad hun sagde, kunne jeg ikke helt høre.

”Det lyder godt, men kan du ikke kommer herhen nu og hente Daisy?” spurgte jeg. Daisy trak sig ud af mit greb om hende og kiggede på mig.

”Hvorfor dog det? Er hun syg?” Jeg kiggede på Daisy med et blik om, jeg skulle fortælle ham noget af det, hvor hun nikkede og satte sig på toiletbrættet og kiggede på mig.

”Nej, hun er bare ked af det. Hun vil ikke være her mere, men hun kan vel selv fortælle dig det, når du har hentet hende. Hun vil i hvert fald ikke være her mere i et sekund mere, det er faktisk derfor, jeg ikke er i klassen, du ved jo hvor meget, jeg elsker at lære noget” sagde jeg i et forsøg på at være lidt sjov.

”Jeg hente hende med det samme. Jeg sender en sms, når jeg holder ved indgangen. Jeg elsker dig”

”Jeg elsker dig og vi bliver her, indtil du skriver” Der gik ikke lang tid, så havde han lagt på, hvorefter jeg fik lagt min telefon i min baglomme igen.

”Hvad sagde han?” spurgte hun stadig med tårer ned af kinderne.

”Han er på vej” hun nikkede og så på mig med et taknemmeligt smil. ”Jeg bliver hos dig, indtil han er her” fortalte jeg hende, hvilket fik hende til at smile lidt mere.

”Hvad skulle jeg gøre uden dig?” spurgte hun.

”Ja, det ved jeg ærlig talt heller ikke” sagde jeg og vi grinede begge to. Jeg havde en humor, som ingen andre havde.

”I elsker virkelig meget hinanden hva’?” spurgte hun så, for at komme væk fra det andet emne. Jeg nikkede blot og satte mig helt ned på røven på gulvet. ”Jeg kan virkelig ikke forstå, hvordan jeg kunne blive så vred på jer” sagde hun med et lille smil.

”Det gør ikke noget Dais, vi er bedste veninder, så vi skal kunne være uvenner og blive venner igen bagefter” fortalte jeg, hvilket hun nikkede på.

”Har I snakket om at flytte sammen?” Jeg rystede på hovedet, det var ikke lige det vi snakkede om, når vi var sammen. Vi snakkede om alt muligt andet end det, for det var ikke lige det vi gik op i lige nu. Jeg skulle lige gøre gymnasiet færdigt før, jeg kunne flytte. Jeg gad ikke bruge tid på at pendle frem og tilbage mellem London og Croydon, bare for at komme i skole. Så skippede jeg hellere end gerne skolen, men det kunne jeg heller ikke tillade mig.

”Jeg kunne godt se for mig, at vi kom til at bo sammen, for jeg hader, at vi bor så langt fra hinanden. Vi ser næsten aldrig hinanden, selvom han bare lige kan tage sin bil og køre her til, så er det alligevel en lang tur at køre” sagde jeg og hun forstod mig heldigvis.

”I skal nok finde ud af noget, mon ikke du kan flytte hen til ham nu og så skifte gymnasium?” spurgte hun, hvilket fik mig til at tænke. Hun sagde noget, det kunne være en god forklaring.

”Men, hvad nu hvis Harry ikke syntes det er en god idé. Vi er godt nok kærester og elsker hinanden meget højt, men det kan jo godt være, at han ikke gider flytte sammen med mig lige nu, eftersom han bor sammen med Louis. Jeg vil ikke miste ham bare ved at foreslå at jeg kunne flytte ind hos ham, det kommer slet ik…-” Hun afbrød mig.

”Rolig nu” grinede hun og lagde en hånd på min skulder. ”Jeg skal nok foreslå det. Jeg fortæller, at du flippede ud og den slags” sagde hun med et smil på læberne.

”Ej Daisy”

”Jeg skal nok snakke med ham om det” sagde hun, hvilket fik mig til at smile alligevel. Hun var den bedste veninde, man nogensinde kunne ønske sig. Der gik ikke særlig lang tid, før min telefon vibrerede. Jeg havde fået en besked fra Harry.

Harry: Er her nu ses senere babe x

Freya: Daisy er på vej, vi ses senere x

**

Freya: Jeg har fri nu x

Jeg skrev beskeden, inden jeg overhovedet havde pakket mine ting sammen. Så da jeg havde fået beskeden sendt, pakkede jeg min computer i tasken samt den bog, der lå på mit bord.

Harry: Er her allerede x

Jeg fik jakken på, tasken over skulderen, hvorefter jeg gik ud af klassen. Jeg havde lige haft engelsk, hvilket ikke var mit yndlingsfag, men jeg havde ikke noget yndlingsfag, men min engelsklærer var ikke så slem, som alle de andre syntes. Hun var vel fin nok, hun lærte os det, vi skulle lære, selvom jeg ikke kunne se, hvad jeg skulle bruge dette her til.

Jeg rystede på hovedet og gik ned af gangen, hvor jeg vidste, at Harry ville stå ude på parkeringspladsen og vente på mig. Vi skulle hjem til mig, jeg måtte blot fortælle ham, at jeg havde fået en stil for, som jeg helst gerne skulle være færdig med i dag, eller senest i morgen.

Jeg kom ud på parkeringspladsen og så Harry stå op af bilen med nogle solbriller på, hvilket jeg ikke helt forstod. Jeg smilede, men begyndte at grine indvendigt, da jeg hørte nogle af førsteårseleverne snakke om ham.

”Åh gud, hvor er han lækker”

”Han skulle ikke gå en halv omgang rundt om min seng”

”Jeg ville dø, hvis han var min”

”Hans kæreste er heldig”

Jeg smilede større, da jeg nåede ham og han smilede til mig. Han trak mig ind til sig, hvorefter han lod sine læber ramme mine.

”Hvad smiler du sådan af?” spurgte han, da han stille trak sig væk fra mig.

”Pigerne henne ved indgangen snakker om dig. De siger, at du er lækker, at de ville dø, hvis de var din kæreste og at din kæreste måtte være heldig” sagde jeg med et grin, hvilket fik ham til at kigge hen mod pigerne, som jeg kunne høre begynde at fnise.

”Min kæreste er da også heldig, og jeg er da ret lækker, er jeg ikke?” jeg grinede af ham og klappede ham blidt på brystet.

”Jeg ved nu ikke, du er lidt fræk, men det er da også okay, ellers havde der ikke været nogen grund til at være sammen med dig, vel?” Han kyssede mig hurtigt på munden, hvorefter han tog min taske og lagde den ind på bagsædet, hvorefter vi begge fik og sat ind på forsæderne. ”Men jeg er vel ret heldig, er jeg ikke?” Jeg kiggede hen på ham, da jeg havde fået min sele på.

”Det er du i den grad, det er ikke alle der får lov til at få mig for min søster” sagde han med et smil, hvorefter han blinkede til mig.

”Du er så dum at høre på” grinede jeg og skubbede til ham. Han grinede hæst og tændte så for bilen, så vi kunne komme hjemad. ”Jeg har for resten en stil, jeg skal skrive på, så hvis du stadig vil være der, er det i orden”

”Du er da også dum at høre på, selvfølgelig vil jeg være hos dig” han lagde sin ene hånd på mit lår, hvilket fik mig til at rødme. Jeg vidste ikke hvorfor, men det gjorde jeg bare ret meget, for jeg var stadig vildt forelsket i Harry. Jeg kiggede hen på Harry, som så fokuseret på vejen foran os, men han lignede også en der tænkte på fuld hammer.

”Hvad tænker du på?” spurgte jeg og lagde min egen hånd ovenpå hans hånd på mit skød.

”Daisy” Hans blik var et kort øjeblik på mig, hvorefter han kiggede på vejen. Der var ikke særlig langt fra gymnasiet til mit hus, derfor kørte han ned af min vej nu. ”Hun har fortalt, at hun dropper ud af gymnasiet, hvilket jeg ikke forstår, eller på en måde og så alligevel ikke” sagde han og parkerede bilen udenfor mit hus.

”Jeg har det på samme måde” sagde jeg og han fik slukket bilen og kiggede på mig. ”Men jeg kan egentlig godt forstå hende, når hun har det som hun har det. Hun sagde den anden dag til mig, at hun også gerne vil være der 100% for Amy, så hun ikke hele tiden skifter mellem hende og Niall, for hun er jo i skole, så kommer hun hjem og så når hun lige at få sagt hej til Niall, så kører han på arbejde, og der var en grund til at hun flyttede sammen med Niall, det var for at være mere sammen med ham” jeg snakkede og snakkede. ”Men altså det er…-” han afbrød mig ved at læne sig frem i mod mig og lade sine læber ramme mine.

”Du snakker for meget skat” mumlede han mellem kyssene.

”Og du er ligeglad” mumlede jeg så.

”Jeg har snakket med hende, og hun er hjemme hos Niall nu, så de kan snakke om det” fortalte han og satte sig tilbage, for at tage selen af. Jeg smilede til ham og tog derefter selen af, så vi kunne komme ud af bilen. 

___________________________

Det var egentlig ret trist, at hun dropper ud, men ja.. 

Er den som I havde regnet med? :) 

Jeg har rettet og skrevet resuméet om, så I må gerne kigge på det og skrive, hvad i tænker om det nye resumé :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...